Forsidehenvisning: Retssystemet spænder ben for behandlingen af retspsykiatriske patienter Velbehandlede retspsykiatriske patienters vej tilbage til samfundet bremses af juridiske beslutninger, mener flere indenfor faget. Af Gustav Roesbjerg Pedersen og Cecilie Roslev For anbringelsesdømte retspsykiatriske patienter er lange sagsbehandlingstider og afslag et velkendt fænomen. Mange oplever at blive sat i venteposition. Og det er ifølge flere fagpersoner med til at spænde ben for, at patienter igen kan vende tilbage til et normalt liv. De lange ventetider trækker patienternes kamp i langdrag, hvilket forringer deres chancer for at vende tilbage til samfundet, siger socialrådgiver Janna Højslet fra rehabiliteringsafsnittet R4 på retspsykiatriskafdeling i Risskov. Udfordringer i behandlingen Ifølge seniorforsker i retspsykiatri Liselotte Pedersen, opstår der problemer, hvis overlægen ikke kan give den behandling, der brug for. Særligt når det kommer til de patienter, som står lige på vippen til at vende tilbage til samfundet. Det er bestemt en udfordring, hvis man ikke kan give den behandling, som den behandlingsansvarlige overlæge vurderer, er nødvendig, for at en patient kan komme videre, siger hun. Hvis patienterne eksempelvis skal have lov til at følge et skoleforløb som led i behandlingen, kræver retspraksissen, at man søger Statsadvokaten om ekstra udgang. En proces der ifølge Janna Højslet kan tage flere år. Mads Frandsen, der er statsadvokat ved anklagemyndigheden på Sjælland, mener omvendt at der er flere forhold der skal tages med i betragtningen, når retspsykiatriske patienter skal søge om ekstra udgang. Forestil dig, at din fætter er blevet slået ihjel, og to år senere ser du gerningsmanden sidde i det samme klasselokale som dig, siger han. Selvom psykiatri ofte associeres med noget negativt, er det imponerende bygningsværker, der pryder den retspsykiatriske afdeling i Risskov. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen.
Hovedhistorie: Retspsykiatriske patienters kamp tilbage til samfundet trækkes i langdrag Lange ventetider, afslag og begrænsninger hindrer de velbehandlede retspsykiatriske patienterne i at vende tilbage til et normalt liv, mener flere eksperter. Af Gustav Roesbjerg Pedersen og Cecilie Roslev Det er svært at få lov til udgang, og der er risiko for, at det begynder at gå den forkerte vej, hvis patienterne isoleres på de retspsykiatriske afsnit alt for længe. Sådan lyder det fra Janna Højslet. socialrådgiver på rehabiliteringsafsnittet R4 på retspsykiatris afdeling i Risskov. Når det kommer til gruppen af anbringelsesdømte patienter, kan en overlæge give lov til tre timers udgang på egen hånd. Alt derudover skal gå igennem Statsadvokaten, som sidder med den endelige afgørelse. En praksis hvori straffesystemet ifølge Henning Bang Sørensen, forsker i kriminalret på Syddansk Universitet, kommer til kort. Juristerne har fat i den lange ende i forhold til, hvad vi skal gøre ved de retspsykiatriske patienter. Men juristerne er nok dem, som ved mindst om, hvordan de mennesker skal behandles. Tilmed er de dem med de dårligste muligheder for at gøre noget. Det eneste de kan gøre, er at spærre folk inde i længere tid, siger han. Manglende muligheder Også seniorforsker Liselotte Pedersen ser nogle udfordringer i måden, hvorpå det danske straffesystem er indrettet. Ifølge hende kan det være et behandlingsmæssigt problem, at nogle retspsykiatriske patienter på den ene side ikke straffes, men samtidig kan være underlagt nogle behandlingsmæssige begrænsninger. Det er bestemt en udfordring, hvis man ikke kan give den behandling, som den behandlingsansvarlige overlæge vurderer, er nødvendig, for at en patient kan komme videre. Havde man kun behandling i tankerne, ville man ikke sætte de begrænsninger," siger hun og fortsætter: "Man ville derimod lade behandlerne følge den behandling, som de finder nødvendig for at kunne varetage behandlingen af både den psykiatriske lidelse og en potentiel voldsrisiko. For nogle patienter kan det godt være arbejde eller uddannelse." Netop problemet i forhold til uddannelse er noget, de ved retspsykiatrien i Viborg kan nikke genkendende til. Alle psykiatriske patienter har krav på uddannelse og meningsfyldte aktiviteter. Et krav man ifølge retspsykiatrisk oversygeplejeske Poul Rask Mortensen ikke er i stand til at efterkomme på mange af landets retspsykiatriske afdelinger. I Viborg har patienter eksempelvis ikke mulighed for at gå i skole, medmindre de får bevilliget udgang. De eneste, der har mulighed for at få en uddannelse, er dem, som får lov til udgang af Statsadvokaten, og som selv kan passe deres skolegang. Det betyder, at mange af dem går glip af muligheden. Den eneste undervisning, vi kan tilbyde dem, er at printe nogle regnestykker ud fra internettet, siger Poul Rask Mortensen.
Ifølge ham er det kun i omegnen af halvdelen af anbringelsesstederne, der tilbyder undervisning på stedet. Også i Risskov kæmper man med de strenge restriktioner, som følger i hælene på en anbringelsesdom. Socialrådgiver Janna Højslet har erfaret, at det kan tage flere år at få udvidet udgang. Det kan spænde ben for, at patienterne kommer tilbage på rette spor. En ung pige, som planlægger at tage en uddannelse, kan have svært at følge et forløb på VUC, hvis hun kun har tre timers udgang. Det kan tage måneder at få lov til udvidet udgang, og så er det ikke engang sikkert, de får den. Det kan ikke andet end at forringe patienternes forløb, siger Janna Højslet. Farlig fange på flugt I takt med den stigende mediebevågenhed og det øgede samfundsmæssige pres oplever de i Risskov, at det bliver sværere at få bevilliget udgang. Op til jul havde der været nogle sager i medierne, og pludselig fik de afslag på ansøgninger, som tidligere ville være gået igennem. Afslagene var begrundet med nogle underlige og selvmodsigende årsager, og derfor tør jeg godt sige, at statsadvokaten retter sig efter det politisk korrekte, siger Janna Højslet. Denne kritik giver Statsadvokaten dog ikke meget for. Vi må ikke lave et skøn over reglerne. Vi skal tage den enkelte sag op til overvejelse. Det er et individuelt skøn, vi foretager over den kriminalitet, som vedkommende har lavet. Samt hvad udgangen skal bruges til, siger Mads Frandsen, der er statsadvokat ved anklagemyndigheden på Sjælland. Han erkender, at typen af den begåede kriminalitet spiller en rolle og kan betyde, at statsadvokaterne går mere forsigtig frem. Anbefaler overlægen, at der skal ske en udgang tre gange om ugen á otte timer, så er det muligt, at vi vil sige, at vi lige skal prøve at se tiden lidt an og starte med otte timer én gang om ugen, siger Mads Frandsen. Ifølge ham er det vigtigt at de retspsykiatriske patienter kommer tilbage i samfundet. Dog er statsadvokaterne også nødt til at tage hensyn til retssikkerheden og vurdere ud fra et samlet billede. Forestil dig, at din fætter er blevet slået ihjel, og to år senere ser du gerningsmanden sidde i det samme klasselokale som dig. Det er vi også nødt til at medtage i vores vurderinger, siger Mads Frandsen. Retsfølelsen trumfer Hos landsforeningen Sind er man ikke i tvivl om, hvad der vægter tungest, når statsadvokaterne træffer deres beslutninger. Problemet er, at juristerne har en tilbøjelighed til at tænke mere i samfundets retsfølelsen, frem for at se på den enkelte patients behov, siger landsformand Knud Kristensen. Målet med straffeloven er ifølge kriminalretsekspert Henning Bang Sørensen at straffe den onde hensigt. Derfor kan det set med samfundets øjne virke stødende, hvis en psykisk syg ikke skal straffes for sine kriminelle handlinger. Hvis en mand ligger død på vejen, fordi en psykisk syg er gået amok i et orgie af vold, kan vores samfund ikke leve med, at vi bare siger: Det var godt nok ærgerligt, men han var psykisk syg og kan ikke straffes. Samtidig kolliderer det med tanken om, at vi i Danmark ikke straffer syge mennesker, siger han. Hos Enhedslisten er man af den klare overbevisning, at der skal være en ordentlig psykiatrisk behandling under afsoning samt den nødvendige udgang. Det er en klar prioritering fra et flertal, at man
ønsker at have større vægt på strafelement frem for resocialiseringsdelen af en afsoning, og det er nok her, man skal finde årsagen til, at de juridiske vurderinger trumfer de lægelige behov. Men det er ikke en prioritering, Enhedslisten er enig i, skriver retsordfører Pernille Skipper i en mail. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra andre partier eller Justitsministeriet. udelukkende styres af én enkelt person. Vi ved, at retspsykiatriske patienter kan være svære at arbejde med. De kan være svært syge og have uhensigtsmæssig adfærd. Men det er værd at overveje, om man kan blive endnu bedre til at sikre at de retspsykiatriske patienter på bedst muligvis kommer tilbage til samfundet, siger hun. En udfordring i straffesystemet Seniorforsker i retspsykiatri Liselotte Pedersen mener, at man kan undre sig over, at behandlingen af psykiatriske patienter på alle andre områder bliver styret af overlæger - på nær i retspsykiatrien. Man kan spørge, hvorfor skulle det så ikke også være sådan ved denne gruppe af patienter? siger hun. Samtidig ser Liselotte Pedersen også en række udfordringer ved, at behandlingen På Risskov Psykiatrisk Hospital bliver forskellige typer psykiske lidelser behandlet. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen.
Faktabokse Det siger straffeloven: 16: Man kan frifindes for straf, hvis det vurderes, at man var sindssyg i gerningsøjeblikket. 68: Er man frifundet for straf efter 16, kan man blive dømt til behandling. Herunder en anbringelsesdom på en retspsykiatrisk afdeling. Kilde: Straffeloven Anbringelsesdom: Strafferetlig dom til anbringelse i hospital. Dommen indebærer til forskel fra en behandlingsdom, at ændring eller endelig ophævelse kun kan foretages af retten. Kilde: Den store danske Sådan er proceduren i en ansøgning om udvidet udgang: Først skriver man en ansøgning om, hvad det er man ønsker og hvornår det foregår. Herunder oplyses adressen og tilstedeværende personer. Desuden er der vedlagt en udtalelse af overlægen. Ud fra det er det op til sagsbehandlerne at vurdere sagen. Kilde: Statsadvokaten i Viborg Det siger psykiatriloven bl.a. om uddannelses- og aktivitetsmuligheder: 2: Ifølge psykiatriloven har patienter ret til uddannelse og meningsfyldte aktiviteter. Kilde: Psykiatriloven.
Sidehistorie: Bag retspsykiatriens lukkede mure En hverdag uden for retspsykiatriens høje hegn og tykke mure er målet for patienterne på afsnittet R4 i Risskov ved Aarhus. Men begrænsninger gør, at de retspsykiatriske patienter ofte havner i venteposition. Af Gustav Roesbjerg Pedersen og Cecilie Roslev Blikket flakker rundt. Han stopper op. Drejer sig halvt om. Kaster et flygtig blik på den kvindelige sekretær, som sidder gemt bag receptionens plexiglasvindue. Vender sig om igen. Stirrer mistroisk i retningen af den lyshårede pige, som står forsigtigt ventende i hjørnet. Døren bag ham går op og fanger med ét hans opmærksomhed. Han trækker hånden op og klemmer ekstra om pakken med cigaretter. Han vender sig om og stryger ud af rummet. Retspsykiatrisk afdeling. Fede, hvide bogstaver på den blå tavle. Tine Roslev, ergoterapeut på retspsykiatrisk afdeling i Risskov, møder os med et overbærende smil i indgangen. Vi bliver pinligt bevidste om de fordomme, som står malet i vores ansigt. Alt skal dokumenteres Målet her på afdelingen er at patienterne skal lære at begå sig i en normal hverdag uden for retspsykiatriens mure. Men det er svært at få lov til ekstra udgang, hvilket betyder, at vi ofte havner i en træde-vande-position med patienterne, hvor vi risikerer, at det begynder at gå nedad bakke igen, siger Tine Roslev. På R4 arbejder de målrettet på at få de anbringelsesdømte patienterne tilbage på rette spor, så de igen kan begå sig i samfundet. I psykiatriens termer er det bedre kendt som rehabilitering. En væsentlig del af arbejdet med de velbehandlede patienterne handler om, at opbygge et nyt netværk. Eksempelvis gennem skole, arbejde og andre aktiviteter. Men netop i de situationer havner patienterne ofte som en lus mellem to negle - to systemer. Straffe- og behandlingssystemet. Alt skal være afprøvet og dokumenteret i måneder, inden lægerne kan ansøge statsadvokaten om lov til udvidet udgang. Vi skal prøve at få det til at ligne den hverdag, som de engang skal ud til, men det kan godt være en stor udfordring. Jeg skal skabe meningsfyldte aktiviteter, som motiverer for at få patienterne tilbage i samfundet. I mange tilfælde kræver det udvidet udgang. Jeg kan ikke bare etablere et mekanikerværksted længere nede af gangen, siger Tine Roslev. En kamp tilbage til samfundet Vores forsigtige skridt runger dybt i de tomme betongange. Vores dæmpede stemmer giver genlyd som øredøvende brøl. Alt imens vi bliver ført ned gennem kælderen til det rum, som danner rammerne for de aktiviteter, der skal hjælpe de retspsykiatriske patienter tilbage på rette spor. Det er naturligt, at samfundet kræver, at en person, som har dræbt et andet menneske, skal straffes. Men vi er også nødt til at få dem tilbage i samfundet igen, siger Tine Roslev. Problemet er ifølge hende, at retspsykiatrien er en meget lukket verden. Der er meget få, som reelt set har indblik i, hvad der sker bag de låste døre. Hun tror, at man ville kunne komme langt ved at åbne op ind til retspsykiatrien og vise, at patienterne arbejder hårdt for, at
komme videre. Problemet ligger ikke hos de patienter, som er så syge, at alt foregår på lukket terræn. Problemet opstår, når vi har at gøre med ressourcestærke patienter. Og det er vigtigt at huske, at vi aldrig ville ansøge udgang, hvis vi troede, patienten ville begå ny kriminalitet tværtimod, siger hun. De rå betonmure i det lille køkkenalrum. Det hvide køkken. Et sidste blik gennem vinduet ud på det høje, grønne hegn, som omkranser haven. Vi bliver ført op ad trapperne, samme vej, som vi kom. En fugl flyver frit forbi, idet vi træder ud på parkeringspladsen. Et stort hegn indkredser de anbragtes udendørsareal. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen