Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: joaff@mst.dk KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer KL har modtaget ovennævnte bekendtgørelse i teknisk og økonomisk høring, og vi skal på den baggrund udtale følgende med forbehold for, at vi kan komme med supplerende synspunkter efter den politiske behandling. Som følge af krav i EU-direktiv 2006/66 skal der i Danmark indføres et producentansvar for indsamling af brugte batterier gældende fra 1. januar 2009. Batterierne opdeles i henholdsvis bærbare batterier, industribatterier og bilbatterier. Generelt vurderer vi, at de nye regler vil have en positiv effekt på såvel indsamlingen som behandlingen af brugte batterier, og det forventes, at reglerne vil medføre en mere ensartet og intensiv indsamling. Kommunal opgaveløsning og producenternes finansiering Det følger af forslaget til bekendtgørelsen og forslag til miljøbeskyttelseslov (der også er i høring), at kommunerne ikke må opkræve gebyr til indsamlingen af bærbare batterier og akkumulatorer. Dette betyder, at kommunerne ikke kan gebyrfinansiere nogen form for kommunal indsamling af batterier, herunder administration og information om lokale indsamlingsordninger m.v. Den 18. november 2008 Jnr 10.06.02 I06 Sagsid 000199285 Ref ACH ach@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/7 Høringssvar Kommunerne skal fortsat stå for indsamlingen af bærbare batterier fra husholdninger, mens indsamlingen skal finansieres af producenter og importører. Det vil sige, at fremover skal alle omkostninger i forbindelse med indsamling af batterier finansieres af producenter og importører, når den enkelte kommune har dokumenteret sine udgifter.
Forslaget ændrer på den kommunale opgavevaretagelse, og der vil således være en række nye kommunale opgaver i forbindelse med transport og øvrig logistik m.m. til kun et opsamlingssted samt et øget ressourceforbrug til at udskille omkostninger til batterier fra øvrige affaldsordninger. I kommunerne er der mange forskellige ordninger for indsamling af små batterier, fx: - Indsamling på genbrugspladserne. Hvordan opgøres udgifterne til det? - Indsamling på låget, som ofte løber op i omkring 10 kr. pr. kg. - Indsamling fra batterispande i butikker, skoler mv. - Indsamling ved miljøbil - Indsamling fra små-kuber på glascontainere. Her er der betragtelige udgifter til udstyr. Forudsætningerne i forhold til de 2,70 kr. pr. kg. markedsførte batterier og akkumulatorer er således ændret med den løsning, forslaget lægger op til. Med den indsats, der gøres for indsamling af små batterier i en række kommuner, er det helt urealistisk at tro, at en afgift på kr. 2,70 pr. kg markedsførte batterier kan dække de afholdte udgifter. Vi er enige i at forslaget er provenuneutralt for kommunerne. Dette dog kun under den forudsætning, at alle kommunens udgifter til indsamling, administration, omlastning, sortering, transport og information mv. af bærbare batterier finansieres via den afgift, producenterne skal betale i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Det er en helt afgørende forudsætning, at den enkelte kommune kan få alle dokumenterede udgifter refunderet, da kommunerne ellers vil skulle løse en pålagt opgave uden mulighed for at finansiere denne opgave. Urealistisk tidsplan Det er væsentligt at påpege, at fristen for kommunerne til at implementere nye ordninger skal være realistisk. Det fremgår af forslaget, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2009. KL har tidligere gjort opmærksom på, at ændringer i kommunernes ordninger og regulativer, alt efter omfang, erfaringsmæssigt vil kunne iværksættes inden for 6 måneder. Dertil kommer omlægning af regnskabspraksis. Vi anbefaler, at der findes en praktisk løsning i form af en overgangsordning. Se nedenstående. 2
Nyt set-up med Dansk producentansvarssystem ikke drøftet med KL Ifølge aftale mellem Miljøstyrelsen og Batteriforeningen og KL er det vores opfattelse, at KL skulle indgå en rammeaftale med en ny juridisk enhed, dannet af de producenter af batterier, der er omfattet af det nye producentansvar for batterier i Danmark. Rammeaftalen skulle danne grundlag for, at alle kommuner kan indgå en aftale med den nye juridiske enhed om indsamling af batterier. KL fandt denne aftale hensigtsmæssig, da det hverken er økonomisk eller praktisk fornuftigt, at producenterne skal helt ud til alle husstande og indsamle batterier. Derfor blev der efter forslag fra KL og Batteriforeningen lovgivet i Miljøbeskyttelsesloven 9u at sådan, at kommunernes indsamling af batterier fra husstandene fortsætter, og producenterne betaler kommunerne for denne indsats, således at den enkelte kommune får dækket alle sine omkostninger. Vi anbefaler, at dette præciseres i forslagets 6. Efter forslagets 6, stk. 1, kan Dansk Producentansvarssystem på vegne af samtlige producenter og importører af bærbare batterier kunne indgå aftale med kommunerne om fordeling af afgiften til kommunerne opkrævet i henhold til miljøbeskyttelsesloven 9 u, stk. 2. Miljøstyrelsen skal årligt, som det hedder, orienteres om aftalens indhold. Denne nye model med Dansk producentansvarssystem som aftalepart, er ikke drøftet med KL. Det forudsætter, at en række praktiske problemer finder sin løsning. Kommunerne skal indgå aftale med Dansk producentansvarssystem om, at kommunen indsamler batterier, den enkelte kommune skal udskille udgiften hertil i en særlig budgetpost, kommunen skal sende en årlig regning til Dansk producentansvarssystem, kommunen skal aftale, hvor producenterne skal hente de indsamlede batterier mv. Disse praktiske problemer, vil KL gerne bidrage til at få løst, ved at indgå enten en rammeaftale med Dansk producentansvarssystem, hvori de praktiske problemer og deres løsning beskrives. Rammeaftalen skal danne baggrund for udarbejdelse af en standardaftale, som kan anvendes, når hver kommune skal indgå aftale med Dansk producentansvarssystem. Det første år, den nye ordning virker, er i 2009. Vi foreslår, at den måde, som kommunerne allerede har planlagt at indsamle batterier på, kan gen- 3
nemføres som allerede planlagt. Det nye bliver alene, at kommunen i stedet for at dække udgiften via affaldsgebyret, skal sende en regning til Dansk producentansvarssystem. Den nye ordning giver fortsat kommunerne fuld metodefrihed til at afgøre, hvordan man vil tilrettelægge sin indsamling af batterier fra husstande i borgernes nærhed under hensyn til befolkningstætheden. Kommunerne har fortsat ansvaret for, at denne indsamling af brugte batterier når de mål hvad angår omfanget af indsamlingen, som er fastsat på landsplan, jf. Affaldsstrategi 2005-2008. KL finder det hensigtsmæssigt at samle producentansvarsordningerne, så der kan opnås en ensretning og synergi for batterier, udtjente biler og elskrot. Set i lyset af erfaringerne fra elskrot (weee-bekendtgørelsen), er der et stort behov for, at aktørernes forpligtigelser er klare og præcise og fremgår af reguleringen. Vi anbefaler, at Miljøstyrelsen drøfter modellen med Dansk Producentansvarssystem med KL og øvrige kommunale parter, herunder retningslinjer for organisationens drift og administration, tilbagemeldinger til kommunerne, rammeaftaler, standardaftaler samt incitamentsstrukturer og afværgeforanstaltninger. Der kunne i den forbindelse overvejes et kontaktudvalg mellem de kommunale parter og Dansk Producentansvarssystem. Kun ét indsamlingssted Det fremgår af forslaget, at kommunalbestyrelsen skal etablere et opsamlingssted for producenters og importørers afhentning af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer og registrere disse hos Dansk Producentansvarssystem efter Dansk Producentansvarssystems anvisninger. Det er nyt for KL, at der kun må oprettes ét indsamlingssted. KL har haft den forståelse fra drøftelser med de kollektive ordninger og WEEE-system, at batterier skulle indsamles på linje med de øvrige 5 fraktioner under elskrotbekendtgørelsen. Dette finder vi fortsat hensigtsmæssigt. Det nye krav medfører en række problemstillinger om indsamlingslogistik, omlastning og materiel m.m., som ikke er beskrevet i forslaget. Det må forudsættes, at de øgede omkostninger kommunerne kan få, som følge af denne bestemmelse, dækkes af producenterne. Vi anbefaler at dette præciseres i bekendtgørelsen, efter drøftelser med de kommunale parter. Se også nedfor om indsamling af batterier og småt elektronik. 4
Informations- og oplysningspligt Informations- og oplysningspligten om indsamling af bærbare batterier påhviler ifølge bekendtgørelsesudkastets 35 producenter og importører. Det er i udkastet fastsat en række minimumskrav hertil, der er gradueret i forhold til mængden af markedsførte batterier. Dette virker meget firkantet. Derimod står der intet om kommunernes informations- og oplysningspligt. KL forudsætter, at kommunernes informations- og oplysningspligt om lokale indsamlingsordninger fx om nye ordninger og/eller oplysninger herom i familiens affaldshæfte, dækkes af producenterne. Dette bør præciseres i bekendtgørelsen. Flere problemstillinger og udfordringer der skal afklares Indsamling af batterier og småt elektronik Flere kommuner indsamler eller overvejer at indsamle småt elektronik og batterier i samme ordning, da der kan være en god miljømæssig begrundelse herfor. Dette fordi meget småt elskrot og batterier ellers nemt kan have i dagrenovationen og dermed i forbrændingsanlægget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Hvordan skal kommunen forholde sig hertil, når der kun må etableres ét opsamlingssted, og hvor den ene del af en sådan ordning, nemlig elskrottet skal gebyrfinansieres, mens indsamlingen af batterierne skal finansieres af producenterne? Det virker ikke hensigtsmæssigt at sammensætte en regulering, der vanskeliggør miljømæssigt bedre løsninger. Det fremgår af 37. stk. 5., at batterier og akkumulatorer, der indsamles sammen med affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), skal fjernes fra det indsamlede elektriske og elektroniske udstyr. Det bør i forslaget præciseres, at dette ikke er en kommunal opgave. Alternativt vil de kommunale omkostninger, der dækkes af producenterne, også skulle dække dette, hvilket vurderes som væsentligt fordyrende. Aktørernes forpligtelser Vilkår for producenters afhentning og eventuelle afværgeforanstaltninger (nødafhentninger) er ikke beskrevet tilstrækkeligt i forslaget. Der savnes i bekendtgørelsen en præcisering af, hvem der stiller udstyr til rådighed for opsamling og forsendelse af småbatterierne. Hvordan skal kommunerne aflevere batterierne, og hvem skal sørge for korrekt pakning etc. 5
Data om batterier i affaldsdatamodellen Hvordan sikres det, at kommunerne modtager de rette data om indsamlede mængder? Det bør fremgå, at data om batterier skal indgå i affaldsdata systemet. Dette bør være et krav, så kommunerne har adgang til oplysninger om mængder og behandling af batterier indsamlet i kommunen, og at disse data er kvalitetssikrede. Bilbatterier Med hensyn til indsamling af bilbatterier, så har de fleste kommuner velfungerende ordninger for modtagelse af disse. Det vil være et stort tilbageskridt at afvikle disse ordninger, og derfor bør kommunerne have kompensation for indsamling af bilbatterier. I øvrigt bemærkes, at producenter og importører af bilbatterier skal oprette ordninger for tilbagetagning i slutbrugernes nærhed, og at en kollektiv ordning skal sikre, at alle slutbrugere kan aflevere udtjente bilbatterier til en modtageplads inden for en afstand på højst 50 km. Vil en afstand på 50 km blive opfattet som værende i slutbrugerens nærhed? Er det ikke meget langt at køre for at aflevere et udtjent bilbatteri? Genanvendelsesprocenter og manglende indsamlingsmål I forslaget står der i 38 en del om genanvendelsesprocenter, men ikke noget om indsamlingsprocenter. Det bør overvejes, om der ikke skal fastsættes nogle indsamlingsmål for såvel kommuner som for producenter. Det er uklart, hvem der har ansvaret, hvis de procentuelle mål for genanvendelse ikke nås. Dette bør præciseres i forslaget. Det er også uklart, om genanvendelsesprocenterne kun er for det markedsførte affald og ikke det indsamlede? Dette bør også præciseres, da det indsamlede affald vil indeholde batterier fra parallelimport m.v. og batterier købt via nettet eller i udlandet. Dertil kommer omkostninger i forhold til det historiske affald. Er det kun det markedsførte affald, som producenter/distributører skal betale for? Modsat reglerne indenfor elskrot arbejdes der ikke med historisk affald overhovedet? Genanvendelsesanlæg og miljøpåvirkninger Der står intet om hvilke modtageanlæg, som kan genanvende batterier: Er producenterne henvist til modtageanlæg i Frankrig, Schweiz eller andre lande, for at opnå disse mål? Hvad med den samlede miljøpåvirkning (transportafstande, CO2 m.v.)? 6
Skal batterierne genanvendes for enhver pris, eller kan de deponeres, hvis dette er hensigtsmæssigt vurderet ud fra samlede samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger, jf. affaldsrammedirektivets livscyklustænkning? Med venlig hilsen Anders Christiansen 7