1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680; ; 321; 11

Transkript

1 1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680; ; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens blændværk og så se Gud og leve virkeligt ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen Den store planlægning Måske genkender I udtrykket Det handler om at være tryg. Det er et udtryk som det vil være oplagt at bruge til at beskrive en bestemt tilgang til livet. Nemlig den, at man arbejder på at skabe en tryghed i sit liv, som kan være en sikker base, der gør at man ikke behøver at bekymre sig unødigt, men i stedet kan bruge sin tid og sine kræfter på at nyde livet og det som det fører med sig. Man opbygger et økonomisk råderum, der giver en overskud i livet, både økonomisk og mentalt. Trygheden bliver dermed den der giver én mulighed for at leve livet og nyde det. Det ligger naturligt for os mennesker, at søge tryghed i livet, derfor er denne tanke ikke fremmed for os. Men når mange formentlig kan nikke genkendende til udtrykket Det handler 1

2 om at være tryg, er det ikke fordi en stor filosof har brugt til at beskrive hvordan vi kan gribe livet an, men derimod fordi et kendt forsikringsselskab har det som sit slogan. Når tryg forsikring bruger sloganet Det handler om at være tryg, er det fordi firmaets navn indgår i det, så man husker at der er et forsikringsselskab der hedder Tryg forsikring. Men derudover henviser sloganet til, at det netop er tryghed de ønsker at tilbyde deres kunder. Tanken må være, at man kan være tryg, hvis man er kunde i Tryg forsikring. Når dette er tilfældet, skyldtes det at de tager sig af alle de ufoudsete ting der kan ramme os. Hvis ulykken rammer en, mister man ikke alt, hvilket man ellers risikerede, fordi man er forsikret. Dermed har man gennem rettidig omhu, ved at tegne forsikring, opbygget en grundlæggende tryghed i sit liv, der gør at man kan leve sit liv, uden at være hæmmet af alle de bekymringer, som ellers kunne tage glæden fra os. Det er som sagt en ganske tiltalende tanke, at få sikret sig en grundlæggende tryghed, som kan give ro og overskud i livet. Derfor bliver solgt mange forsikringer her i Danmark. Det er det samme ønske om økonomisk råderum og tryghed, der får manden i skaren, til at bede Jesus om at skifte arven mellem ham og broderen, ligesom det er den der driver den rige mand, som Jesus fortæller om her i lignelsen, til at passe på sit korn, så det ikke forgår. Han laver en plan der skal sikre ham 2

3 for fremtiden. En plan der skal resultere I, at han kan føle sig tryg, og bruge sine kræfter på at nyde livet. Og det er egentlig ikke en dårlig plan, han laver, tværtimod, kan den beskrives som meget fornuftig. For ved at bygge større lader, sørger han for at kornet ikke forgår, men at det i stedet kan strække sig over lang tid. Dermed har han til livets fornødenheder, så langt som han kan se ud i fremtiden. Men på trods af denne gennemtænkte plan, kalder Gud ham for en tåbe, og han bliver brugt til skræk og advarsel for os. Hvorfor det? Han bliver kaldt tåbe, fordi han ikke selv får del i sin velstand. Problemet er ikke, at planen går i vasken, så alt kornet forgår. Problemet er at han selv forgår. Han dør lige i det øjeblik arbejdet er udført, og han skal til at nyde livet. Derved får han ikke glæde af sin ellers gode plan. Selvom han kunne lægge en nok så god plan for fremtiden, var der noget som han ikke kunne kontrollere. Det var hans egen dødelighed. Han var ikke Herre over livet. Derfor var der hele tiden en ubekendt faktor, der spillede ind i de planer som han havde for fremtiden. En faktor som han ikke havde taget højde for. Selvom han havde gjort det rigtig godt og havde haft et liv i overflod indtil nu, fik det hele en brat ende til sidst, da han skulle dø. Han havde måske nok følt sig tryg i det liv som han havde bygget op, men virkeligheden var en anden, når det 3

4 kom til stykket, trygheden var ikke reel. Det bliver til sidst tydeligt. Det vilkår, som denne mand levede under i forhold til muligheden for at kunne sikre sin fremtid fuldt ud, er ifølge Jesus, det samme for os. Selvom det skulle lykkes os, at lave den bedste plan overhovedet for at sikre os en fremtid i velstand og tryghed, er virkeligheden at vi alligevel ikke være trygge, fordi fremtiden per definition er usikker. Der vil altid kunne ske noget som vi ikke kan kontrollere og ikke er Herre over, og vi kan derfor ikke være sikre på selv at være i den fremtid som vi har lagt til rette. Det er et livsvilkår, som vi bliver nødt til at forholde os til. Der er mere i livet end mad og tøj, og de ting som vi kan indrette os med, som gør vores liv behageligt. Der er noget der ligger uden for vores rækkevidde. Det er dette perspektiv, som Jesus her sætter fokus på. Og når vi retter blikket mod det der ligger uden for os selv, er det at vi møder Gud. Han kan tage hånd om de ting der ligger uden for vores formåen. Han kan modtage os, der hvor vi når ud over vores egen grænse. Derfor taler Jesus her om, at man kan være rig hos Gud, ligesom man kan være rig på velstand. At være rig hos Gud, vil sige at Han har den rette plads i vores liv. Gud er den vigtigste af alle, fordi han er vores skaber. Vi fået livet og alt 4

5 hvad det indeholder, fra ham. Derfor lever et menneske ikke et autentisk menneskeliv, uden at Gud har en central plads som vores forudsætning og livsgrund. Men ved at rette vores blik mod Gud, ser vi på Ham der er rig på kærlighed, barmhjertighed, mening, rig på liv og kvalitet. En mulig løsning på dette problem som Jesus beskriver, kunne være at vi så at sige spiller på begge heste, så vi arbejder på at samle velstand og rigdom sammen, så vi i hvert fald har hvad vi skal bruge, såfremt vi har en lang fremtid foran os, og når vi så når til grænsen for det som vi selv har indflydelse på, så vender os mod Gud. Så ser vi realiterne i øjnene, men sørger samtidig for, at vi ikke bliver fanget på det forkerte ben og løber tør for det som vi har brug for, hvis vi får et langt liv. Det lyder umiddelbart som en god løsning, men alligevel er det det, som Jesus her advarer mod. For sagen er at vores griskhed og jagt efter tryghed, kan tage vores fokus og opmærksomhed, væk fra vores relation til Gud her i livet, så han ikke får den plads i vores liv, som Han bør have. Handler det så ikke om at være tryg? Ifølge Jesus, handler det i første omgang om, at indse vores egen utryghed. Vores egen manglende evne til at skabe en grundlæggende tryghed i vores liv. For vi narrer os selv, hvis vi tror at vi kan skaffe os selv en fuldstændig tryghed i en usikker verden, hvor alt er 5

6 omskifteligt. Det er umiddelbart en dårlig nyhed der kan fylde os med bekymringer og utryghed. Men virkeligheden er at det er denne erkendelse vi har brug for, fordi den giver os anledning til at søge trygheden der hvor den virkelig findes. For først når vi når til erkendelsen af vores egen manglende evne til at sikre os selv tryghed, kan vi vende os mod Gud og søge vores tryghed hos Ham. Når vi retter blikket mod Ham, bliver vores perspektiv, at alt hvad vi har her i livet, ja selve livet, er gaver fra Ham. Dermed kan vi tage imod disse gaver, og forsøge at bruge dem på bedst mulig måde. Vi skal gå i dialog med Gud med lovprisning og tak, med bøn, med lytten og modtagelse af hans gaver. Han skal dyrkes og elskes, tros på, håbes på. Sådan får vi del i Guds rigdom. Rigdommen er vores relation til Ham, og det er den der skal være vores grundlag her i livet. Amen 6