Landsbyplan for. Mandø. - et idekatalog

Landsbyplan for Mandø - et idekatalog

FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Bagerst i landsbyplanen fi ndes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne. Endelig fi ndes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 4 Historie 6 Karakteristik 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 14 Indsatser 22 Bindinger 24 Beskyttet natur 26 Støttemuligheder 27 Notat fra workshop Mandø by s følgegruppe bestod af Mandø Fællesråd: Claus Christensen (formand) Birgit Pedersen Johanna Beek Nielsen Landsbyplanen for Mandø by er udarbejdet af Esbjerg kommune i et samarbejde med en følgegruppe udpeget af borgerne på Mandø samt Helene Plet arkitekt maa og Ketner Olsen arkitekter. Planen er påbegyndt i efteråret 2010 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i 2011. Øvrige: Kerstin Lück Martin Brig Hansen Lars Lorentzen 2 LANDSBYPLAN MANDØ BY

LUFTFOTO: COWI MANDØ BY LANDSBYPLAN 3

HISTORIE mandø bestod oprindeligt af to øer, som det ses på kortet fra 1643. I middelalderen lå bebyggelsen på den nordre del af øen, Gl. Mandø. Den omtales første gang i kong Valdemars Jordebog, 1241. Af senere kilder fremgår det, at den havde egen kirke og udgjorde et sogn, og at befolkningen primært levede af landbrug, der i senmiddelalderen suppleredes med fi skeri. En stormfl od, i 1500-tallet, ødelagde bebyggelsen, der derefter fl yttedes syd på til den nuværende placering højt i klitterne. Dele af den overlevende befolkning fl yttede til Sønderho på Fanø. Fiskeriet fi k nu større betydning. I 1700-tallet begyndte Mandø s mænd ligesom mændene på Fanø og Rømø at tage hyre på sejlskibe, og søfarten blev vigtig. Da den igen aftog, blev det landbruget og til dels bierhverv, der gav til livets opretholdelse. I hvert fald siden 1700-tallet forsøgte man at beskytte afgrøden med mindre diger (toftediger sommerdiger), men først i 1880erne byggedes det første havdige, og i 1937 det nuværende havdige. Efter etableringen af havdiget har bebyggelsen bredt sig også nord for Ny Mandø. I 1639 byggedes den nuværende kirke, der afl øste den ældre, der var blevet liggende på Gl. Mandø længere mod nord. I 1741 købte Mandøboerne deres ø af kongen. Øst for byen ligger de højestliggende marker, der er beskyttet af deres eget dige. Kvindernes arbejde på Mandø - fra Anker Andersens arkiv Kvindernes arbejde var mange, forskellige og årstidsbestemte. Dog var f.eks. malkning en daglig opgave. Der malkedes 3 gange daglig. Om sommeren flyttedes køerne, som stod tøjrede, ud på marken. Om vinteren fodredes de 3 gange dagligt i stalden. I slutningen af 1800 tallet var der 16 kvinder, der drev landbrug. Antallet af kvinder, der vævede var oppe på 9 i midten af 1800 tallet. Ang. vævningen var det sådan, at i forårsvævningen anvendtes mest tvist, men man anvendte også gerne ren uld. Der anvendtes også hør, da det var meget slidstærkt. Når lærredet skulle bleges, blev det spændt ud og lagt på klitternes hjelme og marehalm, når der var solskin - helst otte dage på hver side. Ved fuldmåne var det særlig godt at blege. I eftersommeren begyndte vævningen af vadmel til arbejdstøj, klædninger m.m. Udover fugle- og fiskeretter bestod føden af forskellige grødretter. I store træopvarmede ovne bagtes hovedsagelig rugbrød, men også sigtebrød. Man bryggede øl i baljer, i hvis var lagt flettede halmkviste. Der blev lagt sten på halmkvistene, hvorefter der kom et bestemt kvantum malet malt og humle i og derpå hældt kogende vand. Senere blev tilsat gær. Pakket ind i puder stod det til næste dag, hvor gæren blev skummet af og gemt til næste gang. Øllet hældtes på et anker og resten på flasker. Ost fremstilledes af sød- og kærnemælk. Kogt, siet og tilsat kommen og salt blev det afkølet og lagt i pres - klar til brug. Der gives andre osteopskrifter på hjemmelavede oste, som krævede lagring. Fra hamrene kunne man hente op til 50 kg rødspætter. Nogle stegte man i fåretælle - andre ristede man på tørvegløder. De var til mellemmadder og vinterbrug. Røgningen foregik på den måde, at de letsaltede og tørrede bakskuld blev bundet sammen to og to og hængt på træribber i en tønde. Der lagdes dække over og fyret med tør annelgræs. De færdigrøgede blev lagt i tønder med halm imellem lagene. Derved holdt de sig længere og bedre. Fisk til salg blev saltede. Tællelys støbtes af talg fra bederne. Der anvendtes også tranlamper i både beboelse og stald. Af sæljægere var 1-2. Sæler gav kød til bøf og tran til lamper. I skumringen sad man stille. Uden lys mediterede og talte man sammen. En samtaleterapi som styrkede og sammenbandt dem i både sorg og glæde over livet. De blev derved afbalancerede og taknemmelige over deres kår. Det smittede af på deres børn. Udsnit fra Anker Andersens manuskript Mandø s udvikling i 300 år fra halling til ø 4 LANDSBYPLAN MANDØ BY

Historisk kort af Mandø tegnet af sømand med hjemvé Mandø Byvej 34 Landsbyen set sydøst Mandø Kirkevej 1A Kvinder ved typisk Mandø hus Historiske billeder leveret af Anker Andersen s arkiv MANDØ BY LANDSBYPLAN 5

KARAKTERISTIK Mandø bys placering på Mandø - 7 km ude i Vadehavet bag klitter og dige, skaber helt specielle forhold for landsbyen og livet på øen. Stormfl od er en trussel, som altid lurer i bevidstheden, men det er en frygt, som er en naturlig del af det at bosætte sig på Mandø. Mandø er sårbar overfor det omgivende Vadehavs stadige foranderlighed. Øens specielle adgangsforhold, via Låningsvejen, skaber et afsondret liv, der er afhængig af tidevandet - unikt og enestående. Ved ebbe beriges øen med de store vidder af de tørlagte vader uden for øen, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse på havbunden og se på fugle, sæler, muslinger mv. Mandø by ligger neden for klitrækken. Landsbyen afgrænses og markeres mod syd af kirken og mod nord af møllen, som er Mandøs vartegn. Mandø by er samlet set et meget bevaringsværdigt kulturmiljø - en unik perle i Vadehavet! Fra Mandø by er der ligeledes mulighed for at komme på sælsafari til Koresand, og mange ture ud på vaden starter i Mandø by. Mandø lever to liv. Om sommeren med det liv turismen medfører. Resten af året, med de få fastboende og det stille liv på øen. Uden de fastboende og et liv hele året, bliver Mandø by en kulisse. Derfor har Mandø Fællesråd sat fokus på udviklingen af Mandø som et levende og aktivt helårssamfund. Der er udgivet en handlingsplan af Mandø Fællesråd i april 2010: Udvikling og arbejdspladser på Mandø. Der er ca. 40 fastboende på øen og øens hovederhverv er landbrug og turisme. Boligmassen i landsbyen består af ejerboliger, hvoraf den største del anvendes som ferieboliger. Transport til og fra øen foregår via privatejede traktorbusser eller egen bil. Derudover kører der en skolebus til og fra øen, og de mere modige tager cyklen over Låningsvejen. Landsbyens veje er forbundet med et vejsystem langs diget og de øst-vestgående markveje, der giver adgang til græsnings- og opdyrkede arealer. Der er mange fi ne kig fra landsbyen til det fl ade landskab mod øst, hvor kigget afsluttes i digekronens skarpt optrukne horisont. Mod vest er der fi nt udsyn til de langstrakte klitrækker med et små-bølget landskab der skjuler horisontlinjen. Sommerhusbyggeriet er fortrinsvist fi nt indpasset i klitlandskabet og underspillet i forhold til landsbyen. Ud over kirken og Mandø Mølle er de øvrige aktive elementer i landsbyen Mandøhuset, som rummer øens museum, Mandø Centret med lejrskolefaciliteter, overnatninger til turister, café og udstillinger. Derudover er der en lille brugs, en kro, en campingplads og Bed & Breakfast. Redningsstationen fungerer som butik. Stemningsbilleder fra Mandø og Mandø by 6 LANDSBYPLAN MANDØ BY

Blødtøndevej Halengrøft Gammel Mandø Ribe Rampe Halen Halevej Mandø Landområde Store Rende Mandø Sommerhusområde Mandø Sommerhusområde Hovedet Strandvej Midtvej Bærmevej Annelbankevej Klitvej Nørrevej Gammel Fyldgrav Østre Toftevej Nedenom Mandø Toftevej Æ Towt Mandø Byvej Vestervej Mandø By Søndervej Bolengvej Sdr Strandvej realanvendelser Lokalcenter Blandet boligområde Jordbrugs- og naturområde Offentlig institution og anlæg Offentligt grønt område Sommerhusområde 3 beskyttet sø 3 beskyttet vandløb 1 m kurver 5 m kurver MANDØ BY LANDSBYPLAN 7

LANDSKABSANALYSE Mandø er en ø på ca. otte kvadratkilometer. Mandø ligger smukt på en stor sandbanke - som på en præsenterbakke i Vadehavet, omgivet af vaderne, der ligger tørre ved lavvande. Vadehavet er i dag Nationalpark. Det særligt karakteristiske for Vadehavets landskab er først og fremmest de store åbne vidder og den høje himmel, som kan opleves på grund af de store arealer med vader, marsk, hedeslette og klitter. Resten af øen består af opdyrket marsk - dels som opdyrkede fl ader og dels som afgræsningsområder. Områderne er gennemskåret af afvandingsgrøfter der leder til afvandingsbassiner. Det mest markante afvandingsanlæg er grøften der løber for foden af det stramme digeanlæg. Det gamle dige, bydiget, ligger som et markant spor midt på øen og fremstår næsten som et naturligt element med sine uskarpe linjer og spredte bevoksninger. Vadehavet er et foranderligt landskab med ebbe og fl od i en konstant og ubrudt bevægelse. Tidevandet fører sand og ler ind i Vadehavet, og her bundfældes det, der kaldes slik, når det er i ro, på østsiden af øerne. Derimod afl ejres sandet på de åbne vandfl ader. Omkring Mandø er der fl ere sandbanker, der er større end Mandø, som ligger tørre ved lavvande. Sandbanken, Koresand, er en af disse banker, og denne oversvømmes kun sjældent, men ofte nok til at beplantningen ikke tager ved. Derfor betegnes Koresand som Danmarks største ørken. Mange sæler holder til på Kore Sand. De 2 veje, der fører til Mandø, Låningsvejen og Mandø Ebbevej, er begge etableret på naturlige højdedrag i Vadehavet. Mandø Ebbevej ligger i både ebbe og fl od som et fi nt kulturspor, markeret med de karakteristiske riskoste. Låningsvejen markeres dels af et anlagt grusspor og af slikgårdene, der indrammes af faskiner (risknipper) langs hele vejen. Ved ebbe, skaber dette et markant kulturspor, af rette linier, i vadehavslandskabet. Indenfor slikgårdene opstår helt særlige strukturer fra slikafl ejringen med beplantning og render. Det meget karakteristiske ved beplantningen på Mandø er, at den står som punkter i landskabet - i klitter især som fyr og i marskområdet især som pil. Beplantningen på dette udsatte sted, bærer præg af at skulle kunne tåle meget vand og vind. De gennemgående planter er hjælme, pil, fyr, hybenroser, røn og sølvpoppel. Vadehavet er et fantastisk spisekammer. Hver gang havvandet skyller ind ved højvande, fører det organiske stoffer med sig. Disse udgør næring for milliarder af store og små organismer, der lever på og i Vadehavets bund - orme, snegle, muslinger og andre bunddyr. Det er disse småorganismer der gør Vadehavet til fuglenes spisekammer. Hvert forår og efterår kommer der millioner af vadeog svømmefugle til Vadehavet for at tanke op. Med disse betingelser udgør Vadehavet et af verdens vigtigste fugleområder. På øen er der ræve og mosegrise, harer og rådyr. Derudover er der mange sæler omkring øen. På diget og lige udenfor er det især får, der præger landskabsbilledet. Køer græsser inden for diget. Eksempel på landskabsstrukturer, fra en af slikgårdene langs Låningsvejen Faskine(risknippe) der indhegner slikgården og riskost der markerer Mandø Ebbevej Mandø, med det stramme digeanlæg, der afgræsses af får, ligger som et meget markant element i Vadehavslandskabet. Mod vest er et klitlandskab Mandøs naturlige værn mod havet. Landskabet udenfor digerne har deres egen skønhed med linjerne, der stråler ud fra øen i form af faskiner og det bevoksede forland, vaderne og sandbankerne. Indenfor digerne og klitterne ligger Mandø som en stor forsænket landskabsskål. Landskabet indenfor digerne er præget af sandklitterne ved byen. Mandø by ligger placeret på den nederste del af klitterne og ligger dermed højere end den øvrige del af øen. Beskyttet natur Hele Mandø og Vadehavet omkring er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af kystnærhedszonen. Hele randen langs kanten af diget og klitterne omkring Mandø ligger som strandeng og flere steder er der små arealer med mose, overdrev og eng. Disse naturtyper er sammen med vandløb og søer beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Diget og for foden af dette stien og grøften - det mest markante afvandingsanlæg Fint kig hen over marker med græssende køer og den punktvise beplantning. I baggrunden ses havdigets markante linje. 8 LANDSBYPLAN MANDØ BY

Lån ings n veje Låningsvejen Ebbevejen Mandø Fastlandet Koresand n An elb an ke ve j Vadehavet nd dtø Blø ev ej ej Nytof ej yv teve j Bydiget Ma n dø B Kli tve j Halev Nørrevej LANDSKABSSTRUKTUR afvandingskanaler og vandløb Østre Tofteve j Nedenom Æ Towt Mandø Vestervej grøfter Tofteve j permanente vandhuller klitlandskab/naturligt dige Str a ndvej Midtvej nd Ma bearbejdet klit, naturligt højdedrag øk ir k ej ev faskiner ej gammelt havdige Sdr Strandv madiget marsk ø nære vader Søndervej det nye dige n Bole gv e j Låningsvejen (forhøjet grusvej) klynger af beplantning 10 km stien (Mandø rundt) MANDØ BY LANDSBYPLAN 9

BYANALYSE OVERORDNET ANALYSE Det unikke og helt særlige ved Mandø by er den måde hvorpå byen ligger i landskabet. Byen ligger midt mellem de naturlige klitter og det opdyrkede marskland. Mod vest løber klitlandskabet helt ind i landsbyen og mod øst løber kulturlandskabet - afgræsningsmarker og dyrkede marker - helt ind i landsbyen. Hvor by og land mødes fortsætter landskabet ind i byen som et klippet græstæppe. Det klippede græstæppe løber gennem hele landsbyen og er synligt overalt. Græstæppet brydes punktvis af bygninger, beplantningsgrupper og træer samt veje der smyger sig gennem landsbyen. Det er helt usædvanligt, at der ikke er hække, der lukker af og skaber en landsby, der lukker sig inde. Overalt, hvor man bevæger sig, er der fine kig på tværs i landsbyen og ud i landskabet. Som besøgende føler man sig velkommen og tryg. Det er en særlig gave, der bør værnes om og styrkes i fremtiden. MØLLEN REDNINGSSTATIONEN KIRKEN Det klippede græstæppe der binder landsbyen sammen Asfaltvejen smyger sig på græstæppet Græsningsmarkerne løber helt ind i landsbyen Punktbevoksning på græstæppet historiske ankerpunkter Et af de fine eksempler hvor klitlandskab møder det klippede græstæppe i landsbyen. På klitten ses de karakteristiske fyrretræer som punktvis bevoksning 10 LANDSBYPLAN MANDØ BY

7 NYTOFTEVEJ 5B 7 KLITVEJ 51A 1 5A 51 53 3 41 43 37 39 41A 35 34 MANDØ TOFTEVEJ 10 29 32 30 27 28 25 28A 23 33 26 29 21 5 29A 18 24 4A 4B 4C 25 27 25 16 17 2B 2C ØSTRE TOFTEVEJ 23 14 21 15 13 1 3 7A 7B 7C 7D 9 NEDENOM 17 10 6 Æ TOWT MANDØ BYVEJ 13 15 11 9 2 4 8 10 14 16 VESTERVEJ 8 9 BYANALYSEKORT marker 2 STRANDVEJ 5 7 10 8 MANDØBYVEJ 5 6A 3 1 2 1 2 4 3 6C 6B 5B 5A 1 MIDTVEJ 15 grupper af træer og buske Veste 2 6 bevaringsværdigt miljø 2 1 8 læhegn bænke (hvoraf nogle er private) 6C MANDØ KIRKEVEJ 3 6A 5 officiel sti til havet 8 1A 1B 3 10 centralt rum i opløsning legeplads 14A MANDØ KIRKEVEJ 10 2 14 4 6 8 8B 8C gl. møddingsmure SDR STRANDVEJ bygninger med særlig betydning 12 16 BOLENGVEJ bygninger med erhverv punkter med problematisk vejforløb 20 traktor vendeplads veje gårde med landsbrugspligt 9 særligt vigtige kig i byen 28 MANDØ BY LANDSBYPLAN 11 30 SØNDERVEJ

Infrastruktur Veje og parkering Mandø bys vejstruktur indordner sig fi nt på landsbyens præmisser med smalle ukantede asfaltveje, der smyger sig rundt på græstæppet. Et meget fi nt eksempel på et vejnet med landsbykarakter. Kun få steder mister den sin karakter. Fra landsbyen udgår der grusveje mod øst og syd. Traktortrafi kken fylder meget i landsbyens smalle gader og det er efterhånden et problem, hvor nogle af husene begynder at slå revner. Det ses både på Mandøhuset og det lille hus ved traktorholdepladsen overfor Brugsen. Derudover skaber traktortrafi kken utryghed ved færdsel på de smalle gader. Der fi ndes ikke nogen større parkeringsplads på øen til turisternes biler, hvilket er et problem i turistsæsonen. Stier Der er kun en markant sti fra landsbyen frem til diget - Strandvejen ved redningshuset. Der er fl ere mindre trådte stiforløb gennem klitterne, og den uorganiserede færdsel slider hårdt på de meget sårbare klitter. Der er et fi nt stisystem rundt på Mandø, men der mangler ny afmærkning med farver samt bænke/siddemuligheder, især rundt langs diget. Der er et oversigtskort af stiforløbene ved Brugsen. Grøn struktur og rekreative områder Det særlige ved Mandø By er, at et græstæppe danner en sammenhængdende bund i landsbyen - den grønne bund. På dette græstæppe står der grupper af buske og enkeltstående træer, og kun meget få steder, er der en større gruppe af bevoksning. Det er meget markant med klitlandskabet mod vest med det fi ne bølgede landskabstæppe - der er kig mod klitterne fra mange vinkler og steder i landsbyen. Det mest markante sted, hvor opdyrket mark møder landsbyen er ved Æ Towt, og her overfor er der en grønning - tilsammen danner de en fi n stor grønning i landsbyen med kig mod øst. Hjertet Hjertet er betegnelsen på Mandø bys naturlige centrum. Området omfatter campingpladsen, traktorpladsen, Mandøhuset, Brugsen, legepladsen, Mandø Centret og frem til området mod vest med det grønne område, trekanten og Strandvejen med rednings stationen. Området fremstår ikke som et helstøbt centrum, men nærmere som et sprængt område, med et noget nedslidt udtryk. Området har ikke den særlige Mandø-sjæl, som den øvrige by bærer. Hjertet er det sted som alle turister besøger og mange ser ikke andet af landsbyen end dette område. Dette indtryk printer sig som et mentalt postkort af landsbyen, men yder ikke byen retfærdighed. Campingpladsen Campingpladsen ligger skjult bag en lavere beplantning, som en fi n grøn baggrund til traktorpladsen. Traktorpladsen Traktorpladsen fremstår som et opkørt plæneområde - til tider en stor pløremark. Traktorerne fylder meget i den lille landsbyskala og skaber visuel støj. Mandøhuset Bygningen er Mandøs bedst bevarede gamle hus og bygningen rummer øens museum. Det ligger lidt klemt med parkering lige op til indgangen og affaldscontainere i forlængelse heraf - elementer der ikke skaber et miljø, der spiller op til bygningen Brugsen Bygningen trænger til et løft og især det indhegnede område med borde/bænke ser noget forfaldent ud og passer ikke ind i landsbymiljøet. Området tjener som et kærkomment hvilested for mange besøgende. Legepladsen Legepladsen er indhegnet, hvilket synes fremmed for Mandø. Der mangler opholdsmuligheder for voksne på legepladsen. Området virker klemt og Mandø Centret bliver ikke præsenteret, så det er indpasset i landsbymiljøet med bla. græstæppet der løber op til bygning. Mandø Centret Området foran Mandø Centret med fl iser og plantekummer indrammet af støttemure virker forkert på Mandø - det har en karakter, der hører byen/forstaden til. Ligeledes er det indhegnede opholdshjørne mod vest ikke tilpasset miljøet. Trekanten Området foran Bed & Breakfast, ligger hen som uplejet natur(ikke klitlandskab) uden anvendelse, og det skæmmer det samlede indtryk af hjertet. Strandvej og område ved Redningsstationen Området er klitlandskab med borde/bænke. Det er her, de fl este turister går til Vadehavet eller opholder sig og spiser deres medbragte mad. Borde og bænke er noget nedslidte, og den store hvide stållade virker dominerende i området. Redningsstationen er en smuk bygning, der samler området. Bygningskulturen Bebyggelsen på Mandø er præget af, at man til hver en tid har bygget i tidens stil, og at man også i moderne tid oftest har istandsat efter behov og med moderne materialer. Flere bygninger er trods dette godt bevarede og dermed fi ne repræsentanter for deres tids byggeskik. Som eksempler kan nævnes Mandøhuset og Redningsstationen, der er istandsat i 2006. Kirken er opført i 1639, med restaurering 1727, som en langhusbygning af hvidpudset tegl. Mod vest ligger våbenhuset fra 1728. Kirken er omkranset af en hvidpudset mur og fremstår som et fi nt samlet element i landsbyen og især mod landskabet mod syd. En stubmølle fra begyndelsen af 1800-årene blev hurtigt afl øst af den nuværende Mandø Mølle, der er en hollandsk vindmølle. Møllen er et smukt vartegn for Mandø. De ældste huse er enlængede, øst-vest vendte bygninger, oprindeligt med bolig i den ene ende og stald i den anden ende. Landbrugets øgede betydning medførte behov for avlsbygninger, der kunne bygges vinkelret til på det eksisterende hus. Nybygninger fra årtierne omkring1900 udførtes i en form for traditionel byggestil, mens den senere tids byggerier har mere individuelt præg. Der er mange bevaringsværdige huse, der giver et fi nt samlet indtryk af et særligt miljø. Sommerhusene er som oftest fi nt indpasset i klitterne, hvor de ligger og gemmer sig. Elementer i landsbyen En så åben landsby som Mandø By er meget sårbar overfor de elementer, der er i byen - det gælder elementer som affaldsspande og deres placeringer, rod omkring gårde/ bygninger, skelmarkering, belysning, skiltning mm. Få steder er der anvendt lukkede stakitter, hvilket er et fremmed element i Mandø By og dermed skæmmer det fi ne helhedsindtryk. Der er fl ere gode eksempler på, hvordan man kan markere skel og samtidig bevare kigget hen over græstæppet. Se fotos. Hæk/massiv buskbeplantning er ligeledes et fremmed element i landsbyen, hvis det anvendes til at hegne ind omkring hele grunden. Belysning er ligeledes et vigtigt element - med hensyn til både skala og placering. Eksisterende armaturer matcher ikke landsbyens skala. Vigtigt er det samtidigt, at der er udsyn til stjernehimlen - her hvor den kan træde i karakter! Et element, som går igen er møddingsafskærmninger - der er fi ne kulturhistoriske spor. Anvendelsen af murene er smukt nytolket i forbindelse med bl.a. toiletter udenfor kirkemuren og som afskærmning omkring opholdsterrassen ved Bed & Breakfast. Fiskenet til tørring er et fi nt spor af det liv, der leves af de fastboende. Flere steder kan man se net, de ligger eller hænger til tørring. Turisme Mandø besøges anslået af ca. 100.000 turister årligt, hvoraf hovedparten er endagsturister. På en god sommerdag besøges Mandø by af 2-300 endagsturister og mange transporteres til og fra øen med traktorbusserne. Turismen bygger næsten udelukkende på naturoplevelser og kulturhistoriske indslag som besøg på museet, i kirken og på Mandø Mølle. Mandø by er afhængig af turismen, og der er mange muligheder for at videreudvikle turismen. Det er dog vigtigt, at det sker på stedets præmisser, indpasset i det meget sårbare bevaringsværdige miljø. Se under indsatser. Der mangler et synligt informationsområde til turister, borde/bænke, bænke og et overdækket opholdssted. Bindinger Hele øen ligger inden for kystnærhedszone. Hele Mandø by er bevaringsværdigt miljø og der er mange bevaringsværdige huse i landsbyen. Mandø Kirke er omfattet af exnerfredning og hele området syd for kirken og frem til diget er sikret af kirkeomgivelsesfredning, så det smukke kig til kirken bevares. Landskabet uden for diget er registreret som 3 og beskyttet strandeng og store arealer er tillige fredede. Der er en del 3 beskyttede søer og vandløb. 12 LANDSBYPLAN MANDØ BY

Eksempel på ukantet smal asfaltvej, som smyger sig rundt i landsbyen Sti til Vadehavet gennem klitområde ved Redningshuset En af de mange trådte stier gennem klitlandskabet Det rekreative og meget sårbare klitområde mod vest, der løber helt ind i landsbyen Grønningen ved Æ Towt Traktorpladsen i hjertet ved Brugsen Kig mod Brugsen Område foran Mandø-Centret samt Legepladsen ved Mandø-Centret opholdsplads i baggrunden Møddingsmur - et markant element Et af de fine eksempler på velrenoverede boliger med stråtækt tag - her uden hegn, så græstæppet løber ubrudt fra vej til hus og med klitten i forgrunden og sølvpopler i baggrunden. Huset ligger på Vestervej. Uden hegn, tæt hegn og let hegn på græstæppet Fin detalje på velbevaret bygning og en af de meget synlige fritstående affaldsspande Bevaringsværdigt landsbyhus med en særlig charme. Nyt stråtag vil klæde huset. MANDØ BY LANDSBYPLAN 13

INDSATSER Generelle indsatser Overordnet er Mandø by en meget velbevaret landsby, og derfor er det de små indsatser, der styrker og bevarer den. I materiale- og plantevalg er der taget udgangspunkt i det, der fi ndes på øen. Designet er inspireret af den enkelthed, der fi ndes i dag. Trafik Det anbefales, at der i fremtiden sættes en maks. hastighed på 20 km gennem landsbyen, da vejene er meget smalle og skal fungere både som vej, cykelsti og fortov. En sådan indsats vil øge trygheden for de svage trafi kanter og bedre forholdene for beboerne i husene langs vejene. Derudover er det vigtigt, at traktor- og bustrafi k ledes bag om byen til det nye centrale parkeringsområde (se beskrivelsen side 19). Belysning Mens de fleste sover Det anbefales, at der udarbejdes en overordnet lysplan med særlig vægt på de kvaliteter, der er i at være en del af en storslået natur uden forstyrrende kunstigt lys. Det anbefales at lyse med Vadehavslampen (træmast med armatur) på særlige hjørner/steder og her have fokus på et rettet lys, så der ikke sendes unødig lys ud i rummet. Se yderlig under indsatser side 20. Retablering af Vagttårnet Det er et stort ønske at retablere det gamle vagttårn(på eks. fundament) og give det en ny funktion i form af fuglekiggertårn, stjernekiggertårn og rent udkigstårn som at komme op i masten på et skib og se ud over horisontens ubrudte linje. Stier Generelt vil det være fi nt med en bedre afmærkning af stierne, så stisystemerne udnyttes optimalt og naturen dermed skånes for unødvendig færdsel. Det anbefales, at stierne til stranden etableres som faste stier, så der ikke sker brud på klitter/dige. Etablering af en sti langs det gamle dige vil være et fi nt supplement til det øvrige stisystem her er læ, og stien giver mulighed for en kort tur inde i landskabsskålen. Der mangler opholdsmuligheder langs stierne. Ved etablering af bænke er det vigtigt, at disse ikke funderes i klitter/dige, da selv det mindste hul igennem vil være en sårbarhed, som vind og vejr kan få fat i. Bænke kan evt. etableres i form af lange enkle træstammer. Redningsstation Redningsstationen er overtaget af museet og kan i fremtiden danne ramme om f.eks.en åben kulturhistorisk udstilling med særlig vægt på øens maritime historie. Høhotel Høhotel er under etablering og udvikling. Et høhotel kan være et anderledes tilbud til de turister, der ønsker en mere primitiv form for overnatning så som ryttere, fi skere og cyklister. Vadehavsfestivalen I forbindelse med Vadehavsfestivalen 2010 var der med stor succes et større kunstarrangement på Mandø. Der er gode muligheder for at fortsætte denne succes og videreudbygge indsatserne. Havn ved slusen og fuglekiggertårne Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at undersøge, om det er realistisk at etablere en lille havn. I forbindelse med havnen kan der evt. udlejes havkajakker og tilbydes kurser i anvendelse af havkajak samt guidede ture. Der arbejdes ligeledes på at etablere 2 fuglekiggertårne på øen (dette er ud over vagttårnet). Formidling Det anbefales, at der udarbejdes en strategi for formidling af Mandø man kan starte med formidling på traktorbussen, ved den nye ankomstplads med f.eks. en computer og brochurer, man kan downloade information til mobilen, pressemeddelelser osv. Idebank Det anbefales at oprette en idébank nedenstående er et bud på nogle idéer. Madkurve med vadehavsprodukter tilbydes, skovturstæpper, net og fi skegrej til Vadehavet kan udlejes fra brugsen mange vil gerne gå ud over vaden og især børnene vil gerne samle krabber mv. Tilbyde turister at få indblik i det særlige vadehavsfi skeri og efterfølgende tilberede et Vadehavsmåltid fi n kombination med et weekendophold. Mandømarathon øen rundt 4 gange svarer til en maraton. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere et Mandøløb. VISION Visionen er at gøre opmærksom på, styrke og bevare de helt særlige kvaliteter Mandø by rummer. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, styrke den særlige kvalitet at landsbyen ligger på et klippet græstæppe samt bygge videre på de gode elementer i landsbybilledet. Den store indsats drejer sig som hjertet landsbyens centrum, hvor landsbykvaliteten styrkes og tilføres kvalitet i både rummelighed, sammenhæng og indhold. Med indsatsen skabes et nyt mentalt postkort en oplevelse der sætter et positivt aftryk i turistens bevidsthed og skaber en god atmosfære for øens beboere. For at visionen kan lykkes er traktor- og bustrafik/turisttrafik vigtige medspillere, hvilket der tages hensyn til i den foreslåede indsats. En landsby med mere plads til fodgængere og cyklister udsyns tårn ny ankomstvej ny ankomst forbedret centrum fiskesø hele øen rundt Mandø løbet etablere havn NORD SYD 14 LANDSBYPLAN MANDØ BY

NYTOFTEVEJ ØSTRE TOFTEVEJ KLITVEJ MANDØ TOFTEVEJ MANDØ BYVEJ NEDENOM Æ TOWT VESTERVEJ INDSATSKORT klitlandskab bynære marker Veste grupper af træer og buske eksisterende veje eks. møddingsmure bygninger med særlig betydning bygninger med erhverv STRANDVEJ MANDØBYVEJ 1-5 6 MANDØ KIRKEVEJ MIDTVEJ nye mentale postkort Mandø by centrum Stjernekikkert på eksisterende fundament Mens de fleste sover belysnings projekt Båden Karen af Mandø som madpakkehus Mandø løbet mulig rute gennem byen nyt ankomstområde for biler og traktorbusser rute til p. plads eksisterende vej forbedres nyt landsby kær med plads til leg for alle aldre ny boldbane MANDØ KIRKEVEJ SDR STRANDVEJ BOLENGVEJ informations og WC hus parkerings og vendeplads SØNDERVEJ MANDØ BY LANDSBYPLAN 15

Mandø Museum vejen til campingpladsen asfalt sti (150 cm) sandbanke med træsæler Mandøbænken med picnicområde asfaltø / regnvandsø pæle - faskiner i varieret højde petanquebane og Mandøbænk eksisterende træhus males sort bakke med hjælme Brugsen grupper af bevoksning område til Brugsens affaldscontainere Kostet beton foran Brugsen landskabet som inspiration til leg faskiner langs Låningsvejen asfalt og vand hængekøjer mellem stolper Siddeplads langs Brugsens gavl Hjertet landsbyens centrum 1) Legepladsen Legepladsen fl yttes over på området foran campingpladsen og områdets udformning inspireres af landskabet langs Låningsvejen med faskiner og de smukke mønstre, der dannes inden for disse samt af beplantningen på øen. Mod vejen placeres Mandøbænken på en bund af kostet beton med område til picnic med sortbejdsede borde og bænke. Bunden på legepladsen holdes som klippet plæne, og der placeres grupper af bevoksning på plænen med fyr, sølvpopler og pil. Der placeres små klitter i form af bakker tilplantet med hjælme, og der placeres en petanquebane - i tilknytning til denne en Mandøbænk med kun en murvinge. Der placeres pæle i forskellige højder i et stort kryds (faskine-inspireret) og små sandbanker dels med en gruppe pæle og dels med sælhunde udført i træ eller hænge ruser mellem pæle. Som en stor skulpturel form udlægges et asfaltområde med lunker i, hvor vandet kan samles og fordampe... Området kan blive et aktivt og smukt landsbyrum for både børn og voksne - turister såvel som indbyggere. 2) Brugsen Affaldscontainere fjernes fra Brugsen, så de ikke skæmmer i forhold til museet. I stedet kan de placeres overfor Brugsen afskærmet bag beplantning eller møddingsmur, som vist på planen. Plankeværk/træværk bejdses sort. Hegn og eks. ophold fjernes og i stedet sås der græs. Ved husets gavl placeres en lang bænk, og der etableres en belægning i en bredde på ca. 2,5m. Belægningen er støbt beton, der kostes i overfl aden. Mod haven plantes der seljerøn og ved vejen plantes der en sølvpoppel, der kan skabe rum ud over vejen med sin fl otte krone (et planteelement der ses fl ere steder i landsbyen). Foran Brugsen og hele vejen langs grunden mod Mandøbyvej udføres samme belægning med kostet beton. Kig mod det nye landsbyrum til leg og ophold med mandøbænken i forgrunden Sommerdige på mandøvej til inspiration for afgrænsning mod vej for fremtidig nybyggeri mod det åbne land/grønninger i Vester Vedsted 16 LANDSBYPLAN MANDØ BY

Redningsstationen madpakkehus Mandø Museum 4 1 Brugsen naturligt amfiteater 3 2 Mandø-Centret 5 Vagttårnet udsynstårn 1 nyt landsbyrum og legeplads 2 nye omgivelser ved brugsen 3 nye omgivelser Mandøcentret 4 madpakkehus Karen af Mandø 5 Vagttårnet Plan over Hjertet - landsbyens centrum MANDØ BY LANDSBYPLAN 17

Model af Karen af Mandø - til inspiration. Materiale udarbejdet af Theodor og Børge Hansen Kig mod Mandø-Centret med mandøbænken/nytolket møddingsmur i forgrunden, klippet græstæppe mod Brugsen og ny plantning med sølvpoppel mod vejen og den nye forplads ved Mandø Centret i baggrunden Mandø Museum 18 3) Mandø-Centret 4) Madpakkehuset Hvor legepladsen ligger i dag fjernes hegn og legeredskaber. I stedet anlægges det karakteristiske klippede græstæppe uden hegn, og der bygges en møddingsmur, der kan fungere som et lille fodboldmål, siddeplads samt skiltning og belysningspunkt med lampe på muren. Derudover plantes en lille gruppe klitroser på plænen. Området fremstår således med den særlige Mandø-ånd, og det kan bruges til ophold og leg eller bare stå og være en del af den smukke helhed i landsbyen. Ved indgangen fjernes eksisterende belægning og plantekummer og det erstattes af den enkle belægning i form af kostet beton. I belægningen placeres et bed, der kantes med galvaniseret stål og der anlægges en lille forhøjning tilplantet med hjælme eller andre græsser og eventuelt lyng(se under egne indsatser). Ved udeserverings-området fortsættes belægningen, og eksisterende hegn fjernes. For at skabe læ etableres der kummer som ved kroen (gerne lidt højere mod klitter/parkering) disse males sorte og tilplantes med hjælme eller andre græsser(se under egne indsatser) og eventuelt lyng imellem. Området etableres som en grønning med klippet græs og grupper af bevoksning. Karen af Mandø placeres omvendt på pæle, så båden kan anvendes som overdækket spiseplads. Den placeres på en bund af kostet beton. Der placeres sortbejdsede borde/bænke og sortbejdsede affaldsbeholdere på betongulvet. Området ligger i fint samspil med Redningshuset og opholdspladsen langs Vestervej. Placeringen giver besøgende en unik oplevelse af Mandøs mange kvaliteter, mens de nyder deres medbragte mad. Denne placering skaber også nogle gode rammer for landsbyens egne arrangementer. Parkering langs grusvejen bevares. LANDSBYPLAN MANDØ BY Karen af Mandø grupper af bevoksning på klippet plæne eksisterende parkering Brugsen p a te u e på belægning be æg g af a kostet ostet beton beto plantekummer klit forhøjning med græsser Mandø-Centret græs rabatter 5)Området foran Redningsstationen Området bevares og borde/bænke skiftes efter behov. Affaldsbeholdere og borde/bænke sortbejdses. Mandøbænken og ggruppe uppe aaf be bevoksning o s g på klippet ppet pplæne æ e

tolkning af møddingsmur ved kirke sortbejdset træbeklædning hjælme asfaltsti, der slynger sig i græs Kroen Kroen har etableret et fi nt miljø omkring bygningen. Det kan anbefales, at lade kummerne sortbejdse og tilplante med naturlige græsser som foreslået ved Mandø Centret. Dette udtryk vil understøtte den særlige Mandøsjæl. Det anbefales at lade øvrigt plankeværk bejdse sort. Kroen visualiseret med græsrabatter og sortbejdset hegn samt sortbejdsede kummer tilplantet med hjælme. Marys Towt plads til Mandø dag Mandø Byvej Æ Towt Mandø Toftevej eksisterende bevoksning toilet og informationshus 150 cm bred asfaltsti græsarmeret parkering-bus/traktor grusvej pæle - faskineinspireret opdeling bakke med hjælme og sæler græsarmeret parkering-personbiler ny gruppe af bevoksning eksisterende bevoksning ca 30 p.pladser til biler 2-4 traktorbusser og 2-4 turistbusser 6) Ny ankomst/parkeringspladsen I valget af placering af den nye fælles parkeringsplads, har det været vigtigt at fi nde en central placering, der samtidig er et smukt sted at ankomme til byen, så man via bevægelsen fra parkeringsområdet får en positiv oplevelse af Mandø by. Fra Nytoftevej drejer man ind ad Mandø Toftevej og ankommer til pladsen, der ligger i forlængelsen af hjertet - landsbyens centrum. På vestsiden af Mandøtoftevej etableres der parkerinspladser og afsætningsmuilghed for traktorbusser og busser. Busparkeringen etableres som en græsarmeret plads øst for Mandøtoftevej - uden beplantning, da det vil virke forstyrrende i det åbne landskab uden for bygrænsen. Parkeringspladsen anlægges som en græsarmeret plads., hvor der etableres en pæle- og faskineinspireret opdeling i midten - denne leder blikket hen mod indgangen til Mandø by. Et grusspor løber ind i området som fordelingsvej og udbakning for personbiler. Mod gården, syd for parkeringspladsen, afskærmes med punktvise bevoksninger. For enden af parkeringspladsen etableres en lille græsforhøjning med sæler i træ - som et fi nt link til legepladsen i landsbyens centrum samtidig med, at den skærmer mod bilerne. Derudover etableres der et offentligt toilet og informationssted. Dette lille hus udføres som toiletterne ved kirken, der henter inspiration i møddingsmurene. Huset ligger på en ø af asfalt, der fortsætter som en smal sti ud til legepladsen/ landsbyens centrum og ender i en lille opholdsplads - Mandøbænken, der er en nytolkning af møddingsmuren, hvorpå der hænger en sortbbænk, et informations- og ruteskilt samt en lille lampe og bag muren er der en opholdsplads med borde/ bænke. Plan over nyt parkeringsområde med indkørsel fra Mandøtoftevej MANDØ BY LANDSBYPLAN 19

R E S T A S D EGNE IN Egne indsatser For at bevare og understøtte miljøet i Mandø by er de private indsatser mindst lige så vigtige som indsatserne i det offentlige rum. De private rum danner rammerne for landsbyen. Trækummer Med kroen som forbillede, foreslås denne form for kummer brugt ved de mere offentlige steder som også Mandø Centret. Kummerne sortbejdses og tilplantes med hjælme, marehalm eller andre græsser (se under egne indsatser) og eventuelt lyng imellem. Mandøbænken - en nytolkning af møddingsmuren Mandøbænken er en nytolkning af møddingsmuren. Muren er i pudset mur, der er hvidkalket. Tykkelsen er 30 cm. På muren hænger en sortbejdset bænk og en lampe. Der er samtidig mulighed for at skilte på murene, der anbefales brugt rundt i landsbyen. Mandøbænken kan skabe rammer for område til picnic med borde/bænke, til affald, til cykelparkering, som et lille fodboldmål osv. Murvingerne kan være korte, lange og der kan være blot en vinge som f.eks. ved petanquebanen på den nye legeplads. Belysning Mens de fleste sover Udover belysning med vadehavslampen anbefales det, at der i lysplanen arbejdes med et ledelys, der kan bestå af små lamper, der monteres på husene langs vejene samt på nye og gamle møddingsmure. Mens de fleste sover kan være titlen på Mandøs belysning her er mulighed for at opleve nattehimlen man kan bevæge sig rundt med sit eget håndtaskelys i form af solcellelygter (se foto) gå en tur ud på diget/i klitterne og lade lyset lede med sit svage lys, slukke det, gå op i tårnet for at opleve mørket over Vadehavet. Borde og bænke bag muren armaturhoved skal have nedadrettet lys - det er vigtigt, at lyset ikke udsender udnødig lys og slører oplevelsen af nattehimlen i det sårbare landskab Trækummer - høj og lav model i sortbejdset træ. Lamper på muren Plan Træbænk Pudset og hvidkalket mur MØLLE KIRKE Skilt med lampe samt bænk på muren Lampe til Mandøbænken, eksisterende møddingsmure og boliger Opstalt Mandøbænken med picnicrum armaturet monteres direkte på masten Skilt og lampe MANDØCENTER STJERNETÅRN REDNINGSHUS KAREN AF MANDØ AMFI KLITTEN STRANDEN Solcelledrevet Håndtaskelys Opstalt af murvinge MØLLE Affaldsspande og hegn Det anbefales, at alle affaldsspande bejdses sorte, da det vil falde mere naturligt ind i miljøet end det trykimprægnerede udtryk. Lampe Træbænk Plan med lang murvinge, 2 lamper og 1 bænk KIRKE Udvendig opstalt Lampe Træbænk Lampe træsort egetræ af skandinavisk herkomst Indvendig opstalt Eksempel på affaldsspand, der er sortbejdset 20 LANDSBYPLAN MANDØ BY Mandøbænken - basismodel Plan med kort murvinge og 2 bænke