REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015

Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN 6 1.1 Indledning 7 1.1.1 Formål 7 1.1.2 Planens præmisser 8 1.1.3 Gyldighedsområde 8 1.1.4 Ajourføring og afprøvning 9 1.2 Overordnede opgaver 9 1.3 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet 9 1.3.1 Det taktiske niveau: Indsatsledelse på skadestedet 10 1.3.2 Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination (AMK) 10 1.3.3 Det strategiske niveau: Den regionale krisestab 11 1.4 Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab 11 1.4.1 Modtagelse af varsler og alarmer 11 1.4.2 Aktivering af sundhedsberedskabet 12 1.4.3 Informationshåndtering 14 1.4.4 Krisekommunikation 15 1.4.5 Koordination og samarbejde 16 2 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

SIDE DEL 2: INDSATSPLANER, INSTRUKSER OG ACTION CARDS 18 2.1 Præhospital indsats 19 2.1.1 Opgaver 19 2.1.2 Ledelse og organisation 20 2.1.3 Bemanding og materiel/ udstyr 21 2.1.4 Procedurer 21 2.1.5 Eksempler på instrukser/ action cards 22 2.2 Sygehusberedskaberne 22 2.2.1 Ledelse og krisestyring 23 2.2.2 Aktivering af sygehusberedskabet 24 2.2.3 Private sygehuse 24 2.3 CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) 24 2.3.1 Opgave 26 2.3.2 Ledelse 27 2.3.3 Organisation 28 2.3.4 Bemanding og udstyr 28 2.3.5 Procedurer 28 2.4 Karantæne 29 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 3

SIDE 2.4.1 Alarmering og krisestyringsorganisation 29 2.5 Massevaccination 30 2.5.1 Opgaver 30 2.5.2 Bemanding 31 2.5.3 Procedurer 31 2.6 Psykosocial indsats 31 2.6.1 Opgaver 32 2.6.2 Ledelse og organisation 32 2.6.3 Bemanding og materiel/ udstyr 32 2.6.4 Procedurer 33 2.7 Lægemiddelberedskab 33 2.7.1 Opgaver 33 2.7.2 Ledelse 34 2.7.3 Organisation 34 2.7.4 Bemanding og materiel/ udstyr 34 2.7.5 Procedurer 34 2.7.6 Eksempler på instrukser/action cards 35 2.7.7 Særligt vedr. blodprodukter 35 2.8 Praktiserende læger 36 2.8.1 Opgaver 36 4 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

SIDE 2.8.2 Ledelse 37 2.8.3 Organisering 37 2.8.4 Bemanding og udstyr 37 2.8.5 Procedurer 37 2.8.6 Eksempler på instrukser/action cards 37 2.9 Retningslinjer, instrukser og action cards 38 DEL 3: Appendiks 39 3.1 Uddannelsesaktiviteter 40 3.1.1 Uddannelser på det præhospitale område 40 3.1.2 Uddannelser for sygehuspersonale 41 3.2 Øvelsesaktiviteter 41 3.2.1. Særligt for sygehusberedskabet 42 3.3 Evaluering 43 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering 43 3.4.1 Region Sjællands risikoprofil 43 3.4.2 Region Sjællands operative konsekvensanalyse 43 Bilagsliste 44 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 5

DEL 1: Krisestyringsorganisationen 6 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

1.1 Indledning Som det fremgår af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv., se senere, skal Regionsrådet én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet i regionen. Planen revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt; dog mindst en gang i hver valgperiode. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan beskriver, hvordan regionens sundhedsvæsen ved større ulykker og hændelser er i stand til at udvide og omstille sin behandlingskapacitet. Planen beskriver organiseringen af krisestyringen i Region Sjælland ved sundhedsberedskabshændelser; herunder aktivering, informationshåndtering, koordination og samarbejde samt krisekommunikation. Principper for regionens krisestyringsorganisering er beskrevet i planen og tilpasses den konkrete hændelse. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan består af en række delplaner, der beskriver udvalgte områders ansvar i forhold til regionens sundhedsberedskab, se i øvrigt afsnit 1.1.3 Gyldighedsområde. Sundhedsloven, LBK nr. 1202 af 14/11/2014 Beredskabsloven, LBK nr. 660 af 10/06/2009 Epidemiloven, LBK nr. 814 af 27/08/2009 Lægemiddelloven, LBK nr. 506 af 20/04/2013 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt uddannelse af ambulancepersonale mv., BEK nr. 1150 af 09/12/2011 1.1.1 Formål Formålet med Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er, at regionen skal kunne håndtere ekstraordinære hændelser med mange syge og tilskadekomne eller potentielt syge og tilskadekomne; herunder hændelser der er eller udvikler sig til krisesituationer, som lægger pres på regionens behandlingskapacitet. Region Sjællands har en målsætning om, at der ved større ulykker og katastrofer ydes en sammenhængende beredskabsindsats af alle de aktører, der indgår i sundhedsberedskabet, samt at sygehusberedskabsplanerne harmoniseres og alle delplaner koordineres indbyrdes i forhold til snitflader til øvrige aktører. Formålet er, at der, med udgangspunkt i det daglige beredskab, planlægges for en udvidelse af beredskabet. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på baggrund af nationale trusselsvurderinger, jf. Nationalt Risikobillede, og en regional risiko- og sårbarhedsvurdering, se afsnit 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet og Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet. Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger hos regionerne og kommunerne. Følgende love og bekendtgørelser danner grundlag for regionernes planlægning af sundhedsberedskabet: Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er struktureret som en overordnet beskrivende plan for regionens samlede sundhedsberedskab; suppleret med selvstændige delplaner. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er gældende for egen sektor og eget myndighedsområde. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er revideret og fornyet og adskiller sig fra tidligere planer ved at være en helhedsorienteret beredskabsplanlægning, hvor relevante medarbejdere på tværs af organisationen har været tæt involveret i planlægning inden for eget område, ligesom snitflader er søgt koordineret. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 7

1.1.2 Planens præmisser Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. Beredskabsplanlægningen tager så vidt muligt udgangspunkt i regionernes daglige beredskab. Det betyder, at den, der løser en opgave til daglig, også bør være den, der løser tilsvarende opgave i en beredskabssituation. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan følger følgende fem principper om sektoransvar, lighed, nærhed, samarbejde og handling: Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område til daglig, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som led i sektoransvaret er det således de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/ virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/ virksomhed anvender til daglig. Nærhedsprincippet indebærer, at beredskabsopgaverne løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. Handlingsprincippet indebærer, at det i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Sundhedsberedskabet aktiveres, hvor der er et behov ud over det sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen. Det kan være i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger, hvor antallet af tilskadekomne eller arten af tilskadekomst gør, at sundhedsvæsenet er nødt til at omstille og/ eller udvide kapaciteten til det pludseligt ændrede behov. Omstillingen fra normal situation/ dagligdag til beredskabssituation bør foregå som en kontinuerlig og glidende overgang i et omfang, som er tilpasset det opståede behov. 1.1.3 Gyldighedsområde Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan omfatter egen sektor (sektor sundhed) og eget myndighedsområde. Planen er struktureret som en overordnet beskrivende plan for regionens samlede sundhedsberedskab; suppleret med indbyrdes koordinerede delplaner for de aktører, der indgår i sundhedsberedskabet: Samarbejdsprincippet indebærer, at myndighederne har et selvstændigt ansvar Plan for Akut Medicinsk Koordination (AMK 1 2 ) 1 For alle kursiveringer se bilag 10 Ordforklaringer. 2 Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab kaldes den funktion i en region, der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller katastrofer for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). I Region Sjælland benævnes AMK Akut Medicinsk Koordination for at understrege funktionen frem for dens fysiske placering. 8 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation Plan for præhospital indsats Plan for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber Karantæneplan Plan for lægemiddelberedskabet, herunder antidot Plan for blodforsyning Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab Særligt for sygehusberedskabet gælder, at hvert sygehus har egen beredskabsplan. Delplanen for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskab er en samlet beskrivelse af sygehusenes beredskaber. 1.1.4 Ajourføring og afprøvning Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt; dog mindst en gang i hver valgperiode, jf. Bekendtgørelse 1150. For de tilhørende delplaner gælder, at der i højere grad er tale om dynamiske dokumenter, som revideres løbende for at sikre planernes aktualitet, operationalitet og kvalitet. Delplanerne revideres efter behov og gennemgås som minimum en gang årligt. Hvert delområde har ansvar for løbende ajourføring og årlig gennemgang af egen delplan. Det er regionens ambition at sikre årlig afprøvninger af udvalgte områder i Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Der henvises til afsnit 3.2 Øvelsesaktiviteter. 1.2 Overordnede opgaver Region Sjælland skal kunne håndtere både de strategiske overvejelser og den operative indsats forbundet med følgende typer af beredskabshændelser med konsekvenser for behandling af syge og tilskadekomne: Konventionelle hændelser Ekstremt vejrlig samt hændelser, der medfører fysisk tilskadekomst (traumer) af en eller mange personer som følge af eksempelsvis transportulykker og sammenstyrtninger mv. Konventionelle hændelser, som udgør en trussel mod sygehuse og AMK-Vagtcentralens opretholdelse og drift. Der kan være tale om forsyningssvigt, eksempelvis strømafbrydelse, nedbrud i IT-, varme- og vandforsyning eller nedbrud af kommunikationslinjer. Herudover kan der være tale om brand, oversvømmelse eller lignende. CBRNE-hændelser Hændelser, der involverer kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare stoffer (N) samt eksplosiver (E). Der kan være tale om situationer med et konkret indsatsområde og situationer uden. 1.3 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Afhængig af den enkelte ekstraordinære hændelse eller trussels karakter og omfang kan eller skal der iværksættes krisestyring på et eller flere niveauer: I indsatsområdet, på lokalt eller regionalt niveau og på nationalt niveau. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan omhandler det regionale niveau. For mere detaljerede informationer henvises til delplanerne bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination og bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at organisationen kan løse sine opgaver, når den bliver udsat for ekstraordinære hændelser med konsekvens for modtagelse og behandling af syge og tilskadekomne. Organisationen skal råde over et robust og fleksibelt beredskab, der kan anvendes, når de daglige ressourcer og rutiner ikke længere er tilstrækkelige. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 9

Krisestyring handler om beslutningstagning og organisatorisk ledelse af regionens ressourceindsats i en krisesituation. Der skal være klare og kendte retningslinjer for, hvordan organisationen forholder sig fra det øjeblik, hvor det konstateres, at der er indtruffet en ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet ledelse og handling fra organisationens side. Det betyder, at der på forhånd skal tages stilling til de grundlæggende forhold vedrørende krisestyringskapacitet, herunder ledelse, ansvarsfordeling, varslingsrutiner, krisekommunikation, koordinering, dispositionsret og samarbejdsaftaler. Krisestyringen er bygget op over en række kerneopgaver. Der bygges videre på den almindelige organisation suppleret med etablering af en krisestab og tilhørende støttefunktioner. Der anvendes sædvanligvis tre niveauer for styring og ledelse: Indsatsledelse, operativ krisestyring og strategisk krisestyring. 1.3.1 Det taktiske niveau: Indsatsledelse på skadestedet Indsatsledelse på skadestedet varetages for sundhedsvæsenets vedkommende af Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) i tæt samarbejde med indsatslederne fra politiet og redningsberedskabet. 1.3.2 Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination (AMK) I dagligdagen og i langt de fleste beredskabssituationer er hele det regionale koordinerende styringsansvar og indsatsledelse uddelegeret til og varetages af AMK-Vagtcentralen, der har ansvaret for AMK. For yderligere uddybning af AMK henvises til bilag 1, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Ved større ulykker eller katastrofer har AMK-Vagtcentralen ligeledes det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet, herunder koordination af regionens samlede, sundhedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. Der sker en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab i AMK-Vagtcentralen. Det er AMK-lægens ansvar, hvornår AMK- Vagtcentralen øger beredskabet. Præhospitalt Centers ledelse har bemyndigelse til at foranledige, at beredskabsniveauet øges, såfremt dette findes hensigtsmæssigt eller påkrævet. AMK-Vagtcentralen er i sådanne tilfælde indgangen, rent kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. Det indgår i AMK at modtage og behandle alle henvendelser fra eksterne samarbejdspartnere og myndigheder vedrørende orientering, varsling eller alarmering af sundhedsberedskabet. Desuden varetager AMK-Vagtcentralen den operative ledelse af sundhedsberedskabet, herunder alarmering af og koordination med regionens sygehuse, den primære sundhedstjeneste, kommuner beliggende i Region Sjælland og øvrige aktører på beredskabsområdet. AMK varetages af regionens AMK-Vagtcentral, der er omdrejningspunktet for regionens præhospitale virke. AMK-Vagtcentralen er en døgnaktiv enhed bemandet med personale, der i dagligdagen (dvs. ved mindre ulykker) samarbejder med politi og redningsberedskab, ligesom AMK-Vagtcentralen har et samarbejde med regionens sygehuse om korrekt visitation af patienter. AMK-Vagtcentralens døgnberedskab består af en lægelig tilstedeværelsesvagt (AMK-læge), en lægelig tilkaldevagt (beredskabsvagt), sundhedsfaglige visitatorer (sygeplejersker og paramedicinere) og tekniske disponenter. Region Sjællands AMK-Vagtcentral er placeret på Slagelse Sygehus matrikel, som del af Præhospitalt Center. AMK-lægen, der ved aktiveret sundhedsberedskab overgår til funktionen som Indsatsleder Sundhed, har det overordnede ansvar for AMK og refererer til Præhospital Chefvagt. 10 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

Såfremt AMK-lægen udsendes som Indsatsleder Sundhed overtages AMK-lægefunktionen af indkaldte AMK-beredskabsvagt, jf. bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination. supplerer og understøtter den operative krisestyring og indsatsledelse ved aktivering af det højeste regionale administrative ansvars- og beslutningsniveau. Præhospital Chefvagt har som ledelsesrepræsentant ansvaret for eventuel opskalering af krisestyringsniveauet, herunder inddragelse af Region Sjællands krisestyringsfunktioner og inddragelse af øvrige myndigheder 3 i forhold til krisestyring. 1.3.3 Det strategiske niveau: Den regionale krisestab Regionens krisestyringsstab har det overordnede ansvar i forbindelse med en alvorlig, ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet strategisk ledelse. Strategisk ledelse kan betragtes som de processer, funktioner og beslutninger, der er forbundet med organisationens overordnede mål og politikker, herunder tilvejebringelsen af nødvendige administrative og politiske beslutninger eller bemyndigelser. Målet med den regionale krisestabs koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå bedst mulig udnyttelse af den samlede kapacitet, så konsekvenserne af beredskabshændelser kan begrænses og situationen kan normaliseres hurtigst muligt. Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser, eller hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes, vil den regionale krisestab i Region Sjælland lede og koordinere regionens overordnede strategiske indsats. Den strategiske krisestyring afløser ikke, men Følgende indgår i den regionale krisestab: Direktionen (tre medlemmer) Chefen for Ledelsessekretariatet Chefen for Pressestaben Hvis krisestaben vurderer, at der er behov for en udvidelse af krisestaben, kan denne supplere sig med en ledelsesrepræsentant fra en eller flere af regionens virksomhedsområder. Indgangen til krisestaben er regionens ledelsessekretariat, der udgør den centrale støttefunktion til krisestaben. Chefen for Ledelsessekretariatet har ansvaret for, at krisestaben kan løse sine opgaver og har de nødvendige ressourcer til rådighed. 1.4 Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab Regionens sundhedsberedskab er centreret om følgende fem områder: Modtagelse af varsler og alarmer Aktivering af sundhedsberedskabet Informationshåndtering Krisekommunikation Koordination og samarbejde 1.4.1 Modtagelse af varsler og alarmer AMK-Vagtcentralen får melding fra én af politiets 112-alarmcentraler om hændelser, der vedrører sundhedsvæsenet, både i tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst hos en enkelt borger og i tilfælde af en hændelse med mange 3 Øvrige myndigheder skal i denne sammenhæng forstås som såvel myndigheder inden for sundhedsberedskabet, som f.eks. Sundhedsstyrelsen, som myndigheder fra øvrige beredskabsaktører, som politi og redningsberedskab mv. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 11

syge eller tilskadekomne. Melding fra politiets 112-alarmcentral går til en sundhedsfaglig visitator i AMK-Vagtcentralen, som vurderer, om der kan være behov for AMK. Hvis dette er tilfældet, kontakter sundhedsfaglig visitator Region Sjællands vagthavende AMK-læge, der træffer beslutning om aktivering af sundhedsberedskabet. Hvis samarbejdsparter inden for sundhedsberedskabet (eksempelvis sygehuse og kommuner) aktiverer egen beredskabsplan, orienteres AMK-Vagtcentralen herom med henblik på vurdering af AMK-Vagtcentralens aktivering af det samlede sundhedsberedskab. Det samme gælder for sundhedsberedskabets parter, hvis større eller særlig akutte hændelser forventes at have generel sundhedsfaglig interesse eller betydning for det samlede sundhedsberedskab i Region Sjælland. Alarmering, orientering og varsling tilgår AMK-Vagtcentralen fra f.eks.: Præhospitalt personale, herunder læge, som bemander akutlægehelikopteren eller en ambulanceleder Sundhedsberedskabets parter i Region Sjælland, herunder sygehuse, kommuner og praktiserende læger Sundhedsberedskabsparter nationalt, herunder andre regioners AMK-Vagtcentraler og Sundhedsstyrelsen Politi Nedsatte beredskabsenheder og stabe: o Indsatsledelsen via Indsatsleder Sundhed o Den Lokale Beredskabsstab (LBS) via forbindelsesofficer, som udgangspunkt Præhospital Chefvagt o Den Nationale Operative Stab (NOST) via Sundhedsstyrelsen o Den Internationale Operative Stab (IOS) via Sundhedsstyrelsen Alarmering, varsling og orientering kan komme fra andre. Listen er dermed ikke udtømmende. 1.4.2 Aktivering af sundhedsberedskabet AMK-Vagtcentralens aktivering af sundhedsberedskabet Aktivering af sundhedsberedskabet sker som udgangspunkt ved en forventning eller vished om seks eller flere tilskadekomne eller ved ulykker eller akutte hændelser, der kan forventes at udvikle sig, så sundhedssektoren sættes under pres. Kun AMK-Vagtcentralen kan aktivere og deaktivere sundhedsberedskabet. Med udgangspunkt i beredskabshændelsens størrelse og øvrige omstændigheder er det AMK-lægens ansvar at vurdere, om sundhedsberedskabet skal aktiveres. Præhospitalt Centers ledelse har dog bemyndigelse til at foranledige, at beredskabsniveauet øges, såfremt dette findes hensigtsmæssigt eller påkrævet. Præhospital Chefvagt har til opgave at vurdere, om hændelsen er af en sådan karakter, at den regionale krisestab inddrages. Ved aktiveret sundhedsberedskab benyttes følgende beredskabstrin for AMK-krisestyringen: Trin 1: Informationsberedskab, Præhospital Chefvagt Trin 2: Mødeberedskab, Præhospital Chefvagt Trin 3: Mødeberedskab, præhospital kriseledelse Trin 4: Inddragelse af Direktionen (regional krisestab) Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at Præhospital Chefvagt skal give møde, men hvor der endnu ikke vurderes at være behov for aktivering af beredskabet. Orientering, varsling eller alarmering af chefvagten er AMK-lægens beslutning. Præhospital Chefvagt har ansvaret for at vurdere valg af trin for krisestyringen. 12 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

Ved aktiveret sundhedsberedskab er det vigtigt, at opgaveløsningen så vidt muligt håndteres, som det sker i dagligdagen. Aktiveret sundhedsberedskab indebærer derfor, at alle dele af sundhedsberedskabet tager del i beredskabshåndteringen og som del heraf iværksætter egen beredskabsplan efter behov. AMK-Vagtcentralen koordinerer, men er også afhængig af sundhedsberedskabets forskellige dele. Ved aktivering af sundhedsberedskabet refererer sundhedsberedskabets forskellige parter operativt til AMK-Vagtcentralen. Dette betyder, at parterne, som AMK-Vagtcentralen alarmerer, har ansvaret for efter aftale med AMK- Vagtcentralen at løse opgaver beskrevet i egen beredskabsplan og at give AMK-Vagtcentralen en tilbagemelding, såfremt aftalte opgaver ikke kan løses. Ved aktiveret sundhedsberedskab er der skærpet opmærksomhed omkring, at AMK-personalet, som de eneste, har bemyndigelse til at visitere patienter fra den aktuelle beredskabshændelse og at indgå aftaler med øvrige beredskabsparter, herunder politi og Beredskabsstyrelsen om bistand til at løfte beredskabsopgaver. AMK-Vagtcentralen koordinerer med Indsatsleder Sundhed og rekvirerer efter aftale med denne sundhedsberedskabets ressourcer til indsatsområdet, herunder udrykningshold og krisestøtte. AMK-Vagtcentralen har endvidere, med bistand fra regionens sygehuse, ansvar for at danne sig et overblik over sygehusenes kapacitet, så tilskadekomne kan fordeles optimalt. Hvis det vurderes nødvendigt, tager regionens AMK-Vagtcentral kontakt til AMK-Vagtcentraler i andre regioner for assistance til den aktuelle beredskabshændelse. Ved inddragelse i en større beredskabshændelse opretter hvert sygehus i regionen en beredskabsledelse jf. bilag 4 Plan for somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskab. Sygehusets beredskabsledelse koordinerer sygehusets samlede indsats i relation til den aktuelle beredskabshændelse. Aktivering af den regionale krisestab Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser, eller hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes, har AMK- Vagtcentralen via den Præhospitale Chefvagt ansvar for at alarmere chefen for Ledelsessekretariatet. Direktionen vil herefter danne sig et overblik over situationen og vurdere, hvorvidt den regionale krisestab skal nedsættes. Den regionale krisestab vil ligeledes kunne nedsættes af chefen for Ledelsessekretariatet eller dennes stedfortræder på eget initiativ eller efter ordre fra Regionsrådsformanden. I så fald nedsættes den regionale krisestab med det samme, hvorefter den regionale krisestab danner sig et overblik over situationen. Samarbejde med kommunerne samt andre regioner og samarbejdspartnere i relation til aktivering af sundhedsberedskabet AMK-Vagtcentralen underretter politiets Kommandostation (KSN) og den Lokale Beredskabsstab (LBS), hvis denne er nedsat. Den Lokale Beredskabsstab koordinerer den samlede indsats på tværs af myndigheder. Hvis det ikke er politiet, der alarmerer AMK- Vagtcentralen, skal AMK-Vagtcentralen vurdere, om det er relevant at underrette politiet om den aktuelle hændelse. AMK-Vagtcentralen orienterer, varsler eller alarmerer, når det er en fordel at inddrage det kommunale sundhedsberedskab fra en eller flere kommuner. Det kommunale sundhedsberedskab kontaktes jf. kontaktoplysningerne, der foreligger i AMK-Vagtcentralen. Kommunen forventes at forholde sig til de modtagne oplys- Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 13

ninger, forberede sig på et alarmeringsopkald eller danne sig et overblik over situationen og vurdere, om kommunens sundhedsberedskab skal aktiveres for at løfte opgaven, jf. bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination. Ved behov for assistance fra andre regioner tager AMK-Vagtcentralen kontakt til den respektive AMK-Vagtcentral i den relevante region. Ved behov for at informere og aktivere de praktiserende læger i regionen i forbindelse med en beredskabshændelse kontakter AMK-Vagtcentralen de praktiserende læger eller vagtlægeordningen enten direkte jf. kontaktoplysninger, der foreligger i AMK-Vagtcentralen eller via Primær Sundhed. Møder i den regionale krisestab Møder i den regionale krisestab afholdes typisk i Direktionens lokale i Regionshuset i Sorø, jf. bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation. En placering uden for Regionshuset eller fra flere adresser på én gang, ved hjælp af elektronisk kommunikation, kan også vælges. Det er chefen for Ledelsessekretariatet, der træffer beslutning om den regionale krisestabs placering. Hvert medlem af den regionale krisestab medbringer egne mobile elektroniske kommunikationsmidler. Møderne gennemføres efter aftale i den regionale krisestab. Såfremt det skønnes relevant kan den operative kriseledelse i Præhospitalt Center eller den regionale krisestab udsende en forbindelsesofficerer til f.eks. den Lokale Beredskabsstab. I Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation planlægges for, at der kan ske afløsning af den regionale krisestabs medlemmer, såfremt krisen trækker ud. 1.4.3 Informationshåndtering Målet med håndtering af informationer om krisen er at sikre, at den strategiske regionale krisestab til stadighed har et overblik over den samlede situation, som kan indgå i grundlaget for at træffe beslutninger og varetage en effektiv krisekommunikation. Indsamling af informationer I forbindelse med en beredskabshændelse, hvor den regionale krisestab er aktiveret, vil den regionale krisestab løbende modtage informationer fra forskellige kilder. For at sikre, at relevante informationer kommer frem til den regionale krisestab, kan der iværksættes en række foranstaltninger som f.eks. forstærket overvågning af postkasser, telefoner og sikrede kommunikationsmidler, medieovervågning, løbende rapportering, hastemeldinger mv. I forbindelse med første møde træffer den regionale krisestab beslutning om, hvilke telefonnumre, mailadresser og andre kommunikationssystemer der skal indføres forstærket tilsyn med i forhold til borgerhenvendelser. AMK-Vagtcentralen er officiel indgang til sundhedsberedskabet og har mulighed for at skabe et situationsbillede i forhold til sundhedsberedskabets indsats som helhed. Alarmeringer og efterfølgende orienteringer i AMK dokumenteres i minut- og døgnrapport. Situationsbilledet anvendes af AMK- Vagtcentralen med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt samt til orientering af såvel Præhospital Centers ledelse (Præhospital Chefvagt). AMK-Vagtcentralen informerer de øvrige sundhedsberedskabsparter, der inddrages ved aktiveret sundhedsberedskab, f.eks. sygehuse, efter behov. Endvidere kan den regionale krisestab, herunder Direktionen, samt Sundhedsstyrelsen have behov for at følge udviklingen. Præhospital Chefvagt vurderer behovet for inddragelse og efterfølgende situationsrapportering. Præ- 14 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

hospital Chefvagt har mulighed for at inddrage Region Sjællands kommunikationsafdeling i informationshåndteringsopgaver. Væsentlige informationer modtaget og beslutninger truffet af den regionale krisestab dokumenteres skriftligt, så der er enighed om og klarhed over, hvad der er besluttet af den regionale krisestab. Der tages beslutningsreferat under hvert møde i den regionale krisestab. Intern informationshåndtering Region Sjællands kommunikationsafdeling bistår med udmelding af information til regionens medarbejdere og afdelinger ved aktiveret sundhedsberedskab. Informationshåndteringen sker i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen. Enhver part i sundhedsberedskabet har et selvstændigt ansvar for at informere egne medarbejdere i relevant omfang. 1.4.4 Krisekommunikation Målet med krisekommunikation er at få direkte berørte eller truede befolkningsgrupper til at tage ansvar for deres egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde samt at imødekomme behovet for dialog med og informationer til pårørende, befolkningen, medier og ansatte. Vedrørende muligheder for dialog, se Bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation. Politiet har det overordnede, koordinerende ansvar for krisekommunikationen og koordinerer så vidt muligt, hvilke budskaber der kommunikeres til pressen på hjemmesider, på sociale medier og direkte til borgerne, herunder hvordan håndteringen af de forskellige opgaver gribes an. Den ansvarlige politikreds udtaler sig således om forhold, der knytter sig direkte til hændelsen. Er den Lokale Beredskabsstab nedsat, vil al krisekommunikation blive koordineret med denne. Overordnede informationer, der offentliggøres via politiet, valideres og godkendes af aktører, der indgår i beredskabsindsatsen. For sundhedsberedskabet er AMK-Vagtcentralen med Præhospital Chefvagt indgang til denne proces. Efter den indledende fase har Region Sjælland ansvaret for, efter behov, at udtale sig om egne indsatser og sektorspecifikke forhold, jf. sektoransvarsprincippet. Præhospital Chefvagt har eventuelt i samarbejde med Direktionen ansvar for at udtale sig om Region Sjællands samlede håndtering af beredskabshændelsen, mens Region Sjællands øvrige enheder under sundhedsberedskabet kan udtale sig om egne procedurer. Region Sjællands pressestab bistår ved aktiveret sundhedsberedskab med udmelding af information til borgere via nyhedsmedier. Pressehåndtering sker i samarbejde med AMK- Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt og den regionale krisestab, hvis denne er nedsat. Hvis den regionale krisestab er oprettet vil kommunikationsenheden, der fungerer som støttefunktionen til krisestaben, være placeret i umiddelbar nærhed af den regionale krisestab. Det er vigtigt, at der foregår en tæt koordination af krisekommunikationen i forbindelse med hændelser, der omfatter flere myndigheder. I beredskabssituationer følges Region Sjællands gældende procedurer med hensyn til pressehåndtering, herunder modtagelse af henvendelser samt kommandoveje med henblik på valg af reaktion og valg af medie. Krisekommunikationsopgaver består bl.a. af udpegelse af talsmand, forstærket pressebetjening og medieovervågning, udarbejdelse af relevant eksternt og internt kommunikation, deltagelse i tværgående stabe og koordination med samarbejdspartnere. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 15

Krisestaben træffer konkret afgørelse om eventuelt brug af andre sprog end dansk efter indstilling fra Ledelsessekretariatet. Primær Sundhed har indgået aftaler med tolke, der i givet fald kan kontaktes af Ledelsessekretariatet (kommunikation og pressestaben) med henblik på oversættelse til de sprog, der vurderes at være relevant i situationen. Ved større hændelser orienteres Regionsrådsformanden og Regionsrådets næstformænd via direktionen eller den regionale krisestab. 1.4.5 Koordination og samarbejde AMK-Vagtcentralen koordinerer Region Sjællands sundhedsberedskab. AMK-Vagtcentralen fordeler patienter fra indsatsområdet til regionens sygehuse og har aftale med de øvrige regioner om at fordele patienter uden for regionen. For at kunne koordinere samfundets beredskabsressourcer har Præhospital Chefvagt ved aktiveret sundhedsberedskab dialog med Sundhedsstyrelsen og øvrige myndigheder på det operationelle niveau. Inden for regionen vil denne dialog ske i den Lokale Beredskabsstab, som nedsættes under politiets koordinerende ledelse. Når der er behov for national styring vil dialogen inden for sundhedsberedskabet ske med Sundhedsstyrelsen, der har plads i den Nationale Operative Stab (NOST). I indsatsområdet finder dialogen sted blandt indsatslederne på det taktiske niveau. Ved behov for at fastlægge overordnede retningslinjer ved større beredskabshændelser har Region Sjællands Direktion ansvaret for dialog med øvrige myndigheder på det strategiske niveau. Ved udmelding fra Sundhedsstyrelsen om risiko for almen farlig, smitsom sygdom vil regionens Epidemikommission blive aktiveret. Politiet har formandskabet for kommissionen og Region Sjælland er politisk og administrativt repræsenteret. AMK-Vagtcentralen er bindeledet mellem Epidemikommissionen og det regionale sundhedsvæsen. Epidemikommissionen har i henhold til Epidemiloven ansvaret for at hindre indførelse af almen farlig, smitsom sygdom i Danmark samt spredning af andre smitsomme eller overførbare sygdomme, som er anført i bilag til Epidemiloven. Epidemikommissionens beføjelser er bl.a. at kunne påbyde en række tvangsforanstaltninger (undersøgelse, isolation og tvangsmæssig indlæggelse på sygehus mv.) med henblik på at forhindre udbredelse af smitte. Dette gælder også for udenlandske statsborgere, der ankommer til Danmark, herunder via danske havne og lufthavne. Videre kan kommissionen påbyde områder afspærret, forbyde offentlige arrangementer og lignende. I regi af Epidemikommissionen samarbejder de involverede myndigheder om håndtering af alvorlige og almen farlig, smitsom sygdom. Der er aftale om, at politikredsene i forbindelse med større arrangementer medvirker til, at regionen får tilsendt risikovurdering og beredskabsplan fra arrangørerne via politiet. Regionen deltager i planlægningen af beredskabet ved større arrangementer, herunder f.eks. Roskilde Festivalen, se nærmere i afsnit 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering. Der er aftaler med den regionernes landsdækkende akutlægehelikopterordning om procedurer vedrørende alarmering, kommunikation og disponering af regionernes tre akutlægehelikoptere. Der er aftale med Sø- og flyredningstjenesten, som ledes af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) om procedure vedrørende alarmering 16 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

og kommunikation med forsvarets redningshelikoptere. Region Sjælland har aftale om samarbejde om sundhedsberedskabet med de 17 kommuner beliggende i regionen. Alle kommuner råder over et døgndækkende telefonnummer, som kan anvendes til at aktivere kommunens sundhedsberedskab. Der er således aftalt, at kommunerne kan aflaste sygehusene i forhold til egne borgere med tilknytning til hjemmeplejen i situationer, hvor sygehusenes kapacitet er under særligt pres eller ved ufremkommelige veje. Kommunerne modtager egne borgere i forbindelse med ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene, planlægger for psykosocial indsats ved en akut beredskabshændelse og har ved massevaccination af hele befolkningen ansvaret for oprettelse af massevaccinationscentre og indkaldelse hertil. Beredskabsinformation af relevans tilgår de praktiserende læger via AMK-Vagtcentralen. Dette sker i samarbejde med Primær Sundhed. Regionen er i færd med at indgå aftale med de praktiserende læger om assistance ved aktiveret sundhedsberedskab. Ved ekstraordinær udskrivning af patienter vil advis om behovet for lægetilsyn samt oplysning om patientens lokalitet tilgå den praktiserende læge fra kommunen. Praktiserende læger varetager disse opgaver i tidsrummet 8-16. Uden for dette tidsrum varetages opgaverne af Region Sjællands vagtlægesystem. Dialog om gensidig tilpasning af planer sker fortrinsvist i samarbejde mellem Præhospitalt Center og kommunerne samt i følgende koordinationsfora: Region Sjællands sundhedsberedskabs- og præhospitale udvalg (SUPU) Kommunalt sundhedsberedskabsnetværk Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 17

DEL 2: Indsatsplaner, instrukser og action cards 18 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

Region Sjælland skal kunne håndtere den operative indsats ved såvel almindelige dagligdagshændelser som ved større ulykker og andre beredskabssituationer af konventionel karakter, f.eks. ekstremt vejrlig, masseskader, trafikulykker, nedbrud i IT-kommunikationsudstyr mv. og ved CBRNE-hændelser. Der følger en nærmere beskrivelse af Region Sjællands præhospitale indsats, sygehusenes beredskaber, CBRNE-beredskab, psykosocial indsats, lægemiddelberedskab og den primære sundhedstjenestes beredskab ved aktiveret sundhedsberedskab. Derudover har Region Sjællands virksomhedsområder ansvar for bl.a. opretholdelse af vigtig IT-infrastruktur og serviceunderstøttende indsatser. Der pågår en løbende planlægningsproces i de ansvarlige enheder. 2.1 Præhospital indsats Den præhospitale indsats forstås som indsats uden for sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. For en mere detaljeret beskrivelse af den præhospitale indsats ved aktiveret sundhedsberedskab se bilag 3, Plan for præhospital indsats. 2.1.1 Opgaver Den præhospitale indsats omfatter alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes ved akut sygdom eller ulykkestilfælde. Det være sig alarmering, visitering ud fra hastegraderne, disponering af rette præhospitale hjælp, førstehjælp, behandling på skadestedet, sundhedsfaglig ledelse og koordinering af behandling i indsatsområdet og vurdering af tilskadekomne ved Indsatsleder Sundhed, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overdragelse til sygehuset. Det præhospitale beredskab omfatter pr. 1.6.2015 nedenstående præhospitale kapacitet: Mellem 66 og 70 ambulanceberedskaber fordelt på udvalgte lokaliteter i regionen bemandet med ambulancebehandler og ambulanceassistenter, herunder 17 beredskaber bemandet med paramediciner og ambulanceassistenter 1 akutlægebil med base på AMK-Vagtcentralen i Slagelse 3 akutlægehelikoptere, der indgår i et samlet landsdækkende og tværregionalt beredskab med baser i Skive, Billund og Ringsted. Region Sjælland dækkes som hovedregel af Ringstedhelikopteren 6 akutbiler bemandet med paramedicinere med baser i henholdsvis Kalundborg, Maribo, Nakskov, Nykøbing Sjælland, Stege og Tappernøje 1 specialambulance særligt indrettet til bl.a. behandlingskrævende interhospitale transporter med ledsagelse af sygehuspersonale og meget udstyr samt kørsel med svært overvægtige patienter eller kuvøse med neonatale børn og moderen Pr. 1.2.2016 vil der ske planlagte ændringer af den præhospitale kapacitet som følge af implementering af nye kontrakter for ambulance- og akutbilstjeneste, herunder opgradering af yderligere syv ambulanceberedskaber bemandet med paramediciner og indsættelse af en yderligere specialambulance samt tre ambulancer til transport af svært overvægtige patienter. Supplerende ordninger: 7 kommunale nødbehandlerenheder placeret i Stubbekøbing/Nr. Alslev, Jyllinge, Kirke Hyllinge, Rødby, Sorø, St. Heddinge og Gørlev Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 19

14 ordninger med frivillige 1-1-2 akuthjælpere på regionens otte større, ikke landfaste øer (Agersø, Askø, Fejø, Femø, Nekselø, Omø, Orø og Sejerø) og i seks områder af regionens ydergeografi (Bisserup, Bogø, Borre, Hjelm, Røsnæs og Sjællands Odde) Ved større ulykker med mange tilskadekomne eller ved ulykker med en forventet lang og kompliceret frigørelse, kan bemanding på præhospitale enheder rekvirere udrykningshold fra regionens akutsygehuse. Udrykningshold består af læger og sygeplejersker, hvis opgave det er at behandle patienter i indsatsområdet. Operatørernes ambulancefaglige ledere kan ved større ulykker rekvireres af AMK-Vagtcentralen som vagthavende leder ambulance. Ligeledes kan regionens ambulanceoperatører stille med yderligere bemandede præhospitale enheder. 2.1.2 Ledelse og organisation Den præhospitale indsats ved større hændelser baserer sig på det daglige beredskab og den daglige organisering. Præhospitalt Centers kriseledelse sikrer, at den præhospitale opgaveløsning ved ekstraordinære hændelser forløber ligeså effektivt og med samme høje kvalitet som ved dagligdags hændelser. Præhospital Centers chefvagtsfunktion sikrer, at medarbejdere og samarbejdsparter døgnet rundt kan få kontakt til en ledelsesrepræsentant. Præhospital Chefvagt vurderer behovet for at opskalere krisestyringen, herunder inddragelse af Præhospital Centers øvrige ledelse, regional krisestab, herunder Direktionen, samt Sundhedsstyrelsen. Præhospitalt Centers øverste ledelse (også kaldet chefgruppen) består af den præhospitale direktør og præhospital lægelig chef. Chefgruppen varetager krisestyring på det præhospitale område ved alarmering fra Præhospital Chefvagt. Efter behov suppleres den præhospitale kriseledelse med sektionsledere og sekretariatsleder. Den præhospitale kriseledelses opgave er: At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser At koordinere og lede indsatsen på det præhospitale område, herunder koordinere ressourcer At sikre information internt At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde Ansvaret for den præhospitale drift er placeret under Sektionsleder Operativ tjeneste og Sektionsleder Befordringsservice. AMK-Vagtcentralens funktion opgraderes ved aktiveret sundhedsberedskab til koordineringscenter for den sundhedsmæssige beredskabsindsats, jf. afsnit 1.3.2 Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination. AMK- Vagtcentralens almindelige funktion ved dagligdags hændelser er at være omdrejningspunkt for det præhospitale område. Denne funktion varetages, når sundhedsberedskabet ikke er aktiveret eller sideløbende med koordinationsfunktionen ved aktiveret sundhedsberedskab. AMK-Vagtcentralen fungerer døgnet rundt som indgang til regionens præhospitale indsats ved ulykker, der involverer tilskadekomne med behov for præhospital hjælp. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer sker i AMK-Vagtcentralen. AMK- Vagtcentralen har overblik over placeringen af mobile præhospitale ressourcer. En allerede disponeret ressource kan omdisponeres afhængigt af alarmeringens alvorlighedsgrad. AMK-lægen, der fungerer som sundhedsfaglig støtte for ambulance- og akutbilspersonale, kan ved aktiveret sundhedsberedskab afsendes 20 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

som Indsatsleder Sundhed, jf. afsnit 1.3.2 Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination. Når AMK-lægen afsendes som Indsatsleder Sundhed, indkaldes AMK-beredskabsvagten for at afløse AMK-lægen på AMK-Vagtcentralen. Indsatsleder Sundhed har som de øvrige indsatsledere mulighed for oprettelse af en stab i indsatsområdet. Indsatsleder Sundhed assistent (paramediciner) koordinerer stabsfunktionen, hvor eksempelvis et udrykningsholds behandlingspladsleder, Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) og vagthavende leder ambulance indgår. 2.1.3 Bemanding og materiel/ udstyr Både ved daglige hændelser og i forbindelse med større hændelser foregår kommunikationen mellem AMK-Vagtcentralen og de præhospitale enheder samt andre involverede myndigheder via SINE-nettet. SINE-nettet er et selvstændigt radionet, der er udviklet til beredskabernes kommunikation, og som anvendes af alle beredskaber i hele landet. Mobiltelefoner bruges som backup-system. Kommunikationen mellem AMK-Vagtcentralen og sygehusene under en større hændelse foregår ligeledes via SINE-nettet med alarmtelefoner som backup. Orienteringer, varslinger, meldinger og supplerende meldiner tilgår akutafdelingerne via SINE-nettet. Kommunikationen mellem ambulancer eller øvrige præhospitale enheder og akutmodtagelser på regionens sygehuse sker dels ved at data fra den Elektroniske Præhospitale Patient Journal (PPJ) overføres til akutmodtagelserne, dels ved at de præhospitale enheder melder patienterne. Alle præhospitale enheder medbringer personlige værnemidler. Der kan fra sygehusenes akutafdelinger i løbet af kort tid udleveres værnemidler til de præhospitale enheder. Ved større CBRNE-hændelser kan præhospitale enheder afhente beskyttelseskit på regionens sygehuse, hvis indhold varierer efter formål, men som minimum følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 2.1.4 Procedurer Procedure for daglig præhospital indsats: Borgeren, der ringer 1-1-2, kommer i første omgang i kontakt med en alarmoperatør på en af politiets to 112-alarmcentraler i henholdsvis Aarhus eller Slagelse. Hvis alarmeringen omhandler sygdom eller tilskadekomst i Region Sjælland bliver borgeren viderestillet til Region Sjællands AMK-Vagtcentral. Herfra giver den sundhedsfaglige visitator råd og vejledning i henhold til Dansk Indeks for Akuthjælp, og via tekniske disponenter i AMK-Vagtcentralen sendes, afhængigt af situationen, ambulance samt anden præhospital hjælp (f.eks. akutlægebil, akutlægehelikopter, paramedicinerbemandet akutbil eller specialambulance), hvis gældende kriterier herfor er opfyldt. Ved ankomst til patient iværksætter det præhospitale personale relevant præhospital observation og behandling. Ambulancetjenesten transporterer som udgangspunkt patienterne til nærmest egnede sygehus. Såfremt, der er to eller flere patienter samtidig, eller der er tale om traumepatienter, visiteres patienterne af AMK-Vagtcentralen på baggrund af gældende visitationsretningslinjer. Procedure ved større og ekstraordinære sundhedsberedskabshændelser: Ved større sundhedsberedskabshændelser, hvor sundhedsberedskabet aktiveres, varetages AMK, dvs. den operative ledelse og koordination af regionens samlede sundhedsfaglige indsats, af AMK-Vagtcentralen, jf. afsnit 1.3.2 Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 21

Ved længerevarende og komplekse beredskabshændelser aktiveres den regionale krisestab, jf. afsnit 1.3.3 Det strategiske niveau: den regionale krisestab. I indsatsområdet er det Indsatsleder Sundhed, som koordinerer og leder den sundhedsfaglige del af indsatsen. Indsatsleder Sundhed understøttes af AMK-Vagtcentralen i forhold til sundhedsberedskabets ressourcer, herunder visitation af tilskadekomne og ved behov for at rekvirere yderligere sundhedsfaglig støtte, eksempelvis rekvirering af udrykningshold eller Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP). Indsatsleder Politi og den Lokale Beredskabsstab koordinerer på tværs af involverede myndigheder. For at kunne håndtere større beredskabssituationer har regionen udarbejdet konkrete procedurer og indsatsplaner, som involverer regionens sundhedsberedskab, og som aktiveres afhængigt af, hvilken type af beredskabshændelse, der opstår. Procedurer for opskalering af den præhospitale indsats er beskrevet i bilag 3 Plan for præhospital indsats. 2.1.5 Eksempler på instrukser/ action cards Præhospitalt Center anvender, ligesom regionens sygehuse, det fælles dokumenthåndteringssystem D4, hvor retningslinjer er tilgængelige, http://d4.regsj.intern/. Præhospitale retningslinjer, herunder for AMK ved aktiveret sundhedsberedskab vedligeholdes og kvalitetssikres af Præhospitalt Center. I vedlagte delplaner, bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination og bilag 3 Plan for præhospital indsats og fremgår en oversigt over relevante procedurer, der har tilknyttet retningslinjer i D4. 2.2 Sygehusberedskaberne Plan for de somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskaber er en del af Region Sjællands sundhedsberedskabsplanlægning og indgår i AMK-Vagtcentralens koordination ved aktiveret sundhedsberedskab. Sygehusberedskabet er den fælles betegnelse for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber. Sygehusberedskabet har til opgave at omstille kapaciteter til at modtage et større antal patienter visiteret fra AMK- Vagtcentralen. Sygehusberedskabet skal kunne håndtere selvhenvendere, mindre tilskadekomne og pårørende ved en opstået beredskabshændelse. Sygehusberedskabet består af sygehusområderne Roskilde/ Køge sygehuse, Næstved/Slagelse/Ringsted sygehuse, Holbæk sygehus, Nykøbing Falster sygehus, og Psykiatrien. Hver sygehusgeografi har egen individuel sygehusberedskabsplan, der er harmoniseret og følger samme grundskabelon. I Psykiatriens beredskabsplan indgår, hvordan Psykiatrien kan rekvireres til psykosocial indsats. For en mere detaljeret beskrivelse af sygehusberedskabet ved aktiveret sundhedsberedskab se bilag 4 Plan for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber. Region Sjællands sygehusberedskab følger Beredskabsstyrelsens skabelon for helhedsorienteret beredskabsplanlægning; illustreret ved hjælp af kuber. Kuberne illustrerer planlægningens syv overordnede områder: Ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner. Region Sjællands helhedsorienterede beredskabsplanlægning kommer omkring alle syv områder. Planlægningen er tilrettelagt ud fra organisationens behov. Organisationens ledelse og relevante medarbejdere er aktivt involveret i planlægningen. 22 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

Sygehusenes beredskabsplaner er opdelt i en operativ del og en administrativ del. Planerne tilgås i dokumenthåndteringssystemet D4, hvorfra der er et link fra forsiden. Den operative del er handlingsorienteret og fungerer som støtte for beredskabslederen og de involverede afdelinger ved aktiveret beredskab. Den administrative del beskriver dokumentationen og fungerer som et arbejdsredskab for ledelsen og relevante medarbejdere i planlægningsfasen. Sygehusenes beredskabsplaner består af en intern og ekstern del. Planernes interne del beskriver tiltag i forbindelse med interne hændelser på sygehusene; inklusive forsyningssvigt. Den eksterne del beskriver tiltag i forbindelse med modtagelse af mange patienter. Alle medarbejdere introduceres til beredskabet ved ansættelse, hvor de præsenteres for kuberne. Afdelingsledelsen har ansvaret for, at medarbejdere i afdelingen kender funktioner og roller, der vedrører de beredskabsmoduler, som afdelingen er involveret i. Alle opgaver skal kunne tilgås som korte og handlingsorienterede action cards. Det er afgørende, at action cards følges, således at planen er robust og kan fungere effektivt i kritiske situationer. Anvendelse af print minimeres til det absolut nødvendige. Dette for at sikre, at der i en beredskabssituation anvendes en opdateret plan, som altid er opdateret. En back up af dokumenthåndteringssystemet D4 er tilgængelig på udvalgte computere, hvor beredskabsdokumenterne kan tilgås uafhængig af aktuel netværksadgang. Sygehusene er ansvarlige for at udvælge de konkrete computere på sygehuset, der er tiltænkt denne funktion i en beredskabssituation. 2.2.1 Ledelse og krisestyring I Region Sjælland er der nedsat et regionalt Beredskabsudvalg bestående af repræsentanter for regionens fem sygehusenheder også kaldet sygehusområder på vicedirektørniveau, Beredskabssekretariatet i Præhospitalt Center samt direktøren for Præhospitalt Center. Beredskabsudvalget koordinerer en fælles organisering af beredskabsplanlægningen for de fem sygehusenheder, ligesom sygehusledelserne monitorerer udviklingen af sygehusets beredskabsplaner. Der stiles i fællesskab mod, at sygehusene ved større ulykker og katastrofer i både ind- og udland kan yde en koordineret indsats. Parallelt er der, for hvert sygehus, nedsat en lokal beredskabsgruppe. Beredskabsgruppernes opgave er at udfærdige en rammeberedskabsplan for sygehusene med baggrund i Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Det er afdelingsledelsernes ansvar, at den lokale sygehusberedskabsplan og action cards er opdaterede, hvilket sker i samarbejde med Beredskabssekretariatet i Præhospitalt Center. Det er den enkelte medarbejders pligt at være orienteret om egen funktion i en beredskabssituation. I en krisesituation er beredskabslederen, i kraft af sin funktion, berettiget til at pålægge medarbejderne deltagelse i sygehusberedskabet. Medarbejdere skal udføre de opgaver inden for beredskabet, som bliver pålagt dem. Beredskabslederen er særligt udpeget til opgaven. Det er altid en læge, der fungerer som beredskabsleder. Hvis beredskabslederen i startfasen er optaget af andre opgaver, indgår dennes naturlige stedfortræder i funktionen. Det er beredskabslederen, der aktiverer og deaktiverer sygehusberedskabsplanen. Beredskabslederen har ansvaret for den samlede operative indsats på sygehuset. I forbindelse med større hændelser kan bered- Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 23