Byder Gladsaxe Kommune SMV erne op til dans?

Byder Gladsaxe Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Gladsaxe Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Gladsaxe Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Gladsaxe Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Gladsaxe Kommunes udbud i 2015... 9 Gladsaxe Kommunes udbudspolitik... 12 Gladsaxe Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Gladsaxe Kommune i forhold til nabokommuner... 15 Baggrundsviden... 17 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 17 SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder... 18 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Gladsaxe Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Gladsaxe Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Gladsaxe Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Gladsaxe Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Gladsaxe Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Gladsaxe Kommune er der sket en stigning fra 53 mio. kr. i 2015 til godt 72 mio. kr. i 2016. Af de i alt 65 udbud i 2016 blev 45 udbudt i fagentreprise. 62 udbud på tværs af entrepriseformer var på 0-5 mio. kr., 3 var på 5-10 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6

Sådan bliver Gladsaxe Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Gladsaxe Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Gladsaxe Kommune er en SMV-kommune 88 % eller 312 ud af de i alt 355 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Gladsaxes kommunegrænse, har under 10 ansatte. 95 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 18). Gladsaxe Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Gladsaxe Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 779 kr. pr. indbygger placerede Gladsaxe Kommune sig i den nedre del af tabellen sammenlignet med andre kommuner med mellem 50.000 og 70.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 17). Sammenlignes med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Gladsaxe Kommune således under dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Gladsaxe Kommunes udbud I 2015 udbød Gladsaxe Kommune i alt 11 opgaver, hvoraf de 2 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 53 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 4 mio. kr. svarende til 7 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 30 % af den samlede udbudssum brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 65 udbud på tilsammen godt 72 mio. kr. blev 45 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde knap 35 % af den samlede udbudssum. 62 af de 65 udbud på tværs af udbudsformer var på 0-5 mio. kr. og dækkede godt 65 % af den samlede udbudssum. Gladsaxe Kommunes udbudspolitik Gladsaxe Kommune har en nedskrevet udbudspolitik, men ikke erklærede målsætninger om at være SMV-venlig eller om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Her er således et par emner til en dialog med Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune udbød i perioden 2012-2015 rammeaftaler på en relativt SMV-venlig facon. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Gladsaxe Kommunes hjemmeside, med afholdelse af dialogmøder og med det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Gladsaxe Kommunes eget eventuelle kontrolbud, er Gladsaxe Kommune umiddelbart relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dog lever Gladsaxe Kommune ikke op til et udbredt ønske om en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Her er således et konkret punkt at tage op i en dialog med Gladsaxe Kommune. (Se tabel 4, s. 12). 7

Sikkerhedsstillelse og klausuler Gladsaxe Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 300.000 kr. Her ligger Gladsaxe Kommune 320.000 kr. under landsgennemsnittet og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Gladsaxe Kommune opererer med en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene på 5 mio. kr. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Gladsaxe Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. Samme type forbedringer kan understøttes ved en høj grænse vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92. Dvs. at der også her er plads til forbedring og grundlag for en drøftelse med Gladsaxe Kommune. Hvordan gør Gladsaxe Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Gladsaxe Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Gladsaxe Kommunes nabokommuner, er der blot et enkelt punkt afledt heraf at tage op i en dialog, idet Gladsaxe Kommune ikke har en erklæret målsætning om at være SMV-venlig modsat både Herlev og Københavns kommuner. (Se tabel 5, s. 15). 8

Gladsaxe Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 4 2 Hovedentreprise 43 8 Ukendt 7 1 Samlet 53 11 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 60 50 43 40 53 30 20 10 0 4 Fagentreprise Hovedentreprise Ukendt Samlet 7 Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 53 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 4 mio. kr., mens hovedentrepriser stod for 43 mio. kr. 7 mio. kr. gik til her ukendte entrepriseformer. Figur 2: Entrepriseformer i antal 2 8 1 Fagentreprise Hovedentreprise Ukendt Figur 2 viser, at 2 af i alt 11 opgaver blev udbudt i fagentreprise, 8 i hovedentreprise. Den 11. i en her ukendt entrepriseform. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 7% 81% 12% Fagentreprise Hovedentreprise Ukendt Figur 3 viser, at 7 % af den samlede udbudssum på 53 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise, 81 % i hovedentreprise, og 12 % til ukendte entrepriseformer. 9

0-5 mio. 16 7 5-10 mio. 23 3 10-25 mio. 14 1 Samlet 53 11 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 11 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 60 50 53 40 30 20 10 16 23 14 0 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 53 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 16 mio. kr. 23 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 14 mio. kr. blev brugt på udbud på 10-25 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 7 3 1 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 7 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr., 3 entrepriser på 5-10 mio. kr., og 1 udbud på 10-25 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 30% 43% 26% 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 6 viser, at 30 % af den samlede udbudssum på 53 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 43 % på udbud på 5-10 mio. kr., og 26 % på udbud på 10-25 mio. kr. 10

Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Gladsaxe Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Gladsaxe navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Vadgård Skole Renovering af hjemkundskabslokale Hovedentreprise 1,50 Bro nr. 13 Renovering af bro og anlæg af cykelsti Hovedentreprise 7,30 Kildegårdens ældreboliger vinduesudskiftning Udvendig renovering af ældreboliger Hovedentreprise 3,50 Skovbrynet Skole Renovering af hjemkundskabslokaler Fagentreprise 1,50 Skovdiget Anlæg af kunstgræsbane Ukendt 6,50 Seniorcenter Egegården Udvendig renovering af plejecenter Hovedentreprise 14,00 Gladsaxe Kommune Konvertering af eksisterende varmeinstallation til fjernvarme Hovedentreprise 3,00 Nøddehegnet Udvidelse og ombygning af daginstitution Hovedentreprise 9,00 Skovbrynet Skole Renovering af skole Fagentreprise 2,10 Gladsaxe Sportscenter Renovering af tag Hovedentreprise 2,40 Træningscenter Gladsaxe Renovering af café Hovedentreprise 2,10 I alt 52,90 11

Gladsaxe Kommunes udbudspolitik Gladsaxe Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Gladsaxe Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Gladsaxe Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 14 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr. 5.000.000 4.204.583 300.000 621.212 12

Tabel 4 viser en oversigt over Gladsaxe Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Gladsaxe Kommune har en nedskrevet udbudspolitik jævnfør spm. 1 ligesom 75 % af alle landets kommuner. Men Gladsaxe Kommune har jævnfør spm. 2 og 3 ingen erklærede målsætninger om at være hverken SMV-venlig eller om i videst mulig udstrækning at udbyde i fagentreprise på linje med henholdsvis 42 % og 60 % af landets øvrige kommuner. Gladsaxe Kommune anvendte rammeaftaler jævnfør spm. 4 i perioden 2012-2015 ligesom 44 % af landets øvrige kommuner. Gladsaxe Kommune opdelte jævnfør spm. 5 sine rammeaftaler i fagentrepriser ligesom i 35 % af landets øvrige kommuner. Men Gladsaxe Kommune opdeltes jævnfør spm. 6 ikke i distrikter. Det var heller ikke tilfældet i 35 % af landets øvrige kommuner. Gladsaxe Kommunes nedskrevne udbudspolitik er jævnfør spm. 8 tilgængelig på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. 65 % af kommunerne har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. Gladsaxe Kommune har derimod ikke en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud jævnfør spm. 9. Kun 19 % af alle kommuner har en sådan tjeneste uagtet, at mange bygge- og anlægsvirksomheder efterspørger det. Gladsaxe Kommune afholder dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder jævnfør spm. 10 her på linje med 94 % af alle kommunerne. Gladsaxe Kommune har jævnfør spm. 11 en grænse for, hvornår de anvender klausuler i deres udbud ligesom 42 % af de øvrige kommuner. Jævnfør spm. 13 ligger grænsen i Gladsaxe Kommune på 5 mio. kr., mens landsgennemsnittet ligger på godt 4,2 mio. kr. Flere kommuner definerer grænsen ved 10 mio. kr. 13

Det vil altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, når dennes tilbud måtte være bedre end Gladsaxe Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har 77 % af alle kommuner en tilsvarende tilgang. Gladsaxe Kommune ligger i den noget tungere ende på bare 300.000 kr., når det gælder grænsen for sikkerhedsstillelse efter AB92 jævnfør spm. 14. Her er landsgennemsnittet godt 620.000 kr. 17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 14

100.000 500.000 500.000 3.000.000 100.000 Gentofte Herlev København Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Gladsaxe Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Gladsaxe Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x x x x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x x x x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x x x x 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 15

Af Gladsaxe Kommunes i alt 5 nabokommuner indgår her Gentofte, Herlev, København og Lyngby- Taarbæk kommuner. Furesø Kommune har ikke besvaret Håndværksrådets spørgeskema. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Gladsaxe Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Gladsaxe Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Gladsaxe Kommune. Der er kun et enkelt spm. i tabel 5, hvor Gladsaxe Kommune ikke er enten mere eller lige så SMVvenlig som de sammenlignede kommuner. Det drejer sig om jævnfør spm. 2, at Gladsaxe Kommune ikke har en erklæret målsætning om at være SMV-venlig modsat både Herlev og Københavns kommuner. Der kan naturligvis fortsat tages en dialog med Gladsaxe Kommune også om de spørgsmål, hvor de her sammenlignede kommuner samstemmende svarer enslydende ikke-smv-venligt. 16

Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 50.000-70.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Hjørring 65.411 247,96 3.791 Køge 59.868 210,40 3.514 Holbæk 69.972 161,60 2.309 Holstebro 57.661 107,40 1.863 Hvidovre 52.831 91,50 1.732 Guldborgsund 60.979 99,00 1.624 Rudersdal 55.739 86,30 1.548 Svendborg 58.228 89,60 1.539 Aabenraa 58.869 89,30 1.517 Lyngby-Taarbæk 55.097 79,70 1.447 Helsingør 62.092 72,50 1.168 Fredericia 50.689 58,20 1.148 Varde 50.289 54,90 1.092 Faaborg-Midtfyn 51.236 49,82 972 Skanderborg 59.481 53,10 893 Haderslev 56.029 49,46 883 Gladsaxe 67.914 52,90 779 Ringkøbing-Skjern 57.139 31,60 553 Frederikshavn 60.246 1,70 28 Gennemsnit pr. indb. 1.109.770 1.686,94 1.520 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 50.000 og 70.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Gladsaxe Kommune er placeret i den nederste 1/3 i tabel 6 med en investering på 779 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.520 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 17

Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Gladsaxe 2015 100 ansatte og derover 50-99 ansatte 2 2 20-49 ansatte 12 10-19 ansatte 27 5-9 ansatte 34 2-4 ansatte 99 1 ansat 179 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Gladsaxe Kommunes i alt 355 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 312 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 88 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 95 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Gladsaxe Kommunes andel af bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte er således endnu større end landsgennemsnittet. Figur 7 understreger, at ikke mindst i Gladsaxe Kommune dominerer denne type virksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 18