15. april 2014 Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 25. marts 2014 Mødested: Campus Aarhus Dokument: Beslutningsreferat Til stede: Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Jesper Jungersen Hans Peter Blicher Christian Kierkegaard Simon Tøgern Lars Werge Medarbejderrepræsentanter: Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard Studenterrepræsentanter: Anette Lodahl Andersen Christopher Bering Baden Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Per Linnemann Larsen Crestina Cornett Ikke tilstede: Mona Juul Gæster: Thomas Rasmussen Referent: Jeanne Mørk Hansen
Referat af bestyrelsesmødet den 25. marts 2014 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra mødet den 11. december 2013 Referatet godkendt uden bemærkninger. 3. Siden sidst Danske professionshøjskoler Højskolen er i dag medlem af Danske professionshøjskoler. Grundet en aktivitetsudvidelse og en ny kontingentstruktur, der totalt set vil fordoble kontingentet, har Jens Otto Kjær Hansen bedt om en drøftelse af højskolens tilknytning, Udbyttet af medlemskabet vil blive vurderet årligt, i forhold til de uddannelsesstrategiske tiltag og den generelle udvikling i sektoren. Campus København Efter et møde med en konsulent anbefalet af Ministeriet, er muligheden for at benytte OPP-modellen (offentligt privat partnerskab) dukket op, hvilket muligvis kan fremskynde processen. Modellen betyder, at et privat konsortium kan opføre og drive bygningen. Efter en årrække kan en af parterne købe bygningen eller samarbejdet kan fortsætte som hidtil. Både muligheden for et byggeri på Carlsberggrunden og et nybyggeri i samarbejde med Aarhus universitet i Emdrup, undersøges fortsat. Censor-it Indførelsen af censor-it gælder for alle uddannelser, herunder også efter- og videreuddannelse. Systemet vil give en langt bedre styring af censorerne. I særlige tilfælde, vil det stadig være muligt at udpege censorer uden for censorit, eksempelvis hvis der indenfor et specialområde, ikke er tilstrækkelig med censorer tilknyttet systemet til at overholde, regelen om at en censor ikke må møde den samme eksaminator mere end 2 gange i et fire-årligt forløb. Tværfaglige kurser Anette Lodahl Andersen spurgte til om der var afsat penge til at dække de studerendes rejseomkostninger I forbindelse med de tværfaglige kurser. Lars Poulsen svarede, at spørgsmålet om logistikken ikke var afklaret endnu og der derfor først ville blive taget stilling til spørgsmålet senere. Kurser og videreuddannelse På bestyrelsesmødet den 24. juni vil chefen for Kurser og videreuddannelse, Tina Christel Kristensen, deltage. Samtidig vil det kommende kursusudbud og den nye udbudsmodel fra Pressens Uddannelsesfond blive drøftet. 2
4. Økonomi Per Linnemann Larsen gennemgik årsrapporten. Revisionen, ved Lars Østergaard, deltog under dette punkt. Årsregnskab 2013 Resultatet viser et overskud på 8,9 mio. kr. mod det budgetterede på 8,1 mio. kr. Forskellen skyldes hovedsagelig en afklaring på håndteringen af internationaliseringstilskud, der betyder, at der gives tilskud til både de studerende, der rejser ud og til de studerende, der kommer her. Sammenlignet med resultatet for 2012 er der et lille fald. Det skyldes primært en nedgang i aktiviteten på efter- og videreuddannelse, herunder 6- ugers selvvalgs kurser. Bestyrelsen roste højskolens ledelse for den effektive økonomistyring og den deraf solide økonomi. Revisionsprotokollat Revisionen roste højskolens ledelse for en meget effektiv proces i forhold til færdiggørelse af årsrapporten. Revideringen har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed eller karakter, at de er medtaget i påtegningen af årsrapporten. Under særlige forhold i protokollatet er anført: Manglende opfyldelse af ansættelse på sociale klausuler. Det skyldes primært, at det har været svært at foretage nyansættelser på sociale klausul samt en ændring i opgørelse af arbejdstid. Højskolen forventer at leve op til målsætningen i løbet af 2014. Manglende indførelse af tidsregistreringssystem. Dette er budgetteret i 2014 og en arbejdsgruppe er i gang med at se på mulighederne. Periodisering af taxametertilskud. Højskolen har en mundtlig aftale med Ministeriet om en gradvis nedtrapning af dette med 25% om året, som bliver ført over egenkapitalen. Denne praksis er ikke i overensstemmelse med de normale regnskabsprincipper, men Revisionen kan tilslutte sig den regnskabsmæssige behandling og omtalen i årsregnskabet. Bestyrelsens stillingtagen til revisors eventuelle kritiske bemærkninger og anbefalinger i revisionsprotokollatet Bestyrelsen spurgte til forskellene i Revisionens og Økonomis nøgletal. Per Linnemann Larsen forklarede, at det skyldes at Revisionen, modsat højskolen, har medregnet hele efter- og videreuddannelsen i opgørelsen af studenterårsværk (STÅ). Fremover vil de samme beregningsmetoder blive anvendt. 3
5. IT-Strategi, status Bilag D gav en kort status på opfølgningen af it-strategien. På bestyrelsesmødet den 24. juni, vil Rektoratet give en mere detaljeret redegørelse. 6. Uddannelsesstrategiske tiltag Højskolen har indtil videre haft i alt 14 møder med eksterne interessenter og mulige samarbejdspartnere, hvoraf de 11 er andre uddannelsesinstitutioner. Flere møder er planlagt. Der har generelt været stor interesse for samarbejde i forskellige modeller. På bestyrelsesmødet den 24. juni vil Rektoratet lave et oplæg om konkrete uddannelsesstrategiske tiltag til diskussion og beslutning. 7. Praktik på Kommunikationsuddannelsen Forløbet om at finde praktikpladser blev diskuteret på det seneste Advisory boardmøde, der bakkede op om de planlagte ændringer. Det snævre match vindue på 14 dage vil blive fjernet. Højskolen vil forsat være behjælpelig i processen og forsat formidle praktikopslag på mediepraktik.dk, samt lave informationsmateriale om uddannelsen. Højskolen vil forsat ikke vejlede om lønniveau, da dette alene er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Jens Otto Kjær Hansen supplerede endvidere det vedlagte bilag med at fortælle, at der også i den evaluering, der vil finde sted når de studerende er tilbage fra deres praktikophold, vil indgå spørgsmålet om praktikpladserne har haft den rette kvalitet i forhold til arbejdsopgaver, der matcher de studerendes kompetencer og uddannelses indhold. 8. Udviklingskontrakt 2014 Bestyrelsen tog det vedlagte bilag til efterretning. 9. Forskningstemaer plan for innovation og forskning Videnschef, Thomas Rasmussen gennemgik de tre forskningstemaer, som han og højskolens medarbejdere i fællesskab har udvalgt. (Se vedlagte præsentation) 1. Det medieforbrugende menneske 2. Fremtidens indhold og formater 3. Offentlighed, ledelse og kreativitet Endvidere præsenterede han forskellige projekter under de tre temaer, der allerede er sat i gang. Han understregede at samarbejdet med branchen har høj prioritet og at der også tænkes internationale samarbejder ind i forskningen. 10. Eventuelt Jens Otto Kjær Hansen supplerede oplysningerne i bilag H og fortalte, at de afgivne bud på bygningerne på Oluf Palmes allé alle havde været en hel del lavere end vurderingen og indeholdt en del forbehold. Men, der er nu en rigtig god dialog med Aarhus kommune om mulighederne for ny lokalplan for området. 4
FORSKNING VIDEN INNOVATION Thomas Rasmussen tr@dmjx.dk København marts 2014
Fokuserer på publikum og handler om hvordan vi danner relationer
Fokuserer på publikum og handler om hvordan vi danner relationer
Fokuserer på medierne og handler om hvordan vi skaber samspil
Fokuserer på medierne og handler om hvordan vi skaber samspil
Fokuserer på verden og handler om værdier
Fokuserer på verden og handler om værdier