Nyhedsbrev fra Grønsags NYT Nr. 11 2. september 2013 Aktuelt Lidt regn i den forgangne week-end og i dag har ikke for alvor gjort noget ved det store nedbørsunderskud. Vandingsmaskinerne er på overarbejde i de fleste kulturer, måske lige bortset fra løgene, hvor det ikke længere skal vandes. Skadedyrene trives og der kan indtil videre ikke for alvor ventes en nedgang i bestandene af sommerfugle og bladlus. Der meldes om fortsat varmt og tørt vejr, så langt meteorologerne kan se. Tørkeindeks Indhold Tørkeindex... 1 Tilskudsordninger... 1 Økologi... 1 Nyt om kemi... 2 Salat... 2 Kål og kinakål... 3 Løg... 4 Porre... 5 Gulerødder... 6 Rødbede... 6 Pastinak og persillerod... 6 Arrangementskalender... 7 Tilskudsordninger Økologisk investeringstilskud Investeringsordningen for økologiske producenter (certificerede økologer) er åben igen med ansøgningsfrist den 18. september 2013. Tilskuddet udgør op til 40% af de tilskudsberettigede udgifter. Læs mere på www.gartneriraadgivningen.dk Økologisk produktudvikling og innovation i fødevaresektoren Der gives kun tilskud til samarbejdsprojekter. Fødevareministeriet har afsat 10 mio. kr. til denne ordning i henholdsvis 2013 og 2014. Tilskuddet udgør op til 50% af de tilskudsberettigede udgifter. Ansøgningsfristen er den 16. september 2013. Følgende kan søge om tilskud til projekter: Der gives prioritet til små fødevarevirksomheder med vækstpotentiale Der gives deslige prioritet til projekter omhandlende økologiske produkter fra gamle plantesorter- og eller gamle husdyrracer. Avlere, der er medlem af en PO-ordning, skal være opmærksom på de aktioner, der er i af-sætningsorganisationens driftsprogram. Se mere om ordningen på NaturErhvervs hjemmeside. For alle ordninger gælder: kontakt Mona H. Christensen, tlf. 87405478, mhc@vfl.dk Mest for økologer - mekanisk bekæmpelse af rodukrudt om efteråret Forud og efter gartneriafgrøder, vintersæd og kartofler er det tilladt at udføre jordbearbejdning. Fodergræsser må dog ikke jordbearbejdes om efteråret. Økologer er dog generelt fritaget for forbuddet. Når det nu er sagt, er der fornuft i mekanisk bekæmpelse af ukrudt, hvis man har erfaring for, at rodukrudt kan drille. Agertidsel, agersvinemælk (skørtidsel), følfod og padderok kan kun bekæmpes ved lange, seje træk, da udtørring ikke er en option, og derfor bekæmpes store forekomster af disse arter over flere sæsoner. Derimod er kvik meget følsom for bekæmpelse i år pga. den tørre sommer. Og med udsigt til fortsat tørvejr, er der
Side 2 god mulighed for at bekæmpe kvikken mekanisk ved udtørring. PTO-drevne kvikbekæmpere som kvik-up og kvikkiller skyder genvej og er effektiv i bekæmpelse af kvik, men har en lille kapacitet sammenlignet med f.eks. bekæmpelse med den klassiske Marsk Stig harve. Der køres ofte op mod hver tredje dag og i hvert fald en gang ugentligt, hvis vejret er godt til udtørring dvs. lav luftfugtighed, sol og blæst. De bedste erfaringer med bekæmpelse af agertidsel er ved at pløje straks efter høst, og etablere en hurtigt voksende efterafgrøde som gul sennep. Om foråret pløjes så igen. Også følfod ser ud til at kunne reduceres ved denne behandling, men efterårsstubharvninger foretrækkes fremfor etablering af efterafgrøder. Vær opmærksom på, at følfod primært flyttes rundt i marken ved, at det fysisk bliver slæbt rundt af maskiner. Jordbehandling af agersvinemælk efter den 1. september kan bidrage til opformering og er spild af kræfter. Er der store problemer med blandede rodukrudtsarter, er der kun minisommerbrak til hjælp og det kræver, man ofrer marken; forårspløjning, etablering af vårsæd, der afpudses den 1. juni, gentagne harvninger og etablering af olieræddike senest 1.august. Ingenting er fuldkommen, og derfor er forebyggelse af opformering bedst. Konkurrencestærke, velforsynede afgrøder før dyrkning af specialafgrøder, samt konkurrence om efteråret af en veletableret gul sennep eller olieræddike hæmmer udvikling og bidrager til næste års N-forsyning. Nyt om kemi Dispensation til brug af Vertimec EC i porrer Dispensation til brug af Vertimec EC (reg.nr. 1-192) (abamectin) i porrer er givet på følgende betingelser: - Gælder for perioden fra mandag d. 26. august til tirsdag den 15. oktober 2013 - Der må kun behandles på arealer med stor forekomst af trips, og hvor de tilladte behandlinger med Karate 2,5 WG har været udført - Den maksimale dosering er 0,5 l pr. ha, som må udbringes højst tre gange med minimum syv dages interval - Der må ikke behandles senere end syv dage før høst - Sprøjtning skal udføres fra traktor med lukket førerkabine med kulfilter - Der må ikke behandles nærmere end 30 meter fra vandmiljøet Sprøjteteknik Vertimec EC er et kontaktmiddel med nogen translaminær virkning (kan bevæge sig igennem bladet). Derfor er det vigtigt, at der anvendes en sprøjteteknik, hvor der opnås en god dækning af planterne. Ved konventionel sprøjteteknik anvendes op til 400 l pr. ha, mens der med luftassisteret sprøjte anvendes ca. 250 l pr. ha. Det anbefales, at der anvendes afdriftsreducerende dyser, fx ISO 05 lavdriftsdyse, som vil give 400 l vand ved 3 bar og 6 km/t. Sprøjtning foretages enten tidlig morgen eller sen aften, idet midlet nedbrydes i sollys. På dette tidspunkt er planterne også saftspændte og med dug på overfladen, hvilket øger muligheden for indtrængning af sprøjtevæsken i bladskederne. Bemærkning Vær opmærksom på, at Vertimec EC er klassificeret som Giftig (T), Miljøfarlig (N) og er farlig for bier. Læs etiketten grundigt før brug. Brugsanvisning for anvendelse af Vertimec EC i porrer kan ses her Nyt om de enkelte grønsagskulturer: Salat De sidste hold frilandssalat vokser fortsat godt til og med udsigten til fortsat høje temperaturer, holder den gode vækst nok ved. Godt nok har vi høje dagtemperaturer, men det forhindrer ikke planterne i at være dugvåde i løbet af natten og hen på morgenen og derfor er der stor risiko for skimmel angreb i ikke fuldt resistente sorter. Det anbefales at behandle alle konventionelle marker for at forebygge salatskimmel og understøtte resistensen. Husk at skifte mellem de forskellige midler for at bevare en optimal virkning. Gammauglerne er stadig aktive og fanges fortsat i de opsatte fælder. Det ser ud til, at der er flere generationer på spil, da der er tydelig størrelsesforskel på de fangede individer. Der kan stadig forekomme æglægning og udvikling af larver, men med en nedadgående gennemsnits tem-
Side 3 peraturkurve, vil denne udvikling gå væsentligt langsommere efterhånden. Hold godt øje og behandles der med Cyperb 100, har denne en god sideeffekt mod uglelarver også. Ellers behandles der med Steward (mindre anvendelse i salat og endivie). I økoproduktion behandles der med Dipel ES. Der er stadig bladlus på spil og får de først etableret sig, er de meget vanskelige at få bekæmpet. Der kan behandles med enten Pirimor G, Movento SC 100, Mospilan SG, Fastac 50 eller et andet godkendt middel. Ved anvendelse af Pirimor G er det vigtigt, at temperaturen er over 15 C for at opnå god virkning. Angreb af bremia salatskimmel i hjertesalat. Foto: Henrik Jørgensen Kål og kinakål Stor og Lille Kålsommerfugl Både kålmøl og de hvide kålsommerfugle ses stadig i store mængder og larverne er nu igen at finde i mange kålmarker. Se GrønsagsNyt nr. 7 for bekæmpelsesmuligheder. Larver af Den lille Kålsommerfugl. Foto: Malgorzata Kepler Larver af Den store Kålsommerfugl i forskellige stadier, flankeret af voksne mariehøns. Foto: Malgorzata Kepler Den lille Kålflue Der er lokalt set ret kraftige skader af Den lille Kålflues larver i hovedkål de sidste par uger. Angrebene er næsten udelukkende set oppe i selve hovederne, hvor der ikke er nogen effekt af f.eks. Mundial eller Tracer. Med det lune og tørre vejr, der stilles i udsigt, kan der formentlig nå at komme en mærkbar 3. generation af kålfluer her i september. Dækning med insektnet, inden der kommer gang i en ny flyvning er en god foranstaltning, men vær opmærksom på, at det efterhånden begynder at knibe med lysindstrålingen og dermed væksthastigheden under nettet.
Side 4 Svampebekæmpelse i hovedkål I hovedkål til sen høst/lagring er det nu på høje tid at igangsætte behandlingsstrategien over for lagersvampe, hvis man ikke allerede har behandlet første gang. Det er desværre ikke længere tilladt at anvende hverken Dithane NT eller ND Mastana SC i hovedkål, så der er 3 midler at vælge imellem, nemlig: Amistar m.fl. (azoxystrobin) godkendt mod diverse svampesygdomme (se brugsanvisning) i hvidkål, rødkål, savoykål, rosenkål, broccoli, blomkål, bladkål med 0,8-1,0 l pr. ha, max. 2 behandlinger og 14 dages sprøjtefrist. Signum WG (boscalid + pyraclostrobin) - godkendt mod diverse svampesygdomme i blomkål, broccoli, hvidkål, rosenkål, rødkål og savoykål med 1 kg pr. ha, max. 3 behandlinger og 14 dages sprøjtefrist. Ortiva Top (azoxystrobin + difenoconazol) godkendt mod diverse svampesygdomme i broccoli, blomkål, hovedkål, hvidkål, rosenkål, rødkål, savoykål og spidskål med 1 l pr. ha. Sprøjtefrist i broccoli, blomkål, og bladkål 14 dage, i hovedkål og rosenkål 21 dage. Alle 3 midler indeholder strobiluriner, så der er risiko for udvikling af (kryds-)resistens, uanset hvordan man vender og drejer det. Risikoen er dog mindst, hvis man skifter mellem de 3 midler og ikke bruger nedsat dosering. Ved højt smittetryk og god tilvækst i kålen kan det blive nødvendigt at behandle med 14 dages interval. Det er i alle tilfælde vigtigt at bruge sprede-klæbemiddel ved insekt- og svampesprøjtninger i kålafgrøder. Løg I sidste uge afholdt DLV løgdag i Colijnsplaat i det sydvestlige Holland. Der var fokus på tidlighed og kvalitet. Det med tidligheden var ikke lykkedes særlig godt i 2013. Kvaliteten og udbyttet vil være meget afhængig af, hvordan vejret arter sig i Holland de næste 2-3 uger og under frilægningen. Meget usædvanligt var løgene i Holland to uger bagefter løgene i Danmark. De har ikke indhentet væksttabet fra maj og juni så godt som i Danmark og med stadig tørke i Holland kan der ikke nås et normalt udbytte. Økologiske planteløg Næsten alle økologiske planteløg er kørt ind efter vejring i fantastisk flot tørvejr. Det er mange år siden, det har været sådan et vejr. Det giver et godt udgangspunkt for lagring. Når løgene er rasletørre på lageret, gerne efter 2-3 dage, skal temperaturen hæves til den efterfølgende halstørring. Gerne op på 30 C som kan begrænse gråskimmel, der især i de økologiske løg kan forringe brugbarhedsprocenten væsentligt. Temperaturen skal være over 30 C inde i løget i mindst 5 dage, det betyder at lageret skal være varmet så højt op i en uge. Derefter skal temperaturen hurtigt ned på 18-19 C og løgene tørres ved denne temperatur, til de er så lagerfaste, at luftfugtigheden ikke stiger til mere end 75 %, når der ikke blæses. Vanding Der skal ikke vandes mere i løgene i Danmark. Frilægning og hjemkørsel Der er frilagt nogen såløg og de sidste bliver klar til det i løbet af en uges tid. Frilægning skal ske under tørre forhold og der må ikke startes, før duggen er væk. Husk, at tidlig frilægning giver bedre holdbarhed på lageret. Gerne, når der er væltet 60-70 % af løgene. Jorden under frilæggeren skal trykkes fast og helst sådan, at jorden hælder lidt ud til begge sider, så evt. regnvand kan løbe væk fra løgene. Evt. aftopning før frilægning skal gøres så skånsomt som muligt. Men det bedste er helt at undlade at aftoppe løgene. Hul i bladet giver adgang for svampe, især er det her infektionen med gråskimmel sker. Når det er så tidligt, er der håb om, at løgene kan blive godt tørre på marken i løbet af en uges tid. Der er suverænt den bedste måde at tørre løg på. Høsten skal også ske, når løgene er tørre og også her er skånsomhed vigtig.
Side 5 Tørring på lager Til overfladetørring skal der bruges mindst 400 m3 (gerne op til 600 m3) yderluft pr. ton pr. time og det er vigtigt, at der ikke køres flere løg ind, end at tørreriet kan følge med. Overfladetørringen bør kun vare nogle få døgn, indtil løgene er rasletørre. Luftfugtigheden i de øverste løg skal være faldet til ca. 75 %. Det varer typisk to til tre døgn for løg, som har gennemgået en normal, god markvejring. Varer overfladetørringen mere end én uge, er der grund til betænkelighed. Det kan være nødvendigt at hæve temperaturen i luften der blæses ind med 5 C, hvis yderluften har for høj luftfugtighed. Den efterfølgende tørring (halstørring) kan ske med en noget mindre luftmængde på ca. 250 m3 pr. ton pr. time og med langsomt faldende temperatur (fra en kanaltemperatur på 18-20 C ved fasens start og ned til ca. 15 C). Halstørringen varer typisk tre uger, men kan i nogle partier tage betydelig længere tid og der skal undgås længere ventilatorstop (driftsstop) i ikke færdigtørrede løg. Hos færdigtørrede løg må den relative luftfugtighed ikke stige til mere end 75 %, når blæserne stoppes. Husk at gå ind på Facebook og synes godt om Danske Spiseløg (Du skal synes godt om siden for at det nye der bliver lagt op, bliver vist på din side. Det er ikke nok at synes om et billede). Du er også velkommen til at sende billeder, opskrifter m.m. til Peder på pkl@vfl.dk, så lægger han det på Facebook. Vi er nu oppe på 107 synes godt om. Du finder siden, når du er logget ind på Facebook, under: Danske Spiseløg - eller ved at klikke på linket her: https://www.facebook.com/danskespiseloeg Porre Nedenstående, korte tekst er forfattet af vores gode kollega i Holland ved DLV Plant, Jos van Hamont. Stokløbning I år har der været en masse stokløbere i de tidlige porrer, ikke mindst i planter fra Spanien og i nogle tilfælde også Marokko. Den mest sandsynlige forklaring på dette fænomen er nok, at planterne har været for gamle ved levering. Ydermere har lagring på køl i dage eller uger (pga. det kolde forår, hvor der ikke kunne plantes umiddelbart) forværret problemet ligesom de kolde forhold i et stykke tid efter udplantningen. Alt i alt har det stresset planterne til at løbe alt for tidligt i stok. Vi kan naturligvis ikke gøre noget ved vejret og næste år kan jo vise sig at være totalt anderledes. Sørg altid for at holde en god kontakt til tiltrækkeren og få lavet forhåndsaftaler om sorter, leveringstider og plantealder. I Holland fik det yderligere konsekvenser, da høsten blev udskudt nogle dage pga. lave priser. Det var så bare en rigti dårlig ide i år pga. den tidlige stokløbning det havde været bedre at holde sig til den oprindelige plan trods de lave priser. Pga. den omfattende stokløbning og de generelt lave priser forventes nu en lavere produktion af sommerporrer i Holland i 2014. Jos van Hamont, DLV Plant
Side 6 Gulerod I løbet af den seneste måned har vi set en del bladlus i flere gulerodsmarker. På denne årstid vil der ofte være mange nyttedyr i markerne, som sikrer at bladlus ikke udvikler sig til et problem. Det er yderst sjældent, bladlus har betydning for udbytte og kvalitet. Oftest ses også hvide, tomme skaller af bladlus som er parasiteret af snyltehveps. I løbet af de seneste 14 dage har GartneriRådgivningen A/S besøgt et større antal gulerodsmarker på Sjælland og i Jylland uden at finde bladplet eller knoldbægersvamp af betydning. Til gengæld ses en del skurv, fluelarver og knoporm på både ler- og sandjord. Tørken påvirker også væksten og udbyttet i gulerødder. Det gælder både ler- og sandjord. Normalt ligger tilvækst i gulerødder på omkring 2 ton pr. ha pr. dag i august. I år er der flere marker, hvor tilvæksten har været markant lavere. Dette kan blive svært at indhente i løbet september-oktober, hvor indstrålingen og nattemperaturen falder markant. Der fanges fortsat mange gulerodsfluer på de gule limplader. Angreb af bladlus i gulerod. Foto: Lars R. Møller Rødbede Rødbeder har generelt et svagt, højtliggende rodnet. Derfor er rødbeder meget følsomme for tørke. Når rødbederne får lov at sove pga. tørke, skades rodnettet. Rødbederne får herefter vanskeligere ved at optage kvælstof. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere visuelt, om det er pga. kvælstofmangel eller tørke, at bladene skifter farve fra grønne til gule eller mørkerøde. Så inden man kører ud med gødningssprederen for at give ekstra kvælstof til rødbederne, bør man tage en N-min jordprøve. Alternativt kan man få en konsulent i GartneriRådgivningen A/S til at tage en jordprøve til nitrattest direkte i marken. Pastinak og persillerod August måned er den måned, hvor væksthastigheden i rødderne er størst. Derfor er det super vigtigt, at få sået pastinak og persillerod i april og ikke sidst i maj. Det ses specielt i år, hvor tørke kan være stærkt medvirkende til at pastinakker og persillerødder ender med at blive meget små, hvis de tilmed er sået sent. fortsættes
Side 7 Arrangementskalender 4. september kl. 13.00 Kom og se gamle danske sorter af spidskål og broccoli på Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev Lars H. Jacobsen, Institut for Fødevarer, deltager og fortæller om forsøgene. Se vedlagte invitation. 6.- 8. sept. Food Festival, Tangkrogen Aarhus. Se http://foodfestival.dk/ 15. sept. Åbent Landbrug. Se http://www.aabentlandbrug.dk/ 26. september kl. 13 17 Temadag: Få succes med efter- og mellemafgrøder. Temadag på Foulumgaard Forsøgsstation om efter- og mellemafgrøder. Der er ingen tilmelding påkrævet til arrangementet, som er gratis. 24.- 27. sept. Open Days hos frøfirmaerne i Holland (uge 39). 11. oktober Internationale Preidag (porredag), Vredepeel, Holland. DLV Plant m.fl. 20.- 21. nov. The 8th UK Onion & Carrot Conference & Exhibition, Peterborough, UK. Læs mere om arrangementerne på GartneriRådgivningens hjemmeside Henrik Jørgensen Tlf. 87 40 66 31 Mobil 40 32 41 44 hjo@vfl.dk Lars Klarskov Møller Tlf. 87 40 55 46 Mobil 40 84 30 11 lrm@vfl.dk Ole H. Scharff Tlf. 87 40 66 34 Mobil 40 73 19 58 ohs@vfl.dk Peder Krogsgård Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 pkl@vfl.dk Karina Frandsen Tlf. 87 40 66 12 Mobil 21 64 80 85 kfr@vfl.dk Richard de Visser Tlf. 87 40 66 10 Mobil 30 53 87 16 rdv@vfl.dk Der tages forbehold for tastefejl og lignende. Nyhedsbrevet må ikke videresendes. GartneriRådgivningen har copyright på billederne Dorrit Andersen Tlf. 87 40 66 08 Mobil 21 67 44 39 doa@vfl.dk