TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk omhandler ombygning af tagetage til seniorboliger samt nye elevatortårne og altaner i gårdmiljø. KONTEKSTEN Karrébebyggelsen Treleddet på Frederiksberg i København, ligger i den vestlige del af Frederiksberg, tæt ved skole, indkøb, sportsbaner, s-togs stationer, Frederiksberg Have osv. Karréen ligger i overgangen mellem karrébebyggelser mod øst, industri mod nord og to-plans stangbebyggelse og villabebyggelse mod vest. 1 2 Områdets bebyggelse er kendetegnet ved af have en meget klar stiltypisk arkitektur med høje tagflader, der afslutter husene. Luftfoto af Treleddet der viser den omkringliggende bebyggelses karakter. 1 1: SKALA Treleddets Arkitekter nærmeste A/S nabo med vest, en stangbebyggelse i gule tegl. 2: Treleddets nabo mod øst, den 5 etagers rødstens karrébebyggelse i historicistisk stil med fast rytme og klar tagafslutning.
Facade på hjørnet ved Finsens Vej og N. Jespersens Vej, hvor det flade tag kun lige er synligt. TRELEDDETS ARKITEKTUR Karréen er tegnet af Palle Suenson og Thorvald Dreyer og opført i 1930-31. Ejendommen er opført som en sammenhængende karrébebyggelse i en trekantformation, som randbebyggelse mod Finsensvej, N. Jespersens Vej og Philip Schous Vej. Bebyggelsen fik hurtigt tilnavnet Strygejernet pga. formen. Stilen er ren og dansk funktionalistisk, hvor modernismens træk overføres med danske islæt i form af dansk byggetradition og materialebrug. Funktionalismen er desuden kendetegnet ved en social og velfærdsorienteret tanke om at sikre beboerne en funktionel bolig med gode dagslysforhold, grønne arealer og indkøb nær boligen. Billede af altan-karnap-princippet på to af bebyggelses facader. Ejendommen er opført i gul tegl med vandrette bånd af røde teglsten for hvert tredje skifte og omvendt ved vinduerne, som markering af vandrette vinduesbånd. Facaden er udformet med lodrette karnap-altanrækker, der trækker sig ud fra facaden og står som massive søjler på facaden. Antallet varierer fra facade til facade. Mod bygningens hjørner skærer en glassøjle sig ned igennem bygningen og markerer hovedtrappeopgangen på hvert af bygningens hjørner. Taget er et lavt afvalmet skifertag, der ligger fladt og karaktérløst på huset. Ejendommen er et fint eksempel på den tidlige funktionalisme og søges bevaret med respekt for ejendommens særlige karaktertræk. 2 Glasmarkering af Indgangsparti set fra hjørnet på Finsensvej og Philip Schous Vej
PROJEKT TRELEDDET - BEVARINGSSTRATEGI Projektet som SKALA Arkitekter arbejder på, sammen med JØP, har til formål at revitalisere Treleddet og fastlægge en bevaringsstrategi, så ejendommen også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo og også fremadrettet vidne om den funktionalistiske stilperiode. Som beskrevet var den funktionalistiske stils grundtanke koblet til en social indsats for beboerne, hvilket er en tanke nærværende projekt følger fuldt ud i nutidig standard. Nedenfor begrundes de greb der gøres i projektet. TAGETAGEN - AFSLUTNINGEN PÅ BYGNING Det nuværende tag er af asbestskifer og i en sådan tilstand at det snarest skal udskiftes. I den forbindelse er ambitionen at etablere seniorboliger og forbedre tilgængeligheden til bygningen. Taget vil således få et andet udtryk end det eksisterende flade tag. Funkis hjørnebygning på Ved Lindevangen, Frederiksberg fra 1933, af arkitekt Hans Dahlerup Bertelsen. Bebyggelsen fremstår stort set uændret og i flot stand med højt valmet tegltag. Ved sammenligning med andre funktionalistiske ejendomme på Frederiksberg og af samme arkitekter, ses det hurtigt at taget syner atypisk for den danske funktionalistiske stil. På de viste eksempler til højre herfor ses det, hvordan disse ejendomme til fulde bygger på den danske tradition i valg af materialer og udtryk. De oprindelige arkitekttegninger af Treleddet, indsat som bilag bagerst, understøtter at det eksisterende flade tag heller ikke har været intentionen. Det fremgår med al tydelighed, at den oprindelige intention har været at opføre huset med et højt tegltag i rød tegl. Vi har derfor valgt at tage afsæt i dette og hæve taget for derved at give huset en mere værdig afslutning frem for at gentage et fladt og karakterløst tag. For at tagetagen ikke skal dominere bygningen og for at understøtte tageetagen som det afsluttende element, underordner tagetagen sig facaden ved at være trukket tilbage fra facadelinien. Den nye tagetage konkurrerer dermed ikke med husets fuldendte form. Vi foreslår tagetagen udført i rød tombak med lodret fals, for et kvalitativt udtryk. Den lodrette fals og farvevalget imiterer desuden et tegltag i retning og farve, og giver huset en flot naturlig og afklaret afslutning. Strandboulevarden 36-44 tegnet af Palle Suenson og Thorvald Dreyer i 1930-31. Bebyggelsen har, som Treleddet, skifter af både gule og røde teglsten, men i stedet højt valmet tegltag. 3
Den nye tagetages højde vil vi efterstræbe at afstemme med bygningskroppen og de indvendige krav til etagehøjder, således at etagen heller ikke højdemæssigt fremstår fremmedgjort på huset. Nedenfor er skitseret den eksisterende tagløsning, to løsningsforslag til udformning af en ny tagetage samt et principsnit for det tidstypiske tag. Løsningsforslag A er den ønskede løsning, hvor tagetagen er tilbagetrukket fra facadelinien. Løsningsforslag B viser en løsning med en smule udhæng, i stil med taget på de viste tidstypiske eksempler. Denne løsning vurderer vi vil fremstå tungere, hvorfor vi anbefaler løsning A. Voldgården på Christianshavn fra 1933 af Thorvald Dreyer og Jens Nielsen er endnu er eksempel på en lignende bygning med et højt valmet tegltag. TOMBAK: Tombak er en meget strækbar messinglegering bestående af kobber og zink, kendetegnet ved et meget højt indhold af kobber på op til 80-90%. Kobberindholdet er afgørende for om farven er rød eller gul. Treleddet. Principsnit i facade mod Finsensvej, som eksisterende. Løsningsforslag A. Principsnit i facade mod Finsensvej. Løsningsforslag B. Principsnit i facade mod Finsensvej. Principsnit der viser den typiske tagløsning på de viste funktionalistiske eksempler af de samme arkitekter og fra samme tid. 4
Den rødlige tombak spiller godt sammen med bygningens teglsten og de omkringliggende ejendomme. Man kan også forestille sig en skiferbeklædning, der viderefører det nuværende tags materiale, men den vil samtidig virke tungere på huset. Vindues- og altanplaceringerne søges placeret i henhold til Treleddets eksisterende vinduesrytme. ELEVATORTÅRNENE MARKERING AF VERTIKALE FORBINDELSER Illustration af hvordan en ny tagetage udført i tombak kunne se ud på ejendommen. For at forbedre tilgængeligheden til ejendommen og til de nyetablerede seniorboliger i tagetagen, etableres elevatortårne i stedet for ejendommens bagtrapper. I tråd med glasgennemskæringen, der markerer trapperummene på Treleddets hjørner mod gaden, har vi foreslået elevatortårne udformet i glas, så de taler et sprog der i forvejen findes i ejendommen. På hjørnerne markerer glasset husets hovedforbindelseslinier, og elevatortårnene vil markere de vertikale forbindelseslinier fra gårdrummet og op igennem ejendommen. Af de oprindelige tegninger ses det hvordan man har leget med tanken om at lade glasset fortsætte op og markere sig i tagfladen. Optimalt skulle elevatortårnene også skære sig gennem bygningskroppen, men i erkendelse af at vi ikke kan videreføre dette formsprog på dette sted pga. pladsproblemer, har vi valgt at gøre det modsatte og stille elevatorerne udenpå bygningen. Derved markeres det tilføjede element på en respektfuld måde på den oprindelige bygning. Facade beklædt med tombak. Vi har efterfølgende foreslået elevatortårnene beklædt med akustikregulerende materiale og trælameller, for at introducere en integreret akustikregulering af gårdrummet, for at efterkomme beboernes ønske om en løsning af en støjproblematik i gårdrummet. Ved at lade elevatortårnene række en smule op over den nye tagetage, samler vi en række tekniske installationer i en velovervejet og samlet løsning. Foto fra ca. 1938, hvor Treleddet havde egen varmecentral med en høj skorsten, der ragede langt op over husets tag. 5
ALTANER LYS OG LUFT TIL ALLE Ejendommen indeholder mange mellemstore lejligheder og langt de fleste har integreret altan mod N. Jespersens Vej og Philip Schous Vej. De lejligheder, der i dag ikke har en altan, vil få tilbudt en altan mod gården,og derved forbedre lysforhold, sikre kvalitative private opholdsarealer samt give lejlighederne samme udvidelse ud til det grønne gårdrum, som de øvrige lejligheder har til gaden. 6
BILAG OPRINDELIGE ARKITEKTTEGNINGER AF TRELEDDET, ca. 1930. Facadeskitser. Kilde: kunstbib.dk 7
Facade mod rundkørslen ved Philip Schous Vej og N. Jespersens Vej. 8 Kilde: kunstbib.dk
Facadestudier. Kilde: kunstbib.dk 9