Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd
Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Den socialpædagogiske institution Bakkegården hører under Region Sjælland. Bakkegården har både sikrede afdelinger og åbne tilbud. Skelbækgård er ét af Bakkegårdens åbne tilbud, som er særligt målrettet til unge sent udviklede og mentalt retarderede med kriminel adfærd. Gratis råd og vejledning Bakkegården er udpeget af Servicestyrelsen som kompetencecenter for sent udviklede og mentalt retarderede unge med kriminel adfærd. Det betyder, at kommuner, regioner, opholdsteder og øvrige institutioner helt gratis kan få kvalificerede råd og vejledning i forbindelse med sager, der omhandler målgruppen. Det gælder også i sager, hvor den unge ikke bliver anbragt på Bakkegården. Varetægtssourrogat i åbent regi Erfaringen viser, at dårligt begavede og mentalt retarderede unge under 18 Bakkegården rådgiver gratis kommuner, regioner og andre institutioner. Foto: Gert Ellegaard. år, som anbringes i varetægtssurrogat på en sikret afdeling, har vanskeligt ved at begå sig blandt de normaltbegavede unge. De bliver let mobbeofre eller medløbere og trives ikke i en dagligdag, der ikke er struktureret og indrettet til at imødekomme de særlige behov, deres mentale handicap medfører. Bakkegården kan tilbyde særligt tilpasset ophold i varetægtssurrogat i åbent regi for sent udviklede og mentalt retarderede unge under 18 år. 2 SKELBÆKGÅRD
Det åbne tilbud, Skelbækgård Skelbækgård er en del af en sikret institution, og derfor har vi en omfattende erfaring med unge med kriminel adfærd. Desuden har Skelbækgård i mange år løst opgaver omkring målgruppen sent udviklede og mentalt retarderede unge med kriminel adfærd. Skelbækgård har derfor en meget stor og bred erfaring med lige præcis disse unge. At Skelbækgård er en del af Bakkegården gør, at forstanderen kan træffe beslutning om overførsel til sikret afdeling, hvis det er påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre. Det giver en sikkerhed for at kunne handle hurtigt, hvis varetægtssurrogat i åbent regi viser sig ikke at være forsvarligt på grund af den unges farlighed. Hvad er Skelbækgård? Skelbækgård er et landbrug, hvor de unge deltager i det daglige arbejde, så meget det er muligt. Der er køer, heste, høns og mange katte på Skelbækgård. I perioder er der også får og Skelbækgård er et landbrug, hvor de unge deltager i det daglige arbejde. Foto: Jan Djenner. grise. Markerne omkring gården bliver dyrket, så Skelbækgård er delvist selvforsynende med foder. SKELBÆKGÅRD 3
I forbindelse med driften af landbruget bruges der mange redskaber og maskiner. Når de skal repareres, foregår det så vidt muligt på Skelbækgårds egne værksteder. På værkstederne har de unge også mulighed for at bygge ting til sig selv. Dagligdagen på Skelbækgård planlægger vi i samarbejde med de unge. Der er naturligvis opgaver, der skal udføres, men de unge er selv med til at bestemme, hvem der skal deltage, og hvordan det skal gøres. At de unge er i gang med uddannelse eller arbejde er en afgørende forudsætning for at forebygge tilbagefald til kriminalitet. Skelbækgård er i øvrigt godkendt til at have jordbrugsassistentelever, så det er muligt at tage en uddannelse samtidig med at en eventuel dom bliver afsonet. Dagligdagen på Skelbækgård På Skelbækgård forventer vi, at de unge kommer op om morgenen, rydder op og får et godt morgenmåltid. Herefter deltager de unge i arbejdet på gården (fodring af dyrene for eksempel), på værkstederne eller får undervisning. Normalt har de unge fri kl. 16. De unge har én ugentlig tjansdag, hvor de blandt andet deltager i madlavning og rengøring. Sund og nærende mad prioriterer vi højt. Derfor nyder de unge og personalet også godt af at være næsten selvforsynende med kød. Når de unge har arbejdstjans slutter arbejdsdagen omkring kl. 18.30. Efter et godt aftenmåltid forløber aftenen med forskellige fritidsaktiviteter. De kan foregå enten på Skelbækgård eller i lokalsamfundet. Når Skelbækgårds biler og maskiner skal repareres, deltager de unge også. Foto: Jan Djenner. 4 SKELBÆKGÅRD
Dyrene er fodret, markerne høstet tid til velfortjent pause og hyggesnak. Foto: Jan Djenner. Målgruppe Skelbækgård er målrettet til at tage imod mentalt retarderede eller sent udviklede unge, der på den ene eller anden måde er kommet på kant med samfundet - eller er i fare for at komme det. Der kan være flere grunde til, at man bliver indskrevet på Skelbækgård. Langt størstedelen af de unge er varetægtsfængslet i såkaldt varetægtssurrogat. Her venter de på, at retten skal tage stilling til den kriminalitet, de er anklaget for at have begået. Varetægtssurrogat etableres for unge under 18 år, fordi de ikke må være fængslet sammen med voksne i henhold til FN s deklaration om barnets rettigheder. Derfor er Skelbækgård en socialpædagogisk døgninstitution og ikke et fængsel. De unge kan også afsone deres dom på Skelbækgård. Desuden kan unge og børn, der er fyldt 12 år, være indskrevet til pædagogisk observation på Skelbækgård. En pædagogisk observation varer maksimalt tre måneder, og har til formål at få afklaret, om barnet eller den unge har brug for et særligt pædagogisk tilbud. Pædagogik Skelbækgård arbejder med relationsbaseret pædagogik og efter selvpsykologien, som bygger på udvikling gennem relationer og samspil med andre. De unge oplever derfor personale, der drager omsorg for, anerkender og virkelig vil de unge. Ofte får de unge også nuanceret deres normer, holdninger og værdier samtidig med, at de måske for første gang føler, at de kan bidrage positivt til et fællesskab. Vi arbejder med at få de unge til at danne positive relationer. Derfor er det vigtigt, at fokusere på at arbejde inden for nogle rammer i stedet for SKELBÆKGÅRD 5
Relationsarbejdet foregår overalt også i fritiden. her med bordtennis. Foto: Gert Ellegaard. at have en masse regler. På den måde bliver det de positive relationer og selvstændighed, der kommer i fokus. Ud fra personalets samarbejde og aftaler med hver enkelt af de unge, udarbejder vi sammen et dagsprogram for den unge. Derfor tager dagsprogrammet udgangspunkt i den unges kompetencer, handleplan og eventuelle. dom. Skole Bakkegården har egen skole. Derfor kan vi tilbyde de unge undervisning i tilknytning til opholdet og/eller støtte til skolegang i enten normal- eller specialskole. Lærerne underviser både i skolestuen og ud af huset. Eksempelvis kan matematik, dansk eller andre skolefag inkluderes i det praktiske arbejde på Skelbækgård. Enkelte unge går i skole uden for Skelbækgård på diverse specialskoler i området. De unge får på den måde mulighed for at genstarte eller fortsætte deres skolegang i trygge rammer, så de bliver bedre rustet til den hverdag, der venter dem, når de skal genoptage deres liv uden for Skelbækgård. Det gælder både fagligt og socialt. Samarbejde Skelbækgård arbejder tæt sammen med de unges familier og med kommuner, politi, forsvarsadvokater, Kriminalforsorgen og de anbringelsessteder, de unge kommer til efter et ophold på Skelbækgård. Mens de unge bor hos os, lægger vi stor vægt på at have et godt og konstruktivt samarbejde med de unges forældre og pårørende, forvaltningen og øvrigt netværk,. Et positivt samarbejde med forældre og pårørende er vigtigt for den unges udvikling, og det betyder samtidig, at den unge undgår at komme i en loyalitetskonflikt. Derudover er samarbejdet vigtigt 6 SKELBÆKGÅRD
som led i at få udarbejdet en handleplan for den unge. På den måde kan kommunen træde til, samtidig med at den unge forlader Skelbækgård. Medarbejdere Vi er otte pædagogiske medarbejdere og en afdelingsleder på Skelbækgård. Medarbejdergruppen omfatter pædagoger og en række medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde. Derudover er der tilknyttet lærere, psykologer, socialrådgiver, psykiater og vikarer til Skelbækgård. Mange af medarbejderne får mulighed for at deltage i et landsdækkende uddannelsesforløb for medarbejdere på åbne afdelinger på andre sikrede institutioner. Det er med til at opbygge og udvikle en ensartet praksis på et højt fagligt niveau. Priser På Tilbudsportalen kan man få oplysning om aktuelle priser. Jf. Lov om Social Service 176 kan der opnås statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Den ene lejlighed med stue, tekøkken og trappe op til hems med soveplads. Foto: Jan Djenner. Pladser Skelbækgård har fem pladser tre pladser i hovedhuset og to lejligheder i tilstødende bygning. Værelserne er møblerede, men de unge, som ønsker det, har mulighed for at medbringe deres egne møbler eller pyntegenstande. De har selv nøgle til værelset/lejligheden og er velkomne til at sætte deres eget præg på værelset/lejligheden, ligesom de naturligvis kan have besøg på værelset/i lejligheden efter arbejdstid. SKELBÆKGÅRD 7
Bakkegården Annebergparken 35 4500 Nykøbing Sjælland Tlf. 5996 5900 E-mail: bakkegaarden@regionsjaelland.dk www.bakkegaarden.info Kommunikation Formnr. 00784