HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1
Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord for fjorden i Aalborg. Det fremtidige integrerede højhus og den medfølgende byudvikling kommer til at indeholde en bygning med en designmæssig høj profi l og fokus på bæredygtighed og diversitet indarbejdet i et varieret havnemiljø. Med en hidtil overset placering nord for Limfjorden og umiddelbart øst for Limfjordsbroen markerer det nye højhus og landskabsudvikling sig som et markant offentligt byrum og et urbant ikon, som kan være generator for en fremtidig udvikling af Nørresundby bymidte samt trække Aalborg på hver sin side af fjordene tættere sammen. Ved at udvikle brolandingen nord for Limfjorden med et højhus skabes der liv og aktiviteter til et åbent offentligt havnerum, som aktiveres over hele året og på forskellige tidspunkter med et bredt udvalg af brugere. Bygningens udtryk Bygningens udtryk tager udgangspunkt i en rund form med inspiration fra ægget som en optimal form både klimatisk og økonomisk og giver selve højhuset en mulighed for at blive et attraktivt vertikalt byrum med gennemgående atrium og aktiviteter på tværs af bygningen. Den let organiske form ender elegant på jorden og skaber grundlag for halv-offentlige overgange mellem byrum og arkitektur samt en fokus på udvekslingen mellem den vertikale by og et solidt lokalmiljø, der fungerer sammen med besøgende gæster til de rekreative faciliteter og butikker. Den samlede bygningskrop integreret med sidebygninger er en helstøbt form, der omslutter såvel de forskelligartede faciliteter såvel som skaber rammen om de forskellige landskabelige offentlige havnerum. Den markante bygningskrop styrker såvel værdien af det arkitektoniske landskab ved havnefronten såvel som en mulighed for at byens borgere kan nyde Aalborg og Nordjylland fra udsigten på toppen. Den halvtransparent facade vil variere i udtryk over dag og nat. Om dagen fremstår den som en helstøbt form der indpasser sig i byens skyline med et varierende blødt udtryk, der let bryder dagslyset omkring bygningskroppen. Om natten bliver bygningen lettere transparent og fremhæver de varierende aktiviteter ved havnefronten og indefra bygningen som en lysende fakkel i natten. Højhuset som type Det betragtes som af allerhøjeste nødvendighed, at højhuse indarbejdes som en integreret del af en lokal byudvikling, hvor byen og bygningen smelter sammen og understøtter hinanden til et aktivt byrum. Til forskel fra andre højhuse er dette formet ud fra landskabet og de omkringliggende forbindelser, og mod himlen medvirker den til en markant og anderledes understøtning af byrummet og bylivet, som i højere grad inddrager byrummet i halvoffentlige rum under og ved siden af bygningskroppene. Bygningen er med til at markere horisonten i byen, men med den utraditionelle form er den samtidig med til at bryde den stringente og kantede bemægtigelse af himmelrummet, med et mere blødt og kommunikerende formsprog. Området Området ved brolandingen i Nørresundby ligger som et naturligt punkt for højhusbebyggelse i kraft af broens markering af forbindelsen mellem byerne, såvel som til at indgå i den jævne rytme af højhusbebyggelser på Aalborgs nordside. Området vil blive for de lokale. Mange unge, ældre og andre med en jævn indkomst, der er afskåret fra at få del i glæden ved at opholde sig ved fjorden. Samtidig forventes der en synergi ved at inddrage dele af byggeriet som højattraktive boliger for erhvervsdrivende og besøgende udefra, som kan se muligheder i en attraktiv placering og et aktivt byliv. Området har indarbejdet konceptet med fl ere typer af offentlige rum for alle, som både indebærer overdækkede uderum ved Limfjorden, attraktive rekreationsarealer tæt på Nørresundby såvel som adgang til en stortslået udsigt over Aalborg og Nordjylland. I bylivet omkring bygningerne er indarbejdet blandede havneaktiviteter som fungerer på tværs af årstid og døgn, så det opleves som et samlingssted og forbindelsespunkt mellem landsdele, lokalområder og infrastrukturer. Området ligger optimalt placeret i forhold til trafi kstrukturerne med henholdsvis gåafstand til midtbyen såvel som kort afstand til både lufthavn og motorvejsnet. Fremtiden flytter ind nu. Selve bygningen skal appellere til brugernes egen fantasi og vil derfor give brugeren mulighed for at indrette hele boligen (eller kontoret) efter eget ønske. Projektet appellerer derfor til en åben inddragelse af interessenter som i samarbejde med profesionelle rådgivere udformer aktiviteterne omkring og i bygningen, såvel som i de tilknyttede rekreative arealer. Der er intet færdigt gulv, intet færdigt loft, ingen vægge, intet køkken eller bad. Man får et rum, hvortil der er tilkoblet et optimalt system af installationer, naturlig ventilation og fælles systemer. Såfremt det ønskes, kan boligen (eller kontoret) dog leveres færdigt eller udvikles i samarbejde med tilknyttede designere. Netop bygningens opbygning uden bærende vægge, gør at en bolig (eller et kontor) kan udvides, eller indskrænkes, når behov ændres over tid. Boligen kan således tilpasses på grund af den store fl eksibilitet, efterhånden som behovene ændres sig i livet, samtidig med at det overordnede udtryk udaftil bibeholdes. / 30.03.2007 2
OVERSIGTSKORT 3
OMRÅDE VED LIMFJORDSBROEN I NØRRESUNDBY 4
0 10 50 m 100 m 0 10 50 m 100 m KONCEPT 5
0 10 50 m 100 m 0 10 50 m 100 m KONCEPT 6
0 10 50 m 100 m 0 10 50 m 100 m KONCEPT 7
0 10 50 m 100 m 0 10 50 m 100 m KONCEPT 8
0 10 50 m 100 m 0 10 50 m 100 m KONCEPT 9
P 0 10 50 m 100 m KONCEPT, SITUATIONSPLAN 10
TOP VIEW 11
DEN SAMLEDE BYGNINGSKROP FRA NORDØST 12
Den yderste facade Den yderste facade består af en semitransparent membran ophængt i stålkonstruktion, der hviler på dækkene. Facaden giver et fuldt udsyn indefra og sikrer samtidig et behageligt klima på terrasserne som en ydre klimaskærm mod vind, regn, sne m.m. Facaden er let at vedligeholde og sikrer et ensartet og homogent udtryk om dagen, hvor den fi ltrerer de skiftende lysforhold og minimerer kravene til den indvendige enkle lodrette glasfacade. Om natten fremstår skallen transparent gennem den indvendige belysning og skaber et dynamisk spil i bygningen over tid. Facaden forøger brugstiden og funktionaliteten af terrasserne og atrium bag den yderste facade og kan varieres indvendigt fra i forhold til udsyn og justering af lysforhold på udearealer. Indvendige lodrette vægge Forskudt fra den ydre facade er etableret en enkel fuldglas-facade udspændt mellem dæk, som sikrer dagslys og godt udkig. Solafskærmning varetages af den yderste facade samt dækudkragning over terrasserne. Gennem hele bygningen etableres fælles indbydende adgangsrum i det vertikale byrum med offentlig adgang til øverste udsigtsterrasse og restaurant. Bortset fra glasfacaden er rummet åbent til ommøblering fra brugerne af, som selv kan indrette rumopdelinger og funktionalitet. Bærende konstruktion Bygningen understøttes af søjle-dæk konstruktion der hviler på underetage. Centrale kerner stabiliserer konstruktionen og indeholder fl ugtveje og elevatorer centralt i atrium. Konstruktionen sikrer en enkel og åben konstruktion, som kan indrettes frit i forhold til varierende funktioner, samtidig med at den griber elegant ind i det maritime landskab. Adgang og landskab Fra stueetagen etableres fælles adgang fra henholdsvis parkering i kælder, pladsdannelse og gående/cyklende, der fl yder ind i adgangsrummet ved bygningens foyer. Etableringen af fælles etage i forlængelse af landskabet forstærker desuden oplevelsen ved at bevæge sig opad i bygningen vha. elevatorer, samt en fælles adgangsvej som er beskyttet for vind og vejr. Basen af bygningen beskytter desuden sammen med den varierende yderste facade mod turbulens og vindgenere i bymiljøet. De forskelligartede havnemiljøer sikrer en social diversitet i området samtidig med at den åbne foyer indbyder til ophold ved fjorden hele året rundt. BYGNINGSELEMENTER 13
BYGNINGENS NIVEAUER OG FOYER 14
BYGNING SET FRA ØST 15
INDHOLD 16
skitse SNIT, 1:500 17
skitse PLAN NIVEAU 0.00, 1:500 18
skitse PLAN NIVEAU +4.00, 1:500 19
skitse PLAN NIVEAU +20.00, 1:500 20
PLADSDANNELSE VED HAVNEN 21