Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Transkript

1 Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

2 Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen Genrer i fagligt samspil Skriveprocessen Den gode problemformulering

3 Skrivning som redskab skrive for at tænke skrive for at formidle

4 Skrivning som kommunikation Kommunikation indebærer en afsender, en meddelelse og en modtager Meddelelsen har en form, er en genre Genren skaber forventninger hos modtageren

5 Afsenderen Modtageren Meddelelsen

6 Afsenderen (eleven) har sin egen skriftlige verden (mail, chat, SMS, blogs ) skal tilegne sig en akademisk skriftlighed

7 Afsenderen Modtageren Meddelelsen

8 Modtageren (ikke kun lærere) Studieretningsprojektet: personer med indsigt i fagene, der skal overbevises om rigtigheden af det skrevne. Synopsen: i en ikke-afsluttet form forventer modtageren at høre mere og skal overbevises mundtligt. Genren kræver strukturering af mundtlig præsentation. Begge kræver argumentation, men forventningen til argumentation er forskellig: stram struktur og stringens i skriftlig argumentation, uddybende kommentarer i den mundtlige.

9 Afsenderen Modtageren Meddelelsen

10 Meddelelsen Meddelelsen tilhører en genre En genre er en konventionaliseret form eller skabelon, som afsender vælger at kommunikere sit budskab i

11 Genrer i fagligt samspil Den færdige, udfoldede opgave srp Synopsen at, ep Den udvidede disposition natvid, kultsamf Abstrakt srp, sso Ppt at, ep Talepapir at, ep ØVELSER

12 Synopsis som genre opstiller, analyserer/dokumenterer og diskuterer en faglig problemstilling et værktøj til at skabe fagligt overblik, struktur og formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg anvendes til støtte for mundtlige oplæg anvendes som udkast til større skriftlige produkter (fx studieretningsprojekt)

13 Studieretningsprojektet som genre Klassisk, retorisk tekststruktur Indledning Motivation og problemstilling Disposition Sagsfremstilling Emne og standpunkt Argumentation Afslutning Gentagelse af vigtigste pointer, konklusion og perspektivering

14 Skriveprocessen ved lange genrer Ideer til emner Indsamling af materiale Fokusering i stikordsform Feedback Udkast Feedback Videreskrivning Revision og færdigskrivning

15 Skriveprocessen i en hjemmeopgave 1) Før skriftlighed Forberedende øvelser, emnegennemgang, tekstlæsning, diskussioner, mind maps, grammatikgennemgang (induktivt eller deduktivt) 2) Procesorientering Skriveproces, diskussion af struktur-, ordforrådseller sprogproblemer Redskaber til arbejdet: ordbøger, grammatikker 3) Produkt 4) Feedback på produkt Peers, læreren retter nb: fokus 5) Reaktion på feedback Elevernes arbejde med feedback

16 Skrivefaser i AT 1. Valg af emne, problemstillinger og bærende fag 2. Udkast til problemformulering 3. Udarbejdelse af synopsis

17 1. fase - januar Valg af emne, materiale og fag overvejelser om fag og emne og indsamling af materiale indsnævring af ideer og valg af fag skriftlig formulering i stikordsform af hvilket emne, hvilke problemstillinger og hvilke materialer vedkommende gerne vil arbejde med feedback på oplæg

18 Hjælp til eleven i 1. fase De fem spørgsmål eller pentagonen (problemspørgsmål): Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

19 2. og 3. fase - februar Udkast til problemformulering Udkast til problemformulering og et antal problemstillinger. Vejlederne giver kritisk respons under overskriften: Er dette eksaminerbart åbner dette mulighed for at evaluere de faglige mål? Udarbejdelse af synopsis Eleverne sammenfatter deres materiale i en synopsis, og præsenterer vejlederne for nogle af de valg, de har truffet mht. hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt udfoldes i synopsen, hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, og hvilke ideer der er til samtaledelen. Eleven reviderer evt. sin problemformulering.

20 Den gode problemformulering i AT Angiver sagen på en præcis og afgrænset måde Kalder implicit på flere fag Vil normalt have form af et eller flere spørgsmål eller kunne omformes til spørgsmål Kræver en konklusion Har indflydelse på, hvilket materiale der skal anvendes

21

22 Top 10-liste Råd til konsekvent kedelig videnskabelig litteratur Sand-Jensen 2007 fra Hanne Leth 1. Undgå fokus 2. Undgå originalitet og personlighed 3. Skriv l a n g t 4. Fjern implikationer 5. Undlad illustrationer 6. Undgå nødvendig argumentation 7. Brug mange forkortelser 8. Undertryk humor og bevinget sprogbrug 9. Reducer alt til statistik 10. Citér utallige andre for trivielle konstateringer

23 Øvelser der belyser genrerne En artikel/lektien præsenteres som ppt En artikel gengives i et abstrakt Et essay/sammenhængende resume/en artikel der sammenfatter et gennemgået område Et skriftlig oplæg til undersøgelse af et problem/område som ikke er behandlet i en artikel

24 Klassisk retorisk tekststruktur Indledning Motivation og problemstilling Disposition Sagsfremstilling Emne og standpunkt Argumentation Afslutning Gentagelse af vigtigste pointer, konklusion og perspektivering