Den gode invitation side 3. Lettere at komme ud af døren side 6. Den gode velkomst side 9. Det gode samvær side 13. Farvel og på gensyn side 16

Relaterede dokumenter
Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

DEBATKORT. om det gode værtskab

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Tag godt imod. Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet. Til dig, der er ansvarlig for eller deltager i et organiseret fællesskab

Kort fortalt om værten og gæsterne den lille håndbog for nybegyndere

Onboarding strategi at få nye godt ombord i fællesskabet?

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Den gode modtagelse Lørdag d. 17. november 2018

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Samtalesaloner om væsentlige temaer

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

GENTOFTE PLEJEBOLIGER. Pårørende til beboere på Ordruplund

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Indhold. 3 Vejen til fællesskabet 4 Portræt af en Gå-med-ven 7 Kom godt i gang 8 En venlig ledsager 11 Bliv synlig

QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST. Få fat i de voksne sådan gør du!

Din tilfredshed med institutionen

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

SAMTALE SALONER OM DØDEN

Ansøgning om støtte fra Værdighedspuljen - pulje til skabelse af stærke fællesskaber for ældre

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Monitorering Styr debatten og skab en god tone på Facebook

Når dit barn ikke kommer i skole

Alle helgen I 2015 Strellev

Indeni mig... og i de andre

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Start trinnet med at fortælle spirerne om finalen, så de ved, hvad målet er.

Vi har brug for frivillige

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

DE SEKS GRUNDELEMENTER

Vonsild SFO. Velkommen til glidende overgang

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips

Tips og tricks til fællesskaber

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Skoleåret September

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Vuggestuen Heimdalsvej

Evaluering af søndagscafé på Lindegården

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

Spisevenner og madborgerskab

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS

Efterårsprogram 2015

øve os i gæstfrihed. En af de ting ved Jesus, som fik folk til at undre sig, dengang han gik rundt på jorden, var hans vilje til at

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

DEBATKORT om det gode værtskab

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 4. oktober 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Visionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation.

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Velkommen i dagpleje hos

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER

Sommerferielukket. I uge Vi ønsker dig en god sommer fyldt med sol og varme smil. Hvad er der sket siden sidst

Vi har brug for dig. Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård Himmelev Sognevej Roskilde. Der er brug for frivillige medarbejdere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

VELKOMMEN TIL SANKT ANNÆ IF BADMINTON SVØMNING GYMNASTIK HÅNDBOLD. Besøg os på:

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bognæs

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

Nyhedsbrev for August / September

En god start. Velkommen. til jer og jeres barn. Lyngens Børnehuse - Houlkær HOBBITTEN

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS OG DERES PÅRØRENDE. Randers Bibliotek Museum Østjylland Randers Naturcenter

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Det lover jeg dig -3

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Afstem forventninger til jeres frivilligprojekt

Transkript:

Det kan være svært at fastholde sit sociale liv, når man bliver berørt af demens. Nogle af de største barrierer kan være, at man mangler nogle at følges med; at det er svært at være ny; og at man ikke kender til aktivitetstilbuddene. Omkring værten er et redskab til, hvordan vi inviterer ind i fællesskabet, og gør det lettere for andre at blive en del af det også mennesker med demens. Materialerne har fokus på 5 temaer. Til hvert tema er knyttet en kort film; nogle konkrete idéer til, hvordan vi skaber rummelige fællesskaber; og nogle spørgsmål, som kan inspirere til egen refleksion og debat med andre. Materialerne bygger på gode erfaringer, som frivillige i Ældre Sagen har gjort sig i forbindelse med deres mangfoldige sociale aktiviteter og initiativer landet over. Den gode invitation side 3 Lettere at komme ud af døren side 6 Den gode velkomst side 9 Det gode samvær side 13 Farvel og på gensyn side 16 2

Den gode invitation Problemstilling: Selvom man har lyst til at komme ud af huset og savner selskab med andre, kan det være svært at komme over dørtærsklen. Måske er det længe siden, man sidst har været ude. Måske hører man ikke så godt som før. Måske har man ikke længere sin ægtefælle at følges med men er nu alene. Man kan blive overvældet af følelser som "Jeg er sikkert bare til besvær"; "det nytter alligevel ikke"; "der er sikkert ingen, som har lyst til at tale med mig"; eller "jeg vil i hvert fald ikke ned i de ensommes klub." For mange kan overvindelsen være så stor, at de ender med at blive hjemme. 3

Den gode invitation Konkrete idéer: Gør invitationen personlig. Henvend dig for eksempel personligt til den, du gerne vil invitere; med takt og empati. Bank på deres dør; spørg dem, når du møder dem på gaden; eller ring til dem. Følg gerne op på invitationen og tag det ikke personligt, hvis vedkommende er afvisende de første gange. Nogle gange skal der flere invitationer til. Formuler invitationen så den ikke udstiller ensomheden. Sæt fællesskabet i centrum frem for dét at være alene. Invitér for eksempel til "søndagskaffe for folk, der også synes, søndage er kedelige," frem for "kaffe for dem, der sidder alene på søndage." Beskriv tydeligt, hvad det er, du inviterer til. Hvor foregår det; hvad kommer der til at ske; hvor længe varer det; skal man selv medbringe noget; osv. Det gør det mere forudsigeligt og derfor mere trygt at gå med til noget nyt. Tænk på, hvordan du kan nå ud til flere. Invitér gerne mange forskellige steder og på forskellige måder, så endnu flere føler, at også de er velkomne. Husk også dem, som plejer at komme, men som pludselig ikke dukker op. 4

Den gode invitation Spørgsmål & debat: Kan du huske en situation, hvor du var usikker på, om du ville komme, fordi det var uklart, hvad arrangementet gik ud på? Hvordan gør I opmærksom på jeres arrangementer? Hvilke kanaler virker? Og kunne der være en idé i at inddrage nye måder/steder? Hvad gør I, hvis I får henvendelser vedrørende et arrangement eller aktivitet, og der er overtegnet/ venteliste? Er der noget, som I fremover vil være mere opmærksomme på? 5

Lettere at komme ud af døren Problemstilling: Man står måske i entréen med overfrakken på, men vejen ned til bussen kan pludselig virke så uendelig lang. Måske spekulerer man på, om man er den eneste, som er ny; om der overhovedet vil være nogen, som lægger mærke til, at man er der eller har lyst til at tale med en. Måske er man bekymret over, om man vil få svært ved at finde stedet, og derfor først kommer efter, alle har sat sig, og snakken er godt i gang. Eller man bekymrer sig over, om der er et sted, hvor man kan parkere sin bil. Hvis bare der var én at følges med, ville man være to om at finde vej, og den første is ville være brudt. Mange mangler nogen at følges med. Det er en af de største barrierer for at deltage i et arrangement eller aktivitet. 6

Lettere at komme ud af døren Konkrete idéer: Organisér gerne "gå-med-venner" eller følgeordninger. Det er altid lettere at være ny, når man har nogen at følges med. Sæt skilte op på stedet, der tydeligt viser vej hen til, hvor aktiviteten afholdes. Beskriv lokalet og forholdene. Kan man komme ind med rollator eller kørestol; er der elevator; vil der være mikrofoner, så man kan høre, hvad der bliver sagt. Det gør det forudsigeligt og dermed trygt at gå med til noget nyt. Beskriv, hvordan man kan komme hen til aktiviteten eller arrangementet. Er det nemt at finde frem til, eller er der noget særligt, man skal holde øje med; kan man parkere; går der busser eller anden offentlig transport. 7

Lettere at komme ud af døren Spørgsmål & debat: Har I hørt om eller gjort jer erfaringer med følgeordninger? Er det let at komme og være med til jeres arrangementer? Er der noget, som I fremover vil være mere opmærksomme på? 8

Den gode velkomst Problemstilling: Værtsskab består af flere ting. Når man er vært, er man den, der sikrer sig, at folk oplever at blive taget godt imod, og at de føler sig ventede og velkomne. I selve situationen kan man komme i tvivl om, hvem der byder velkommen; hvem der får placeret alle ved ledige pladser; hvem der sørger for at få en samtale i gang. Som ny i en sammenhæng kan man let føle sig tilovers og ikke vide, hvor man skal gøre af sig selv. Den oplevelse kan let forstærkes, hvis de andre gæster kender hinanden rigtig godt. Der er brug for, at værten bringer gæsterne sammen. 9

Den gode velkomst Konkrete idéer: Et arrangement bliver bedre af en god vært. Som vært bliver man en slags "rollemodel" for den måde, alle er sammen på i fællesskabet man bliver kulturbærer. Derfor er det vigtigt at være det gode eksempel på, hvordan man ønsker, at gæsterne skal være overfor hinanden. En god vært er en, der giver opmærksomhed til sine gæster og sørger for, at alle folk føler sig sete og godt tilpas. Værten kan være "limen" i de sociale fællesskaber og kan bl.a. introducere nye gæster for hinanden og skabe forudsætninger for "den gode stemning". Aftal indbyrdes, hvem der tager imod gæsterne og byder nye velkommen. Sørg for, at det er tydeligt for gæsterne, hvem der er værter. Man kan eventuelt bære et navneskilt eller andet, der viser, at man er vært ved arrangementet. Det skaber tryghed for eventuelt nye gæster. Aftal, hvem der viser, hvor der er en ledig stol, så gæsten ikke føler sig tilovers. Der kan for den enkelte også være særlige hensyn at tage eksempelvis i forhold til høre- og synsnedsættelser, man som vært kan hjælpe med. 10

Den gode velkomst Bring gerne mennesker sammen. For eksempel ved, at man som vært indleder en samtale i en gruppe, eller at man sørger for at bringe gæster sammen med fælles interesser eller udgangspunkter. Og så er der intet som en god latter, et varmt smil eller en god fælles aktivitet, som kan få mennesker til at slappe af i hinandens selskab. Vær opmærksom på, at eksisterende grupper i fællesskabet kan have glæde af at få nye med, så grupperne ikke kommer til at lukke sig om sig selv. 11

Den gode velkomst Spørgsmål & debat: Kan du huske en situation, hvor måden, du blev budt velkommen på, havde afgørende betydning for din oplevelse af arrangementet? Hvordan byder I velkommen til jeres arrangementer? Er der ting, som I fremover vil være mere opmærksomme på? 12

Det gode samvær Problemstilling: Ensomhed er en følelse, de fleste af os mærker indimellem ligesom oplevelsen af at føle sig alene i selskab med andre mennesker også kan genkendes af mange. Man kan føle sig alene sammen med andre, hvis man oplever ikke at blive set eller hilst på. Hvis man ikke føler sig budt velkommen i fællesskabet. Også som vært kan det være svært, når man ikke kender sine gæster. Hvordan skal man bryde isen? Skal man give hånd, eller bliver det for anmassende? Hvordan skal man vise interesse og være nærværende? 13

Det gode samvær Konkrete idéer: Man kan føle sig ensom også sammen med andre. Derfor er det vigtigt, at alle har følelsen af at være "med" at alle oplever at være en del af fællesskabet. Hils på hinanden og invitér andre ind i fællesskabet. Når man bliver hilst velkommen giver det for mange en mere naturlig adgang til at være med i fællesskabet og det bliver måske netop dét, der gør, at man som ny kan føle sig tryg. Overvej at bruge navneskilte, bordkort eller måske en sjov leg og sang, så man lettere lærer andre at kende. Find frem til noget, som man kan være fælles om. Når man først får brudt isen, bliver det lettere at slappe af, give sig hen til samværet og at få øje på hinanden. Vis interesse, vær nærværende og vis, at vi ikke har travlt med det næste, vi skal men er til stede i nuet. Vores bidrag til fællesskabet er, at være dem vi er på den måde, som vi føler os tilpasse med. Når vi er os selv, kan vores omgivelser mærke det og føler sig trygge ved det. 14

Det gode samvær Spørgsmål & debat: Hvordan gør I det nemmere at være ny hos jer? Kan man altid sikre, at alle har det godt? Har I andre gode idéer til, hvordan man skaber de bedste forudsætninger for det gode samvær? Er der noget, som I fremover vil være mere opmærksomme på? 15

Farvel og på gensyn Problemstilling: For nogen gik det måske ikke helt, som de havde håbet på. Måske går man hjem og er usikker på, om man har noget at byde ind med. Om nogen havde lagt mærke til, at man havde været der, og at man gik. Måske blev savnet efter ens ægtefælle blot styrket, fordi det var første gang, man var ude alene. Man følte sig måske blot endnu mere ensom. Måske blev barrierene derved i stedet forstærket. Følelsen af at det alligevel ikke nytter noget. For mange vil det måske være en overvindelse at skulle afsted igen næste gang. 16

Farvel og på gensyn Konkrete idéer: Gør det lettere for vedkommende at komme igen ved at sige farvel og spørg, om vedkommende har lyst til at komme igen. Giv gerne en konkret dato på et nyt arrangement eller aktivitet. Spørg, om vedkommende har idéer til andre arrangementer. Fortæl om mulighederne for fælles kørsel og andre følgeordninger: "Hvor bor du egentlig? Er det let for dig at komme herhen ellers kunne det være, at du kunne følges med Louise, der bor lige i nærheden?" Lettere at komme 17

Farvel og på gensyn Spørgsmål & debat: Kan du huske en situation, hvor du oplevede, at et arrangement ikke blev ordentlig afsluttet? Har du oplevet, at afskeden har haft betydning for, om du havde lyst til at komme igen? Har I nogen erfaringer eller andre gode idéer til, hvordan man gør det lettere for nye at komme næste gang? ud af døren Det gode samvær 18

19 2017.08.31.16.1