[Offentliggjort den 2. maj 2018] 26. april 2018

[Offentliggjort den 2. maj 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 26. april 2018 Ophævelse af fredningen af Snaptun Købmandsgård, Hedensted Kommune, og udpegning af samme som bevaringsværdig Afgørelse Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af den toetages bygning ved havnepladsen opført dels af kampesten, dels af mursten, Snaptun Købmandsgård, matr.nr. 11 K ØSTRUP, Havnevej 13, 7130 Hedensted, Hedensted Kommune. Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Samtidig har Slots- og Kulturstyrelsen besluttet at udpege Snaptun Købmandsgård som bevaringsværdig. Denne beslutning er truffet efter 19 a, stk. 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Baggrund Slots- og Kulturstyrelsen underrettede jer i brev af 11. oktober 2017 om Det Særlige Bygningssyns udtalelse herom. I fik samtidig lejlighed til at komme med bemærkninger til den påtænkte fredningsophævelse og udpegning som bevaringsværdig bygning. Forslaget har endvidere været i offentlig høring. Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget følgende bemærkninger: Glud Museum skriver i høringssvar af 22. januar 2018: Glud Museum står uforstående overfor, hvordan bygningens kulturhistoriske kvaliteter kan være forringet siden fredningen blev gennemført i 1980. Bortset fra at bygningen i dag har ændret anvendelse fra pakhus og handelsplads til boliger, så har bygningens kulturhistorie jo ikke forandret sig, og en ændring af anvendelse kan vel ikke i sig selv begrunde, at en bygnings kulturhistorie forringes i en grad, der begrunder en affredning. Glud Museum og lokalarkivet for Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø ligger inde med et rigt materiale, der netop belyser bygningens kulturhistoriske værdier. Jour.nr.: 17/04012

Side 2 Ifølge Glud Museums grundlægger Søren Knudsen, som havde en stor viden om bygninger både nationalt, regionalt og lokalt - blandt andet gennem sit arbejde med at opmåle bygninger for Nationalmuseet og opbygge frilandsmuseet i Glud, er pakhuset og købmandshandelen i Snaptun opført af 3 omgange. Den første del af kampestensbygningen (64 fod) opførtes i 1856-57, denne blev i 1863 forlænget med 32 fod ligeledes i kampesten. Den sidste del (36 fod) er opført i grundmur i 1865. Denne bygning blev opført til kornhandel med pakhus og maltgøreri med dertil hørende butik og beboelse. Nationalt fortæller Handelspladsen i Snaptun historien om kornsalgsperioden og de danske bønders salg og udskibning af korn, hvor det var behov for pakhuse også udenfor købstæderne. Herude langs kysten havde bønderne nemmere adgang til at komme af med deres korn, og skibene sparede turen ind gennem fjorden til købstaden. Bygningen er således et vidne om en tid, hvor købstædernes monopol blev brudt, en tid hvor kornhandlen har givet navn til en periode i Danmarkshistorien. Dertil kommer at pakhuset, ligesom de mange fredede herregårde, udover en national betydning også har haft en stor regional og lokal betydning. Placeringen ved indsejlingen til Horsens Fjord har altid været central. Her findes bopladser fra stenalderen, her byggedes skanser til landets forsvar i 1600- og 1800-tallet og her på dette sted mellem hav og fjord opførtes således også pakhuse til udskibning af varer, primært korn fra de fede østjyske jorde. Bygningens monumentale arkitektur med en placering ved kysten opad det flade frugtbare agerland har betydning for oplevelsen af indsejlingen til fjorden. Gennem denne bygning kan vi læse om landskabets frodighed, om de bønder og herremænd som forstod at udnytte denne rigdom. Glud Museum vil på baggrund heraf argumentere for, at de kulturhistoriske værdier ikke er forringede. Hvorvidt aflæsningen af de kulturhistoriske værdier i bygningen er forringet, må således forstås gennem de arkitektoniske forandringer, som er de eneste, som Slots og Kulturstyrelsen beskriver i sit høringsbrev. At bygningen er opført i kampesten hentet på de nærliggende marker fortæller om udnyttelse af en anden af jordens rigdomme, som agerbruget fører med sig. Igennem århundreder har disse sten væltet op af jorden, når den blev bearbejdet, og i sidste halvdel af 1800-tallet fandt man anvendelse for disse kampesten i tidens landlige byggeri. Bygningen skriver sig således også ind i en arkitekturhistorisk fortælling om anvendelse af et af naturens egne materialer, som giver et særligt arkitektonisk udtryk af soliditet og forankringen til den danske muld (denne særlige arkitektur er fx beskrevet i By og Land nr. 58 2003 s. 4-6). Slots- og kulturstyrelsen mener, at de arkitektoniske kvaliteter er forringet i en grad, der gør, at en fredning ikke længere kan opretholdes. Glud Museum undrer sig over dette, da de ombygninger, der har fundet sted, så vidt museet er orienteret, har fundet sted efter langvarige forhandlinger med de daværende

Side 3 fredningsmyndigheder jf. fx artikel I Horsens Folkeblad d. 9. september 1998 s. 20. Her står bl.a. at det indvendige træværk er bevaret samt at boligerne er indrettet efter de gamle vægge og rums størrelser. Der står også at Skov- og Naturstyrelsen gav tilladelse til at hver lejlighed i stue- og 1. etage fik et panoramavindue mod havnen. (Glud Museum har ikke haft adgang til sagens akter og ej heller til besigtigelse af boligenhederne i den fredede bygning) De ombygninger, som Slots- og kulturstyrelsen argumenterer for har forringet de arkitektoniske værdier i en grad, så en fredning ikke længere kan opretholdes, er således ombygninger, som fredningsmyndigheden på daværende tidspunkt selv har givet tilladelse til. Ophævelsen af fredningen bør efter museets holdning også ses i relation til de andre fredninger i kommunen og i resten af landet. I Hedensted Kommune findes der for nuværende 12 fredede bygninger, hvoraf de 8 er herre- eller hovedgårde. Med en affredning af Købmandsgården i Snaptun forringes variationen af fredninger i Hedensted Kommune. Glud Museum savner viden om, hvorvidt der findes tilsvarende kystpakhuse i kampesten bevaret andet sted i landet, og synes det kunne være interessant at høre fredningsmyndigheden, om det er tilfældet. Med et nationalt ansvar for fredninger bør Slots og Kulturstyrelsen være medvirkende til at sikre en vis fredningsmæssig repræsentation og variation set i relation til hele landets historie. At Slots- og kulturstyrelsen udpeger fredede bygninger i et område er i høj grad med til at sætte fokus på områdets bygningsarv og medvirkende til at give dette område en selvforståelse af, at her har vi bygninger, der har så høj en kulturhistorisk og arkitektonisk værdi, at de fortjener en fredning. På samme måde medvirker affredninger og fraværet af fredninger til en bevidsthed om, at her har vi alligevel ikke noget, der er værd at bevare. På baggrund af ovenstående betragtninger vil Glud Museum kraftigt anbefale, at Købmandsgården i Snaptun ikke affredes. Slots- og Kulturstyrelsen har følgende kommentarer hertil: Slots- og Kulturstyrelsen skal indledningsvis kvittere for engagementet fra Glud Museum i den nærværende sag om Snaptun Købmandsgård, herunder for en række interessante bygningshistoriske oplysninger og perspektivering til handelspladsens historie som del af kornsalgsperioden og bruddet på købstædernes monopol i 1800-tallet. Snaptun er del af en vigtig historie. Styrelsen er imidlertid ikke enig i det synspunkt, at Snaptun Købmandsgårds kulturhistoriske værdier ikke er forringede, idet styrelsen i forbindelse med kulturhistorisk værdi lægger vægt på, at den skal kunne fæstnes til selve bygningen eller spor i denne, før det er en fredningsværdi. I det konkrete tilfælde vurderes bygningens tilbageværende kulturhistoriske værdier at være forringede og forandrede i et omfang, der vanskeliggør aflæsningen af

Side 4 bygningen som et pakhus og dermed som en del af den beskrevne historiske kontekst. Det er ikke korrekt, når Glud Museum anfører, at styrelsen i sit høringsbrev alene lægger arkitektoniske ændringer til grund for de forringede fredningsværdier. Med hensyn til Snaptun Købmandsgård er kulturhistorie og arkitektur i høj grad sammenfaldende i vurderingen, idet der er tale om en erhvervsbygning, hvor den tidligere funktion nøje har defineret dens oprindelige udseende. Det gælder den tidligere sluttede form på tag og fag, og de regelmæssige, mindre åbninger, som har afspejlet dens anvendelse og konkrete arbejdsgange. Denne fortælling vurderes samlet set at være forringet i kraft af ombygningerne, hvor ikke mindst originalsubstansen i kampestensmurene, hvor der er foretaget store indgreb, ikke meningsfuldt kan genoprettes. Glud Museum henviser til brugen af kampesten i det landlige byggeri i slutningen af 1800-tallet, hvor kampestensdelen af Snaptun Købmandsgård indskriver sig i denne arkitekturhistorie. Slots- og Kulturstyrelsen er bevidst om dette, og kan supplere med at brugen af kampesten i denne periode mest af alt må vurderes som et mere pragmatisk end æstetisk betinget fænomen. Således knytter bygninger som Snaptun Købmandsgård til debatten i anden halvdel af 1800-tallet om materialeøkonomi, hvor indsamling og brug af jordens kampesten har udgjort et alternativ til byggeri af de dyrere teglsten. Glud Museum påpeger, at bygningsændringerne som nu lægges til grund for ophævelsen af fredningen i sin tid blev godkendt af styrelsen. Med hensyn til ombygningen er det korrekt, at bygningsændringerne er foretaget på baggrund af et projekt som efter længere forhandlinger blev godkendt af styrelsen. Ophævelsen sker dermed ikke på baggrund af ulovligt udførte arbejder. Bygningsændringerne er dog udført i et radikalt formsprog, som hører til den tid, de blev udført i, nemlig 1990 ernes slutning. Betragtet som et projekt omhandlende indretning til beboelse understøtter projektet ikke den traditionelle bygningstradition, som pakhuset er en del af. Når Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve fredningen sker det således på baggrund af en konkret vurdering af bygningens ydre og indre fredningsværdier i dag. Ophævelsen er en konsekvens af den besigtigelse Slots- og Kulturstyrelsen foretog i 2013 i forbindelse med den landsdækkende fredningsgennemgang. Formålet med fredningsgennemgangen 2010-2016 har været at beskrive fredningsværdierne i bygningerne og i den forbindelse vurdere, hvorvidt fredningsværdierne stadig er til stede. I tilfældet med Snaptun Købmandsgård har styrelsen vurderet, at der ikke er tilstrækkelige fredningsværdier i bygningen, og spørgsmålet om en fortsat fredning har derfor været forelagt Det Særlige Bygningssyn. Bygningssynet indstillede på baggrund af bygningens nuværende fremtræden, at fredningen skulle ophæves. Styrelsen tilslutter sig denne indstilling.

Side 5 Glud Museum henleder afslutningsvis opmærksomheden på fredningsbilledet, både i Hedensted Kommune og nationalt i forhold til nærværende sag. Museet finder, at en ophævelse vil forringe variationen af fredninger i kommunen, spørger til forekomsten af lignende fredede anlæg, og henviser til styrelsens ansvar for at sikre fredningsmæssig bredde og repræsentation. Med hensyn til fredninger i Hedensted Kommune skal Slots- og Kulturstyrelsen bemærke, at spørgsmål om ophævelser altid bliver vurderet i relation til den øvrige lokale kulturarv og bygningstradition, men antallet eller øvrige typer af fredninger i en kommune kan ikke alene danne grundlag for opretholdelsen af en bestemt fredning. Dette beror først og fremmest på en konkret vurdering af, hvorvidt fredningsværdierne er til stede eller lader sig genoprette i det enkelte tilfælde. Styrelsen har ikke kendskab til andre kystpakhuse i kampesten, men skal bemærke at der er bevaret kampestenslænger i alle egne af landet med naturligt forekommende kampesten i jorden, især i Østjylland, Vendsyssel, på Hindsholm, Syd- og Vestsjælland samt naturligt nok på klippeøen Bornholm. Hovedsageligt stammer disse bygninger fra slutningen af 1800-tallet. Her skelnes mellem mure af rå sten, kløvet kamp eller kvaderhuggede sten. Snaptun Købmandsgård er opført med brug af kløvede kampesten. Slots- og Kulturstyrelsen er på baggrund af det overblik, som den landsdækkende fredningsgennemgang har tilvejebragt blevet særlig opmærksom på funktionstømte eller -ændrede bygninger landet over. I den forbindelse kan det desværre konstateres, at bl.a. et mindre antal pakhuse ikke længere har tilstrækkelige fredningsværdier. På landsplan findes der 77 fredede pakhuse samt yderligere 14 pakhuse i forbindelse med fredede jernbanestationer. Efter fredningsgennemgangen er der gennemført affredning af 4 pakhuse, mens 5 er under overvejelse, ud over den aktuelle Snaptun Købmandsgård. Styrelsen ser det som en væsentlig prioritet at værne bedst muligt om de pakhuse og andre tidligere økonomibygninger, hvis fredningsværdier er til stede, men det vurderes ikke at være tilfældet her. Slots- og Kulturstyrelsen er imidlertid enig med Det Særlige Bygningssyn i at Snaptun Købmandsgård skal udpeges som bevaringsværdig på grund af dens historiske sammenhæng med anlæggelsen af Snaptun. Hedensted Kommune har i sagen oplyst styrelsen, at der aktuelt ikke er bevaringsbestemmelser for bygningen, hvorfor styrelsen af samme grund valgt at udpege Snaptun Købmandsgård som bevaringsværdig bygning. Slots- og Kulturstyrelsen skal i øvrigt bemærke, jf. Bygningsfredningslovens 16, at Kulturministeren kan yde støtte til: 6) Bygningsarbejder på bygninger, som ministeren finder bevaringsværdige iht. 19. Med denne bestemmelse vil ejer kunne ansøge om tilskud til istandsættelse af bygningens ydre, såfremt de måtte ønske dette.

Side 6 Begrundelse Slots- og Kulturstyrelsen finder, at den toetages bygning opført dels af kampesten, dels af mursten i 1858, Snaptun Købmandsgård, Hedensted Kommune, ikke længere har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af den eksisterende fredning. I det ydre har de nyere, store åbninger i både mursider og tagflader forringet bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi væsentligt, idet det er særdeles svært at aflæse bygningens tidligere funktion som pakhus til opbevaring af korn, kul og tømmer. De nye åbningers uregelmæssige takt harmonerer derudover ikke med det arkitektoniske udtryk i det tidligere pakhus. Hertil kommer, at alle vinduer er udført med termoruder samt, at der er nye hoveddøre på gårdsiden. I det indre er bygningens interiør i overvejende grad domineret af nyere overflader, som virker fremmede for bygningens alder og arkitektur. Facadens mindre åbninger med revleluger og den delvist bevarede konstruktion i det indre antyder den tidligere funktion som pakhus, men disse vurderes ikke at være tilstrækkelige til at opretholde fredningen. Begrundelsen for udpegning af Snaptun Købmandsgård som bevaringsværdig bygning er, at det toetagers tidligere pakhus, Snaptun Købmandsgårds oprindelse hænger sammen med etableringen af Snaptun som handelsplads i midten af 1800-tallet. Klagevejledning I kan klage til kulturministeren over beslutningen om at ophæve fredningen og om at udpege bygningen som bevaringsværdig. Klagefristen er 4 uger fra den dag, I har modtaget dette brev. Klagen skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale. Klager indsendt inden fristens udløb har opsættende virkning for afgørelsen. Det betyder, at bygningen fortsat er fredet under behandlingen af en eventuel klagesag. Konsekvenser Udpegningen af bygningen som bevaringsværdig betyder, at I ikke må nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningens ydre uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Dette følger af 19 a, stk. 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Offentlig bekendtgørelse og tinglysning Slots- og Kulturstyrelsen vil foretage offentlig bekendtgørelse af afgørelsen på sin hjemmeside, www.slks.dk, og få fredningen aflyst i tingbogen og bevaringsværdigheden tinglyst, når klagefristen er udløbet, medmindre

afgørelsen er påklaget. I vil modtage en kopi heraf, når tinglysningen foreligger. Side 7