KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker

Transkript

1 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker Henrik Harder 1

2 Hvem er jeg Jeg er blevet bedt om at holde et oplæg her i dag fordi nogle af jer gerne vil vide noget om hvordan I løser en række udfordringer som I måske ikke kender til endnu. I ved bare at I have et hus / en bygning / et sted hvor man kan være og at huset skal være med til at samle jeres område... tror jeg :-) Jeg har arbejdet i ca. 5 år, som arkitekt, med at tegnet huse og renoveret bebyggelser, f.eks. sådan nogle som boligblokken i Nørremarken.. Jeg har arbejdet i ca. 10 år, som forsker og somleder af store forskningsprojekter 5 mio +, og på at blive en god forsker.. Jeg har arbejdet i ca. 15 år med at finde ud af hvad rum gør ved os. Jeg har arbejdet med "indenfor rum" (bygninger) og "udenfor rum" (pladser og gader) og hvorfor vi laver rum der ikke virker som vi troede de skulle virke Henrik Harder 2

3 Hvad får I af mig Hvis man spørger en bilforhandler - får man en bil Hvis man spørger en ingeniør - så får man beregninger Hvis man spørger en arkitekt - så får man et hus Hvis man spørger en forsker som mig så får I fire spørgsmål, som jeg håber I vil tænke over og de spørgsmål tager udgangspunkt i min viden om hvad man skal tænke på når man går i gang med lave rum hvor vi skal have det godt sammen Henrik Harder 3

4 Hvad får I af arkitekten Og ja spørger man arkitekten er udgangspunktet for udformningen af KAFFEHUSET at udføre et bæredygtigt hus, opført af materialer der har en optimal miljøeffekt Pkt. 1, Byggematerialer Pkt. 2, Arkitektur Pkt. 3, Indeklima Pkt. 4, Vandforsyning Pkt. 5, Elforsyning Pkt. 7, Beplantning og natur Set herfra skal alle disse ting lagt sammen give et flot hus med lykkelige mennesker. Men hvor er vi mon i det her hus. Hvor er jeres behov og det liv I skal leve i huset. Det er det, der bør interesserer jer Henrik Harder 4

5 Første spørgsmål Første spørgsmål - A. Hvor er vi som bor i det område som huset skal ligge mon når huset skal planlægges. Er vi med til at stille krav til arkitekten.. Brugerne skal vel være med her..? Delspørgsmål: A.1 Hvordan skal vi med i beslutningsprocessen? A.2 Hvor lang tid skal vi være med? A.3 Hvem af os skal bestemme under og efter byggeprocessen? Et pædagogisk eksempel: Henrik Harder 5

6 Andet spørgsmål Andet spørgsmål - B. Hvor i huset skal vi være og hvad skal vi lave når vi bruger huset. Er vores behov formuleret og leveret til arkitekten.. Brugerne skal vel også være med her..? Delspørgsmål: B. 1 Hvad er vores behov? B.2 Hvordan kan vores behov tilgodeses bedst muligt? B.3 Dækker den eksisterende plantegning over huset vores behov? Et pædagogisk eksempel: Henrik Harder 6

7 Tredje spørgsmål Tredje spørgsmål - C. Hvilken adfærd forestiller vi os at vi har når de bruger huset og hvordan skal vi kontrollerer adfærden.. Brugerne skal vel også være med her..? C. 1 Hvad må vi og må vi ikke i huset? C. 2 Hvad kan vi gøre for at få os alle til at gøre det her til attraktivt, trygt og dejligt sted at være for alle? C. 3 Hvad gør vi hvis nogle af os gør ting vi ikke må? Et pædagogisk eksempel: Henrik Harder 7

8 Fjerde spørgsmål Fjerde spørgsmål - D. Hvordan skal vi der bruger huset finde ud af om det - efterfølgende er en succes.. Brugerne skal vel også med her...? D. 1 Hvad mener vi med at huset bliver en succes? D. 2 Hvordan måler vi vores og husets succes? D. 3 Hvordan får vi fortalt andre om vores og husets succes? Et pædagogisk eksempel: Henrik Harder 8

9 Tak Tak for god ro og orden Madopskriften 1. At der udarbejdes evidensbaserede håndbøger, der systematisk beskriver de trivselsmæssige aspekters betydning ved boligmæssige elementer i plejeboligbebyggelser, og at der formidles viden via diverse fagblade til brug for aktører i beslutningsprocessen. 2. At der sikres reel brugerindflydelse via en aktørdeltagelse fra de første tanker om en plejeboligbebyggelse præsenteres, til byggeriet står færdigt til indflytning. 3. At man tilskynder til at indhente og fremskaffe evidensbaseret viden, der kan formidles via litteratur, kurser og/eller studieture, der beskriver de trivselsmæssige aspekters betydning ved boligmæssige elementer, til de aktører, der deltager i beslutningsprocessen. 4. At der skal tages en mere dybtgående diskussion af, hvad trivsel og tryghed er for brugerne og for medarbejderne, og det skal sikres, at den diskussion indlejres i hele beslutningsprocesforløbet. 5. At der mere generelt igangsættes en diskussion om anvendelse af leve-bomiljøprincippet som den eneste model for plejeboligbebyggelser og dermed, om det er muligt at skabe større egne boliger og mindre fællesskab for grupper af brugere med andre livsstile eller livsformer. 6. At man formidler forskningsbaseret viden til aktørernes og de forskellige fagdiscipliners fagblade og kan anvise gode demonstrationsprojekter Henrik Harder 9