marts 2014-27. årgang - nr. 1 det danske rosenselskab
i dette nummer 4 Roses Down Under Inger Schierning 18 Var vinteren hård ved roserne? Ernst Jensen 20 Hvad sommeren også bød på Jens Otto Pedersen 26 Moderne buskroser Toril Linnerud 33 Rosenkalenderen Birthe Lund Jensen 37 Årets rose 2014 Foto: Jens Otto Pedersen 40 Foreningsnyt 41 Aktuelt 43 World Federation of Rose Societies 44 Nordisk Roseninformation 50 Aktiviteter i kredsene 55 Annoncer 61 Praktisk information 62 Adresser 49 Kalender Udgivet af Det Danske Rosenselskab ISSN 9090-7414 Oplag: 2.400 Redaktionsadresse Trappendalvej 29 6094 Hejls rosennyt@gmail.com Tlf. 75 57 47 54 www.rosenselskabet.dk Redaktion Jens Otto Pedersen, ansvarshavende redaktør rosennyt@gmail.com, tlf. 75 57 47 54 Annoncer Birthe Lund Jensen, tlf. 75 42 18 34, fax 75 42 18 43 (se også side 61). Udgivelse RosenNyt udkommer i marts, juni, oktober og december. Indlæg til RosenNyt: se side 61. Layout: Annemette Lundgaard Repro og tryk: Zeuner Grafisk Gengivelse af tekst og billeder fra dette blad er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Deadlines: 1. april 2014, 1. august 2014, 1. oktober 2014 og 1. januar 2015.
Lavender Cover Hvad sommeren også bød på Herunder: Cinderella Global Water Garden of Roses Tekst og foto: Jens Otto Pedersen Home and Garden Nu er moderne roser ikke min spidskompetence, og nogen synes måske, at så skulle jeg afholde mig fra at skrive om dem, men da det ikke ligefrem strømmer ind med indlæg om moderne roser til redaktionen, vover jeg så nu det ene øje; det følgende er altså, hvad jeg synes, det er værd at skrive hjem om, og også lidt om, hvad det måske ikke er værd at skrive hjem om. Udgangspunktet er, hvad jeg er stødt på i løbet af sommeren 2013 på besøg i rosenhaven ved Laubjergs Planteskole, rosenhaven i Geografisk Have, og hvad jeg har kunnet se på vores egen terrasse. Laubjergs rosenhave er et varieret haveanlæg, hvor man udover at blive præsenteret for mange nye roser også kan se, hvad der kan gro i et barskt klima og endelig hente inspiration til at gå hjem og gøre ligeså. Poulsen Roser har i tidens løb introduceret en række fremragende bunddækkeroser. For nogle år siden plantede vi Lavender Dream (Ilsink, 1984), men efter hos Laubjerg at have set Lavender Cover (Poulsen, 1998) er jeg parat til at give Lavender Dream spaden og erstatte den med Lavender Cover, som fremstår Elaine Paige utrolig sund og med en flot intensitet i farven. Ellers er det fra samme firma den lyserøde tehybrid Elaine Paige (Poulsen, 2011), der springer i øjnene. Den fremstår kraftig og sund og dufter fint. Skal man tro udvalget af roser fra det tyske forædlingsfirma Kordes, producerer de stort set kun lyspink roser (eller også var det bare dem, der præsenterede sig flottest, den dag vi var der). De moderne busk- roser Cinderella (Kordes, 1992), Garden of Roses (Kordes, 1997) og floribundarosen Home and Garden (Kordes, 2001) er typiske repræsentanter for tidens trend: Middelhøje, velformede buske med smukke, tætfyldte blomster med duft. Gad vide om David Austin var klar over, hvad han satte i gang i rosenforædlingsverdenen, da han i 1960 erne introducerede sine første roser. Lidt mere kan man overraskes af to af de roser forædlingsfirmaet Tantau er repræsenteret med. Jeg faldt pladask i svime over Global Water (Tantau, 2010). En op til 1,5 m høj, tæt buskrose med store klaser af halvfyldte, pink blomster med en dejlig, frugtig duft. Uden at vide hvor meget de på stedet er ude med sprøjten, må jeg sige, at Global Water er noget af det mest overbevisende sunde, jeg længe har set. I en helt anden boldgade er Heidi Klum Rose (Tantau, 1999). Denne floribundarose, som når en højde af blot 50 cm, har tætfyldte violetpink blomster med en kraftig duft. Jeg kunne sagtens forestille mig en 3 stykker i en krukke på terrassen. 20 RosenNyt marts 2014 RosenNyt marts 2014 21
Heidi Klum Rose Den tyske rosenforædler Noack er nok et mere hot navn i Tyskland end i Danmark. Bortset fra at jeg har det svært med navnet (jeg tænker hele tiden på en bil) er hans tehybrid Ambiente (Noack, 2001) et rigtigt godt bud på en hvid (cremehvid, som falmer til hvid) én af slagsen. Derimod blev jeg noget overrasket over en anden tehybrid Inspiration (Noack, 2003). Roser med det udseende troede jeg hørt fortiden til, så per- Maisha (Maisha betyder liv på swahili, og rosen er doneret organisationen Foundation Maisha, som hjælper gadebørn i Zaire) Inspiration Af ovennævnte Louis Lens er der i haven mochatahybriden Heavenly Pink (Lens, 1997), som ser forrygende ud mellem bunddækkende klematis. Buskrosen Rush (Lens, 1981) en stedseblomstrende efterkommer af R. multiflora falder godt ind sammen med moschatahybriderne, og jeg forstår godt, at den har holdt sig på toppen i over 30 år. Til specialiteterne (eller mærkværdighederne) hører Celebration Time (Carruth, 2006). Det specielle er farven. På et skilt ved siden af rosen står den beskrevet som teglfarvet med lilla toner. Andetsteds er den beskrevet som rustrød og røget lavendel, og det hele passer. Om den så kunne finde indpas i vores have, tvivler jeg meget på. Et af de senere års store hit floribundarosen Burgundy Ice / Burgundy Iceberg (Swane, 2003), som er en sport af en sport af en sport af Iceberg (Kordes, 1958), mangler heller ikke i haven. Det gør den heller ikke på vores terrasse, hvor den sammen med R. chinensis Mutabilis går op i en højere enhed med flo- Rush Celebration Time. Billedet yder ikke den specielle farve fuld retfærdighed Heavenly Pink Ambiente sonligt håber jeg ikke den inspirerer nogen til noget. Jeg har det derfor også lidt svært med floribundarosen Maisha (Velle, 2010), men min forkærlighed for enkle roser, det gode formål (Maisha betyder liv på swahili, og rosen er doneret organisationen Foundation Maisha, som hjælper gadebørn i Zaire) og min dybe respekt for Ann Velle Boudolf (forædler af rosen Eilike, som jeg skrev om i RosenNyt 3, 2013, og som sammen med sin mand viderefører arven efter den belgiske forædler Louis Lens (ham kommer vi til om lidt) og hans arbejde i deres planteskole) gør, at jeg alligevel overgiver mig til dens udefinerlige charme. 22 23
Odyssey Herunder: Marselisborg Tivoli 150 Kronprinsesse Mary Mutabilis Burgundy Ice ribundarosen Odyssey (Cowlishaw, 2001). Sammenstillingen af disse tre lyder måske lidt vovet, men det ser bare vildt godt ud. Det er første år, vi har Odyssey, og den har til fulde levet op til forventningerne. Stor tak til Birthe og Ernst Jensen for, at de har bragt denne rose til Danmark. Gule roser skal man til Geografisk Have i Kolding for at se. Den mest mættede gule er buskrosen Marselisborg (Poulsen, 2001). Lidt lysere er tehybriden Tivoli 150 (Poulsen, 2001). Buskroserne (for disses vedkommende kalder firmaet dem slotsroser) Kronprinsesse Mary (Poulsen, 2007) og Stockholm (Poulsen, 2009) gælder, at de yderste kronblade er de lyseste. Rosenhaven i Geografisk Have er et godt sted at gå hen, hvis man vil se, hvad der dur. Trives en sort ikke, bliver den skiftet ud. Derfor kan man stadig se nogle af de lidt ældre roser fra Poulsen Roser A/S, der har været stabile gennem en længere årrække: Den orangechangerende Dronning Ingrid (Poulsen, 2001), den rødeste røde Kronborg (Poulsen 2001) og den også orangechangerende veteran tehybriden Troika (Poulsen, 1974) blot for at nævne dem, der præsenterede sig flottest, den dag jeg kom forbi. Kronborg Troika Dronning Ingrid 24 RosenNyt marts 2014 RosenNyt marts 2014 25