university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Lundhede, T., Jacobsen, J. B., Thorsen, B. J., & Strange, N. (2018). Natur og klimaforandringer. I J. S. Schou, J. Jensen, & B. J. Thorsen (red.), Sæt pris på naturen (s. 72-75). Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Download date: 30. jul.. 2019
ARTIKEL 10 Natur og klimaforandringer Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen og Niels Strange Resumé Bevarelse af arter og biodiversitet generelt er en international forpligtelse og mange bevaringsprogrammer foregår og koordineres derfor også på et subnationalt niveau. Denne undersøgelse viste, at folk havde en større betalingsvilje for at bevare fuglearter, der er hjemmehørende i deres eget land end for at bevare invasive arter. Kun hvis de invasive fuglearter havde en faldende bestand i resten af Europa, fandtes der en betalingsvilje for at bestandene skal være hyppige. Baggrund Flere undersøgelser har i løbet af det sidste årti vist, at den danske befolkning har en betydelig betalingsvilje for at bevare natur og biodiversitet, og især når det gælder dyrearter, der er truet af udryddelse. Også klimaforandringer vil have en effekt på levevilkårene for dyr. Dette vil indebære, at nogle arter vil have bedre levevilkår i Danmark, og vi vil se nye, indvandrende arter, der vil etablere bestande i Danmark. Samtidig vil andre arter have bedre levevilkår andre steder i Europa, hvilket vil medføre, at nogle af vores i dag hjemmehørende arter vil uddø. Spørgsmålet, som vi undersøger i dette studie, er, om folk værdisætter hjemmehørende arter anderledes, end de værdisætter nye mulige indvandrende arter, og hvordan disse arters generelle tilstand i Europa påvirker den måde, folk betragter dem på. Undersøgelsen er foretaget i perioden 2009-2011 som en del af projektet Beslutningstagning i en Verden under forandring - Klimaæn- dringer og adaptiv naturforvaltning finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Sådan gjorde vi Vi benyttede et online panel til at spørge et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om deres præferencer for forskellige fuglearter og deres bestandsstørrelser i Danmark. Analyser og resultater præsenteret her er baseret på svar fra 836 respondenter. Disse svar blev indsamlet og analyseret ved hjælp af den såkaldte valghandlingseksperimentmetode. Her bad vi på en systematisk måde folk om at vælge mellem tre forskellige alternative scenarier i 12 forskellige valgsæt. I figur 1 ses et eksempel på et sådan valgsæt. De tre forskellige scenarier bestod af to mulige tiltag, der kunne forbedre vilkårene for visse fuglearter samt et status quo alternativ uden noget tiltag. For hvert scenarie havde vi illustreret den aktuelle bestandsstørrelse i dag og om 15 år for to forskellige grupper af fugle, som gik fra uddøende til fåtallig til hyppige. Disse grupper af fugle omfattede hjemmehørende fugle, der allerede i dag lever i Danmark, og fugle der kan indvandre til Danmark. Det er vigtigt at bide mærke i, at respondenterne var blevet gjort opmærksomme på, at der ikke var tale om invasive indvandrende arter. Både de hjemmehørende og de indvandrende fugle var desuden forsynet med en oplysning om, hvorvidt bestanden i Europa for netop disse fugle var enten faldende eller stabil. 72 Natur og klimaforandringer Natur og klimaforandringer 73
Endvidere var hvert scenarie forsynet med en pris i form af en ekstra årlig indkomstskat for respondentens husstand. Respondenterne blev oplyst om, at skattestigningen skulle anvendes til at finansiere de tiltag, man måtte iværksætte for at bevare fuglearter, fx i form af habitatforbedringer. Hellere hjemmehørende arter end nye arter Når en respondent foretog et informeret valg mellem de tre scenarier, som eksemplet i figur 1 viser, så vejede de forskellige bestandsstørrelser af fuglene op mod den angivne ekstra skattebetaling. Det er på baggrund af netop denne afvejning, at man statistisk kan beregne, hvor meget folk var villige til at betale for de enkelte elementer i valget. På figur 2 kan betalingsviljerne for de forskellige grupper af fugle, givet deres status i Europa, aflæses. Den øverste halvdel er for arter, der er stabile i Europa, hvorimod den nederste halvdel er for arter, hvor bestandene er faldende i Europa. I venstre side af figuren angives betalingsviljen for en ændring fra uddøende til fåtallige, og i højre angives betalingsvilje for uddøende til hyppige. Hvis vi starter med at kigge på de hjemmehørende arter, som er illustreret ved de grønne søjler, kan man se, at folk generelt havde en positiv betalingsvilje for at bevare disse. Man kan også se, at der var en højere betalingsvilje for at bevare de arter, der er plaget af faldende bestande i Europa. Samtidig viser grafen, at folk ville betale mere for en bestandsændring, der medførte, at fuglene bliver hyppige end for, at de bliver fåtallige. Det ses fx, at man var villig til at betale i gennemsnit 70 euro pr. år pr. husstand for at bevare hjemmehørende arter, der også havde en stabil bestand i Europa. Når vi kigger på betalingsviljen for de indvandrende arter, illustreret ved de blå søjler, kan vi ved sammenligning med de grønne søjler se, at der generelt var en lavere betalingsvillighed for at bevare indvandrende arter end for at bevare hjemmehørende. I venstre side af figuren ser vi i første omgang et mønster, der ellers ligner det, vi så for de hjemmehørende. Der var en højere betalingsvilje for de fugle, der har en faldende bestand i Europa i forhold til de fugle, der har en stabil bestand. Men bevæger vi os til højre i figuren kan vi på de blå søjler nu se, at der ikke kunne estimeres nogen betalingsvilje for at få hyppige bestande af indvandrende fugle i Danmark, såfremt de i forvejen har stabile bestande i resten af Europa. Søjlen i nederste højre hjørne viser, at såfremt de indvandrende fugle har en faldende bestand i Europa, så fandtes der en betalingsvilje på i gennemsnit 60 euro pr. år pr. husstand for at hjælpe bestanden til at blive hyppig i Danmark - men denne betalingsvilje var lavere end, hvis bestanden skulle blive fåtallig. Ude godt, hjemme bedst! Denne undersøgelse viste, at folk havde en større betalingsvilje for at bevare fuglearter, der er hjemmehørende i deres eget land end for at bevare indvandrende arter. Kun hvis de indvandrende fuglearter havde en faldende bestand i resten af Europa, fandtes der en betalingsvilje for, at bestandene skal være hyppige, om end betalingsviljen var lavere end for at bevare dem som fåtallige. Sådanne resultater kan have betydning for, hvor i Europa bevarelsesindsatsen skal foretages, og hvordan denne indsats skal koordineres regionalt og globalt. Artiklen bygger på denne kilde: Lundhede, T.H., J.B Jacobsen, N. Hanley, J. Fjeldså, N. Strange, C. Rahbek & B.J. Thorsen (2014): Public support for conserving bird species runs counter to climate change impacts on their distributions. PLoS ONE 9(7):e101281. Figur 1. Eksempel på valgsæt. Figur 2. Betalingsvilje for at bevare fuglearter. Søjlerne angiver den gennemsnitlige betalingsvilje (WTP) i forhold til deres status i Europa. De grønne søjler angiver WTP for hjemmehørende arter, de blå søjler angiver WTP for indvandrende arter. Betalingsviljen er angivet i euro pr. år pr. husstand. Søjlerne er forsynet med et 95% konfidensinterval, hvoraf det kan ses, om betalingsviljerne er signifikant forskellige. 74 Natur og klimaforandringer Natur og klimaforandringer 75
Sæt pris på naturen
Sæt pris på naturen Redaktion: Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen og Bo Jellesmark Thorsen Udgivet af : Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet med økonomisk støtte fra 15. JUNI FONDEN
Indhold INDHOLD 2 FORORD 4 VI SÆTTER ALLE PRIS PÅ NATUREN - MEN HVORDAN? 7 Jørgen Steen Nielsen KAPITEL 1 NATURENS REKREATIVE VÆRDI 17 1 Værdisætning af adgang til friluftsliv i Mols Bjerge 19 Alex Dubgaard 2 Du sætter pris på natur, når du går en tur 27 Thomas Bue Bjørner og Mette Termansen 3 Værdien af rekreative områder nær ved boliger 33 Toke Emil Panduro 4 Hvad gør jagten værdifuld? 38 Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen 5 Hvad trækker en lystfisker til? 43 Carsten Lynge Jensen og Søren Bøye Olsen 6 Hvad giver skovene værdi? 49 Thomas Hedemark Lundhede og Søren Bøye Olsen 7 8 9 10 11 12 KAPITEL 2 NATURENS ARTER OG ØKOSYSTEMER 54 Bevarelse af den danske hede 56 Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen og Jette Bredahl Jacobsen Skoven og dens mange arter 63 Suzanne Elizabeth Vedel Værdien af det almindelige dyreliv 69 Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen Natur og klimaforandringer 73 Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen og Niels Strange Naturbeskyttelse på tværs af grænser 76 Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen, Niels Strange og Thomas Hedemark Lundhede Naturens ikke-værdisatte ydelser 81 Jørn Jensen KAPITEL 3 NATUREN OG DET RENE VAND 84 13 Det rene grundvand 87 Berit Hasler, Thomas Hedemark Lundhede, Louise Martinsen og Jesper Sølver Schou 14 Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde 90 Berit Hasler, Alex Dubgaard, Søren Bøye Olsen og Jesper Sølver Schou 15 Skoven er dejlig - også for grundvandet 97 Thomas Bue Bjørner og Jørgen Dejgård Jensen KAPITEL 4 STÅR NATUREN BARE I VEJEN? 100 16 Værdien af stilhed - prisen på støj 103 Kathrine von Graevenitz 17 Hist hvor vejen slår en bugt 109 Søren Bøye Olsen 18 Vindmøller, udsigt og støj 117 Cathrine U. Jensen 19 Værdien af havvindmøllers indflydelse på kystlandskabets udseende 123 Jacob Ladenburg 20 KAPITEL 5 NATUR, SUNDHED OG ØKONOMI 126 Naturen og sundheden - har vi evidensen? 129 Bo Jellesmark Thorsen og Søren Bøye Olsen KAPITEL 6 NATURENS PLADS I BESLUTNINGER 134 21 Hvordan bevares biodiversiteten omkostningseffektivt i Danmark? 137 Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek 22 Cost-benefit analysen af Skjern Å-projektet 143 Alex Dubgaard 23 Betyder det noget, hvor vi beskytter heden? 153 Niels Strange, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen 24 Hvor skal vindmøllen stå? 161 Cathrine U. Jensen METODER TIL VÆRDISÆTNING AF MILJØGODER 165 Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen REDAKTION & FORFATTERE 174 Dokumentet er interaktivt. Krydshenvisninger til andre afsnit er markeret med blåt. Links til relevante websider er markeret med kursiv. Klik på det ønskede afsnit i indholdsfortegnelsen og hop direkte derhen.vend tilbage til Indhold med menuikonet nederst på siderne. 2 Indhold Indhold 3
Forord 4 Forord Hvad er prisen på naturen og på miljøgoder? Det ved vi meget mere om i dag end for tre årtier siden. For gennem de sidste 25-30 år er der udført en stor mængde miljøøkonomisk forskning i Danmark, og en god del af forskningen har netop omfattet værdisætning af miljøgoder - eller sat priser på naturen. I dag kan vi i væsentlig grad sætte pris på naturens goder - også i kroner og øre, som det kan ses i denne bogs faglige kapitler. Budskabet fra samtlige undersøgelser er, at befolkningen i al almindelighed er villige til at betale ganske meget for at sikre natur- og miljøgoder. Selv om den miljøøkonomiske forskning i Danmark har en kvalitet, som er højt anerkendt internationalt, savner man fortsat i den hjemlige andedam at se den opnåede viden forankret i de analyser og modeller, som understøtter politiske beslutninger. En forklaring kan være, at værdisætning af miljøgoder fortsat er omgærdet med en vis skepsis i den offentlige debat, bl.a. på grund af manglende indsigt i de muligheder, som en kritisk anvendelse af den opnåede viden kan bidrage med. Det råder denne bog bod på. Med miljøøkonomien er det muligt i højere grad at frembringe mere retvisende helhedsbilleder af politiske beslutninger, hvor både omkostninger og gevinster - også de der knytter sig til natur og miljø - bringes frem i lyset. Som redaktører af denne bog vil vi gerne give vores bidrag til at bringe naturens værdi ind i beslutningsgrundlaget. Derfor introducerer bogen en lang række af de overvejelser, som knytter sig til anvendelse af værdisætningsstudier til brug for forberedelsen af politiske beslutninger. Den giver også et overblik over en række af de vigtigste danske studier gennem tre årtier, som sætter pris på naturen, ligesom der gives en introduktion til de mest almindelige metoder inden for værdisætning. Med denne bog håber vi: at sætte anvendelsen af økonomiske værdisætningsstudier højt på dagsordenen, så vi kan tydeliggøre både de negative og de positive effekter på vores miljø og natur, som følger af samfundets aktiviteter og politikker. at værdien af natur og miljø kan få en fast plads i nationalregnskabet og i samfundsøkonomiske modeller samt en fast plads i diskussionen om Danmarks velfærd. at bogen formidler de miljøøkonomiske værdisætningsstudier på en måde, så de kan indgå i undervisningen i økonomi, samfund og forvaltning på gymnasie- og bachelorniveau. Denne bog kunne ikke have været realiseret, hvis ikke så mange af landets dygtige forskere og andre fagfolk havde fundet overskuddet til at bidrage. Dette er vi meget taknemmelige for. Desuden skal der lyde en stor tak til 15. Juni Fonden, der beredvilligt og fremsynet har finansieret dette bogprojekt, så vi for alvor har kunnet vise, hvordan man sætter pris på naturen. Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen og Bo Jellesmark Thorsen Frederiksberg, juni 2018 Samfundet bygger på en kontrakt mellem dem, der er i live, dem, der er døde, og dem, der endnu ikke er født. Sådan sagde den britiske 1700-tals-filosof Edmund Burke. At værne om naturen er netop et mix af respekt for dem, der var før os, og dem, der følger efter os. Vores børn og børnebørn. Vi har meget mere at tage hensyn til end os selv. I det lys er det oplagt, at vi skal værne om naturen og biodiversiteten og sikre klodens klima. 5