Torsdag 11. juni kl. 19:30 Wiener Filharmonikerne Dirigent: Franz Welser-Möst PRO
Torsdagskoncert Wiener Filharmonikerne Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Torsdag 11. juni kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen Wiener Filharmonikerne Dirigent: Franz Welser-Möst Koncertmester: Rainer Küchl Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten Carl Nielsen (1865-1931) Symfoni nr. 4, Det uudslukkelige (1914-16) I Allegro II Poco allegretto III Poco adagio quasi andante IV Allegro Varighed: ca. 36' Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen om programmet og interviews med medvirkende fra koncerten Pause ca. 20.10 Franz Schubert (1797-1828) Symfoni nr. 3, D-dur, D 200 (1815) I II III IV Adagio maestoso Allegretto Menuetto. Vivace Presto vivace Varighed: ca. 26' Ludwig van Beethoven (1770-1827) Leonore-overture nr. 3, op. 72 b (1805) Adagio Allegro Varighed: ca. 14 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Claus Due Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Søren Bondo Østergaard Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Jeg har en idé til et nyt arbejde, som skal udtrykke det, vi forstår ved livstrang eller livsytringer. Jeg må have et ord eller en kort titel, der siger dette; det er nok. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad jeg vil, men det jeg vil, er godt. Carl Nielsen: Symfoni nr. 4 Af Jens Cornelius Wiener Filharmonikerne har aldrig indspillet musik af Carl Nielsen, men udgav sidste år et album med symfonier af en anden stor dansk symfoniker, Per Nørgård. Carl Nielsens 4. Symfoni med tilnavnet Det uudslukkelige er skrevet under 1. verdenskrig. De voldsomme udbrud i musikken gør det rimeligt at kalde den en krigssymfoni. Andre hører musikken som et billede på Carl Nielsens private krise, en dramatisk separation, der fandt sted samtidig med krigen. Ingen af de to forklaringer nævnte Carl Nielsen selv nogensinde med et ord. Han så den kampfulde musik fra vindernaturens vinkel: som et udtryk for den evige vilje til liv, der mobiliserer sig, når det gælder. Carl Nielsen havde bygget sine tre første symfonier traditionelt op i enkeltsatser, men den nye symfoni blev et sammenhængende forløb uden satspauser. Det passer fint til idéen om livskraften som en uafbrudt strøm gennem menneskets tilværelse. Da symfonien var færdig, kunne han omsider formulere det ord, han ledte efter: Musik er liv, som dette uudslukkeligt. Den uudslukkelige strøm af liv udtrykker Carl Nielsen voldsomt og overvældende. 1. sats indledes med et Big Bang, der slynger alle partikler ud i rummet uden nogen tydelig forestilling om, hvad det vil samle sig til. Et langsomt, faldende tema i træblæserne virker som en lise, men udvikler sig overraskende til et mastodontisk motto for hele symfonien. Næste afsnit er en stærk kontrast en pastoral dans, der dufter af rokoko og næste afdeling kommer med endnu et brud: et intenst strygerafsnit, der virker som en monolog af fortvivlelse.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Det fører til symfoniens klimaks: en voldelig duel mellem to paukespillere. Paukeduellen bliver en musikalsk nævekamp med dundrende klange, der lyder som et ekko af krigens granateksplosioner og kanonskud. Virkningen er kaotisk og chokerende, men det sejrende tema fra første sats får overtaget. Symfonien ender i en apoteose, der er noget af den mest ekstatiske musik, Carl Nielsen nogensinde skrev. Det uudslukkelige blev Carl Nielsens endelige gennembrud som symfoniker. Det er stadig den af hans seks symfonier, som opføres oftest i udlandet. I år spilles den bl.a. af Gewandhaus Orkestret i Leipzig, af BBC s Symfoniorkester og São Paolo Symfoniorkester i Brasilien. Wiener Filharmonikerne spillede symfonien i 2007, dirigeret af Sir Simon Rattle, og tager den nu med på Danmarksturné som en 150-års fødselsdagshilsen til Carl Nielsen. Franz Schubert: Symfoni nr. 3 De seks første af Schuberts symfonier er skrevet af en purung mand. Schubert var bare 18 år, da han skrev sin veloplagte Symfoni nr. 3, og det tog ham blot et par uger at lave den. Symfonien er skrevet i en kreativ raptus. Den sommer i 1815 komponerede Schubert over 50 sange og arbejdede på to operaer. Symfonien er hans korteste, og den spilles faktisk ret sjældent. Ikke fordi den er ringe, men fordi Schubert var så ufattelig god og produktiv en komponist. Han er sin egen værste konkurrent, fordi så mange fantastiske værker trænger sig på: 1.000 værker nåede han at skrive inden sin død som 31-årig. Nogle komponister har en ubegribelig evne til at udnytte inspirationen. Schubert var i den henseende nærmest uhyggelig. Dagligt skrev han ny musik, og ofte var skrivelysten så voldsom, at han måtte lægge et halvfærdigt stykke musik væk for at få det næste noteret ned. På trods af farten er selv et hurtigt værk som den 3. Symfoni fuldstændig gennemarbejdet og finpudset. Et perfekt lille kunstværk af en genial knægt. Den unge Schubert var meget påvirket af de lidt ældre komponister i hjembyen Wien, især Haydn og Mozart, men også af sin italienske lærer, Salieri. Og så var Schubert ramt af tidens nyeste berømthed i europæisk musik: Rossini, den italienske operakomponist, hvis musik var en ren dille i Wien på det tidspunkt. 1. sats minder om Rossinis berømte operaouverturer,
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 der har en langsom indledning inden proppen ryger af og festen går i gang. På samme måde kunne symfoniens sidste sats næsten være slutscene i en af Rossinis komiske operaer. Den går i hurtig 12/8-takt. Rytmen kaldes tarantella og er taget fra en løssluppen italiensk folkedans. Nok kalder man altid Schuberts musik for wienerisch men der er faktisk kun 350 km fra Wien til Italien Ludwig van Beethoven: Leonore-overture nr. 3 Nogle af de underligste musiktitler, man kan møde i koncertsalen, er Beethovens Leonore-ouverturer nr. 1, 2 og 3. De er allesammen skrevet til den samme opera, Fidelio, der oprindeligt hed Leonore! Når man opfører "Fidelio" i dag, bruger man som regel den korte "Fidelio"-ouverture som indledning, men nogle gange spiller man "Leonore" nr. 3 som mellemaktsmusik. Den første ouverture faldt ikke i god jord ved premieren på operaen. Beethoven skrev derfor sin anden Leonore-ouverture, og for at gøre forvirringen total, er det den, man kalder nr. 3. Det er en imponerende og genial ouverture, og den faldt også i publikums smag, men er næsten alt for storslået som indledning til operaen. Derfor lavede Beethoven en tredje udgave, der er kortere og den kalder man så Leonore nr. 1. Sikke noget rod. Nogle år senere skulle operaen have repremiere. Beethoven benyttede lejligheden til at bearbejde forestillingen grundigt, og han omdøbte den fra Leonore til Fidelio. Han skrev også en helt fjerde ouverture, der i dag simpelthen bare kaldes Fidelio-ouverturen. Operaen er en historie om kampen for frihed. Den drejer sig kort fortalt om den heltemodige Leonore, der forklæder sig som mand under navnet Fidelio for at befri sin elskede Florestan, der sidder i fængsel som politisk fange. Leonore-ouverture nr. 3 rummer operaens vigtigste elementer og følger samme spændingskurve, men kan sagtens høres som abstrakt musik. Den falder i tre afsnit og virker faktisk som en mini-symfoni. Klimakset nås, da en trompet to gange overraskende spiller en fanfare. Det svarer til operaens højdepunkt, hvor Florestan og Leonore reddes, da den retfærdige minister ankommer til fængslet og benåder de indespærrede fanger. Ouverturen bliver afrundet i lysere farver, og til sidst tilsætter Beethoven en finale af jublende triumfmusik, der spurter i mål i rasende fart.
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Franz Welser-Möst Blandt Østrigs mange store musiknavne er dirigenten Franz Welser-Möst et af de mest fremtrædende. Han er en traditionsbevidst musiker, der fordyber sig i Østrigs utrolige musikalske arv fra Haydn til Mozart, Schubert, Mahler og familien Strauss wienervalse. Franz Welser-Möst dukkede op som et lyn i 1980 erne og var bare 25 år, da han første gang dirigerede ved Salzburg Festspillene, Europas fineste musikfestival. Som 30-årig blev han chefdirigent for London Filharmonikerne og 35 år gammel chefdirigent for Operaen i Zürich. Østrigsk dirigent, født 1960 i Linz Chefdirigent for Cleveland Orkestret siden 2002 Fra 2010 til 1014 chefdirigent på Wiener Statsoperaen Men mest interessant netop i aften er det, at Franz Welser- Möst tilhører den lille gruppe af dirigenter, som Wiener Filharmonikerne har knyttet til sig. Orkestret har valgt ikke at have en chefdirigent, men holder fast i et beskedent udvalg af favoritter, der gerne på livstid får lov til at dirigere. Orkestret har hædret ham med Filharmonikernes Æresring, og han har fået det østrigske Æreskors for kunst og videnskab af Forbundskansleren og Den Gyldne Mozart-ring af Wiens Mozartselskab de kan altså noget særligt med kulturarven dernede! Siden 2001 har Franz Welser-Möst været chefdirigent for et af USA s store symfoniorkestre, Cleveland Orkestret. Her har man forlænget hans kontrakt snart mange gange, så han nu forbliver på posten indtil i hvert fald 2022. Det er udtryk for et helt usædvanligt godt samarbejde mellem dirigent og orkester på dette niveau. Franz Welser-Möst tager med Cleveland Orkestret på mange turnéer rundt om i verden, hvert andet år til Musikverein i Wien og Luzern Festivalen og hvert år på gæstespil i New York. Omvendt er det også ham, som Wiener Filharmonikerne beder dirigere deres turnéer, fx til USA og altså denne koncert, som er en del af en Danmarksturné.
Orkester DR Koncerthuset 2014/15 7 Wiener Filharmonikerne Hele verden kender Wiener Filharmonikerne. Et symfoniorkester som intet andet! Visitkortet er orkestrets berømte Nytårskoncert, som fra Den gyldne sal transmitteres til flere end 70 lande. Wiener Filharmonikerne har i generationer været regnet for et af verdens allerbedste symfoniorkestre. Det har været dirigeret af store komponister som Mahler, Tjajkovskij og Strauss, og både Brahms og Bruckner gik til koncerter, hvor Wiener Filharmonikerne spillede deres værker. Vor tids største dirigenter drømmer om at blive inviteret af Wiener Filharmonikerne, og orkestrets koncertkalender er en parade af topnavne. Orkestret blev stiftet i 1842 af komponisten Otto Nicolai. Fra begyndelsen adskilte orkestret sig ved at være selvstyrende. Beslutningerne afgøres demokratisk, og siden 1933 har man ikke engang haft nogen chefdirigent. Medlemmerne vælges gennem en lang og krævende procedure blandt musikere fra Wiens Statsoperas Orkester. Prøvetiden er tre år! I en tid, hvor symfoniorkestre verden rundt sigter efter samme standard, har man i Wiener Filharmonikerne nogle stædige synspunkter. Traditionerne er usædvanligt stærke. Man sætter fx kammertonen en anelse højere end andre orkestre, så klangen bliver ekstremt glansfuld. Mange af blæseinstrumenterne er af særlige wienertyper med en lidt anderledes lyd end standardtyperne, og placeringen af musikerne er også anderledes. Skal man til Wien, er det forsøget værd at prøve at få billet til en af orkestrets koncerter i Musikvereins gyldne sal, tegnet af den danske arkitekt Teophilus Hansen. Løssalgsbilletterne er ikke nødvendigvis meget dyre. Vil man tegne abonnement på en hel serie koncerter, er der dog mindst seks års venteliste!
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso