Årsrapport 2017 for Afdeling for Geologi Råstofdepartementet
Årsrapport 2017 for Afdeling for Geologi Råstofdepartementet Oktober 2018 Naalakkersuisut Afdeling for Geologi, Råstofdepartementet Tlf. +299 34 68 00 www.govmin.gl www.naalakkersuisut.gl Postboks 930 3900 Nuuk Grønland Layout og produktion: ProGrafisk ApS
Indhold Om Afdeling for Geologi.......................................... 4 Vores geologer............................................... 4 Geologisk kortlægning af Maniitsoq-området............................ 6 Kortlægning af Karrat Fjord-området og mineralpotentialet.................. 8 Er der en fremtid for grafitbrydning i Grønland?.......................... 10 Nye studier af kildebjergartspotentialet på Nuussuaq....................... 12 Fotoflyvning i Nordøstgrønland..................................... 13 Hvor gamle er Grønlands fjelde? Find svaret ved hjælp af vores geokronologiske database.................... 14 Fremme af investeringer i Grønland ved at stille data gratis til rådighed.......... 17 Offentlige initiativer............................................ 18 Mineraljagten Ujarassiorit......................................... 18 Geoguider................................................. 19 Sådan tager man de bedste billeder af sine mineraler.......................... 20 Kulturnat................................................. 20 Undervisningsdage............................................. 20 Markedsføring................................................ 22 3
Om Afdeling for Geologi Afdeling for Geologi under Råstofdepartementet rådgiver Naalakkersuisut i geologiske spørgsmål relateret til efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, ansøgninger om tilladelser, vejledende regler, råstofpolitikker og -strategier. Vores geologer arbejder sammen med vores forskningspartnere i felten og på kontoret for at lære mere om Grønlands geologi og råstofpotentiale. Disse studier genererer nye efterforskningsinvesteringer. Derudover organiserer og deltager vi i internationale markedsføringsevents til fremme af investeringer i Grønland. Vores geologer Julie Hollis Ph.D., afdelingschef Ledelse af Afdeling for Geologi, koordinering af samarbejdsprojekter, markedsføringsaktiviteter og geologisk rådgivning til myndigheder og offentligheden. Anette Juul-Nielsen Seniorgeolog, specialkonsulent, G.C.S. (GIA) Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor mineralgeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på mineralområdet, samarbejdsprojekter, markedsføring, projektleder for Smykkestensenheden. Hovedansvarsområder: Smykkesten, småskalaminedrift, kortlægning, politisk rådgivning, UNESCO Verdensarv, Nationalparken. Arent Heilmann Smykkestensgeolog Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor mineralgeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på mineralområdet, samarbejdsprojekter, markedsføring. Hovedansvarsområder: Smykkesten, småskalaminedrift, kortlægning. Esben Villumsen Jørgensen Geofysiker, olie/gas Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor oliegeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på olie- og gasområdet, samarbejdsprojekter, markedsføring på olie- og gasområdet. Hovedansvarsområder: Grønlands nationale oliedatabase (GNPDR). Helene Heide-Jørgensen Smykkestensgeolog Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor mineralgeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på mineralområdet, samarbejdsprojekter, markedsføring, projektleder for kortlægningen af Maniitsoq. Hovedansvarsområder: Kortlægning, smykkesten, småskalaminedrift, Kimberley-processen. Henrik Stendal Ph.D., chefgeolog Geologisk rådgivning, politisk rådgivning, information vedrørende mineraler og olie. Hovedansvarsområder: Strategisk planlægning, politisk rådgivning og markedsføring. 4
Jan Schulz Adolfssen Ph.D., olie/gas-geolog Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor oliegeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på olie- og gasområdet, samarbejdsprojekter, database management (GNPDR og interne data), markedsføring på olie- og gasområdet. Hovedansvarsområder: Dataadministration, GIS, markedsføring og strategiske projekter. Jonas Petersen Mineralgeolog Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor mineralgeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på mineralområdet, samarbejdsprojekter, markedsføring, projektleder for Ujarassiorit. Hovedansvarsområder: Ujarassiorit, besvarelse af generelle henvendelser om mineralgeologi og råstoffer. Kristian Grube Jakobsen Ph.D., specialkonsulent, olie/gas-geolog Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor oliegeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på olie- og gasområdet, samarbejdsprojekter, database management (GNPDR og interne data), markedsføring på olie- og gasområdet. Hovedansvarsområder: Olie/gas borekernelager, dataadministration, markedsføring og strategiske projekter. Anna Vass Ph.D., mineralgeolog Geologisk rådgivning og projektarbejde indenfor mineralgeologi, geologisk myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på mineralområdet, samarbejdsprojekter, markedsføring. Hovedansvarsområder: Markedsføringsevents, geologisk rådgivning til Råstofstyrelsen, administration af efterforskningsdata. 5
Geologisk kortlægning af Maniitsoq-området Den geologiske kortlægning af Maniitsoq vil understøtte efterforskningsaktiviteterne i Vestgrønland samt opbygge vores egen lokale geologiske ekspertise med støtte fra nationale såvel som internationale specialiserede forskningspartnere. Geologien i Maniitsoq-området er utrolig kompleks og uendelig fascinerende. Det, der fra en geologs perspektiv er virkelig usædvanligt for dette område, er de meget dybe formationer (ligesom revner), der strækker sig hele vejen ind til jordkappen, dybt inde i Jordens indre. Det ved vi, fordi der i dette område er forekomster af såvel nikkel, diamanter som sjældne jordartsmetaller, som alle kommer fra Jordens dybeste indre. Uden adgang til disse metalrige opløsninger ville vi ikke have de råstofforekomster ved Jordens overflade, som vi har brug for til at fremstille alle de»ting«, som vi bruger i den moderne verden biler, fjernsyn, telefoner og computere, potter og pander, fly, maling, batterier og listen er uendelig. Det, der virkelig gør Maniitsoq-området unikt, er vores viden om, at disse dybe»revner«, som strækker sig hele vejen ind til jordkappen, har været aktive i næsten tre mia. år næsten to tredjedele af Jordens alder, hvilket må siges at være mange år. En anden interessant ting er, at vi ikke helt præcist ved, hvorfor det forholder sig sådan, eller hvor disse vigtige revner helt præcist befinder sig. Hvis vi vidste det, ville det virkelig være brugbar viden for de efterforskningsselskaber, der kommer her for at bruge deres penge og hyre lokal arbejdskraft med henblik på efterforskning. Dette er nogle af årsagerne til, at Afdeling for Geologi har arbejdet på et nyt geologisk kort over Maniitsoq-området. De fund, vi indtil videre har gjort, har allerede på ganske opsigtsvækkende vis ændret vores viden om geologien og haft konsekvenser for, hvordan og hvor vi leder efter mineralforekomster. Hvis man for eksempel tager verdens største meteornedslag, som skulle være sket i dette område ja, faktisk tror vi slet ikke, at der har været et sådant nedslag! Der er mange nye opdagelser, som ikke passer ind i den teori. Det, vi nu ved, er, at der var en stærk påvirkning af fjeldene som følge af tektoniske pladers sammenstød og aflejring dybt inde i jordskorpen for omkring 2.700 mio. år siden. Fjeldene i Maniitsoq-området har været påvirket af tektoniske processer, som vi allerede kender dem fra undersøgelser i Nuuk-regionen, som på bedste vis passer med den gængse model for, hvordan fjeldene på Grønlands vestkyst er dannet. Det betyder, at fjeldene lige nord for Maniitsoq måske har meget mere til fælles med fjeldene syd for Nuuk, end vi ellers havde troet. Og det har endnu engang en betydning for, hvor man skal lede efter hvilke mineraler. Vores første resultater vil blive offentliggjort i fagtidsskrifter i 2018, og vi forventer som planlagt at udgive et nyt kort og vores nye fortolkninger i 2019. En af vores geologer indsamler en fjeldprøve med henblik på analyse. 6
7
Supportfartøjet Minna Martek sejler forbi de spektakulære klippefremspring i Karrat Fjord-regionen. 8
Kortlægning af Karrat Fjord-området og mineralpotentialet Afdeling for Geologi samarbejder på tredje år med GEUS om et fælles feltbaseret projekt, der går ud på at vurdere mineralpotentialet og udarbejde nye geologiske kort over Karrat Fjord-området i det centrale Vestgrønland. Målsætningen med feltarbejdet i 2017 var at kortlægge og få et bedre kendskab til de ældste fjelde i regionen. Og som altid har kortlægningsarbejdet afsløret en masse nye spændende ting. De forskellige kortlægningsteams fandt frem til, at mange af fjeldene adskiller sig fra det, man kan se på de eksisterende kort, og de fik også bekræftet deres teori om, at de ældre fjelde har været udsat for temperaturer og tryk har en»metamorfisk«historie der adskiller sig fra de yngre fjelde. Disse observationer er vigtige i forhold til at forstå, hvilke fjelde der har det største potentiale for uopdagede mineralforekomster. Arbejdet med kortlægningen har også udvidet det område, hvor der måske kan findes ny zinkmineralisering. 9
Er der en fremtid for grafitbrydning i Grønland? Boring ved Akuliaruseq grafit forekomsten, udført af Graphite Field Resources. (Foto: Østergaard, 21st North) 10
Grafit. Det er et af de blødeste materialer, men det består samtidig af det samme materiale rent kulstof som et af de hårdeste materialer, der findes, nemlig diamanter. Grafit er meget blødt, fordi krystalstrukturen består af forskellige kulstoflag, der ligger oven på hinanden, lag, der meget let kan glide forbi hinanden. En anden meget vigtig egenskab ved grafit er den rigtig gode egenskab som elektrisk leder. Grafit anvendes i fremstillingen af hærdet stål, batterier, tørsmøremidler til maskindele og selvfølgelig til blyanter! Nu om dage er grafit meget efterspurgt i forbindelse med de nyeste batteriteknologier. Man har tidligere brudt grafit i Grønland, ved Amitsoq i Sydgrønland, hvor Obsidian Mining efterforsker efter nye forekomster. Vi har kendskab til omkring 12 andre forekomster i Vest- og Østgrønland. Grafit står faktisk på listen over en af Europas»kritiske mineraler«mineraler, der er en høj efterspørgsel på. Som led i et fælles projekt med GEUS vurderer vi hvert år mulighederne for at finde uopdagede forekomster af et specifikt råstof i Grønland. I år valgte man, at dette råstof skulle være grafit. Tilbage i november måned samlede vi eksperter inden for grafitgeologi og eksperter i Grønlands geologi herunder tre eksperter fra vores egen Afdeling for Geologi til en workshop i København. Eksperterne fandt frem til, at der er meget mere at lære om Grønlands grafit. Grønland er underudforsket for så vidt angår grafit, og det er vanskeligt at vurdere, om der er et stort potentiale for uopdagede økonomiske forekomster. Man opnåede dog et indgående overblik over, hvad vi ved om de eksisterende grafitforekomster, og dette vil forhåbentligt medvirke til at give efterforskningsselskaberne et oplyst grundlag til at træffe velovervejede beslutninger om, hvordan og hvor de efterforske. Resultaterne vil blive offentliggjort i en udgave af magasinet Geology and Ore, og i en mere dybdegående GEUS-rapport i 2018. 11
Nye studier af kildebjergartspotentialet på Nuussuaq Det har været kendt siden 1992, at der er olie, der siver op af undergrunden på Nuussuaq. Hvor olien kommer fra og i sammenhæng med hvilke kildebjergarter, er imidlertid mere usikkert. I sommeren 2016 udførtes feltarbejde på det nordlige Nuussuaq, hvor materiale til projektet blev indsamlet af Råstofdepartementet, Nunaoil og GEUS. Formålet med projektet er at teste kvaliteten af en mulig kildebjergart til oliedannelse i Nuussuaq-bassinet. Materialet, der består af organiskholdige muddersten fra Øvre Kridt, var blottet i et lokalt område på nordkysten af Nuussuaq. Resultaterne har foreløbig vist, at bjergarterne i det område, der blev undersøgt, havde et relativt lavt organisk indhold og derved ikke ville fungere godt som en kildebjergart. Imidlertid er tolkningen, at intervallet på ingen måde kan udelukkes at kunne fungere som en kildebjergart andre steder i bassinet, hvor det kan være aflejret på dybere vand og have et højere organisk indhold. En artikel med hovedresultaterne er under udarbejdelse og vil blive publiceret i et internationalt tidsskrift. Dette samarbejdsprojekt mellem GEUS og Råstofdepartementet blev afsluttet i december 2017. 12
Fotoflyvning i Nordøstgrønland Med base i Daneborg, Wollaston Forland i Nordøstgrønland, blev der i sommeren 2017 foretaget fotoflyvning fra helikopter af Råstofdepartementet og GEUS. Formålet med fotoflyvningen var at forberede et geologisk kortlægningsarbejde i 2018 i forbindelse med olie/ gas-efterforskning. Ved efterfølgende fotogrammetrisk bearbejdning af billederne kan specifikke sektioner og lokaliteter nøje udvælges og undersøges visuelt forud for feltarbejdet. Der blev i alt taget næsten 11.000 Wollaston Forland billeder fordelt på 18 helikoptertimer på Wollaston Forland og nærliggende udvalgte områder. Alle billeder blev optaget i høj opløselighed med præcise GPS-koordinater og er efterfølgende blevet behandlet til stereoskopisk visning og tolkning hos GEUS. 13
Hvor gamle er Grønlands fjelde? Find svaret ved Vores Afdeling har sammen med professor Chris Kirkland og hans forskerhold ved Curtin University i Australien opbygget en fantastisk geokronologisk database for Grønland.»Og hvad er så geokronologi?«, spørger du måske. Jo, det er sådan, man aldersbestemmer bjergarter. Nedenfor følger nogle grunde til, hvorfor det er interessant at aldersbestemme Grønlands bjergarter: Grønland har nogle af verdens ældste bjergarter. Verdens ældste bjergarter kan fortælle os alle mulige ting om fx Jordens tidlige år, og hvornår og hvordan liv opstod. Viden omkring bjergarters alder hjælper os med at finde mineralforekomster. En af geologens vigtigste opgaver er at udarbejde kort kort er geologiens sprog. Viden omkring bjergarters alder hjælper os med at udarbejde meget bedre kort, end vi ellers ville have været i stand til. Den database, som vi har udarbejdet i samarbejde med Curtin University, er en af de bedste nationale geokronologiske databaser i verden. Professor Chris Kirkland er en førende geokronolog med mangeårig erfaring med at håndtere og forstå store datamængder. Næsten alle offentliggjorte data vedrørende aldersbestemmelse af Grønlands bjergarter og det er ganske mange findes i vores database og er helt og aldeles gratis og tilgængelige online. Og ikke bare det, men professor Allen Nutman, en forsker med mere end 40 års erfaring inden for aldersbestemmelse af Grønlands bjergarter, har indvilliget i også at lægge alle sine offentliggjorte såvel som ikke offentliggjorte data i databasen en meget generøs og fremsynet gestus. I begyndelsen af 2018 vil GEUS ligeledes lægge aldersdata om Grønlands bjergarter ind i databasen. I tråd med vores ønske om frit tilgængelige, gratis data er vores geokronologiske database tilgængelig via dette link www.greenmin.gl. Databasen indeholder p.t. mere end 20.000 data, som kan udforskes og bruges til at foretage nøje, direkte sammenligninger. Billede af tre mia. år gamle zirkonmineralkorn fra Maniitsoq-regionen set under et elektronmikroskop. Bredden af kornene er på størrelse med et menneskehår. 14
hjælp af vores geokronologiske database 15
16
Fremme af investeringer i Grønland ved at stille data gratis til rådighed Man siger, at viden er magt, og vi giver dig herved magten. Vi ved, at gratis geovidenskabelige data af høj kvalitet fremmer efterforskningsinvesteringer. Og der findes et væld af fremragende geovidenskabelige data om Grønland. Du kan finde disse data på Grønlandsportalen: www.greenmin.gl. Her vil du kunne finde: geofysik geologiske kort sedimentær geokemi mineralforekomster geokronologi telemålingsdata selskabs- og undersøgelsesrapporter luftfotos topografiske data oplysninger om borekerner oplysninger om tilladelser Vi tilføjer hele tiden nye efterforskningsrelevante data. Størstedelen af materialet er gratis, og alle de nye data, som vi eller vores forskningspartnere frembringer, er og vil være gratis. Udforsk vores data i dag! Grønlandsportalens kortbaserede online brugerflade (www.greenmin.gl). 17
Offentlige initiativer Mineraljagten Ujarassiorit Er du vild med geologi? Kunne du tænke dig at være med til at finde nye mineralforekomster? Så tilmeld dig mineraljagten og vær med i opløbet om at vinde store pengepræmier. Da Ujarassiorit løb af stablen i 2017, var det 28. gang, at Naalakkersuisut afholdt mineraljagten, som er åben for alle amatørgeologer med folkeregisteradresse i Grønland. I 2017 modtog vi 658 prøver. 130 af prøverne sendte vi til geokemisk analyse på MS Analytical i Vancouver, Canada. Vinderen af førstepræmien på 55.000 skattefrie kroner er Apollonie Josiassen fra Nanortalik for sit fund af en sulfidmineraliseret gnejs i Illorsuit. Hendes prøve indeholder 0,24 procent zink og en usædvanlig høj værdi af indium (In) på 0,1 %. Indium findes typisk i forbindelse med zinkmalme. Selvom vinderprøven ikke afklarer kilden til zink i området, giver analyseresultatet et fingerpeg om zinksulfid-førende malme i området. Zink er et basismetal, som benyttes mest til galvanisering af andre metalprodukter, produktion af trykstøbte metalemner inden for bilindustrien og produktion af pigmenter i malinger. Indium anvendes til fremstilling af elektroder i LCD-skærme og overfladebehandling. Andenpræmien på 25.000 kroner går til Arnatsiaq Nielsen Isaksen for sit fund af en bjergart af ukendt karakter men med en interessant kemisk sammensætning. Prøven er fundet øst for Aappilattoq ved Nanortalik. Analysen af prøven giver forhøjede værdier af grundstoffet strontium (0,31 gram %), sjældne jordartsmetaller; cerium (over 500 gram pr. ton) og lantan (308 g/t) sammen med forhøjede mængder af fosfor, thorium og zirkonium. Prøven indikerer sandsynligvis tilstedeværelse af et alkalint mineraliseringssystem svarende til typer kendt fra Narsaq-området. Rest af den vindende prøve ved Ujarassiorit 2017. To vindere af tredjepræmier på hver 10.000 kroner går til: Naja Poulsen Josefsen fra Atammik for sit fund af hydrotermalt omdannet gnejs fra Niaqunngunaq i Fiskefjord. Prøven er rig på mangan (8,6 %), jern (23,3 %) og barium (>1 %) samt forhøjede værdier af cerium, fosfor og yttrium. Prøven er fra et geologisk synspunkt interessant for hydrotermale bjergarter, som kan rumme økonomisk interessante forekomster. Dania Semionsen fra Aappilattoq ved Nanortalik for sin prøve af glimmerskifer rig på flaget grafit fra Kangersuneq Paarleq, øst for Aappilattoq. Flaget grafit finder i stigende grad anvendelse i moderne lithium-baserede batterier og er derfor en vigtig komponent i moderne el-bilers batterier. Der var også fire vindere af fjerdepræmier på hver 5.000 kroner. 18
Geoguider Grønlands geologi er ikonisk. Grønland huser nogle af verdens ældste og smukkeste fjelde. Og ikke bare det. Næsten hele Jordens historie er repræsenteret i Grønlands fjelde, fra de enorme strækninger af 2,7 mia. år gamle kontinenter til 400 mio. år gamle rev i Nordgrønland, til 65 mio. år gamle mineraliserede magmakamre, som ligger langs den centrale østkyst. Vi havde et ønske om at dele denne fantastiske geologi med alle dem, der lever og arbejder på og omkring disse fantastiske fjelde. Og således blev vores GeoGuide-projekt født. I 2017 igangsatte vi det felt- og fotografiarbejde, der er nødvendigt for udarbejdelsen af GeoGuider til Maniitsoq- og Diskobugt-området to af Grønlands mange fantastiske områder. Offentliggørelsen af vores GeoGuider vil bringe den passion, vi har for Grønlands geologi, inden for rækkevidde for dem, der bor og arbejder i disse smukke områder,«siger senior geolog og projektleder Anette Juul-Nielsen.»Ved hjælp af disse guider vil du kunne se, hvor du kan finde noget af den mest interessante geologi, og hvordan disse fjelde opstod. Det er vores forhåbning, at disse guider vil hjælpe folk, som bor der, til at elske deres omgivelser endnu mere, og også fremme og understøtte geoturisme.«de gratis GeoGuider vil blive gjort offentligt tilgængelige i 2019. Spektakulære søjleformede basaltformationer ved Kuannit on Qeqertarsuaq (Diskoøen). Foto: V. Hansen, VHDesign / MMR. 19
Sådan tager man de bedste billeder af sine mineraler Hvem kan modstå en skinnende smykkesten, en blank tigerøjesten? Det helt rigtige foto er meget vigtigt for markedsføringen af et godt produkt, uanset hvilket produkt der er tale om. Men det kræver noget helt særligt at tage et godt billede af sine mineraler, smykkesten osv. Råstofdepartementet har efter ønske fra rettighedshavere til småskalatilladelser afholdt et todages kursus i, hvordan man bedst tager fotos af sine mineraler. Rettighedshaverne har ønsket at lære, hvordan de bedst fotograferer deres produkter, så de får større succes med deres markedsføring. Kurset blev afholdt af den mangeårige mineralfotograf Jakob Lautrup fra GEUS. Kursisterne lærte, hvordan man bruger de forskellige kameraindstillinger, og hvordan man laver en opstilling, så man får de bedst mulige lysforhold. Der blev bl.a. taget billeder af forskellige krystaller, facet- og cabochonslebne smykkesten i forskellige farver, rå sten, mineraler med forskellige farve- og lysspil og fluorescerende mineraler. Der blev lagt fokus på at fremhæve de enkelte mineralers specielle egenskaber med et bedst muligt resultat. Kulturnat Råstofdepartementet har for andet år i træk åbnet sine døre for publikum på Kulturnatten, og det er med stor fornøjelse, at vi har kunnet byde flere hundrede interesserede velkomne til Departementet. Vores geologer var til stede for at fremvise vores fantastiske udstilling af mineraler og fossiler fra forskellige steder på Grønland, herunder nogle smukke eksemplarer af fluorescerende mineraler, og for at forklare om og opfordre folk til at deltage i vores årlige mineraljagt, Ujarassiorit. Uddannelsesdag Vi deltog endnu engang i den årlige Uddannelsesdag på GUX i Nuuk. En af vores grønlandske geologer var til stede for at fortælle om de forskellige muligheder, som en karriere som geolog kan give rejser, felt- og efterforskningsarbejde og meget mere. Kursister lærer, hvordan man tager de bedste billeder af sine mineraler. 20
21
22
Markedsføring Vi søger hele tiden aktivt at markedsføre Grønlands råstofpotentiale. I 2017 deltog vi ved markedsføringsevents i Canada, Finland, London, Australien og Kina for at tiltrække nye investeringer til Grønland. Årets største markedsføringsevent var den såkaldte Prospectors and Developers Association of Canada (PDAC) Convention, som fandt sted i marts måned og er verdens største konference inden for råstofindustrien. I 2017 tiltrak konferencen mere end 24.000 forskere og investorer fra hele verden. Grønland var som altid repræsenteret med en stand og et gennemført erhvervsfremstød under navnet Grønlandsdag (Greenland Day), hvor det store potentiale for nye mineralfund i Grønland blev præsenteret. I forberedelserne til Baffin Bay-udbudsrunden i 2017 og David Strait-udbudsrunden i 2018 afholdt vi den såkaldte Greenland Oil and Gas Event i London i maj måned med deltagelse fra nogle af de største olieselskaber, herunder Chevron, BP, ExxonMobil, Total og Wood Mackenzie, samt mindre selskaber og leverandører. Efter at Naalakkersuisoq for Råstoffer havde forestået den officielle åbning, fulgte præsentationer af de forhold omkring geologi, tilladelsesprocedure, strategi, miljø og data, der er relevante for udbudsrunderne. Kinesiske investorer og efterforskningsselskaber har længe vist interesse for Grønland. I 2017 sendte Departementet en delegation fra Naalakkersuisut til Kina. Det forhold, at delegationen var med deltagelse af såvel ministeren som departementschefen, var et udtryk for vores ønske om at fremme kinesiske investeringer i Grønland. Med en målsætning om at nå ind på det europæiske marked var vi repræsenteret med en stand på FEM-konferencen (the Fennoscandian Exploration and Mining Conference), som fandt sted i Levi i november måned. Dette er den største event på råstofområdet i Europa med mere end 1.000 deltagere fra de minestærke lande i Nordeuropa samt fra resten af verden. Grønland er i Europa velkendt som en central europæisk partner og potentiel region, og vi gør vores yderste for at sikre, at alles øjne er rettet mod Grønland. Australien er med sin stærke mineindustri fortsat en af Grønlands centrale investorer. Adskillige af vores efterforskningsselskaber er hjemmehørende i Australien. I 2017 var vi repræsenteret på IMARC (the International Mining and Resources Conference), som er Australiens største minekonference med over 6.000 deltagere fordelt på 90 lande. Mines and Money London er en konference i vækst, som tiltrækker en deltagerskare på 2.500 fra mine- og investeringsverden med et stærkt afsæt i finansverden. Nogle af vores nuværende efterforskningsselskaber er hjemmehørende i Storbritannien, og adskillige af vores rettighedshavere var tilstede og deltog i arbejdet med at tiltrække efterforskningskapital til Grønland. Vores tilstedeværelse med en stand på Mines and Money-konferencen understøtter disse selskabers indsats og er med til at tiltrække nye investorer og efterforskningsselskaber. 23