Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og 7 år. Det er en piratjolle ikke optimal til, så vi lejede en Westerly Tiger (en noget uskøn engelskproduceret glasfiberbåd) i Ærøskøbing for en uge, så de kunne afprøve, om det nu også var noget for dem. Og det var det! Vi havde en pragtfuld tur op til Strib og tilbage til Ærøskøbing. Børnene virkede allerede sejlvante, men de havde jo også fået Brittas og min interesse for sejlads ind med modermælken. Da børnene var mindre, holdt vi et par år ferie i telt på Mickleits Camping ved Tårup, hvor vi havde piratjollen med på land. Da der på det tidspunkt kom en regel om, at piratjollen måtte føre spiler, brugte vi tiden på at optimere jollen til spiler, og børnene hjalp ivrigt til. Afhændelse af Piratjollen Det var min intention, at hvis livet skulle buges til megen sejlsport, skulle hele familien involveres, og det startede jo som sagt med Britta, som var en af de meget få aktive piger i kapsejlads. Blandt dem, jeg kendte, var den kvindelige del af ægteparret Zeuten fra Silkeborg, samt Ejvind Jensens kone med piratjollen" Baby" fra Svendborg, som vi på et senere tidspunkt havde en del samkvem med, da deres og vores døtre havde god kemi omkring sejlads. Det blev således påkrævet, at piratjollen måtte skiftes ud med et mere rummeligt fartøj, hvor børnene kunne være med. Valget faldt på Folkebåden, da der begyndte at komme en del af dem her i Nyborg, helt op til 12-14 stykker, og også rigtig mange i Kerteminde. Piratjollen solgte vi til Ove Krogh her i Nyborg. Han blev senere fast mandskab hos Erik Lauridsen i Drabant 33 Aiolos, bl.a. sammen med Kjeld Møller.
Folkebåden nr. 271 "Kringlen" Vi købte en brugt folkebåd nr. 271 (Børresen) i Horsens for 25.000 kr. Min bådebyggeronkel Kaj Petersen var med i Horsens for at godkende købet, da han havde bygget en del folkebåde og havde forstand på dem. Skibet blev godkendt og ugen efter sejlet hjem til Nyborg af Britta, Mai, onkel Kaj og undertegnede. Frisk tur på 10 timer. På det tidspunkt havde tidligere formand Erik Jørgensen sejlet folkebåd i et par år, og da han altid havde været en skrap kapsejler i sine kuttere og vundet mange præmier, var det nærliggende, at han også klarede sig fint i folkebåd. Efterhånden som vi var flere, der meldte os på kapsejladsbanen, blev konkurrencen dog større. Erik Jørgensens mandskab var som regel Preben oste Nielsen og Ove sejlmager. Efter et klubmesterskab, hvor det ikke var gået Erik Jørgensen for godt, beklagede han sig over, at han ikke kunne få den fart i båden, han gerne ville. Han følte, det var, som om han slæbte en spand vand efter sig. Klubmesterskabet fandt som regel sted hen i oktober måned, og så var det tid at tage bådene op. Vi var et par stykker, der havde undersøgt, hvilken dag Erik skulle have sin båd på land med havnekranen. Sent aftenen før tog vi ned i havnen og firede en lille plastikspand ned mellem de to nederste rorbeslag, således at spanden hang helt nede ved kølen. Vi kendte jo tidspunktet for, hvornår båden skulle hejses op i kranen og sørgede for, at vi lidt tilfældigt var i nærheden. Eriks øjne var så store som thekopperne i eventyret om fyrtøjet, da "Amber" blev hævet over vandet, og der faktisk hang en spand vand og dinglede...! Talløse kapsejladser På familiebasis deltog vi i mange kapsejladser i f.eks. Svendborgområdet. Skelskør afholdt Agersø Rundt og Harboe cup, Kerteminde havde folkebådsstævner og Romsø Rundt, i Nyborg sejlede vi aftensejladser samt Fjordkapsejlads sidst i maj, Hovedkapsejlads sidst i juli, Vresen Rundt i september, klubmesterskaber midt i oktober foruden Fyn Rundt, hvor Nyborg havde sin egen Fyn Rundt sejlads (ca.35-40 deltagere). Svendborg havde også Fyn Rundt, Øhavet rundt og ikke at forglemme Odense Sejlklubs Fyn Rundt fra Korshavn.
Brevduer kontra AIS system Jeg husker som barn og ungt menneske, at når man sejlede Fyn Rundt, var der ingen, der vidste, hvor deltagerne befandt sig, før de var hjemme i mål. Derfor havde man brevduer med, som kunne flyve hjem til Nyborg med en omtrentlig position. Dengang var der hverken VHF, navigator eller ekkolod, kun kompas. Når jeg nu i mit livs efterår og her i sommeren 2011 har kunnet følge min gode ven og forhenværende nabo P. E. Rørbæk i det gode skiv Pitoraq på min computer, medens han sejlede England rundt, da var Pitoraq udstyret med et AIS system, så man kunne se position, fart, vejr, vind,- ja det var lige før, jeg kunne smage det glas whisky, som han nød i det skotske. Ligeledes kunne jeg se de fremragende billeder på den næsten daglige blog fra Pitoraq. Fagre nye verden - sikke en udvikling! I vores folkebåd, havde vi som det var almindeligt på de fleste både - et kompas stuvet omhyggeligt af vejen i kahytten, og som mest kom frem på dørken i særlige navigationsmæssige situationer. Det skulle stå fast op ad et tværgående skot og blev belyst med en lommelygte i mørke. Som tidligere nævnt var mandskabet ved samtlige vores kapsejladser altid familien. Der var bare det problem, at til stævner måtte der kun være tre i folkebåden, og vi kunne somme tider både være fire og fem. Det var der enkelte gange nogle, der bemærkede. Så sagde jeg altid, at jeg ikke kunne sætte et barn i land, og at vi agtede at deltage alligevel, så måtte man hellere blive diskvalificeret. Det vigtigste for os var at deltage, en præmie var mindre vigtig. Når vi sejlede Fyn rundt, deltog vi altid på børnenes præmisser, og aftalen var, at blev det for dårligt vejr, ville vi søge i havn og rejse hjem. Det blev heldigvis aldrig aktuelt. Jeg husker en af Folkebådssejladserne på Kertemindebugten, da vi knækkede masten (vantskruebrud). Det var vores to ældste døtre, Mai og Britt samt undertegnede, der sejlede, og masten knækkede hen over dækket med et ordentligt brag.
Inde i kahytten sad Britta og børnene Anne og Mads og hyggede sig og fik læst historier. De fik sig en ordentlig forskrækkelse, men lille Mads bevarede fatningen og beroligede sin mor: " Mor, hvis vi skal ud at svømme, skal jeg nok holde dine briller!" Optimistjoller Vi anskaffede sidst i 1960erne en ældre optimistjolle bygget i finér, (500 kr.) for at se, om det var noget for børnene, og det var det. En dag ringede Preben oste Nielsen, hvis søn Kent også sejlede i en jolle, og fortalte, at der var et par jyder på turné for at købe joller til sejlads på nogle jyske søer. Preben spurgte, om vi var interesseret i at sælge. De ville give 1.500 kr. for vores jolle. Jeg sagde straks, at han gerne måtte sælge den. Vi købte så to lidt brugte gule glasfiber Faldsled- joller. Vi spurgte børnene, hvad jollerne skulle hedde, og de mente, at når nu folkebåden også var gul og hed "Kringlen", så kunne de to nye hedde henholdsvis "Smørtoppen" og "Linsen". Det var jo navne, der relaterede og reklamerede lidt for det, for vores levebrød. Et kik fra det gamle bådeværft over mod færgelejerne.
Her Kringlen og Linsen ud for Kajbjergbroen med Slipshavn i disen. Optimistjoller på stranden ved Kajbjerg. På billedet ses telte og biler, som havde fået lov til at køre helt ned til stranden. Anledningen var en forældre optimistdag. Fortsættelse følger...bl.a. lidt omkring Kajbjergbroen