Dirigent: Rinaldo Alessandrini Solister: Elena Belfiore Roberto Abbondanza Daniele Zanfardino Dora Seres

Dirigent: Rinaldo Alessandrini Solister: Elena Belfiore Roberto Abbondanza Daniele Zanfardino Dora Seres Toner i natten Lørdag 10. april kl. 19:30 09 10 Koncerthuset Klassisk Sæson

Program Koncerthuset 2009/10 2 Lørdag 10. april kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Rinaldo Alessandrini Solister: Elena Belfiore, mezzosopran Roberto Abbondanza, baryton Daniele Zanfardino, tenor Dóra Seres, fløjte Koncertmester: Erik Heide Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 11. april kl. 19 og genudsendes på DR Klassisk lørdag 17. april kl. 16 Claudio Monteverdi (1567-1643) Il combattimento di Tancredi e Clorinda (SV 153) Antonio Vivaldi (1678-1741) Fløjtekoncert i g-mol, op. 10 nr. 2 La notte, RV 439 Largo Fantasmi: Presto Largo Presto Il sonno: Largo Allegro Pause Hector Berlioz (1803-1869) Les nuits d été, op. 7 La villanelle La spectre de la rose Sur les lagunes Absence Au cimitière L'île inconnue Redaktion: Anja Helene Jensen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: e-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Andreas Borregaard Orkesterchef: Tatjana Kandel Musikteknik: Lars Bruun Regissør: Henrik Kristensen

Essay Koncerthuset 2009/10 3 Han hedder Berlioz. Hector til fornavn, med stumt H, for han er franskmand. Han var et geni. Den førende komponist i et land, som på hans tid var mest kendt for litteratur. Han beskæftigede sig med musik i en tid, hvor alle de førende komponister talte tysk, og han læste helst litteratur skrevet af tyskere og englændere, selv om han ikke kunne deres sprog. Men han er Frankrigs første rigtige romantiske komponist og måske den mest romantiske af dem alle. Han fik en del anerkendelse, mens han levede, men hans liv var ikke let, og det er først i de seneste 50 år, han er blevet anerkendt som en af de førende komponister i 1800-tallet. Hector Berlioz Af Claus Johansen Han blev født den 11. december 1803 i nærheden af Grenoble, og han døde i Paris i 1869. Han var musikalsk fra starten og kæmpede for at blive noget ved musikken. Faren, som var læge, gjorde hvad han kunne for at forhindre det. Den 19-årige unge mand blev sendt til Paris for at studere medicin. Han hadede dette rædselsfulde kødkammer med spredte lemmer, afrevne hoveder, halvåbne hjerneskaller og slam. Han sprang fra studiet, og faren holdt op med at sende penge. Han tog privatundervisning hos den mærkelige Leseur og kom ind på Pariserkonservatoriet, der blev styret af oldingen Cherubini, som stadig befandt sig med begge ben plantet i den gamle verden før revolutionen.

Essay Koncerthuset 2009/10 4 Berlioz var fanatisk, selvoptaget, genial og forfærdelig fattig. Han tjente penge som korsanger på et boulevardteater og underviste i guitar på et institut for unge damer. Han drømte om at reformere hele det franske musikliv, og hans lidenskab var opera. Heltene hed Beethoven og Gluck. Når Pariseroperaen opførte Orfeus sad Berlioz klar, og hvis der var ændret i originalpartituret, greb han højlydt ind fra sin plads oppe på galleriet. Stagnationens ødemark kalder han musiklivet i Paris. Det eneste lyspunkt ser han først som gammel, da han oplever Offenbachs satiriske operetter. Med den holdning får man ingen fast ansættelse. Han bliver uvenner med de fleste kolleger og bliver gang på gang sønderrevet af vilde forelskelser. Fra 1827 går det ud over den irske skuespillerinde Harriet Smithson. Spørgsmålet er, om han sværmer for hende eller for de Shakespeare-roller, hun spiller. Shakespeare er Gud, ligesom Goethe og Schiller. Han driver hvileløst rundt om natten, sover på bænkene ved Seinen. Han arrangerer koncerter til hendes ære, og at hun holder sig væk, gør det kun værre. Han skriver vilde breve, som hun ikke svarer på, og så rejser hun hjem. I lang tid kan han intet komponere, og da han endelig gør det, er det som en eksplosion. Værket hedder Symphonie fantastique. Et hovedværk, der lægger dynamit under hele den symfoniske stil. Fantasier, frustrationer, groteske mareridt holdt sammen af et ledemotiv, der dukker op overalt. En idée fixe, som han kalder det. Kompositionen er dæmonisk og slutter med en henrettelse og en sexet og uhyggelig heksesabbat, der næppe er overgået af nogen komponist siden. Manden har studeret instrumenternes natur, han ved alt om dem og alt om, hvordan man opnår den største klanglige effekt, og hans instrumentationsteorier er stadig brugbare. Midt i alle ulykkerne vandt han i 1830 efter fire forsøg konservatoriets pris og fik et studieophold i Rom. Berlioz i Rom om Mendelssohn: "Han er et herligt menneske. Hans udøvende talent er lige så stort som hans kompositoriske. Jeg er overbevist om at han er en af nutidens største begavelser. Han er superb, forbavsende og har fortalt mig, at han intet forstår af min musik".

Essay Koncerthuset 2009/10 5 Mendelssohn i Rom om Berlioz: "Han ejer ikke det mindste talent. Han famler sig frem i mørket overbevist om, at han er geniet i den nye verden. Han skriver de mest afskyelige ting og tænker kun på Beethoven, Goethe og Schiller. Han er vanvittig og jeg tror det eneste han tænker på er at blive gift. Hvis han ikke holder op med at rose Gluck, så tror jeg, at jeg kvæler ham". Berlioz rejser nordpå med romerske karnevalsrytmer hamrende i sig, men opdager at hans oprindelige forlovede i hans fravær har giftet sig med en rig klaverfabrikant. Fuld af inspiration og hævnplaner vender han tilbage til Paris, hvor han beslutter at dræbe hende, den nye elsker samt hendes mor, inden han vil begå selvmord. Men han ombestemmer sig og får afløb for al sin bitterhed på en klassisk måde: Han vil være anmelder og musikskribent. Årelang belejring, bunker af breve, et hav af koncerter, et par nervesammenbrud og en fantastisk symfoni får endelig den irske skuespillerinde til at give sig. Han får hende, og ægteskabet bliver naturligvis et mareridt. De taler hvert sit sprog, og hun er kun Shakespeare-heltinde på scenen. Efter syv år bliver ægteskabet opløst. Berlioz var ikke et lykkeligt menneske. Når man blader i hans meget velskrevne erindringer, får man det indtryk, at han blev overset af sin samtid, men det passer ikke. Han fik en stilling som bibliotekar på konservatoriet, og ved adskillige lejligheder modtog han bestillinger på store værker. Symphonie funèbre et triomphale blev faktisk betalt af den franske stat. Den skulle bruges til jubilæet for Julirevolutionen. Der medvirkede adskillige militærorkestre, som vandrede mod Bastillepladsen med den lettere vanvittige komponist i spidsen. Han gik baglæns, så musikerne kunne se ham, og dirigerede med store fagter. Alt var timet. På Bastillepladsen kom endnu et orkester til. Berlioz ville vise sin patriotisme, men ingen kunne høre en lyd, for folk larmede som besatte. Shakespeare-operaen Beatrice og Benedict blev bestilt af teatret i Baden-Baden, og Benvenuto Cellini gik faktisk på Pariseroperaen. Men den blev taget af plakaten, da man måtte se i øjnene, at ingen tenor kunne holde til det parti, Berlioz havde skrevet.

Essay Koncerthuset 2009/10 6 Sådan er det med ham, han kræver ofte det urimelige. Og ofte noget, som ikke kan gøres. Til mindegudstjenesten for en fransk general skriver han sit rekviem og forlanger, at der skal være mindst 400 medvirkende, han tilføjer, at dette tal efter forholdene kan to- eller tredobles. Ved siden af det kolossale orkester placeres ikke ét, men fire militærorkestre, et i hvert verdenshjørne. Mellem 1830 og 42 sprang han i karakter som romantisk komponist med inspiration fra forfattere som Byron og Hugo. Han skriver selv litteratur, og han skriver godt. Fra Italien henter han billeder af hyrder, spillemænd, landevejsrøvere, lazaroner, pirater og voldsomme sydlandske uvejr. Det er her alt sammen, også de sure opstød: Rom er den dummeste og grimmeste by, jeg kender, det er ikke et sted for folk med hoved eller hjerte. Han samarbejder med Paganini om en bratschkoncert, som Paganini først ikke vil vide af, for den ubøjelige Berlioz har lavet en symfoni med solobratsch og italienske motiver, og stemmen er ikke virtuos nok til en virtuos. Da Harold i Italien endelig er færdig, bliver Paganini alligevel så begejstret, at han forærer Berlioz en formue. Det betyder fred til at skrive Romeo og Julie. Og så er de penge brugt. Operaforsøgene går godt, han skriver fem store operaer plus det løse, men hans seriøse teatereksperimenter bliver alligevel fejet af banen af folk som Meyerbeer, der gir publikum det, de kommer efter. I 20 år blev han ved, og han fik stor anerkendelse som dirigent af sin egen musik på rejser til Tyskland, England, Rusland og Ungarn. Og her står vi så tilbage med det værste af alt: En masse musik, som i den grad er flettet sammen med den excentriske person, der skrev den. Han hedder Berlioz. Hector til fornavn, med stumt H, for han er franskmand. Den førende komponist i et land, som på hans tid var mest kendt for litteratur. Han beskæftigede sig med musik i en tid, hvor alle de banebrydende komponister talte tysk og han læste helst litteratur skrevet af tyskere og englændere, selv om han ikke kunne deres sprog. I dag har mange af os lært hans sprog, og selv om han er en af de mest subjektive komponister, der har levet, har han også noget at fortælle os.

Værker Koncerthuset 2009/10 7 Claudio Monteverdi (1567-1643) Il combattimento di Tancredi e Clorinda (SV 153) Af Claus Johansen Monteverdis madrigaler var banebrydende musik. Han nåede at udgive ni samlinger, de fleste trykt i Venedig. Nogle af dem kom i flere end seks oplag. De blev solgt og opført over hele Europa. Claudio Monteverdi (1567-1643): De kalder ham il divino - den guddommelige. Hver gang han udgiver en madrigal-samling, har han fundet på noget nyt og provokerende, og han forsvarer sine idéer i forord efter forord. En del af madrigalerne er flerstemmige sange for amatører, men de fleste er skrevet til professionelle sangere og musikere. De blev opført i paladserne ved den store kanal, og mange af dem var hele små operaer. I den ottende samling finder vi beretningen om kampen mellem Tancredi og Clorinda. Alle i Venedig husker den gamle historie. To unge mennesker med hver sin tro bliver forelskede, skønt deres folk er i krig. De kristne og muslimerne arrangerer en duel med en deltager fra hver lejr. Tancredi melder sig, og kæmper så tappert, at den vantro deltager bliver såret og beder om at blive døbt på dødslejet. Da de åbner visiret, ser Tancredi, at det er den skønne Clorinda, hans elskede, som han lige har dræbt. Monteverdi om Il combattimento 1624: "Slaget mellem Tancredi og Clorinda er en musikalsk udsættelse af Tassos beskrivelse. Hvis man ønsker at opføre den teatralsk, kan man lade hovedpersonerne komme ind ganske uventet efter et par sungne madrigaler. Clorinda skal komme bevæbnet og til fods, Tancredi bevæbnet og på en kunstig hest. De optrædende skal lade sig lede af teksten og hverken gøre for lidt eller for meget og være meget opmærksomme på tempo, rytme og trin, mens musikerne skal passe på at spille kraftigt og svagt på de rigtige steder.... Således blev dette værk opført for 12 år siden i den velbårne hr. Girolamo Mozzenigos hus. Det var helt korrekt, for han er en herre med en god og forfinet smag. Det foregik under karnevallet ved en aftenunderholdning, som blev overværet af hele byens adel. De blev bevæget i den grad, at der kom tårer i deres øjne".

Værker Koncerthuset 2009/10 8 Antonio Vivaldi (1678-1741) La notte, RV 439 Af Claus Johansen Vivaldis koncert La notte (Natten) findes i en veneziansk version for blokfløjte og kammerensemble fra begyndelsen af 1720'erne. Netop i denne periode slog tværfløjten igennem både som virtuos- og amatørinstrument, og Vivaldi, der var en god forretningsmand, udgav straks en samling af gamle værker for blokfløjte i nye versioner for tværfløjte. Den trykte udgave for tværfløjte og orkester udkom i Amsterdam i 1729 og blev snart spredt ud over det meste af Europa. Nattekoncerten er teatralsk musik: En farlig og til tider uhyggelig beskrivelse af en italiensk nattestemning med både angstfyldt mareridt, spøgelser, tågede drømme og en ganske brutal opvågnen.

Dirigent Koncerthuset 2009/10 9 Dirigent Rinaldo Alessandrini Rinaldo Alessandrini er født i Rom i en familie, der nok til dels holdt af musik, men ikke selv dyrkede det. Som 14-årig blev han introduceret til musikken af en ven, og han fik en musiklærer, der introducerede ham til den central-europæiske stil og ældre pianister som Clara Haskil (1895-1960). Det blev et lidt tilfældigt møde med cembaloet, der for alvor satte ham i gang med at spille Bach og dermed fastlagde en stor del af hans karriere. For hans kærlighed til barokken, både musikken og kunsten, som han som romer møder dagligt, var og er meget stor, og hans største landvindinger hidtid har været på den tidlige musiks område. Bach, Monteverdi, Gesualdo, Vivaldi har han fortolket med og foran sin faste gruppe, Concerto Italiano, og hver gang har musikken fået et liv og en spændstighed, der gør den fuldstændig nærværende. Om barokmusikken siger han selv, at det er samtalens musik, kontrapunkt er en dialog, man skal lytte, give plads til den anden stemme og selv hæve sin stemme i et naturligt samspil. Alessandrini er stadig i dag en virtuos på cembalo, orgel og klaver, men han bruger først og fremmest sine evner til at dirigere, enten på podiet eller fra cembaloet. Han er inden for de sidste år begyndt at dirigere flere moderne orkestre (forstået som orkestre, der spiller på moderne instrumenter i modsætning til tidlig musik-ensemblerne) og fremhæver at resultatet først og fremmest afhænger af musikernes forståelse for musikken. DR UnderholdningsOrkestret har flere gange arbejdet sammen med Rinaldo Alessandrini og vil også fortsætte samarbejdet i de kommende år, hvor tidlige danske operaer står på indspilningsplanen.

Solister Koncerthuset 2009/10 10 Solist Elena Belfiore Solist Elena Belfiore er uddannet i Genoa og er på vej til at etablere sig i den internationale operaverden med gentagne optrædener på Staatsoper i Berlin, operaerne i Zürich, Verona og Dresden, samt festivaler som Rossini Operafestivalen i Pesaro. Hendes naturlige felt er musikken mellem barok og bel canto, og derfra med et tigerspring til vor tids musik. Hun har sunget hovedrollen i Askepot og i Barberen i Sevilla, Cherubino i Figaros bryllup, Niklausse i Hoffmanns eventyr, Elisabetta i Maria Stuarda og Farnace i Mozarts Mitridate. Hun har arbejdet med dirigenter som Myung-Whun Chung, Alan Curtis, Ivan Fischer, og Lorin Maazel. På koncertrepertoiret står bl.a. Mozarts Requiem og Rossinis Petite messe solennelle. Hun har været med til førsteopførelser af operaerne Isabella af Azio Corghi, Il fantasma di Canterville af Claudio Scannavini og Lavinia fuggita af Matteo D Amico. Roberto Abbondanza Roberto Abbondanza er uddannet i Rom med videre studier på Mozarteum og Konservatoriet i Köln. Han har specialiseret sig i det tidlige og barokke repertoire, hvor han har arbejdet sammen med musikere som Fabio Biondi og Europa Galante, Rinaldo Alessandrini og Concerto Italiano, Alan Curtis, Alessandro De Marchi, Charles Mackerras, Andrea Marcon og Jordi Savall. Monteverdis værk har han indspillet med Alessandrini og optrådt med i byer over hele verden. Han har en omfattende karriere, både på operascenen og på koncertscenen, og har medvirket i flere cd-indspilninger. Han har en særlig interesse for ny musik og har uropført værker af John Adams, Filippo Del Corno, Marco Di Bari, Ivan Fedele, Philip Glass og James MacMillan.

Solister Koncerthuset 2009/10 11 Solist Daniele Zanfardino Den napolitanske tenor, Daniele Zanfardino debuterede tidligt som Lindoro i Italienerinden i Algier. Hans repertoire tæller bl.a. værker Rossini, Verdi og Monteverdi. Han har tidligere arbejdet sammen med aftenens dirigent, Rinaldo Alessandrini, i Poppeas kroning i byer som Beaune, Oslo og Rom. Han har desuden vundet en række af store konkurrencer. Solist Dóra Seres DR UnderholdningsOrkestrets egen unge fløjtenist, Dóra Seres, blev født i Szombathely i Ungarn i 1980, men hun har allerede haft en imponerende solistkarriere på de internationale scener. Hun har siden 1999 vundet et utal af nationale og internationale fløjtekonkurrencer i Ungarn, Japan, Tyskland og USA. Hendes debutkoncerter i USA blev spillet på hhv. Carnegies Zankel Hall i New York og på Kennedy Center i Washington. Disse koncerter førte til flere engagementer i USA, hvor Dóra bl.a. har spillet Vivaldis koncert for to fløjter sammen med USAs førende fløjtenist, Paula Robison på Metropolitan Museum of Art i New York. Senest var hun solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert på orkestrets turné til Budapest.

Orkester Koncerthuset 2009/10 12

Orkester Koncerthuset 2009/10 13 DR Underholdnings Orkestret I 2009 kunne DR UnderholdningsOrkestret fejre sit 70-års jubilæum. I løbet af alle disse år har et utal af musikalske genrer været gennem musikernes hænder, og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag, hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og dybere ned i det store, klassiske repertoire. Med ansættelsen af Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmelderne til at

Orkester Koncerthuset 2009/10 14 udråbe de 42 musikere til Danmarks Mozart-orkester. Over en årrække opførte, og indspillede, DR UnderholdningsOrkestret først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts symfonier. Den danske filmbranche har også fået øjnene op for DR UnderholdningsOrkestrets kvaliteter. Inden for de seneste år har DR UnderholdningsOrkestret indspillet musikken til en lang række danske og udenlandske film, bl.a. Kærestesorger, Fri os fra det onde, Frygtelig Lykkelig, Vikaren og mange, mange flere. Naturligvis er det Adam Fischer, der står som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave. For indspilningen af Mozarts opera Lucio Silla høstede DR UnderholdningsOrkestret i øvrigt international anerkendelse som kammerorkester med udnævnelsen til Editors Choice of the Month i musikmagasinet Gramophone. Orkestret er da også i dag Danmarks eneste professionelle kammerorkester, en status der i de senere år er blevet yderligere udbygget med en stribe koncerter, hvor orkestret spiller uden dirigent og med solister fra egne rækker. Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler på ved de store DR Slotskoncerter, hvor orkestret lægger en symfonisk bund under tidens førende rock- og popgrupper. Senest har DR UnderholdningsOrkestret taget de unge indierock (independent rock) grupper ind i samarbejdet. Sammen med grupperne Under Byen, Efterklang og Choir of Young Believers har orkestret eksperimenteret med at få den symfoniske verden fortolket ind i rockens tonesprog. Resultatet kan høres på Under Byens cd, Siamesisk, og ses på den prisvindende dvd Performing Parades af gruppen Efterklang. Musikproduktioner til tv-serier og børneudsendelser, film og teaterprojekter, turneer og cd-indspilninger er alt sammen store og væsentlige bidrag fra DR UnderholdningsOrkestret til det danske kulturliv. Men hermed stopper det ikke. De 42 faste musikere i DR UnderholdningsOrkestret siger samstemmende, at det især er alsidigheden, der gør deres arbejde attraktivt. Udfordringer får de nemlig nok af. Det er krævende at beherske alle stilarter til perfektion, og det er krævende at sidde i et orkester, der er i bestandig udvikling.

Musikerliste Koncerthuset 2009/10 15 1. violin Erik Heide Julie Eskær (O) Walter Gaffron Ivar Bremer Hauge Marianne Sørensen Niels-Ulrik Sahl Christensen Robert Vadasz Monika Malmquist Patricia Mia Andersen 2. violin Christine Enevold Christian Ellegaard Peter Piotr Gasior Michala Mansa Vakant Vakant Bratsch Magda Stevensson (O) Mette Thykier Jørgen Haslev Ola Røkkum Cello Helle Sørensen Jan Harald Halvorsen Vakant Barbara Skorb-Stadnicka Kontrabas Krzysztow Panus (K) Jerzy Trefon Igor Niemand Fløjte Dóra Seres Maria Agneta Bengtsson Obo Radi Radev (K) Nette Stormlund (O) Klarinet Mette Bugge Madsen Gunnar Løvschall Fagot Sebastian Stevensson (K) Katarina Hindersson Horn Thomas Kjelldén Jonas Lindström (O) Ursula Paludan Monberg (K) Trompet Per Brix Olesen Thomas Jensen Basun Flemming Andreassen Pauke/Slagtøj Niels Henkel Kasper Thiesson (O) Harpe Lillian Törnqvist Koncertmester Erik Heide spiller på en Guarneri-violin venligst udlånt af Augustinus Fonden (K) = Kontrakt (O) = Orlov

DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 30 40 e-mail: rso-rk@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset