Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet
|
|
- Kristian Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise Martinsen 1, Carsten Junker Nissen 2 1) Afdeling for systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2) Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. *Kontakt-forfatter, projektleder Baggrund og introduktion Vandrammedirektivet skal implementeres i Danmark i de kommende år, ligesom i de øvrige EU lande. Målsætningerne er meget ambitiøse, da de vandområder der målsættes skal opnå en tilnærmet naturlig tilstand. De snarligt kommende vandplaner beskriver de ændringer der skal til for at sikre at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster opfylder miljømålet om god økologisk tilstand inden år Opfyldelse af målsætningerne betyder, at der skal ske store ændringer i de tilladte tilførsler af næringsstoffer til søer og fjorde, og der skal ske omfattende fysiske ændringer i mange vandløb. Direktivet vil derfor være omkostningskrævende for samfundet og erhvervene især landbruget. Omvendt kan den samfundsmæssige nytte af direktivets forbedringer også vise sig at være stor: Den danske befolkning er meget optaget af at overfladevandet og grundvandet er rent og bekymrer sig mere end andre nationer for at vandet er rent for både nulevende og fremtidige generationer (jf. Hasler et al 2005). I det projekt, som nærværende studie og præsentation er en del af, stiller vi spørgsmålet om den samfundsmæssige nytte ved disse forbedringer overstiger omkostningerne for samfundet er netto velfærdsgevinsten positiv (jf. Hasler et al, under udarbejdelse)? Er der regionale forskelle således at beskyttelse af nogle vandforekomster er vigtigere end andre? Det er væsentligt at opnå viden herom for at kunne vurdere om det er velfærdsøkonomisk fordelagtigt at gennemføre målsætningerne alle steder, eller om der kan argumenteres for at nogle vandforekomster /vandområder skal undtages fra vandrammedirektivets målopfyldelse, for at indsatsen kan prioriteres højere i andre vandforekomster /vandområder. For at kunne opgøre de velfærdsøkonomiske konsekvenser er det nødvendigt at opgøre både velfærdsøkonomiske gevinster og omkostninger ved at opfylde vandrammedirektivets målsætninger. Nærværende papir beskriver en værdisætningsstudie, hvor hovedproblemstillingen er at opgøre gevinsterne ved at forbedre vandkvaliteten i Odense Å s opland og Odense Fjord området. Studiet er designet til at opgøre gevinsterne ved opfyldelse af vandrammedirektivet, og det er formålet at opnå resultater der kan anvendes i beslutningstagningen. For at opnå dette, og for at sikre at studiet har videnskabelig interesse, omhandler studiet også metodiske aspekter og tests. En anden del af studiet omfatter tests af om de beregnede gevinster fra dette studieområde kan overføres til
2 andre områder i Danmark og til områder i udlandet, hvilket vi dog ikke kommer nærmere ind på i nærværende abstract. Vandrammedirektivets målsætninger Målsætningen i vandrammedirektivet er at alle vandområder dvs. alle søer, vandløb og kystvande- mindst skal have en god økologisk tilstand senest i Alle disse vandområder er klassificeret efter skalaen: 1) Høj økologisk tilstand, 2) God økologisk tilstand, 3) Moderat økologisk tilstand, 4) Ringe økologisk tilstand og 5) Dårlig økologisk tilstand. Høj økologisk tilstand svarer til helt naturlige og upåvirkede vandområder, mens den anden ende af skalaen dårlig økologisk tilstand - svarer til stærkt påvirkede og unaturlige tilstande i vandet. Efter planen skulle der foreligge miljømål med mere præcise definitioner fra EU nu, men EU s interkalibreringsproces har trukket ud. For at sikre et ensartet grundlag for planlægningen indtil mere præcise målsætninger foreligger, har Miljøministeriet besluttet, at der i de kommende vandplaner foreløbigt skal tage udgangspunkt i de grænser mellem god og moderat økologisk tilstand, som Danmark har anbefalet over for EU. Disse anbefalinger omfatter krav til biologiske og fysiske parametre, fx udbredelsen af ålegræs i kystvande, fysiske forhold i åerne og sigtedybde og klorofylindhold i søerne. Når EU s miljømålsdefinitioner foreligger, kan det blive nødvendigt med en justering af kravene og plangrundlaget. Som nævnt er det ambitiøst at alle vandområder i Danmark skal opfylde kravet om god økologisk tilstand. Nogle vandområder er undtaget for opfyldelsen da de er meget påvirkede af menneskelig aktivitet. I andre tilfælde kan der opnås undtagelse fra målopfyldelsen hvis omkostningerne ved at opfylde målsætningen er uforholdsmæssigt store. Hverken EU eller Danmark har defineret entydigt hvordan uforholdsmæssigt store omkostninger skal opgøres og fortolkes. En fortolkning er, at cost-benefit analyser, hvor de velfærdsøkonomiske gevinster vejes mod omkostningerne, kan anvendes som en del af beslutningsgrundlaget når der skal besluttes om omkostningerne er uforholdsmæssigt store. De nævnte målsætninger for vandrammedirektivet er anvendt i case-studiet i Odense, og betalingsviljen for forbedringer af vandkvaliteten fra dårlig og moderat tilstand til god og høj tilstand er beregnet. Nogle vandområder er generelt i dårlig tilstand (fx søerne) mens andre er i moderat tilstand (Odense Å og dele af Odense Fjord). Studiets kategorisering af tilstanden og målsætningerne i vandområderne bygger på data fra Miljøcenter Odense. Cost-benefit analyser i vandrammedirektivet og værdisætning For at cost-benefit analyser skal kunne anvendes som en del af beslutningsgrundlaget for evt. undtagelser fra målopfyldelsen, eller til mere generelle beregninger af de velfærdsøkonomiske konsekvenser af opfyldelse af direktivets målsætninger, kræves der troværdige opgørelser af de ikke markedsomsatte gevinster. I tidligere udførte danske værdisætningsundersøgelser er man kommet langt med at opgøre værdien af komplicerede problemstillinger som fx forbedringer af natur og miljøkvalitet (jf. fx Boiesen et al 2005, Jacobsen et al 2006, Lundhede et al 2005, Hasler et al 2005 og Hasler et al 2008) med anvendelse af state-of-the-art værdisætningsmetoder. Men samtidigt er der stadig en vis usikkerhed forbundet med anvendelsen af resultaterne i konkret beslutningstagning. Dette kan til dels skyldes forhold der ligger
3 udenfor hvordan de økonomiske metoder er anvendt, men kan også skyldes nogle af de problemer der ofte viser sig i værdisætningsstudier: Har de der svarer fx udtrykt deres reelle betalingsvilje for den konkrete miljøforbedring - eller skyldes den positive betalingsvilje at de gerne vil udtrykke en generelt positiv holdning til miljøet? Kan respondenter skelne mellem om de betaler for ét eller mange projekter, og ved vi hvor mange der vil betale for en forbedring af en lokal miljøforbedring? Er det reelt at det er hele den danske befolkning eller er det kun dem der bor i nærheden? Vil de betale dette beløb løbende, eller kun en gang for alle? Er det husstanden der vil betale, eller hvert voksent individ i husstanden? Forstår respondenterne alt hvad undersøgelserne informerer om, eller fokuserer respondenter på enkelte dele af problemstillingerne? Alle disse spørgsmål har stor betydning for den samlede aggregerede betalingsvilje for et projekt og for troværdigheden af resultaterne. Studiet af Hasler et al (2008) udforsker nogle af disse problemstillinger metodisk i en dansk kontekst, og når blandt andet frem til at der er en vis forskel på om folk værdisætter ét naturprojekt eller ét projekt i en portefølje af flere naturprojekter, men at denne forskel ikke er stor. Studiet konkluderer også at der er mange problemstillinger som bør udforskes yderligere. Problemstillinger og hypoteser i studiet i Odense Å s opland Som nævnt er det nærværende studie et case-studie i Odense Å s opland, hvor hovedproblemstillingen er at opgøre værdien af en forbedret vandkvalitet i Odense Å s opland. Ændringer i 10 udvalgte søer, Odense Å, fjorden og hele oplandet indgår i værdisætningen. I studiet udforsker vi især to metodiske problemstillinger med relation til de anvendelsesorienterede problemer omtalt foran. Det er: 1) forskelle på om man opgør brugsværdier fx betalingsviljen for forbedring af badevandskvalitet, fiskemuligheder mv. - og såkaldte eksistensværdier betalingsviljen for at fx kvaliteten af et bestemt vandområde bliver forbedret og beskyttet, uden at man vil besøge vandområdet nu eller i fremtiden. Problemstilling 2) handler om afstandsafhængighed; om betalingsviljen er aftagende med afstanden fra der hvor folk bor til det vandområde der beskyttes og forbedres. Hvis betalingsviljen er aftagende med afstanden kan man beregne den aggregerede betalingsvilje for det område hvor betalingsviljen er positiv dvs. ud fra en økonomisk afgrænsning - og man undgår en overvurderet aggregeret betalingsvilje som ofte følger af at man anvender en region eller hele landet som aggregeringsgrundlag (jf. Bateman et al 2006). En tredje og væsentlig problemstilling er hvorvidt betalingsviljen påvirkes af nærheden til substitutter, og denne problemstilling udforskes også. En hypotese i projektet er at betalingsviljen for forbedring af et vandområde aftager med afstanden fra vandområdet for brugsværdier/brugere af vandområdet, men at betalingsviljen ikke nødvendigvis er aftagende for eksistensværdier. Bateman et al. (2006) finder fx, at hvis brugsværdier opgøres vil den totale betalingsvilje have en signifikant afstandsafhængighed, mens afstandsafhængigheden vil være insignifikant for ikke-brugsværdier. Nære substitutter, dvs. nærhed til andre lignende vandløb, søer eller kystvande eller andre naturområder har betydning for betalingsviljen, og hypotesen er at betalingsviljen for et vandforbedringsprojekt aftager med forekomsten af nære substitutter.
4 I tæt relation til vandrammedirektivet er hypotesen i projektet endvidere, at betalingsviljen for en forbedring fra moderat til høj tilstand er større end for en forbedring fra moderat til god tilstand; samt at betalingsviljen for en forbedring af et helt vandløb er større end betalingsviljen for en kortere strækning for samme vandløb. Den sidstnævnte hypotese undersøges både gennem en intern skalatest, dvs. om den enkelte respondent værdisætter en stor forbedring højere end en mindre forbedring, og gennem en ekstern test; dvs. om respondenterne generelt værdisætter en stor forbedring højere end en mindre. Disse problemstillinger vedrørende afstand, substitution og brugs-/ikke-brugsværdier er ikke uudforskede i den internationale litteratur, men det er stor policy relevans i at undersøge dem empirisk i Odense case studiet og i relation til vandrammedirektivet samt metodisk relevans i at udforske problemstillingerne nærmere. Foreløbige resultater fra pilotstudiet Værdisætningsstudiet i Odense Å s opland er foretaget ved anvendels af både betinget værdisætning (contingent valuation) og valghandlingseksperiment (choice experiment). Der er foretaget en pilotstudie for Odense Å i december 2007 til januar 2008, og efter en opsamling på denne pilot og diverse justeringer af spørgeskemaet blev den endelige undersøgelse foretaget for både Odense Å, 10 af de største søer på Fyn, Odense fjord og hele Odense Å s opland. Den endelige undersøgelse blev udført i juli Data er derfor indkommet for sent til at det er muligt at beskrive de endelige resultater til konferencen, hvorfor vi kort præsenterer resultater fra pilotstudiet. Formateret: Dansk I pilotstudiet blev samplet delt ind i brugere og ikke-brugere efter besvarelsen af hvor ofte de bruger Odense Å og omgivelserne i nærheden af åen rekreativt. Som det fremgår af tabel 1 er der en langt større gruppe af brugere end ikke-brugere af åen. Tabel 1 Antal brugere og ikke-brugere af Odense Å i spørgeskema-sample. Resultaterne fra pilottesten er at betalingsviljen for brugere overstiger betalingsviljen for ikke-brugere, og at denne (WTP) er 2060 kr./år for brugere og 1730 for ikkebrugere. I pilottesten blev Odense Å delt ind i 7 forskellige strækninger med forskellig vandkvalitet i udgangssituationen. Resultaterne viser, at betalingsviljen for de forskellige strækninger er meget forskellig; fra ca. 80 kr./år for den lavest estimerede strækning tæt på fjorden til den højest estimerede på ca. 600 kr./år for en forholdsvis lang strækning i udkanten af Odense by. Vi vurderer dog at det har været svært for respondenterne at forholde sig til så mange strækninger af åen, og at inddelingen i så mange strækninger medfører at den samlede
5 betalingsvilje for alle strækninger bliver urealistisk høj. Antallet af strækninger er reduceret til 3 i den endelige udsendelse. I pilot-testen er det endvidere beregnet at den årlige husstandsbetalingsvilje er aftagende for stigende afstand til Odense Å, og dette holder til og med en afstand på 20 km fra Odense Å. Eksempelvis er den årlige betalingsvilje på husstandsniveau for de to scenarier henholdsvis 389 kroner og 425 kroner lavere for respondenter, der bor mellem 11 km og 20 km fra Odense Å end for respondenter, der bor med 5 km eller kortere afstand fra åen. Dette tyder på en vis afstandseffekt, men ud over de 20 km er der dog ikke beregnet nogen signifikant afstandseffekt. En interessant problemstilling at udforske er om afstandseffekten er korreleret med besøgshyppigheden vi forventer at antal besøg er korreleret med afstanden til åen for dem der bruger åen til at gå ture ved mv., men at lystfiskere mv. kan udvise et andet mønster. Der blev anvendt kort, tegninger og tekst i værdisætningen - både i pilottesten og den endelige udsendelse. Opfølgende spørgsmål til respondenterne samt opfølgende telefoninterviews tyder på, at en stor del af respondenterne var fortrolige med denne form for information og kunne forstå den. Afsluttende kommentar Pilottesten indikerer at der er signifikante værdier ved opfyldelse af vandrammedirektivet i Odense Å, men også at det er af betydning hvor forbedringen sker. Endvidere viste testen at spørgematerialet er forståeligt, men også kompliceret og at forenklinger vil være nyttige. Vi har derfor forenklet spørgeskemamaterialet en del til udsendelsen i juli Resultaterne bliver analyseret i løbet af efteråret 2008 med henblik på publicering i 2009.
Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde Hasler, Berit; Dubgaard, Alex; Olsen, Søren Bøye; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde Hasler, Berit; Dubgaard, Alex; Olsen, Søren Bøye; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication
Læs mereSådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereDet rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mere1.1 Vandrammedirektivet og de økonomiske analyser 3 1.2 Disposition for notatet 4
$QYHQGHOVHQDIFRVW EHQHILWDQDO\VHUYHGLP SOHPHQWHULQJDI(8V YDQGUDPPHGLUHNWLY %HULW+DVOHU DWMD%LUU3HGHUVHQ /RXLVH0DUWLQVHQ -HVSHU66FKRX 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU $IGHOLQJIRUV\VWHPDQDO\VH 06.10.2006 'DQPDUNV0LOM
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereVærdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereNatur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereGENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR
NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereStatus for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017
Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017 16. januar 2019 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade 12 1216 København K (Sendt elektronisk: mfvm@mfvm.dk) Vingsted, den 25. januar 2019. Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til
Læs mereNye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for
Læs mereFra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993
182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved
Læs mereKøbenhavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereStatus og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017
Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereIndholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereNaturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas
university of copenhagen Københavns Universitet Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas Published in: Sæt pris på naturen
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.
Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereTidsværdi for gods i Sverige
Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut
Læs mereVandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Læs mere