det finansielle danmark

det finansielle danmark December 214

Det Finansielle Danmark spiller en afgørende rolle i samfundet. En robust, stabil og fremtidsorienteret banksektor med konkurrencedygtige rammevilkår er en forudsætning for at skabe vækst og arbejdspladser og dermed sikre den fremtidige velfærd. Den teknologiske udvikling går stærkt, og digitaliseringen giver konstant nye muligheder for at servicere kunderne hurtigere, bedre og mere effektivt. Med den rette balance mellem brugervenlighed og sikkerhed vil det kunne give nye værdier for såvel kunden som samfundet. Vi vil arbejde tæt sammen med det offentlige på en række områder, hvor vi har fælles interesser. Det er bl.a. på betalingsog digitaliseringsområdet, men også inden for forskning og innovation, kapitalforvaltning og finansiel forståelse. Jørgen A. Horwitz December 214 4. udgave ISBN nr: 978-87-91887-62-8 December 214 3

Indholdsfortegnelse Fakta om Det Finansielle Danmark 6 En mere robust banksektor 6 Svag indtjening 8 Vækst og produktivitet 8 Bidrag til statskassen 9 Konsolidering i gang 1 Sager i Pengeinstitutankenævnet 12 Bankernes infrastruktur og produkter i udvikling 14 Digitaliseringen og bankerne 14 IT-sikkerhed 15 Fokus på forskning og innovation 16 Danmark som center for kapitalforvaltning 17 Bankerne løfter et socialt ansvar og øger den finansielle forståelse 18 Finansiel regulering, der understøtter væksten i samfundet 2 Strukturelle reformer 2 Bankunionen 2 5

Fakta om Det Finansielle Danmark En mere robust banksektor Den danske banksektor er generelt blevet mere robust gennem de senere år og er blandt de bedst kapitaliserede i EU. Det er særligt et resultat af ny regulering og lavere eksponering, men flere banker har også rejst ny kapital. Enkelte banker har dog stadig udfordringer. Figur 1: Kernekapitalprocent for de danske banker Pct. 25 2 15 1 5 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 1. halvår 214 Anm.: Vægtet gennemsnit. Fra 1. januar 214 er nye kapitalregler trådt i kraft, hvilket bl.a. påvirker risikoeksponeringen og dermed har påvirket beregningen af kernekapitalprocenten. Kilde: Finanstilsynet. Desuden har sektoren i dag en bedre balance mellem udlån og indlån og er dermed ikke i samme omfang som tidligere afhængig af kapitalmarkederne. Figur 2: Indlånsoverskud Mia. kr. 2 1-1 -2-3 -4-5 -6-7 Kilde: Danmarks Nationalbank. 6

Finanskrisen har dog ramt bankernes omsætning. De samlede aktiver er således faldet gennem finanskrisen. I september i år udgjorde de ca. 4. mia. kr. Heraf udgjorde udlån til ikkefinansielle virksomheder og husholdninger ca. 9 mia. kr. Især bankernes erhvervsudlån er faldet gennem krisen. Det skyldes en kombination af lavere efterspørgsel, flere realkreditudlån og udstedte erhvervsobligationer samt større låntagning mellem ikke-finansielle virksomheder. Derudover har realiserede tab, overflytninger af udlån til Finansiel Stabilitet A/S datterselskaber uden banklicens og flytning af bankudlån på tværs af landegrænser betydet færre registrerede erhvervsudlån. F.eks. blev der fra start 211 til start 213 flyttet ca. 46 mia. kr. til den del af Finansiel Stabilitet A/S, der ikke har banklicens. Den samlede finansiering i de ikke-finansielle virksomheder er således stadigvæk på et højt niveau, se figur 3. Figur 3: Finansiering af ikke-finansielle virksomheder Mia. kr. 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Sektorinterne lån Øvrige lån Handelskreditter mv. Lån i penge- og realkreditinstitutter Udstedte erhvervsobligationer Anm.: Ikke-finansielle virksomheders passiver ekskl. egenkapital. Databrud fra 4. kvartal 212 hvorfra der overgås til et nyt statistisk grundlag. Kilde: Danmarks Nationalbank. Kreditpolitikken er generelt blevet strammet sammenlignet med perioden før krisen. Samtidig oplever nogle virksomheder en begrænset adgang til kredit, eksempelvis som følge af svage finansielle nøgletal eller eksponering mod lokalmarkeder, der nogle steder i landet er svækket på grund af urbanisering og strukturelle forandringer. Der gives ikke afslag på kreditansøgninger alene på baggrund af virksomhedernes geografiske placering. 7

Svag indtjening Bankernes indtjening har været lav eller negativ gennem finanskrisen. Men ligesom samfundsøkonomien langsomt er i bedring, er bankernes indtjening det også. Det skyldes især lavere nedskrivninger. Ultimo 1. halvår 214 forrentede bankerne egenkapitalen med 4,9 pct. efter skat. Det er lavt sammenlignet med lande, vi normalt sammenligner os med, og i øvrigt sammenlignet med andre brancher. Eksempelvis lå forrentningen af egenkapitalen i de ikke-finansielle C2-virksomheder på ca. 15 pct. for helåret 213. Figur 4: Egenkapital og forrentning Mia. kr. 35 3 25 2 15 1 5-5 Pct. 3 25 2 15 1 5-5 -1-1 26 27 28 29 21 211 212 213 1. halvår 214 Resultat efter skat Egenkapital Egenkapitalens forrentning efter skat (h. akse) Anm.: Egenkapitalforrentningen er et vægtet gennemsnit. Opgjort på institutniveau. Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. Vækst og produktivitet I 213 tegnede den finansielle sektor (banker, pensions- og forsikringsselskaber, kreditforeninger mv.) sig for 6,1 pct. af den samlede bruttoværditilvækst til trods for, at sektoren kun udgjorde 2,8 pct. af den samlede beskæftigelse. For bankerne var andelene henholdsvis 3, pct. og 1,7 pct. 1 De finansielle virksomheder har gennem krisen bibeholdt en plads blandt de mest produktive virksomheder i Danmark. 1 Bankernes andele er de seneste tilgængelige tal, her 211. 8

Figur 5: Produktivitet 1. kr. 1.2 1. 8 6 4 2 Forsyningsvirksomhed Finansiering og forsikring Industri Information og kommunikation Erhvervsservice Handel og transport mv. Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Anm.: Bruttoværditilvækst ift. antal arbejdstimer. Ekskl. råstofindvinding, boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt den offentlige sektor. 213-tal. Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. Den høje produktivitet er bl.a. et resultat af markante teknologiske fremskridt og en veluddannet arbejdsstyrke. Andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i den finansielle sektor var i 213 14,3 pct. og dermed i den gode ende sammenlignet med andre brancher. Figur 6: Andel med en lang videregående uddannelse Pct. 3 25 2 15 1 5 Vidensservice Off. administration, forsvar og politi Undervisning Kommunikation og Tele Energiforsyning Finansiering og forsikring Handel Bygge og anlæg Råstofindvinding Industri Ejendomshandel og udlejning Transport Vandforsyning og renovation Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Anm.: Andel af branchens beskæftigede med en lang videregående uddannelse. 213-tal. Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. Bidrag til statskassen Sektorens selskabsskattebetaling er faldet gennem krisen bl.a. som følge af større tab. Andelen er dog stadig på et relativt højt niveau. 9

I perioden mellem 2 og 212 stod den finansielle sektor for ca. 25 pct. af statens samlede indtægt fra selskabsskatten bankerne alene for 11 pct., svarende til ca. 5 mia. kr. årligt. Dertil kommer, at sektoren betaler moms af indkøb. Det beløber sig anslået til ca. 4 mia. kr. i bankerne, som ikke kan modregnes, da finansielle tjenesteydelser er momsfritaget. Endelig betaler bankerne lønsumsafgift svarende til ca. 2 mia. kr. om året. Lønsumsafgiften beregnes i 213 som 1,9 pct. af den samlede lønsum, og satsen er stigende til 15,3 pct. frem mod 221. Modsat i mange andre lande har bankerne ikke belastet skatteyderne som følge af finanskrisen. Selv når udgifterne til nødlidende banker er afholdt, er det seneste opgjorte bankpakkeresultat for statskassen et overskud på ca. 12 mia. kr. Figur 7: Andel af selskabsskattebetaling Øvrige 25% Den finansielle sektor 25% Transport 8% Råstofindvinding 12% Handel 13% Industri 17% Anm.: Andel af statens indtægt fra selskabsskatten, gennemsnit over perioden 2-212. Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. Konsolidering i gang Der bliver stadig færre banker i Danmark. Det skyldes både banklukninger, fusioner og opkøb. Primo 214 var der 88 banker i Danmark. I 2 var antallet 185. 1

Antallet af filialer er endvidere faldet fra ca. 2. ultimo 26 til et niveau ultimo 213 på 1.155, bl.a. drevet af kundernes ændrede behov såvel som behovet for omkostningstilpasninger. Hvor der i 28 var ca. 4 filialer pr. 1. indbyggere, var antallet i 213 ca. 2. Vi har dog stadigvæk mange filialer i forhold til flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, herunder Norge, Sverige, Holland og England. Kunderne bruger banken på en anden måde end tidligere. F.eks. er antallet af netbankaftaler mere end fordoblet siden 24. Udbredelsen af netbanker i Danmark er desuden blandt de højeste i EU, viser tal fra Eurostat. Figur 8: Antal banker og netbankaftaler Antal Antal, mio. 2 7 18 16 14 6 5 12 1 8 4 3 6 4 2 2 1 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Antal danske banker Netbankaftaler Anm.: Netbankaftaler er både for private og virksomheder ultimo 213. Ingen oplysninger fra før 24. Kilde: Finanstilsynet, bankernes EDB-centraler og Finansrådets beregninger. Frem til finanskrisen var antallet af ansatte i banksektoren stigende, men er siden faldet. I slutningen af 213 var der ca. 39. ansatte i bankerne. I hovedstadsområdet er den finansielle sektor det 5. største private erhverv målt på beskæftigelse. 11

Figur 9: Antal ansatte og filialer Antal 48. Antal 2.5 46. 44. 2. 42. 4. 1.5 38. 36. 1. 34. 5 32. 3. 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Kilde: Finanstilsynet. Ansatte Filialer (højre akse) Sager i Pengeinstitutankenævnet Gennem finanskrisen, hvor flere privatkunder har lidt tab på deres finansielle forretninger, steg antallet af nye sager i Pengeinstitutankenævnet. Pengeinstitutankenævnet modtog alene i 29 ca. 1.3 nye sager. Siden 211 har antallet ligget på et mere normalt leje, svarende til ca. 6 nye sager om året. I 213 var der 411 nye sager, og i 214 forventes antallet ligeledes at være omkring 4 nye sager baseret på de foreløbige tal. Figur 1: Klager i Pengeinstitutankenævnet Antal 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Anm.: 214 er foreløbige tal pr. 31.1.214. Kilde: Pengeinstitutankenævnet og Finansrådets beregninger. 12

Efterlevelsen af Pengeinstitutankenævnets afgørelser ligger på et højt niveau. Gennem finanskrisen er det således ca. 9 ud af 1 af de afgørelser, hvor kunden har fået medhold, som bankerne har efterlevet (når sagerne er bundlet på institutniveau). Figur 11: Efterlevelse i Pengeinstitutankenævnet Antal 14 Pct. 1 12 1 8 95 9 6 4 2 29 21 211 212 213 214 85 8 75 Sager, hvor kunden har fået medhold Efterlevelse, hvis sagerne bundles (højre akse) Anm: 214 er foreløbige tal pr. 31.1.214. Kilde: Pengeinstitutankenævnet og Finansrådets beregninger. 13

Bankernes infrastruktur og produkter i udvikling Digitaliseringen og bankerne Den eksponentielle udvikling inden for digitaliseringen betyder store ændringer i samfundet og derved også i bankernes forretningsmodel og tilgang til kunderne. Digitaliseringen giver bankerne mulighed for at give nye og bedre kundeoplevelser samt bedre og mere effektive forretningsprocesser. Andelen af danske internetbrugere, der benytter sig af netbanken, er steget fra 59 pct. i 24 til 88 pct. i 214. Figur 12: Anvendelsen af netbank fordelt på aldersgrupper Pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 I alt 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år Anm.: 214-tal. Kilde: Danmarks Statistik. 24 214 Der er en stærk tendens til, at alle aldersgrupper kommer med i den omsiggribende digitalisering. F.eks. har 55 pct. af de ældste borgere mellem 75-89 år været på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 21. Digitaliseringen åbner for nye teknologier, nye konkurrenter og især nye typer af forbrugere og derved bankkunder. Et godt eksempel på de nye teknologier er mobilbetalingsløsningerne. Her er bankerne med helt fremme med MobilePay og Swipp. I gruppen 16-64 årige har hele 47 pct. af den danske befolkning i 214 gennemført mobile betalinger. 14

De digitale forbrugere forventer også, at betalingerne går hurtigt. Det er bl.a. grunden til, at bankerne for nylig har introduceret såkaldte realtidsoverførsler, som giver danske bankkunder mulighed for at overføre penge inden for få sekunder hver eneste dag hele året rundt. Bankerne stiller dermed en unik betalingsinfrastruktur til rådighed for alle. IT-sikkerhed En stor udfordring ved den digitale udvikling er IT-sikkerheden og Cyber Security. Det gælder både for bankerne og for resten af samfundet. IT-sikkerheden skal bevares høj, så vi ikke går glip af de fordele, som digitaliseringen står til at levere. De kriminelle anvender mere avancerede metoder, og derfor er der brug for, at bankerne forbedrer kompetencer, reaktionsevner og -hastighed i forhold til cybertrusler mod banksektoren. Derudover skal vi gå strategisk til værks for at analysere og vurdere de initiativer, der bedst støtter sektoren. Af konkrete initiativer kan nævnes muligheden for at etablere en fælles varslingstjeneste. Men også et fortsat fokus på at uddanne nye dygtige medarbejdere bl.a. via det etablerede samarbejde med DTU, som nu uddanner specialiserede kandidater med kompetencer inden for Cyber Security. Det offentlige, politikerne, banksektoren og det øvrige erhvervsliv bør stå sammen om, at vi får digitale løsninger, der både er sikre og brugervenlige. Vi ser derfor frem til, at regeringen lancerer Danmarks Cyber- og Informationssikkerhedsstrategi, og vi vil også på dette område fortsætte det gode og mangeårige samarbejde med den offentlige sektor om digitalisering. 15

Fokus på forskning og innovation Bankernes involvering i digitaliseringen af samfundet afspejler sig i banksektorens investeringer i forskning, udvikling og innovation. Ifølge de seneste tal tegnede den finansielle sektor sig for 11 pct. af erhvervslivets samlede investeringer i forskning og udvikling, svarende til investeringer på ca. 4,1 mia. kr. Figur 13. Udgifter til egen forskning og udvikling som andel af erhvervslivets samlede investeringer Pct. 3 25 2 15 1 5 29 21 211 212 Finansiering og forsikring It-industri Handel med it-produkter It-service, konsulentvirksomhed mv. Finans og it sammenlagt Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger. Bankerne engagerer sig i stigende grad i forskningssamarbejde med universiteter og andre vidensinstitutioner. I 29 stod Finansrådet bag etableringen af Copenhagen Finance IT Region. Arbejdet fortsætter i foreningen Copenhagen Fintech Innovation and Research (CFIR), der er vært for Innovationsnetværket for Finans IT. CFIR arbejder for at fremme den danske styrkeposition i krydsfeltet mellem finans og it. Et arbejde der har opnået international anerkendelse. To gode eksempler er projektet Fremtidens Penge, der har forsket i betalingsadfærd og forskningscentret HIPERFIT, der er med til at udvikle bankernes risikostyring. 16

Danmark som center for kapitalforvaltning Danmark har et stort potentiale inden for kapitalforvaltning. Den danske kapitalforvaltningsbranche klarer sig generelt godt sammenlignet med udlandet og sikrer et højt afkast i investeringsforeningerne 2. Samtidig er Danmark også konkurrencedygtig på omkostningssiden. Potentialet for yderligere vækst er således til stede, og potentialet kan realiseres, hvis der er konkurrencedygtige rammevilkår. Danmark er allerede på vej i den rigtige retning, idet man nu ud over de almindelige investeringsforeninger har mulighed for at oprette andre typer investeringsforvaltningsselskaber (såkaldte UCITS) i form af værdipapirfonde og SIKAV er (selskaber med investering af kapital der er variabel). Det er dog vigtigt, at danske skatteregler også tilpasses. F.eks. med henblik på salg af danskproducerede UCITS til udenlandske investorer. En yderligere fremgang for kapitalforvaltningsbranchen i Danmark vil skabe nye muligheder for IT-branchen og uddannelsesstederne, idet efterspørgslen på IT-ressourceområdet vil stige. 2 Se Morningstars Analyse af performance i aktivt forvaltede aktiefonde fra hjemlige investeringsforeninger. 17

Bankerne løfter et socialt ansvar og øger den finansielle forståelse Samfundet er i hastig forandring. Digitaliseringen af den offentlige og den finansielle sektor skaber nye muligheder for mange, men giver også udfordringer for dem, der af forskellige grunde ikke kan følge med. I en digital tidsalder har alle borgere brug for adgang til basale, finansielle serviceydelser som eksempelvis en lønkonto og for adgang til kvalitetsrådgivning i banken. Alt sammen til en rimelig pris. Bankerne tilbyder i dag en Basal indlånskonto til alle borgere, og kunden betaler kun en del af den omkostning, banken har hertil. Samtidig kan kunderne på portalen www.pengepriser.dk få et overblik over priserne på enkeltprodukter og hele husstandens produktbehov. Dermed kan kunderne finde frem til den bank, der tilbyder den billigste pris for det valgte produkt. Desuden arbejder bankerne sammen med organisationer for både ældre og handicappede for at skabe tilbud, der øger tilgængeligheden af finansielle ydelser for disse grupper. Det kan f.eks. være en netbankskole for ældre og pengeautomater i kørestolsvenlig højde. En god finansiel forståelse er en forudsætning for en sund privatøkonomi. Men næsten halvdelen af danskerne kan ikke udpege det billigste af tre lånetilbud. En dårlig finansiel for- 18

ståelse er udbredt i hele samfundet, men mest tydelig blandt unge, blandt lavindkomstgrupper og blandt danskere med lavt formelt uddannelsesniveau. Mange unge mangler helt nødvendige færdigheder til at styre deres privatøkonomi og havner derfor som dårlige betalere. Det er en dårlig start på voksenlivet. Derfor har bankerne engageret sig i folkeskolen, hvor privatøkonomi kommer på skoleskemaet med den nye folkeskolereform. Finansrådet har i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening taget initiativ til temaugen Pengeuge, hvor de ældste klasser får undervisning i renter, lån og budgetter. Bankerne stiller desuden gæstelærere til rådighed i hele landet. Pengeuge løber næste gang af stablen 9.-13. marts 215. Bankerne tilbyder også undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne om erhvervs- og samfundsøkonomi, så de unge kan få viden og færdigheder til at skabe vækst i samfundet efter endt uddannelse, hvad enten de skal være iværksættere eller arbejde i en allerede eksisterende virksomhed. Den økonomiske portal, der samler Finansrådets tilbud til ungdomsuddannelserne, har vundet stort indpas på gymnasier landet over. Den økonomiske krise har påvirket de fleste danskere. Der er i dag større fokus på, at privatøkonomien skal hænge sammen. Finansrådet deltager aktivt i Penge- og Pensionspanelets arbejde med at skabe oplysning om finansielle produkter og tilbyde konkrete værktøjer, der kan anvendes i den daglige økonomi. Det er f.eks. app en Lommebudget, facebookkampagnen På Røven og en række konkrete råd til gode privatøkonomiske vaner. En usund privatøkonomi kan i værste tilfælde føre til en gældsspiral. Mange gældsramte oplever håbløshed og social deroute, og forebyggelse og afhjælpning af gældsproblemer er derfor et vigtigt indsatsområde for den finansielle sektor. Bankerne har siden 28 samarbejdet med KFUMs Sociale Arbejde og Settlementet på Vesterbro om at stille frivillige gældsrådgivere fra bankerne til rådighed i en række af landets større byer. Her kan gældsplagede danskere få vejledning til, hvordan de kan genoprette deres økonomi. 19

Finansiel regulering, der understøtter væksten i samfundet Strukturelle reformer EU-Kommissionen fremsatte den 29. januar 214 forslag om reform af strukturen i EU s banksektor. Forslaget omfatter de banker, som EU-Kommissionen vurderer er de største og mest komplekse baseret på bankernes handelsaktiviteter. Det bliver forbudt for de pågældende banker at handle med finansielle instrumenter og råvarer for egne midler med det formål at skabe fortjeneste til banken. Samtidig får de relevante tilsynsmyndigheder mulighed for at kræve, at visse handelsaktiviteter skal udskilles til særskilte juridiske enheder. Forslaget er under behandling i det europæiske system. Der er ikke på nuværende tidspunkt opnået enighed i hverken Rådet eller Europa-Parlamentet. Finansrådet ser væsentlige udfordringer ved forslaget. Baggrunden for forslaget er et ønske om øget finansiel stabilitet og en sikring af, at finansieringen af bæredygtig økonomisk vækst bevares. Finansrådet bakker naturligvis disse formål op, men forslaget risikerer at have den modsatte effekt. Forslaget rammer ikke årsagen til krisen i bankerne, der skyldes dårlig kreditgivning snarere end risikable handelsaktiviteter. De danske erfaringer peger på, at netop diversifikation har været med til at højne den finansielle stabilitet, og en adskillelse af aktiviteterne risikerer således at forringe den finansielle stabilitet. Forslaget vil derudover betyde forringet likviditet og øgede omkostninger for kunderne, og det vil have en negativ effekt på bankernes mulighed for at bidrage til den økonomiske vækst. Bankunionen Første del af bankunionen det fælles tilsyn i ECB blev påbegyndt for eurozonebanker den 4. november 214. Anden del den fælles afviklingsmyndighed vil efter planen påbegynde arbejdet den 1. januar 215. 2

Som forberedelse til bankunionen igangsatte ECB ved indgangen til 214 en Comprehensive Assessment, herunder Asset Quality Review (AQR) efterfulgt af en stresstest. Formålet med denne assessment var at sikre, at alle banker, som kommer ind under det fælles tilsyn, opfylder de lovmæssige krav til kapital. Det blev forudsat, at eventuelle kapitalmæssige problemer skulle være løst nationalt, inden ECB kunne overtage tilsynet. Ligesom såkaldte legacy asset problemstillinger skulle være identificeret af det fælles tilsyn og håndteret på nationalt niveau forinden indtræden i det fælles tilsyn. Den 26. oktober 214 blev resultatet af den samlede Comprehensive Assessment offentliggjort. ECB gennemførte i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og European Banking Authority, EBA, den hidtil grundigste gennemgang og vurdering af de 13 største europæiske bankkoncerner. 25 banker havde behov for yderligere kapital, hvoraf 12 banker allerede havde fået tilført den krævede kapital i løbet af 214. Finanstilsynet foretog sideløbende en dansk AQR for Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank. De samme institutter deltog i EBA stresstesten. Gennemgangen viste, at de danske banker hører til blandt de absolut mest robuste i Europa og vil kunne deltage i bankunionen. 21

Danmark er som udgangspunkt ikke med i bankunionen, men skal tage stilling til dette i en dansk proces. Finansrådet offentliggjorde den 8. oktober 214 en analyse af fordele og ulemper ved en eventuel dansk deltagelse i bankunionen. Det er Finansrådets vurdering, at principperne og konstruktionen bag bankunionen grundlæggende er fornuftige. Det er fornuftigt at harmonisere tilsynspraksis (single rule book), standarder og på sigt regelgrundlaget for finansielle institutioner i EU. Det er med til at skabe et godt fundament for et indre marked for finansielle tjenesteydelser. Dermed bliver konkurrencevilkårene også mere ensartede. Finansrådet er også af den opfattelse, at den finansielle stabilitet i EU vil blive styrket med oprettelse af bankunionen. ECB forventes bedre at kunne forudse og håndtere systemiske risici og kriser end nationale myndigheder særskilt. Med en fælles afviklingsfond og en forsikringsordning fås en større risikodiversificering, ligesom omkostninger fordeles på flere lande. Det er dog samtidig Finansrådets vurdering, at der trods de nævnte fordele er en række væsentlige usikkerhedsmomenter. Beslutningen om deltagelse i bankunionen bør derfor afvente yderligere afklaring af følgende: Hvordan vil det praktiske tilsyn og samarbejde med nationale tilsynsmyndigheder fungere i en bankunion? Det kan blive administrativt tungt med risiko for dobbelt tilsyn og en vanskeliggørelse af ankeprocessen. I hvilket omfang vil danske banker blive pålagt yderligere gebyrer og øvrige udgifter til tilsyns- og afviklingsmyndighederne, hvis Danmark deltager i bankunionen? Hvilke instrumenter kan bringes i anvendelse ved håndteringen af nødlidende banker, herunder hvorvidt danske banker vil blive omfattet af et troværdigt bagstopperregime ved deltagelse i bankunionen? Hvordan vil investorer og kreditvurderingsbureauer bedømme bankunionen og dermed den effekt, det måtte få for bankernes finansieringsomkostninger og dermed i sidste ende for kunderne og dansk økonomi? 22

Hvor lang tid går der, før man kan fastslå, at den tætte forbindelse mellem stater og bankers finanser er brudt? I enkelte lande har banker stadigvæk en høj andel af statsobligationer. De samme stater har ofte en høj gæld og strukturelle underskud, og der forestår større indfrielser på kort sigt. Hvornår er det europæiske opsving reelt en realitet, og hvor stærkt bliver det? Det vil påvirke robustheden i Europas banker i en periode bl.a. via indtjeningen, der i forvejen er på et for lavt niveau. Kan der laves en tilslutningsaftale, der tager hensyn til det danske realkreditsystem? Regeringen har igangsat en tilsvarende analyseproces, som skal afdække fordele og ulemper ved en eventuel dansk deltagelse. Det forventes, at denne proces tidligst vil resultere i en politisk stillingtagen ved udgangen af januar 215. Finansrådet anbefaler, at der løbende foretages en vurdering af usikkerhedsmomenterne med henblik på at vurdere, om det er i dansk interesse at deltage i bankunionen. 23

Amaliegade 7 Telefon 337 1 mail@finansraadet.dk 1256 København K Fax 3393 26 www.finansraadet.dk