IP/04/919 Bruxelles, den 15. juli 2004 Frie varebevægelser: 18 traktatbrudssager mod 11 EU-lande Europa-Kommissionen har besluttet at erindre Italien om, at det er forpligtet til at efterkomme en dom fra EF-Domstolen, der kræver, at det skal ændre de italienske bestemmelser, der i praksis forbyder markedsføring af energidrikke i Italien. Italien vil desuden blive indbragt for EF-Domstolen for ikke at ophæve de bestemmelser, der forbyder indregistrering af påhængsvogne til motorkøretøjer. Frankrig vil blive indbragt for EF- Domstolen for de franske bestemmelser, der kræver, at ejere stadig i visse tilfælde skal have et "identitetscertifikat" for at kunne indregistrere et køretøj fra andre EU-lande, og Tyskland vil blive indbragt for de tyske bestemmelser, der fastsætter, at det kun er lokale apoteker, der kan levere medicin til hospitaler. Belgien vil blive indbragt for EF-Domstolen for sine restriktioner i størrelsen af flasker, æsker og anden emballage til færdigpakkede varer. Kommissionen har desuden formelt anmodet Belgien om at ændre sine bestemmelser, der kræver, at sundhedspersonale skal købe sterilt ustyr fra leverandører, der er godkendt af den belgiske stat, at visse typer automatiske brandalarmer ikke kan sælges i Belgien, og at biocider ikke kan parallelimporteres. Danmark er blevet bedt om at gennemføre direktiv 85/374/EØF om produktansvar korrekt. Kommissionen har opfordret Grækenland til at ændre sine bestemmelser om bake-off-produkter (brød og andet bagværk, der er forbagt eller dybfrossent), til at opgive kravet om, at industrien udelukkende må erstatte flydende brændstoffer med naturgas, og til at ophæve restriktionerne i selvstændige tankstationers mulighed for at indføre olieprodukter. Frankrig er blevet bedt om at bringe de franske bestemmelser om kontrolstempling af ædelmetaller i overensstemmelse med EU-retten, og Irland og Østrig er blevet bedt om at ændre deres nationale bestemmelser om godtgørelse af medicinudgifter og/eller medicinsk udstyr. Kommissionen har anmodet Nederlandene om ikke længere at kræve, at køretøjer og påhængsvogne, der er købt i andre EU-lande, skal synes, før de kan indregistreres i Nederlandene. Finland er blevet anmodet om at tillade parallelimport af pesticider, og Det Forenede Kongerige er blevet bedt om at ændre de britiske procedurer for godkendelse af mikrobølgedetektorer til trafikregulering. Kommissionens formelle anmodninger fremsættes i form af begrundede udtalelser, dvs. anden fase i overtrædelsesproceduren i EFtraktatens artikel 226. Retter et EU-land, der modtager en begrundet udtalelse, sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for to måneder, kan Kommissionen indbringe sagen for EF-Domstolen.
Frie varebevægelser er et af de grundlæggende principper i det indre marked. EFtraktaten (artikel 28-30), sammenholdt med EF-Domstolens retspraksis, forbyder EU-landene at indføre restriktioner i indførslen eller udførslen til og fra andre EUlande, medmindre det er begrundet i almene hensyn, f.eks. den offentlige sundhed eller sikkerhed. Selv om restriktionerne er begrundet i almene hensyn, skal de dog stå i rimeligt forhold til det tilstræbte mål. Nationale bestemmelser, der hindrer de frie varebevægelser i EU, gør, at virksomhederne ikke kan udnytte retten til at sælge en vare, at konkurrencen på de nationale markeder begrænses, og at forbrugerne får et mindre udbud at vælge imellem og risikerer at skulle betale mere varen. Belgien færdigpakkede varer, sterilt medicinsk udstyr, automatiske brandalarmer, biocider I Belgien er størrelsen af flasker, æsker og anden emballage til færdigpakkede varer reguleret meget strengt. Der er således f.eks. fastsat bestemte emballagestørrelser til visse drikkevarer, og kun drikkevarer i sådan emballage må sælges på det belgiske marked. Det betyder, at færdigpakkede varer i flasker, æsker og anden emballage af en størrelse, der ikke er i overensstemmelse med belgisk lovgivning, ikke må markedsføres i Belgien, selv om de er fremstillet eller markedsføres lovligt i andre EU-lande. Efter Kommissionens opfattelse er der tale om en ubegrundet hindring af de frie varebevægelser, som er sikret ved EF-traktatens artikel 28. Kommissionen afgav en begrundet udtalelse i april 2004 og har nu besluttet at indringe sagen for EF-Domstolen (IP/04/441). Derudover har Kommissionen sendt tre begrundede udtalelser til Belgien. Den første vedrører de belgiske bestemmelser, der kræver, at forhandlere af visse former for medicinsk udstyr skal have en særlig tilladelse, og at læger, psykologer, paramedicinske erhverv og socialarbejdere kun må købe sterilt udstyr hos apotekere eller leverandører, grossister, importører og producenter, der er godkendt af de belgiske myndigheder. Efter Kommissionens opfattelse er de belgiske bestemmelser en ubegrundet hindring af de frie varebevægelser, da godkendelsesproceduren i Belgien gør det vanskeligere at få adgang til sterilt udstyr fra andre EU-lande. Den anden begrundede udtalelse vedrører de belgiske krav om, at visse automatiske brandalarmer ikke kun skal være i overensstemmelse med en nærmere fastsat belgisk standard, men at de også skal have en særlig godkendelse. Dette obligatoriske krav kan ofte kun opfyldes ved at ændre produktet. De forsinkelser og omkostninger, der er forbundet med at opnå den krævede godkendelse, gør det umuligt for virksomhederne at sælge produkterne i Belgien, før godkendelsen er i hus. Den tredje begrundede udtalelse vedrører tre alvorlige hindringer af parallelimporten af biocider i Belgien. For det første bestemmer belgisk lovgivning, at tilladelsen til parallelimport af biocider automatisk mister sin gyldighed, hvis markedsføringstilladelsen for referenceproduktet tilbagekaldes efter anmodning fra indehaveren af markedsføringstilladelsen. For det andet har tilladelsen til parallelimport en kortere gyldighed efter belgisk lovgivning end tilladelsen for referenceproduktet. Det betyder, at indehaveren af tilladelsen til parallelimport mister muligheden for at få forlænget tilladelsen, hvis markedsføringstilladelsen for referenceproduktet tilbagekaldes efter anmodning fra indehaveren af markedsføringstilladelsen. For det tredje udstedes tilladelsen til parallelimport kun, hvis det samme produkt fra den samme producent allerede er godkendt i Belgien. 2
Tyskland restriktioner i leveringen af medicin til hospitaler Kommissionen sendte Tyskland en begrundet udtalelse i december 2003 (IP/03/1755) og har nu besluttet at indbringe sagen for EF-Domstolen for at få denne til at erklære visse tyske bestemmelser om levering af medicin til hospitaler uforenelige med traktaten. I Tyskland må hospitaler kun få leveret medicin fra apoteker, der ligger i samme distrikt eller et nabodistrikt. Desuden må hospitaler kun få leveret medicin på den betingelse, at en apoteker, der er etableret i samme distrikt eller et nabodistrikt, foretager kontrol eller yder rådgivning. Tyskland mener, at disse krav er nødvendige af hensyn til lægemiddelsikkerheden og menneskers sundhed. Kommissionen betvivler, at det skulle være nødvendigt at benytte en lokal apoteker for at kunne varetage hensynet til lægemiddelsikkerheden og menneskers sundhed. Danmark - produktansvar Kommissionen har besluttet at sende Danmark en begrundet udtalelse og anmode Danmark om at gennemføre direktiv 85/374/EØF om produktansvar korrekt i national ret. Ifølge direktivets artikel 1 er en producent ansvarlig for skade, der forårsages af en defekt ved hans produkt. Direktivets artikel 3 indeholder en definition af udtrykket "producent" og bestemmer, at leverandøren anses som produktets producent, hvis producenten ikke kan identificeres, medmindre leverandøren inden for et rimeligt tidsrum oplyser skadelidte om producentens identitet. Efter de danske bestemmelser hæfter leverandøren på samme betingelser som producenten over for skadelidte, så skadelidte kan vælge at anlægge sag mod enten producenten eller leverandøren - eller dem begge. Efter Kommissionens opfattelse er denne større valgmulighed til skade for et velfungerende indre marked, da virksomhederne i EU dermed bliver underlagt forskellige bestemmelser for produktansvar. Dette dobbelte hæftelsesansvar er i øvrigt heller ikke til gavn for forbrugerne, som efter direktivet er sikret passende mulighed for at fremsætte erstatningskrav mod producenten (og, hvis dette ikke er muligt, mod leverandøren). Desuden kan man forestille sig, at de øgede forsikringsomkostninger i sidste ende væltes over på forbrugerne. I en lignende sag mod Frankrig (C-52/00, dom af 25. april 2002) har EF-Domstolen fastslået, at direktivet indebærer en totalharmonisering på produktansvarsområdet i hele EU, så nationale bestemmelser, der udvider det objektive produktansvar til andre end producenten i tilfælde, der ikke er omhandlet i artikel 3, ikke er tilladt. Grækenland bake-off-produkter, erstatning af flydende brændstoffer, indførsel af olieprodukter Kommissionen har sendt Grækenland tre begrundede udtalelser. Bake-off-produkter er brød og andet bagværk, der er forbagt eller dybfrossent, og som blot kræver en hurtig færdigbagning eller opvarmning i ganske kort tid. Butikker i Grækenland skal overholde alle bestemmelser, der gælder for bagerier - også bare for at få tilladelse til at færdigbage eller opvarme bake-off-produkter. Det har begrænset indførslen af bake-off-produkter fra andre EU-lande. De græske myndigheder anmodes om at bringe græsk lovgivning i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og sikre, at bake-off-produkter og bake-off-processen ikke skal opfylde de betingelser, der gælder ved bagning og tilberedning af brød fra grunden. 3
Kommissionen har desuden opfordret de græske myndigheder til at ophæve kravet om, at industri- og erhvervsanlæg i bl.a. Attika udelukkende må erstatte flydende brændstoffer med naturgas, og til også at tillade brug af flydende gas (LPG) i stedet. Kravet er ubegrundet og har en virkning, der svarer til kvantitative indførselsrestriktioner for importen af LPG fra andre EU-lande. Endelig har Kommissionen anmodet Grækenland om at ophæve de bestemmelser, der forbyder selvstændige tankstationer at indføre olieprodukter. Efter græsk lov skal individuelle indehavere af en tilladelse til at drive tankstation købe olieprodukter hos indehavere af en markedsføringstilladelse. De må kun indføre produkter direkte, hvis de danner lokale andelsselskaber eller foreninger på mindst fem tankstationer. Restriktionen er ubegrundet og svarer til en kvantitativ indførselsrestriktion for importen af olieprodukter fra andre EU-lande. Frankrig indregistrering af motorkøretøjer, kontrolstempling af ædelmetaller Kommissionen har modtaget utallige klager fra borgere over det franske krav om, at man, når man ansøger om at få indregistreret et køretøj, ikke kun skal forelægge en EF-typeattest, men også en såkaldt "attestation d'identification" (identitetscertifikat), der er udstedt enten af producenten eller direkte af de ansvarlige franske myndigheder (DRIRE). Kommissionen sendte derfor en begrundet udtalelse til Frankrig, hvorefter de franske myndigheder forenklede indregistreringsproceduren, så der nu kun skal forelægges en EF-typeattest, som alle EF-typegodkendte køretøjer har skullet være i besiddelse af siden den 1. januar 1996. Ved den model, de franske myndigheder har valgt, kræves der imidlertid stadig i visse tilfælde et identitetscertifikat, hvilket forhaler indregistreringen (med op til flere uger) og gør den dyrere. Efter Kommissionens opfattelse er de undtagelsestilfælde, hvor der stadig kræves et identitetscertifikat for at få indregistreret et køretøj fra et andet EU-land, imidlertid ikke begrundede i henhold til EU-retten. Den har derfor besluttet at indbringe sagen for EF-Domstolen. Kommissionen har desuden sendt en begrundet udtalelse til Frankrig og anmodet de franske myndigheder om at bringe de nationale bestemmelser om markedsføring af varer af ædelmetaller i overensstemmelse med EU-retten. Nærmere bestemt drejer sagen sig om varer af ædelmetaller, der er fremstillet eller bragt i omsætning i et andet EU-land, og som allerede er forsynet med et producent- eller ansvarsstempel og et lødighedsstempel, som begge er registreret i dette land. Ifølge artikel 548 i den franske skattelov må produkter, der ikke forinden er blevet kontrolleret af et fransk garantisted eller et godkendt fransk organ, nemlig ikke markedsføres i Frankrig, medmindre oprindelseslandet har indgået en bilateral aftale med Frankrig og producentstemplet er deponeret hos det franske garantisted. I overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis mener Kommissionen imidlertid ikke, at EFtraktaten tillader, at kravet om sådanne to stempler kun kan fraviges, hvis der er indgået en aftale med det pågældende land. Den mener heller ikke, at kravet om, at producentens stempel skal deponeres, er begrundet, da det normalt er muligt at identificere denne, hvis varen er forsynet med et producentstempel som foreskrevet i oprindelseslandets lovgivning. 4
Irland godtgørelse af udgifter til medicinsk udstyr Den irske ordning for godtgørelse af udgifter til syns-, høre- og tandtekniske hjælpemidler afskrækker folk fra at købe sådant udstyr uden for Irland, da ordningen er baseret på et krav om, at leverandøren skal være officielt godkendt. Leverandører fra andre EU-lande skal, hvis de vil sælge udstyr, der kan godtgøres efter den irske ordning, godkendes officielt af den irske minister for social- og familiespørgsmål. Kravet hæmmer de frie varebevægelser for medicinsk udstyr af denne art. Hidtil er restriktionen blevet forværret af en administrativ bestemmelse, hvorefter det kun er personer, der bor og arbejder i Irland, der kan opnå den foreskrevne godkendelse. I deres svar på åbningsskrivelsen forpligtede de irske myndigheder sig til ikke mere at stille dette krav. Kommissionen mener ikke, at det er nødvendigt for de irske myndigheder at nægte at godtgøre udgifter afholdt af folk, der køber medicinsk udstyr i andre EU-lande, for at kunne sikre en velfungerende og økonomisk stabil social sikringsordning. Den mener heller ikke, at en sådan praksis står i rimeligt forhold til det tilsigtede mål. Kommissionen har derfor sendt en begrundet udtalelse til Irland. Italien energidrikke og påhængsvogne til motorkøretøjer Kommissionen har i en åbningsskrivelse erindret Italien om, at det er forpligtet til at efterkomme EF-Domstolens dom fra juli 2003 i en sag, som Kommissionen havde indbragt i 2001 (IP/01/1125). Ifølge dommen skal Italien ændre sine bestemmelser, hvorefter energidrikke højst må have et koffeinindhold på 125 mg/l. EF-Domstolen fastslog i dommen, at bestemmelserne hindrer de frie varebevægelser, fordi de i praksis forbyder markedsføring af energidrikke i Italien, selv om de lovligt markedsføres i andre EU-lande. De fleste energidrikke på EU-markedet indeholder nemlig betydeligt mere end 125 mg koffein pr. l. EU-lande, der ikke gennemfører en dom fra EF-Domstolen, risikerer at blive pålagt en tvangsbøde. Kommissionen har også besluttet at indbringe Italien for EF-Domstolen, fordi det trods den begrundede udtalelse, det fik tilsendt i december 2003 (IP/03/1762), ikke har ophævet de bestemmelser, der forbyder indregistrering af påhængsvogne til motorkøretøjer, der er lovligt fremstillet og almindelig udbredt i de fleste andre EUlande (en lignende sag mod Spanien verserer allerede for EF-Domstolen se IP/00/830). De italienske bestemmelser er efter Kommissionens opfattelse ikke begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed. Det fremgår også af, at påhængsvogne til motorkøretøjer på udenlandske nummerplader lovligt kan køre på de italienske veje. De italienske myndigheder har forpligtet sig til at bringe bestemmelserne i overensstemmelse med EU-retten, men har endnu ikke taget skridt til at foretage de nødvendige ændringer i den italienske færdselslov. 5
Nederlandene - syn af køretøjer fra andre EU-lande Kommissionen har sendt en begrundet udtalelse til Nederlandene, fordi nederlandsk lovgivning kræver, at køretøjer og påhængsvogne, der har været indregistreret i et andet EU-land, skal synes, før de kan indregistreres i Nederlandene. Kravet gælder ikke for køretøjer og påhængsvogne, der har været indregistreret i Nederlandene, og som skifter ejer eller indehaver inden for landet. Et sådant ekstra syn forud for indregistreringen gør det mindre tillokkende at markedsføre køretøjer og påhængsvogne, der forinden har været indregistreret i et andet EU-land, og hindrer derfor de frie varebevægelser. Et sådant ekstra syn er forbundet med ekstra omkostninger. Desuden tager det flere uger, før man kan få en tid til syn. Østrig godtgørelse af parallelimporteret medicin Kommissionen har besluttet at sende en begrundet udtalelse til Østrig, fordi de østrigske bestemmelser for sygekassernes godtgørelse af medicin efter dens opfattelse er ubegrundede. Den østrigske socialsikring godtgør kun medicin, der er opført på en særlig fortegnelse. Fortegnelsen omfatter udelukkende medicin, der opfylder bestemte farmakologiske, terapeutiske og økonomiske kriterier. Hvad angår de økonomiske kriterier, har parallelimporteret medicin ifølge en anordning kun et tilfredsstillende forhold mellem kvalitet og pris, hvis salgsprisen fra produktionsstedet eller lageret er mindst 10 % lavere end salgsprisen på medicin, der indføres direkte eller fremstilles i Østrig. Efter Kommissionens opfattelse er der her tale om åbenlys forskelsbehandling af parallelimporterede produkter fra andre EU-lande. Finland parallelimport af pesticider Kommissionen har besluttet at sende en begrundet udtalelse til Finland, fordi det overtræder EF-traktatens bestemmelser om frie varebevægelser (artikel 28). Finsk lov tillader nemlig ikke, at pesticider, der allerede har en markedsføringstilladelse i Finland i overensstemmelse med gældende EU-ret, parallelimporteres fra andre EUlande. Kommissionen mener, at det hæmmer parallelimporten af pesticider til Finland alvorligt, og at de finske myndigheder ikke er kommet med nogen rimelig begrundelse. Det Forenede Kongerige - mikrobølgedetektorer til trafikregulering Kommissionen har besluttet at sende en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige, fordi den mener, at den procedure, mikrobølgedetektorer til trafikregulering (sammen med mobile trafiklysanlæg) skal igennem for at opnå markedsføringstilladelse i Det Forenede Kongerige, er i strid med EF-traktatens bestemmelser om frie varebevægelser (artikel 28). Kommissionen har bedt de britiske myndigheder undersøge den nuværende typegodkendelsesprocedure for detektorer og fastslå, hvilke minimumskrav der bør stilles til deres funktion. Den nuværende procedure synes unødigt tung og synes ikke at stå i rimeligt forhold til noget alment hensyn, der kunne stå på spil. Allerede i december 2003 (IP/03/1762) sendte Kommissionen Det Forenede Kongerige en særskilt begrundet udtalelse og anmodede de britiske myndigheder om at indføre og bekendtgøre klare funktionsstandarder for mobile multifase-trafiklysanlæg. Seneste nyt om traktatbrudssagerne mod de enkelte EU-lande kan ses på: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm. 6