Specialeworkshop 3/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER MAJ 2011

Relaterede dokumenter
Specialeworkshop 3/3

Specialeworkshop 4. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP EFTERÅR 2012 SPECIALEWORKSHOP 3/3. speciale workshop

Kom godt i mål med masterprojektrapporten

master projek workshop

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.

Specialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk

Specialeworkshop 2/3

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass, cand.mag. AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2014

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

TEORI OG METODE. Helle Hvass, cand.mag. Gitte Ingerslev, lektor, PhD. Torsten Bøgh Thomsen, mag.art. AARHUS EFTERÅR 2012 UNI VERSITET

Kom godt i mål med masteropgaven

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING O G DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2017 SPECIALEWORKSHOP 3/3.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG.

master projek workshop

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Lynkursus i problemformulering

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. HELLE HVASS, CAND.MAG.

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

Lynkursus i problemformulering

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering

Specialeworkshop 1/3

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

master projek workshop

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING

Opgaveworkshop for kandidatstuderende

Opgaveworkshop for kandidatstuderende

AKADEMISK SKRIVECENTER

master projek workshop

Kom godt fra start med opgaven

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 HELLE HVASS, CAND.MAG STINE HEGER, CAND.MAG

Kom godt fra start med masterprojektrapporten

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

Kom godt fra start med masterprojektrapporten

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING

worksho opgave p LYNKURSUS I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.

Kom godt fra start med masterprojektrapporten

master projek workshop

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.

Specialeworkshop 1/3. Helle Hvass, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. edu.au.dk/skrivecenter AKADEMISK SKRIVECENTER EFTERÅR 2012

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

master projek workshop

worksho opgave p OPGAVEWORKSHOP FOR KANDIDATSTUDERENDE TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. HELLE HVASS, CAND.MAG.

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 HELLE HVASS, CAND.MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

master projek workshop

worksho Modulop. p MODULOPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

Introduktion for 6. semester d. 8. marts BA-opgaven. Kom godt i gang!

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

Grundkursus: akademisk skriveproces

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

OPGAVE WORKSHOP OPGAVEWORKSHOP FOR SUPPLERINGSSTUDERENDE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

Henrik Jochumsen 2013

mundtlig fremstill ing

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Opgavekriterier Bilag 4

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Workshop Bundne opgaver

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Lærerbacheloropgaven

Opgavens argumentation

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Store skriftlige opgaver

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

WORKSHOP 1: IDEUDVIKLING OG PROBLEMFORMULERING

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

Akademisk tænkning en introduktion

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Transkript:

Specialeworkshop 3/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk

Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk Specialeworkshop 3/3 2

Program for specialeworkshops, forår 2011 Den 1. workshop handler bl.a. om: specialegenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for akademisk sprog) brug af vejleder, skriveproces og planlægning introduktion til problemformulering Den 2. workshop handler bl.a. om: opsamling på problemformulering undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) vigtige afsnit i specialet: indledning struktur Den 3. workshop handler bl.a. om: vigtige afsnit i specialet: konklusion specialet som ét argument (argument-modellen) analyse og analysemetoder opsamling på struktur Specialeworkshop 3/3 3

Dagens program Tider (ca.) Centrale emner 10:00-10:30 10:40-11:30 12:00-12:50 13:00-14:00 Konklusionen i dit speciale oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og evt. fælles diskussioner Specialet som ét argument oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og evt. fælles diskussioner Analyse i specialet som ét argument oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner Specialet som ét argument (fortsat) + opfølgning på struktur sammenhæng mellem argumentation og disposition. oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner Specialeworkshop 3/3 4

En god workshop kræver en aktiv sidemand I er alle meget velkomne! Men dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med dit speciale og indstillet på at arbejde på det, individuelt og sammen med sidemanden. Du og din sidemand får mest ud af dagen hvis I er cirka lige langt i specialeskrivningen og nogenlunde lige forberedte til i dag. Specialeworkshop 3/3 5

Aktivitet: Status på din specialeskrivning d.d. Fortæl sidemanden hvad status er på dit speciale som proces og produkt: Hvor langt er du? I processen? Med teksten? Hvor forberedt er du til i dag? (Har du skrevet en halv til en hel side om henholdsvis 1) den vigtigste pointe i dit speciale og 2) hvad du skal analysere og hvordan?) Råb op hvis du og sidemanden vurderer at I er for forskellige steder i jeres specialeskrivning, og derfor har brug for at finde nye makkere. Så finder vi ud af det i fællesskab. Specialeworkshop 3/3 6

Indledning og konklusion er vigtige afsnit fordi... de er en ramme om den egentlige faglige og indholdsmæssige behandling alle andre afsnit skal forholde sig både til indledningens oplæg til undersøgelsen og konklusionens opsamling på samme de giver læseren en forståelsesramme med forudsætningerne for og resultaterne af undersøgelsen de placerer specialet i en faglig kontekst indledningen starter ude i verden og zoomer ind på ét problem, konklusionen svarer på problemformuleringen og zoomer ud i verden igen (evt. i en selvstændig perspektivering). (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 190; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 106) Specialeworkshop 3/3 7

Skriv i specialets konklusion Gentag problemformuleringen/tesen. Skriv svaret/konklusionen/pointen (kort og i store træk). Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser). Repeter kort pointer i din diskussion og metodekritik, og vurder hvor begrundet og pålidelig din konklusion er. Kommenter/vurder/foreslå alternativer mht. de anvendte metoders/teoriers/begrebers brugbarhed i forhold til din undersøgelse. Relater din konklusion til dit/dine formål. Perspektivér til større/fremtidige faglige kontekster, brug, bidrag, betydning, konsekvenser har du mange pointer, så gør det i et separat perspektiveringsafsnit. (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.) Specialeworkshop 3/3 8

Aktivitet: Dit speciales foreløbige konklusion Som forberedelse til i dag har du skrevet en halv til en hel side om dit speciales vigtigste pointe og hvad der skulle med i din konklusion hvis du skulle aflevere i morgen. Præsenter nu din foreløbige konklusion for sidemanden, og fortæl hvordan den hænger sammen med din problemformulering. Specialeworkshop 3/3 9

Specialet som ét argument et første overblik Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik Specialeworkshop 3/3 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 10

Et argument Begrundelse Information som afsender fremsætter som direkte støtte for påstanden. Fælles antagelse Påstand Udsagn som afsender søger modtagers tilslutning til. Antagelse som afsender og modtager i forvejen er enige om, og som betyder at modtager kan acceptere påstanden på baggrund af begrundelsen. (Bearbejdet efter: Jørgensen og Onsberg 1999 s. 13-15 modellen er oprindelig udarbejdet af Stephen Toulmin i 1958) Specialeworkshop 3/3 11

Et hverdagsargument Begrundelse Påstand (Ryg ikke hvis du er gravid.) Fælles antagelse (Man bør gøre alt man kan, for ikke at skade sit barns sundhed.) Specialeworkshop 3/3 12

Specialet som ét argument de tre grundelementer Dokumentation Fagligt fundament og fremgangsmåde Konklusion Påstanden som er svaret på problemformuleringen med evt. forbehold, fx: resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion be- eller afkræftelse af hypotese fortolkning vurdering handleanvisning (Bearbejdet efter: Rienecker og Specialeworkshop 3/3 Stray Jørgensen 2006 s. 306) 13

Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for dit speciale (1/4) Måske har den foregående sidemandssnak betydet at du tænker at (dele af) din foreløbige konklusion bør revideres, uddybes, præciseres etc. Udfyld på den baggrund det første element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: Hvordan lyder dit speciales konklusion d.d.? (Skriv evt. også på bagsiden af det ark du får udleveret.) Specialeworkshop 3/3 14

Specialet som ét argument de tre grundelementer Dokumentation Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: observationer kilder citater autoritetsudsagn, teorier statistikker forsøg eksempler argumenter og ræsonnementer Fagligt fundament og fremgangsmåde Konklusion Påstanden som er svaret på problemformuleringen med evt. forbehold, fx: resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion be- eller afkræftelse af hypotese fortolkning vurdering handleanvisning (Bearbejdet efter: Rienecker og Specialeworkshop 3/3 Stray Jørgensen 2006 s. 306) 15

Specialets videnskabelighed ligger (bl.a.) i analysen Videnskab er undersøgende virksomhed der forbinder faglige principper (teori og metode) og specificerede, konkretisérbare, kontekstualiserede fænomener mødes (bl.a.) i analysen og kræver præcision i begreber begrundelser for skriverens faglige valg og handlinger ud fra undersøgelsens formål eksplicitering af vigtigste forudantagelser og fremgangsmåder dokumentation. Specialeworkshop 3/3 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 23) 16

Specialets analyse er sjældent et mål i sig selv Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden Bearbejde (systematisk) Forstå (reflektere) Reproducere teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. Specialeworkshop 3/3 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi) 17

Analysemetoder Analysemetoder er specifikke faglige (næsten altid teoribaserede) fremgangsmåder til analyse af data. Analysemetoder kan fx være: etablerede faglige fremgangsmåder der overtages og genbruges teori(er) som omsættes i en model eller en metode som bruges til at gå frem efter sammensætning af (dele af) forskellige metoder som man selv sætter sammen for at få trukket svar ud af et materiale. Specialeworkshop 3/3 (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.) 18

Analysen gør sådan (men spørg også din vejleder!) 1) Analysens indledning 2) Selve analysen 3) Fortolkning, konklusion 4) Analysens afrunding Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering. Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel eller et sæt af begreber. Skriv hvordan analysen er bygget op, og hvis dit speciale indeholder flere analyser, så hvordan de forholder sig til hinanden. Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra. Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen. Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater. Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med specialets fokus, problemformulering og formål. Specialeworkshop 3/3 (Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 66) 19

Aktivitet: Dit speciales foreløbige analyse(r) Som forberedelse til i dag har du skrevet en halv til en hel side om hvad du skal analysere i dit speciale og hvordan. Præsenter nu denne foreløbige plan for dit speciales analyse(r), og fortæl hvordan den hænger sammen med din konklusion. Specialeworkshop 3/3 20

Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for dit speciale (2/4) Måske har den foregående sidemandssnak betydet at du tænker at (dele af) din foreløbige plan for dit speciales analyse(r) bør revideres, uddybes, præciseres etc. Udfyld på den baggrund det næste element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: Hvilken dokumentation fremfører du for din konklusion? Noter herunder stikord til din analyses indledning, jf. forrige slide om analyse: Hvad skal analysen bruges til, hvad er dens grundlag, og hvordan er den bygget op? (Skriv evt. også på bagsiden af det udleverede ark.) Specialeworkshop 3/3 21

Specialet som ét argument de tre grundelementer Dokumentation Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: observationer kilder citater autoritetsudsagn, teorier statistikker forsøg eksempler argumenter og ræsonnementer Fagligt fundament og fremgangsmåde Sikrer sammenhæng mellem konklusion og dokumentation, sammensat af fx: metode(r) teorier og begreber fagets vedtagne praksis og normer fagets antagelser Konklusion Påstanden som er svaret på problemformuleringen med evt. forbehold, fx: resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion be- eller afkræftelse af hypotese fortolkning vurdering handleanvisning (Bearbejdet efter: Rienecker og Specialeworkshop 3/3 Stray Jørgensen 2006 s. 306) 22

Teori, begreb, metode definitioner Teori System af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og forudsige fagets fænomener, og som danner forståelsesramme(r) for faget. Begreb Nøgleord (ofte hentet fra teori) som man bruger til at analysere og organisere sine informationer med. Metode Planmæssig fremgangsmåde til at indsamle og/eller bearbejde informationer (for at nå frem til et svar på et spørgsmål/en løsning på et problem). (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 268) Specialeworkshop 3/3 23

Aktivitet: Sidemandssnak om teori og metode Fortæl din sidemand: Hvilke teorier/begreber/metoder bruger du i dit speciale? Og hvilke funktioner har de i forhold til at besvare din problemformulering? Specialeworkshop 3/3 24

Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for dit speciale (3/4) Udfyld det næste element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: Hvad er dit speciales faglige fundament og fremgangsmåde? Noter herunder de teorier, begreber og metoder som du bruger som redskaber til at gennemføre din undersøgelse, fx til at indsamle og bearbejde empiri, analysere/forklare/vurdere på grundlag af osv. Specialeworkshop 3/3 25

Specialet som ét argument eksempler Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik Specialeworkshop 3/3 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 26

Diskussion og metodekritik i specialet som ét argument Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik vurdering og kritik af specialets faglige fundament og fremgangsmåde legitimering og teoretisk back up af samme fundament og fremgangsmåde argumenternes omfang og styrke andre usikkerheder (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) Specialeworkshop 3/3 27

Diskussion og metodekritik (1/2) Diskussionen og metodekritikken består typisk af to elementer: Kritik af specialets fundament og fremgangsmåde, dvs. vurdering af og evt. forbehold for dets og dens brugbarhed til den konkrete undersøgelse Og en særlig argumentation for hvorfor man har valgt det fundament og den fremgangsmåde på trods af at man kan forudse kritik (back up, legitimering). (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 314) Specialeworkshop 3/3 28

Diskussion og metodekritik (2/2) I metodekritikken specifikt ekspliciterer man typisk: Hvilke forbehold eller usikkerheder der er forbundet med metoderne, fx: Fagligt velkendte generelle problemer ved den anvendte fremgangsmåde. Autoritetsudsagn i form af teorier der peger på metodens begrænsning. Specifikke problemer med metodens anvendelighed i det konkrete, foreliggende tilfælde. Helt praktiske problemer der har været med at gennemføre undersøgelsen optimalt i forhold til de metodiske forskrifter/idealer. Hvori der kan hentes understøttelse og opbakning af metoderne, fx: Autoritetsudsagn, hvilket i praksis ofte vil sige teorier der legitimerer eller foreskriver metoden. Andre undersøgelser hvor den samme metode har været anvendt med succes. Gode argumenter for metodens anvendelighed som man selv fremfører. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 315-316) Specialeworkshop 3/3 29

Faglig kontekst for specialet som ét argument Faglig kontekst for specialets argumentation problemformulering og -kompleks (igangsætter for argumentationen) formål, brugbarhed (relevans af argumentationen) faglig baggrund og/eller diskurs (sammenhæng for argumentationen) perspektiver (fortsættelse af argumentationen) forudsætninger og antagelser (udgangspunkt for argumentationen) Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik Specialeworkshop 3/3 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306) 30

Specialet som ét argument eksempler Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik Specialeworkshop 3/3 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303) 31

Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for dit speciale (4/4) Udfyld de to sidste elementer i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: Hvordan lyder dit speciales diskussion og metodekritik? (Og herunder: Hvilke forbehold eller usikkerheder er der forbundet med din(e) metode(r)? Hvilken understøttelse og opbakning af den/dem kan du fremføre?) Hvilken faglig kontekst er dit speciales argumentation indlejret i? Specialeworkshop 3/3 32

Tjekliste til specialet som ét argument Er der sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen, dvs. er det spørgsmål du stiller, afstemt med det svar du giver? Er argumentet begrundet, dvs. fremfører du dokumentation for hovedpointerne i din konklusion? Er argumentet pålideligt, dvs. har du med udgangspunkt i teorier og metoder udført analysen således at de analyseresultater du kommer frem til, er sandsynlige? Er argumentet troværdigt, dvs. er specialets faglige fundament og fremgangsmåde (teori og metode) alment accepteret på dit fag? Er argumentet (og dets dele) relevant(e), dvs. er konklusionen svar på en faglig mangel på viden, og fungerer specialets dokumentation samt faglige fundament og fremgangsmåde som støtte for konklusionen? Er diskussionen og metodekritikken kritisk både i forhold til din undersøgelses metode(r) og dens indhold, dvs. resultater? Er argumentet afbalanceret, dvs. er konklusionen afstemt i forhold til omfanget/arten af dokumentationen samt den kritik og de forbehold som diskussionen og metodekritikken rejser? Specialeworkshop 3/3 (Bearbejdet efter: Skema fra Akademisk Skrivecenter, KU.) 33

Den videnskabelige afhandlings standardstruktur observation af et problem i verden" problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde til løsning teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode indsamling af data behandling, analyse af data resultat(er), løsning(sforsøg) vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) konklusion i forhold til problemformuleringen perspektivering, relevans i faget og i verden. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 162-163) Specialeworkshop 3/3 34

Sammenhæng mellem struktur og argumentation Struktur Indledning, opgavespørgsmål Teori og metode Undersøgelse Diskussion Konklusion, opgavesvar Perspektivering Argumentation Faglig kontekst Fagligt fundament og fremgangsmåde Dokumentation Diskussion og metodekritik Konklusion (med forbehold) Faglig kontekst Specialets strukturelementer udfyldes altså af argumentmodellens elementer og omvendt. Det betyder at dit stofs placering i argumentmodellen svarer til en placering i standardstrukturen. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 323-324; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 114-115) Specialeworkshop 3/3 35

Forslag til hjemmearbejde 1/2: Dit speciales struktur vs. standardstrukturen Sammenhold dit udkast til en indholdsfortegnelse for dit speciale med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af strukturskemaet: Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din indholdsfortegnelse? Skal de tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra dit speciales fokus og formål? Hvilke punkter i din indholdsfortegnelse er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra dit speciales fokus og formål? Udfyld løbende strukturskemaet: Streg i venstre kolonne irrelevante punkter i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til dit speciales fokus og formål. Noter i højre kolonne i punktform hvad de enkelte dele skal indeholde. Specialeworkshop 3/3 36

Forslag til hjemmearbejde 2/2: Dit speciales struktur og argumentation Sammenhold det strukturskema og den argumentmodel du har udfyldt: Indeholder dit strukturskema og din argumentmodel (stort set) det samme stof? Er der overensstemmelse mellem den funktion i argumentmodellen du har tildelt de forskellige dele af dit stof, og den placering i strukturskemaet du har givet dem? Hvis svaret i nogle tilfælde er nej, så overvej om der er stof i strukturskemaet og dermed i din foreløbige disposition der skal udelades eller flyttes. Specialeworkshop 3/3 37

Tilbud til og ressourcer for specialeskrivere Individuel skrivevejledning hvis du støder på forhindringer eller går i stå. Tidligere studerendes specialer i bibliotekets specialesamling flere lige til at downloade og læse (læs mere under Links på skrivecenter.dpu.dk). Kollektiv specialeblog: specialebloggen.blogs.ku.dk en specialeskriver, en skrivekonsulent og en informationsspecialist blogger om specialeskrivning. Scribo et værktøj der hjælper dig til at fastlægge dit speciales centrale styrepinde. DPU har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk (læs mere under Links på skrivecenter.dpu.dk). Specialehæfte (koster 150 kr.): Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Specialeworkshop 3/3 38

Kontakt Kontakt os hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din specialeskrivning hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: 88 88 94 85 Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: tirsdag kl. 14-17, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-13. Specialeworkshop 3/3 39

Anvendt litteratur Jørgensen, Charlotte; Onsberg, Merete (1999): Praktisk argumentation. København: Ingeniøren bøger. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Specialeworkshop 3/3 40