Økosamfund.dk Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund April 2011 Nr. 67 Den nye Portræt bestyrelse af Munksøgård og deres visioner Ângsbacka, det nordiske Findhorn Dagbog Bæredygtighed fra Christiania og vindmølle-testcenter Invitation Det Ny Samfund til Årsmøde - 40 år - tillykke på Svanholm Artikel: "Projekt Familie" er flyttet i Økosamfund Eftertanker fra Bundmøde og COP15 GEN-Årsmøde i Damanhur 3
Økosamfund.dk Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, øko lo giske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt: April, juli, oktober og januar. Deadline d. 15 i måneden før. Nogle gange er der et dobbeltnummer med en anden deadline. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen: Christina Adler Layout og DTP: Christina Adler Forside: Munksøgård, LØS-arkiv Bagside: Svanholm, Mikkel Brink. Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 86 62 40 33 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) Christina Adler Svanholm Alle 2, 4050 Skibby Tlf: 86577403 / 42311536 E-mail: christina@losnet.dk. Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 68 er 15. juni 2011. LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust. Formand: Ditlev Nissen Tlf: 3048 4291 E-mail: ditlev@losnet.dk Medlemskab pr år i 2011 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Bjergager Solby, Odense Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Gaia Trust, Holte Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Foreninger, fællesskaber under etablering: GAIA Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V 4
Af Christina Adler Leder - Dig og Mig og Vi to Vi har vel alle vores cirkler. Først er der et Mig, så er der Os = familien, så er der Vi = fællesskabet. Og så er der det store fællesskab = samfundet. Alle cirker skal passes og plejes og ha deres tid. Som beboer i et fællesskab kan man hurtigt få mange cirkler at pleje, og så står der endda endnu en cirkel parat i kulissen og vil have opmærksomhed, nemlig LØS. LØS er en cirkel, der tegner sig rundt om økosamfundene - et fællesskab af fællesskaber. Her er erfaring nok til alle. Alle har vi bakset med myndigheder, fællesmøder, særlige toilet-løsninger, økologiske nyttehaver, og meget meget mere. Når man står i sin egen cirkel, kan det se ud som om problemerne man står over for er nye og uløste. Men træder man ind i den næste cirkel, vil man ofte møde folk med erfaringer på lige netop det felt Folk, der har fundet løsninger, som du kan bruge. Vi behøver faktisk ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang. LØS giver mening som et erfaringsnetværk for økosamfundene - men vil man høste andres erfaringer, må man først så. Her har LØS brug for jeres bidrag, så vi i dette blad, på hjemmesiden og til fysiske møder kan give viden til hinanden og få nyt med hjem. LØS bliver måske endnu en cirkel du skal bruge tid på. Men megen tid vil også være sparet ved, at du undgår at bruge tid på at prøve forskellige løsninger af, og istedet kan springe direkte til den rigtige. Erfaringsudveksling kræver tillid, og tillid forudsætter møde mellem mennesker. Det er der rig mulighed for på LØSs Årsmøde. Denne gang på Svanholm i dagene 20.-22. maj. Vi glæder Os til at se Dig - så Vi kan mærke, hvordan det er at være Os. Portræt af Munksøgård s. 4-7 Dagbog: En uge på Christiania s. 8-9 Reportage: Tankevækkende udstilling s. 10-13 Vil du undervise i bæredygtighed? s. 14 Kort Nyt: s. 15 Artikel: Projekt Familie er flyttet i Økosamfund s. 16-19 Boganmeldelse: Den Nye Tantra s. 26-27 Boganmeldelse: Gaia Economics s. 28-29 INDHOLD Nyt fra LØS: Bestyrelsens beretng s. 20-21 Årsregnskab s. 22 LØS Valget s. 23 Rundtur i fællesskaberne s. 23 Åsmøde Invitation s. 24-25 3
Portræt af Munksøgård 10 år efter opstarten har Munksøgård set visionen efter i sømmene: Passer systemet til ideologien, eller til de mennesker der lever i systemet. Økosamfund.dk har mødt 3 beboere til en snak om det Munksøgård, der både giver fællesskab og plads til individet. Tekst: Christina Adler Foto: Christina Adler og LØS-arkiv En særligt kold dag i februar mødes jeg med tre helt almindelige, men ganske spændende, mennesker fra Munksøgård. Vi skal snakke fortid, nutid og fremtid for Munksøgård: Et bofællesskab ved Roskilde med 10 år på bagen. Miriam står allerede klar ved den gamle gård Oline, der ligger i midten af Munksøgård. Hun låser op og sætter elkedlen i gang. Bjarne kommer med pulverkaffen og smagspøver fra butikken, og Eva har honing og hjemmebagte boller med. Vi bænker os om bordet og straks går snakken. Visioner skal opdateres Munksøgård fejrede 10 års fødselsdag sidste år. Fællesskabet voksede op af den bare mark med Roskilde Universitetscenter som nærmeste nabo. Visionen om et bæredygtigt og socialt liv har tiltrukket henved 200 mennesker. Og i dag er Munksøgård en by i byen. For undervejs er nye bebyggelser kommet til (også flere Økosamfund) og dan- net bydelen Trekroner med knap 4.000 husstande. Der er sket meget på de 10 år. Selve ideen om bæredygtighed har vist sig at være levedygtig, for flere af Munksøgårds nye naboer har taget ideen til sig og taget føretrøjen fra Munksøgård: Vi lever jo stadig bæredygtigt på Munksøgård, men man Vi har talt med: Eva Diekmann, boet på Munksøgård i 7 år, 35 år gammel. Selvstændig i miljøformidling. Bor med mand og børn. Miriam Bernstein, boet på Munksøgård i 11 år, 78 år gammel. Pensionist. Bjarne Andersen, boet på Munksøgård i 11 år. 55 år gammel. Står for butikken, bor med familien. kan ikke sige at vi er i front længere, konstaterer Miriam. Netop fortsat udvikling af den bæredygtige ide, med fokus på energi og CO2-udledning, er resultaterne af en nyligt overstået visionsproces på Munksøgård. Frivillig vicevært De daglige praktiske viceværtsfunktioner klares ved frivillighed, og sådan har det været siden opstarten. Her er en Afffaldsgruppe, en spildevandsgruppe, en varmegruppe mm. Det er usædvanligt, at vi er en lejerforening uden vicevært. At vi kan klare det ved frivillighed. Og der bliver ved med at være gejst, fortæller Miriam, der selv sidder i Kontaktgruppen. Alle voksne på Munksøgård skal deltage i en arbejdsgruppe. Bjarne er i Affalds- og Genbrugsgruppen. Det bruger han nogle timer om måneden på. Der er ingen kontrol af, om alle gør lige meget. Nej, heldigvis. Nogle løfter meget og andre gør mindre. Det svinger i perioder, fortæller Bjarne og Eva tilføjer: Jeg gider ikke bruge energi på at tænke på, om alle nu yder nok. Det fungerer, fordi folk er meget ansvarsfulde både overfor miljøet og overfor stedet her. Bagsiden er, at man kan blive for ansvarsfuld. Mavesur fornemmelse Man kan virkelig løbe rundt og løse opgaver. Der er rigeligt med arbejde. Og måske får man et tak", siger Eva med et smil og husker tilbage til den sommer, hvor hun havde sat sig for at holde græsplænen: Jeg rendte rundt og kunne ikke forstå, Miriam ønskede ikk at få taget foto Bjarne Eva 4
hvorfor der ikke blev lagt mærke til det. Og til sidst slog indsigten mig: Gør jeg det her for at få tak, eller fordi jeg synes her skal være pænt. Den mavesure fornemmelse kender Bjarne: Jeg kan mærke, når jeg har taget for meget ansvar så bliver jeg mavesur. Det er vigtigt, at folk siger fra og at vi lader os selv gøre det. "Vi skal være opmærksomme på ikke at presse hinanden socialt og ikke forvente at alle deltager i alt. Vi skal være opmærksomme på at vi ikke kun bliver et sted for sociale mennesker. Her skal også være plads til at være mere indadvendt. Det er jo også bare et sted man bor!!!!! " Fælles med måde De tre ligger vægt på, at fællesskabet skal give plads til individet. Jeg har behov for at være mig selv. Og have mit eget køleskab, hvor man ved, at der er mere ost tilbage, siger Bjarne, der tydeligvis har en baggrund i kollektiv-bevægelsen. Det er vigtigt for dem, at fællesskabet ikke kommer til at presse beboerne til måske at være mere social, end man er af natur. Derfor er frivilligheden i fokus. Bjarne: I starten havde vi i Andelshusene et ønske om fællesspisning næsten hver dag. Det ser jeg som et udtryk for, at vi nok tror vi er mere sociale, end vi egentlig er. Vi skal være opmærksomme på ikke at presse hinanden socialt og ikke forvente, at alle deltager i alt. Vi skal være opmærksomme på at vi ikke kun bliver et sted for sociale mennesker. Her skal også være plads til at være mere indadvendt. Det er jo også bare et sted man bor, konstaterer Bjarne og Eva udbryder: Det er sjovt at høre det komme fra dig, for du er altid med i alt. Ja, kvitterer Bjarne, men det er vigtigt, at jeg husker, at det er ok at jeg og andre ikke møder op til alt. Fællesspisning Tre gange om ugen serveres der aftensmad i de fem Fælleshuse. Hver Bogruppe arrangerer madordningen selv, og brugerne betaler pr. måltid: I min Bogruppe er vi 33 voksne og 17 børn. Jeg bruger cirka 6 timer om måneden på at lave mad, vaske op og gøre rent, fortæller Bjarne. Eva tilføjer: At lave mad fylder meget lige i den uge, hvor man har tjansen men ellers frigiver det meget tid. Man kan arbejde længere de dage, hvor der serveres mad i Fælleshuset eller bruge mere tid sammen med børnene Det er også frivilligt, om man vil spise i Fælleshuset eller hente maden med hjem: Vi spiser ikke i Fælleshuset hver gang. Det kan være Fakta Munksøgård blev færdigbygget i år 2000. Bebyggelsen består af 5 bogrupper med hver 20 boliger og et fælleshus, der danner rammen om en lang række aktiviteter herunder fællesspisning. Af de 5 bogrupper er familiegruppen, seniorboligerne og ungdomsboligerne almennyttige og ejes og administreres af boligselskabet Sjælland. De 2 øvrige bogrupper er andelsgruppen og ejergruppen. Munksøgård har således 3 ejere: Boligselskabet Sjælland, Ejerforeningen Ejermunken og Andelsforeningen Munksøgård. I alt huser Munksøgård ca. 100 boliger med ca. 250 børn og voksne. 5
svært at holde fast i børnene. Og jeg spørger ofte mig selv, om det nu også er så fedt for børnene, som det er for mig. De voksne vil snakke med andre voksne, så lige der er der ikke fokus på børnene, fortæller Eva. Fællesmøder: Det er flot, at Munksøgård kan rumme hinandens forskelligheder og forskellige engagement. Men giver det ikke også af og til anledning til mukken i krogene? Overraskende er det at høre, at et så aktivt og engageret menneske som Eva aldrig har været på et fællesmøde i de syv år, hun har boet på Munksøgård: Der har ikke været noget på dagsordnen, hvor jeg synes det har været vigtigt, at min mening kom frem. Man kan nemt komme til at bruge meget tid på møder, hvis det er det man vil. Jeg savner nok, at vi kunne være mere fælles om andre opgaver end lige almindelig drift. Noget mere sjovt. Der er for meget forvaltning og lidt for lidt sjov og ballade. Men vi ligner jo nok resten af Danmark meget. Når ungerne er puttet, er det sofaen, der trækker hårdere end at gå ud og gøre noget. Sådan kan det i hvert fald være for mig, konstaterer Eva. Egoisme eller ej Al den snak om frivillighed leder gruppen på sporet af egoismen, og Miriam spørger, om egoisme har dårligere kår i et fællesskab end andre steder? Bjarne svarer: Jeg tror nærmere man gemmer sin egoisme, fordi den ikke er så pæn at vise frem. Men jeg synes, vi skal stå ved hvem vi er. Jeg synes, at et fællesskab skal kunne rumme både individualisme og fællesskab, for jeg tror, at vi som mennesker svinger frem og tilbage mellem de to poler. Miriam tilføjer: I starten troede vi nok, at vi ville gøre mere for hinanden. De unge troede, at vi seniorer ville passe deres børn, være reservebedstemødre. Men vi har jo også et liv udenfor. Og her 10 år efter Munksøgårds opstart er det tid til eftertanke: Det er vigtigt at spørge sig selv: Har vi indrettet os, så det passer til vores ideologi, eller så det passer til Bæredygtighed: Der er lagt vægt på energibesparende og miljøvenlige løsninger. Endemurene i hver bolig er opført i ubrændt ler, der er meget lidt miljøbelastende og giver et godt indeklima. Der er anvendt papiruld, hvor det er muligt, som isoleringsmateriale og træbeklædning som klimaskærm. Alle boligerne er tilsluttet en fælles varmecentral, der kører på biobrændsel i form af træpiller, alle boligerne er desuden tilsluttet et fælles lokalt rensningsanlæg, der kræver separationstoiletter i boligerne. 6
Munksøgårds største success: Eva. "At det fungerer, og at vi fortsat kan arrangere det hele med frivillighed". Miriam: "Munksøgård er blevet, som jeg ønskede det. Det er et trygt og godt sted at bo som gammel. Det er vigtigt at blive brugt, og dejligt at nogen har brug for en. Her kan man få den anerkendelse, som man fik i sit arbejdslivet. Og på Munksøgård får man det I langt højere grad end hvis man boede alene. Jeg føler selv stor tilfredsstillelse ved at mærke, at jeg stadig har værdi." Bjarne: "Den største succes er at det er lykkedes. Det er gået godt, men det kan også være svært." os som mennesker. Og jeg tror vi må erkende, at vi er mere familieorienterede, end vi troede vi var. Og det synes jeg, vores system skal afspejle, siger Bjarne. Om 10 år Munkøsgård har vist sig at være et bæredygtigt alternativ. Der er ventelister, og de tre er glade for at bo lige netop her. Men hvordan sikrer man, at Munksøgård forbliver? Vores udfordring er at blive ved med at holde sammen, siger Bjarne. Eva istemmer: Lige nu føler jeg, at folk trækker sig lidt fra fællesskabet vi står nok i et vadested, hvor fællesskabet skal defineres på ny. Samfundet er generelt i gang med at udvikle sig. Jeg ser, at flere siger nej til hverdagens trummerum og har fokus på øget fællesskab eller spiritualitet. Jeg tror, at vi skal have fokus på den side fremover : Så hvordan ser her ud om 10 år? Så er jeg rigtig gammel, konstaterer Miriam tørt. Bjarne tilføjer: Jeg tror ikke her er så anderledes end nu. Vi vil fortsat have fokus på bæredygtighed og fællesskab". Og så skal vi lave noget sjovt sammen, siger Eva, inden vi forlader gården Oline og går en bidende kold tur rundt på Munksøgård. Organisering Den øverste besluttende myndighed er generalforsamlingen for foreningen Munksøgård. Der afholdes 2 generalforsamlinger årligt. Mellem generalforsamlingerne ledes foreningens drift af en bestyrelse. Bestyrelsen har p.t. 10 medlemmer, 2 fra hver bogruppe. Mellem generalforsamlingerne er den øverste besluttende myndighed fællesmødet, hvortil alle beboere på Munksøgård har adgang. Fællesmøderne afholdes efter behov og ledes og administreres af fællesmødegruppen. 7
En helt almindelig uge: På Christiania Ulla, misbrugsterapeut på Christiania, fortæller om sin hverdag og sit arbejde Af Ulla Månsson Foto: LØS-arkiv Det er mandag morgen. Klokken er 06:00. Termometeret viser 3 graders frost. Jeg sidder i den åbne havestue udenfor vores hus på Christiania (CA) pakket ind i morgenkåbe og tæppe med dagens første kop the og en lille cigaret og filosoferer over ugen der kommer. Mit navn er Ulla, jeg er uddannet misbrugsterapeut, er 52 år, mor til en søn på 31 år, farmor til 3 skønne drengebørn, bonus bedste til 3 snart 4. Jeg har boet på Christiania siden 1976, de sidste 6 år sammen med min mand Dan. På den ene eller anden måde har jeg altid været socialt engageret på CA. Jeg er en god lytter og handlekraftig, og det har tit bevirket, at folk er kommet til mig med deres problemer. I 1990érne arbejdede jeg frivilligt hos en dyrlæge, så det var meget naturligt for mig, at give gode råd og en hånd når dyrene, mest hunde og katte på CA, havde småskavanker. Det viste sig at være en fordel, at mange Christianitter havde tillid til mig på forhånd, da jeg i 2001 begyndte i mit nye job som beboerrådgiver i Christianias beboerrådgivning "Herfra og Videre" (HoV). Inden jeg tiltrådte som fast medarbejder havde jeg dog i 4 år deltaget i HoVs årlige alkoholbehandlings ture, ligesom jeg sad i HoV s bestyrelse. Beboerrådgivningen blev oprettet for 33 år siden. Vores målsætning er at drive socialt og sundhedsmæssigt arbejde i CA under devisen; støtte, råd og vejledning. Der er mulighed for at henvende sig anonymt. Vi plejer at sige, at vi tager os af alle problematikker fra vugge til grav. Vi er 3 rådgivere, der arbejder fast ud fra kontoret. Derudover er vi 1 børne/familiearbejder, 1 ungearbejder og 1 Grønlandsarbejder. Vi har valgt, at være deltidsansatte, så vi på den måde kan dække mere bredt over det sociale spekter. Mandag: Min uge på HOV starter typisk kl. 9:00, hvor jeg mødes på kontoret med mine kollegaer. Jeg cykler dog gerne afsted på arbejde ved 8:30 tiden, så der lige er tid til en morgensnak på vejen med de beboere jeg har med at gøre, eller beboere der "bare" har behov for et råd eller lignende. I dag skal jeg på hjemmebesøg. Det er en indledende visitationssamtale til nogle nærliggende ældreboliger med en førtidspensionist, der ikke mere er i stand til selv at slæbe kosangas og brænde, og derfor har fået svært ved at klare hverdagen herude. Får en henvendelse fra en beboer, der grundet sygdom skal have bad 8
hver dag i en periode Han har ikke bad hjemme, så jeg laver en aftale med CA s badehus om at få lavet et klippekort til ham. En pige, som jeg tidligere har været med på Jobcentret som bisidder for, kommer forbi. Hun vil lige melde tilbage, at hun nu har fået tilbudt et aktiveringssted, som hun er rigtig glad for. Tirsdag: Tirsdag er vores korte dag. Vi starter med det ugentlige personalemøde, hvor vi orienterer hinanden om ugen der gik, og hvike planer der er for den kommende uge. Bagefter kommer vores revisor, så resten af den dag går med at lægge sidste hånd på budget og ledelsesberetning, så vi er klar til torsdagens årlige generalforsamling/fællesmøde i vores selvejende institution. Om aftenen er der møde i en ny social boligforbedrings-gruppe som Christianias tekniske forvaltning "Byggekontoret" og HoV i fællesskab har taget initiativ til. Jeg deltager både som repræsentant for HoV og som Christianit. Onsdag: Ringer rundt til forskellige instanser vedr. en ældre syg dement beboer, der er kommet på aflastningshjem og skal videre til plejehjem. Vi er kede af, at vi bliver nødt til at sende flere og flere af vores pensionister ud, fordi vi ikke har mulighed for at lave plejehjemsboliger på CA. En beboer kommer forbi. Han skal have hjælp til at ringe til sin læge, da han syntes at mangel på hans medicin giver ham bivirkninger. Bliver ringet op af Hjemløseenheden for nordiske statsborgere og spurgt, om vi har historik på en norsk psykisk syg borger, der er bliver fulgt til et herberg af nogle christianitter, som har brugt HOV som referance. Det bevirker, at jeg igen må ringe rundt, for at finde ud af, hvad der er sket. En beboer kommer forbi og får en kop the. Hun har lige brug for at vende nogle forskellige problemstillinger. Torsdag: Forberedelser til aftenens generalforsamling. Bagefter tager jeg på hjemmebesøg på Ydre Nørrebro hos den demente beboer, der er på aflastning. Han er ellers glad for at være der, men da han ser mig, vil han gerne hjem. Forhåbentlig kommer han snart på plejehjem tæt på hans datter. En beboer kommer forbi og får sin antabus og en lille snak. Vores torsdags frivillige medarbejder, en sygeplejerske der i mange år har arbejdet i psykiatrien, møder op. Her får vi lige talt om, hvilke borgere hun støtter, og hvad planerne er fremover. Fra kl. 17 til kl. 23 er der generalforsamling med efterfølgende middag. Det bliver en lang dag Fredag: I dag tager jeg turen rundt på Christianias volde. Jeg har min hund Frodo med. Jeg kigger efter hjemløse, og taler med dem der er "hjemme" i deres telte eller under deres presseninger. Snakker med en, der syntes han mangler et tæppe. Går videre hjem med hunden, tager cyklen og kører på fjernlageret og henter et tæppe. Kører ned forbi Woodstock, det lokale værtshus, tager en motiverende snak med nogle forskellige om deres forbrug af alkohol. Vi ved ikke, om vi vil fortsætte med vores behandlingsture, da økonomien og kræfterne ikke er det samme længere. Det er krævende, at være på arbejde 3 uger i træk 20 timer i døgnet. Weekend: Mens jeg har besøg af bonusbørnebørnene, kommer der lige en beboer forbi og vil snakke om sin medicin. Det er rart for beboerne, at vi er så let tilgængelige, men det kan gøre det svært at holde fri. 9
Flot foto-udstilling dokumenterer verdens forskelle gennem den mad vi spiser. Af Christina Adler Jensen HUNGRY PLANET Alle skal have mad, men nogen skal have mere end andre. Det så man tydeligt på fotoudstillingen Hungry Planet, der netop har været vist i Rundetårn, Købehavn. Fotografierne viser en familie foran den mængde mad, de spiser på en uge. Og her kan man se, at der er forskel på folk: Mens en person fra Australien hver dag fortærer 3.774 kalorier, må en person fra Mali nøjes med 2.174 kalorier. I følge tal fra Dansk Røde Kors skal en person minimum hve 2.100 kalorier pr. dag for at overleve. Danskerne sætter igennemsnit 3.774 kalorier til livs. 38.500.000 kg affald 24 familier fra hele verden er blevet bedt om at holde nøje regnskab med deres madforbrug på en helt almindelig uge. Og det fokus har afstedkommet mange nye tanker. Såsom; hvor kommer maden fra, har jeg brug for det og hvor meget emballage følger der med? Og der følger meget med. I gennemsnit producerer hver dansker 7 kg. affald okm dagen - det bliver til 38.500.000 kg. dansk affald om dagen!. En stor del af det er mad. Youghurt på rejse Transport af mad, og det dertil hørende CO2-udslip var også i fokus på udstillingen. Og det på en måde så man kan forstå det. En planche (gengivet nederst til venstre) viste et bæger youghurts lange rejse: 1.500 km rundt i Tyskland må det lille bæger tilbagelægge for at nå i havn hos forbrugeren. Norske fiskepinde er endnu længere undervejs: 44.000 km, startende i Norge, hen over fabrik i Kina og tilbage til supermarked i Danmark. Økologi i Danmark Også 2 danske familier har deltaget i projektet. De fremstår som fornuftige forbrugere, hvoraf særligt den ene familie køber meget økologisk og laver maden selv fra bunden. Familien på 4 bruger 2.096,31 kr. om ugen på mad (til sammenligning kan en familie på 13 mennesker leve for 30 kr. mad på en uge i Bhutan). På www.hungryplanet.dk kan du selv beregne dit madforbrug og sætte det i forhold til en gennemsnits dansker. Initiativtager Jens Hvass, arkitekt maa, har venligst udlånt fire fotos fra udstillingen til Økosamfund.dk. 10
Udstillingen var arrangeret af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Mads Peter og Sara besøgte udstillingen Hungry Planet en fredag i februar Foto: Christina Adler "Det er vildt at se den store forskel, der er på hvad folk spiser. Der er nogen steder, hvor de næsten kun er vegetarer", siger Sara, der selv er meget bevidst om, hvad hun spiser. Begge er de meget bevidste om, at brugen af kød er miljø-belastende: "Jeg er skabs-vegetar, men jeg falder ofte i", siger Mads Peter. Udstillingen er tankevækkende, men vil ikke umiddelbart sætte gang i nye handlemønstre hos Mads Peter og Sara: "Jeg synes allerede, jeg gør det så godt jeg kan. Men jeg kunne godt tænke mig, at handle mere økologisk", siger Mads Peter og Sara tilslutter sig: "Og mere vegetarisk. Og så ville jeg ønske, at prisen på grønt var lavere. Så skulle man i stedet sætte prisen op på alt det usunde. I Danmark er halvdelen nu overvægtige, den udvikling skulle man prøve at regulere med momsen". 11
Det spiser Familien Brown fra Australien på en uge Udstillingens fotos er taget af Faith D'Aluisio og Peter Menze, Californien, USA. Fotograferne har spist med 30 familier i 24 lande. Formålet var at udforske menneskets ældste sociale aktivitet: Det at spise. Her ses hvad familier spiser på 1 uge. Det spiser Familien Moustapha fra Chad på en uge. 12
Det spiser Familien Melander fra Tyskland på en uge. Fotos fra udstillingen 'Hungry Planet - mellem køkken og klode' i Rundetaarn 22.01.-27.03.2011. Det spiser Familien Namgai fra Buthan på en uge. 13
Vil du undervise i bæredygtighed? Nu er der mulighed for at møde undervisere fra hele verden ved GAIA-Educations møde i Danmark. Er du interesseret i at give dine erfaringer om økosamfund videre, kan du overveje, om du skal tilmelde dig til den efterfølgende Training of Trainers (ToT). Af Hildur Jackson Og Ditlev Nissen Når mennesker mødes, kan der ske store ting. Det beviser Ecovillage Design Education, en uddannelse i hvordan man designer bæredygtige samfund. Uddannelsen startede i 2004 og allerede i 2010 fik den FNs blå stempel. I juni gæster undervisere fra hele verden Danmark, og du kan være med til 2½ dags ToT Økosamfund fra 5 kontinenter I slutningen af juni er der Gaia Education Meeting 2011 i Danmark på Duemosegård, Ross og Hildurs nye gård i Birkerød/Farum (Ross og Hildur er initiativtagerne bag Gaia Trust og medstiftere af Gaia Education, red.). Her mødes 30 undervisere fra Afrika, Asien, Amerika, Australien og Europa til lærermøde. Her deler de erfaringer og lægger strategien for kommende års udvikling af Gaia Education, både EDE uddannelsen, Internet versionen og en ny længere uddannelse. Ecovillage Design Education blev i juli 2010 tildelt UNESCO s Patronage, som et led i FN s 10 år for undervisning i bæredygtighed. Se mere på www.gaiaeducation.org Kommende undervisere I forlængelse af mødet indbyder Gaiaeducation til 2½ dages Training Of Trainers (ToT) fra 28 juni om aftenen til midt på 1. juli. Kurset vil være en intens oplevelse med erfarne GEESE-undervisere fra økosamfund verden over. (GEESE: Gaia Education Educators for a Sustainable Earth). Der er plads til 30 deltagere på kurset: Ti pladser går til undervisere fra det foregående lærermøde. Tyve pladser tilbydes kommende undervisere fra de nordiske lande. Det forventes, at 10-14 af pladserne går til undervisere fra danske økosamfund eller folk, der på anden måde arbejder med Uddannelser for Bæredygtig Udvikling. Rekvirer nærmere program. Den 28 juni er der en rundtur til 3 danske økosamfund, hvor alle fra begge møder kan deltage og møde hinanden. May East, program leder af Gaia Education og Kosha JAubert fra SiebenLinden kommer til Duemosegård til juni. LØS opfordrer undervisere der bor i økosamfund, som gerne vil lægge hus til EDE-kurser til at melde sig, således at vi, bestyrelsen og en håndfuld friske undervisere, kan gå i gang med at lave de(t) første EDEkurser i Danmark. Kurset kan også deles mellem flere fællesskaber. På www.økosamfund.dk finder du en artikel om emnet, der netop har været bragt i Pengevirke. Skal danske økosamfund med på Verdenskortet? Info Tid og sted: 28 juni-1 juli 2011 Pris: 1200 kr. for ToT incl undervisning, overnatning i sovesal eller telt og mad. 500 kr for busrundtur den 28 juni incl 3 rundvisninger og frokest Tilmelding: Hildur Jackson, hildurjackson@gaia.org. Tel 45 42 5511 14
Kort NYT Billedrapport fra Klimabundmødet Christianias Kulturforening har netop udgivet en 96 sider lang billedrapport, der dækker de mange begivenheder, der fandt sted under Klimabundmødet under COP 15 i 2009. Billederne taler deres eget tydelige sprog. Det var 14 dage i bidende kulde, men med liv og varme fra hele verden. Vil du med til GEN-Europe til Portugal? Ecovillages and Sustainable Living Conference 7-11 July 2011 in Tamera, Portugal The GEN-Conference showcases solutions from the wider eco village network. The 2011 Confer ence will focus on education as a tool of empowerment for positive action. How can the good intentions and creativity of citizens ini tiate positive change in our societies? Se mere på www.gen-europe.org. Ny film fra NOAH om vindenergi Filmen handler om vindenergi og er primært lavet til undervisningsbrug som oplæg til debat og som appetitvækker til at arbejde videre med emnet. NOAH har foreløbig lavet to fil om vedvarende energikilder. De kan ses via link på forsiden af NOAHs Klimahjemmeside, www.global-klima.org eller på YouTube på følgende links: Solvarme i Danmark: http://www.youtube.com/watch?v=tfzm41dbwwy Vindenergi i Danmark: http://www.youtube.com/watch?v=-oah8cyeso4 Nye medlemmer: Velkommen til Økologisk Inspirationshus og Makvärket. 15
"Projekt Familie" er flyttet i Økosamfund En gordisk knude har bundet nutidens børnefamilier. For de vil både have succes på arbejdet og i familien. I et forsøg på at finde balancen mellem arbejde og familieliv har mange børnefamilier vendt blikket mod økosamfundene. Her søger de støtte til kernefamilien, men kan også opleve flere krav. For fællesskabet vil også have sin bid af kagen. Alligevel er de fleste glade for det. Af Christina Adler Jensen. At leve i økosamfund er en kritik af samfundets generelle indretning, mener sociolog Bella Marckmann, der har skrevet Ph.D-afhandlingen Hverdagslivets Kritik, Økosamfund i Danmark. Afhandlingen fokuserer blandt andet på børnefamiliers tilvalg af økosamfund. Gordisk knude Familiernes valg er en kritik af den gordiske knude, som binder den moderne børnefamilie: Høje ambitioner for både arbejds- og familieliv trækker i hver sin retning, og dagen har ikke timer nok til, at man kan være succesfuld på begge punkter. Knuden skal løsnes. De børnefamilier jeg har snakket med fortæller, at hensynet til børnene var en stor motivation i deres valg. De kritiserer det opsplittede børneliv, hvor børnene er i institution det meste af dagen og skal i seng kort tid efter de kommer hjem, fortæller Bella og tilføjer, at bekymringen for børns liv generelt er til debat i dagens Danmark: Eksperter udtrykker jo ofte bekymring for børnenes liv, og Børnerådet har sagt, at det er vigtigt for børn at få mere tid sammen med deres forældre. Og at det er sundt for børn at se, hvad forældrene laver på arbejdet. Mere tid - til både job og familie Børnefamiliernes drøm er, at livet i et økosamfund kan løsne knuden, så familien kan trække vejret friere og finde tid til at realisere sig selv, både på jobbet og i familien. Familierne er ikke interesserede i andre løsninger, såsom at betale for at få løst nogle af familiens opgaver eller at arbejde mindre. En typisk økosamfundsborger har en lang, eller mellemlang uddannelse og for denne gruppe er arbejdet vigtigt og identitetsskabende. Hele 25% af Ph.D-afhandlingens adspurgte børnefamilier arbejder da også mere end 37timer/ ugen. 'Den grønne drøm Økosamfunds-visionen giver familierne håb om en løsning. Der er stordriftsfordele, såsom fællesspisning, så forældrene ikke skal bruge tid hver dag på madlavning, indkøb og opvask. Og så kan mange økosamfund tilfredsstille børnefamiliernes grønne drøm om køkkenhaver, høns, grise og en pony til poderne og pasningen kan deles med andre. Det er forestillingen om Bulderby. Trygge rammer, stor grad af frihed for børnene der ikke behøver være under voksenovervågning hele tiden. Der er natur, dyr og "at man netop kan ja, gå ned og fodre gederne med dem... At de kan lave noget reelt arbejde, der har en værdi sammen med deres forældre. Det er der jo mange børn, der ikke har i dag. For hver gang forældrene skal lave noget med børnene, nå, men så er de nødt til at tage i Legoland eller Djurs Sommerland, fordi at nu skal vi have det sjovt og have kvalitetstid. Citat fra afhandlingen de voksne er i nærheden af børnene og voksne og børn kan lave noget meningsfuldt sammen, fortæller Bella Marckmann. Kollektiv kernefamilie " Beskrivelsen af børnefamiliernes drøm om økosamfundet lyder som en beskrivelse af en dansk landsby i 1940 erne. Og ifølge Bella Marckmann er økosamfundet i dag ikke længere i modsætning til kernefamilien, som det var tilfældet i økosamfundenes egen barndom: I 1970 erne var kollektivernes projekt at ophæve kernefamilien og erstatte familien med kollektivet. Den kritik ser man ikke i dag. Økosamfundene har en total accept af den moderne kernefamilien. Nu er det Kollektivet der skal støtte kernefamilien. Hvorfor er det sådan? Kernefamilien i dag er jo ikke den samme, som den kernefamilie der 16
blev kritiseret i 70 erne. Og så er mange af dem, der flytter i økosamfund i dag selv børn af kollektiv-bevægelsen. De har prøvet eksperimentet dengang og de synes måske ikke det var så sjovt, at forældrene havde travlt med at realisere sig selv og deres projekt på bekostning af børnene. Nutidens forældre har taget det til sig, og mener at børn har brug for tryghed og tid med forældre. Det vil de praktisere og økosamfundene støtter op, fortæller Bella. Kernefamiliens udvikling er således blevet en vigtig del af økosamfundenes selvforståelse. Tendensen er den samme for de beboere i økosamfundene, der ikke har børn: 80% mener det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres økosamfund er børnevenligt. Frigiven tid går til møder Spørgsmålet er så om børnefamilierne finder deres Bulderby. Bella Marckmanns forskning svarer Ja: 59% af børnefamilierne er meget tilfredse og 35% er tilfredse. De børnefamilier jeg har talt med er rigtig glade for det. De fremhæver børnenes frihed og mange legefællesskaber på tværs af aldre. Men familierne har ikke fået mere tid!!!!!! For tiden går med at gå til møder og fælles pligter. Det at bo i fællesskab tager tid men tidsforbruget er mere meningsfuldt for dem, siger Bella Marckmann. Men naturligvis giver afhandlingen kun et billede af, hvordan de børnefamilier der bor i økosamfund har det de utilfredse er jo flyttet ud. >>> Foto:: Christina Adler Jensen. Bella Marckmann, sociolog, har skrevet Ph.D-afhandling om Økosamfund i Danmark. 17
Fællesskabet stiller også krav Børnefamilier vælger altså i høj grad at bo i økosamfund, fordi de mener det giver et godt børneliv og fordi man håber, at økosamfundet kan give familien støtte så de bedre kan holde balancen, når der skal vægtes mellem arbejde og familie. Mange oplever, at det rent faktisk er tilfældet. Men familierne kan også opleve, at der nu er er en tredje part, der vil have sin del af energien; nemlig fællesskabet. Og så er den gordiske knude ikke løsnet - men strammet. Hvis man bor i et fællesskab pga. sit eget projekt kan man jo opleve en interesse-konflikt. Og hvis det skal fungere skal man ophæve konflikten mellem egne interesser og fællesskabet interesser. Det kræver en høj grad af bevidsthed. Ofte er økosamfundets pionere i stand til det, men næste generation gider ikke kæmpe på samme måde. " Pionerene har høje idealer og lever op til dem. De synes, at de nye er sørgeligt uambitiøse, fordi de skifter muldtoilettet ud med træk og slip, siger Bella. Pionererne oplevede ikke skismaet så stærkt, fordi der i den fase nok i højere grad var overensstemmelse mellem ens eget projekt og fællesskabets projekt. Men for tilflytterne er situationen en anden. Her er der en risiko for, at økosamfundet bare bliver et sted man bor, og hermed mister det ambitiøse og eksperimentelle. Derfor er det vigtigt, at forholde sig til udviklingen, mener Bella: Man er nødt til lave visionsprocesser ofte ellers ender økosamfundet med bare at være et sted man bor med fællesspisning og fælles køkkenhaver. Men når de unger de kommer herud, altså, det er jo en kæmpe legeplads for dem. Altså, når de først kommer herud, og de tre små, vi ser dem aldrig. De er rundt omkring, altså, med garanti. Det bliver en kamp hver aften at få dem halet i land. Hvor er børnene henne nu? Der er nogen børn, der holder sig til, hvor de bor henne, og også mange børn, som i den grad er udfarende herude. Altså, det er en fantastisk legeplads. Jamen, det er virkeligt godt. Citat fra afhandlingen " Og det er jo også fint, hvis det er det man vil. Men hvis man gerne vil være et økosamfund og ikke bare en forening, så skal man jo have en vision, der går ud over at det er et rart sted at bo. Og det kræver tid at planlægge og udleve visionen. Tid som går fra familien, men som giver mening for nogen. Bo i eksperimentarium Men giver det mening at bo i et eksperimentarium? Er økosamfundene reelt et alternativ, som samfundet kan bruge til noget? Ja, der er jo mange, der er glade for at bo der, og det er jo eksistensberettigelse nok, svarer Bella og tilføjer: Samfundet må erkende, at mange børnefamilier har et ønske om at leve anderledes end den gængse boligmasse tilbyder, og at vores samfunds indretning ikke >>> fremmer familiens liv. 18
" De børnefamilier jeg har talt med er rigtig glade for det. De fremhæver børnenes frihed og mange legefællesskaber på tværs af aldre. Men familierne har ikke fået mere tid!!!!!! For tiden går med at gå til møder og fælles pligter. Det at bo i fællesskab tager tid men tidsforbruget er mere meningsfuldt for dem, siger Bella Marckmann. " Citat fra afhandlingen Kommuner kan skele til økosamfundene og lave andre planløsninger, der gør et øget fællesskab muligt. For eksempel vil bare det at man fjerner bilerne øge Bulderby-effekten gevaldigt. Fællesskabets årti Trendforskere har udråbt 2010 erne til fællesskabets årti. At mennesker skifter sind fra det ene årti til det andet, tror Bella Marckmann dog ikke på, men hun øjner mulighed for, at der i fremtiden vil komme flere økosamfund: Mange økosamfund oplever stor søgning og jeg tror der er basis for flere økosamfund end der er nu. Men selvfølgelig er det ikke løsningen for alle. Det er for besværligt at starte økosamfund i Danmark. Systemet er ikke indrettet på det, og hvis det ikke var for de alternative banker og advokat Knud Foldschak, så var der slet ikke så mange økosamfund i dag, slutter Bella Marckmann, der ikke bor i økosamfund. Audun sælger kanelsnegle til Svanholms årlige Høstmarked. En del af det frie børneliv som børnefamilierne sætter høj pris på. 19
Beretning: af Ditlev Nissen, formand I de kommende år skal vi skabe LØS Version 2.0 Det er fantastiske at være formand for en forening, der er bærer af lokale og globale succeshistorier. Jer der står med økosamfundenes glæder, eksperimenter og udfordringer, er det bærende lag i LØS! Som forening har vi rigtig meget at byde på i omstillingen til et mere bæredygtigt Danmark. Det forgangene år har vi brugt til at skabe rammer, der gerne skal vitaliserer LØS og skabe grundlag for endnu flere succeshistorier. For mig er der ikke tvivl om, at hvis økosamfund og andre fællesskaber bliver opmærksomme på hinandens erfaringer, behov og potentialer, vil vi kunne igangsætte mere samarbejde, udveksling og omstilling, end vi gør i dag. Carsten, Ditlev og Thorkild til Landdistrikternes Dag på Christiansborg 20 Nyt sekretariat Bestyrelsens hovedopgave har været at etablerer et nyt sekretariat. Ansøgningsprocessen endte med, at LØS har fået ny adresse på Svanholm. Christina skal lave blad, hjemmeside og sekretariatsopgaver. Catalina, der har base i Dyssekilde, er bogholder og står for medlemsadministrationen. De har allerede sat deres præg. LØSNET har med dette nummer skiftet navn til Økosamfund.dk. Samtidig præsenteres vores ny hjemmeside Økosamfund.dk. Produktionen af hjemmesiden falder i to etaper: Først laves der en midlertidig Wordpress hjemmeside, der kan erstatte den gamle hjemmeside, der efterhånden er mere en 10 år gammel. Omkring årsskiftet kommer en mere omfangsrig hjemmeside der skal være en hjørnesten LØS medieplatform. Catalina og Thorkild (kasserer) har ryddet ud i de ikke betalende medlemmer. I den forgangen periode er medlemstallet faldet med 18, således at LØS pt. har 311 medlemmer. Heraf er udgør 50 af medlemmerne fællesskaber, foreninger og virksomheder. Tre fællesskaber har valgt at forlade LØS, da de ikke længere kunne identificere sig med foreningen. Til gengæld arbejder bestyrelsen på, at nye fællesskaber melder sig ind i LØS. LØS Version 2 Som mange andre steder i vores samfund, har LØS også behov for fornyelse. En del af fornyelsen er et ønske om, at medlemmerne i højere grad skal sætte dagsordenen for LØS aktiviteter. Derfor er en rundtur til fællesskaberne prioriteret højt. Læs mere om rundturen andet sted i bladet. I september holdt vi uddannelsesseminar og i januar politikudviklingsseminar. Det har ført til, at LØS kredser om tre fokuspunkter: Uddannelse - Samarbejde på tværs - Give LØS politisk stemme. Der er fremtid i uddannelse Uddannelsesseminaret var vidensdeling. Ann Dyssekilde og Mark Århus kom med friske indtryk fra Ecovillage Design Education i Sieben Linden. Tor, Pia og Jakob fortalte om permakultur kurserne i Den Selvforsynende Landsby. Ditlev fortalte om, hvad der sker internationalt. Det førte til to ting: LØS har meldt sig ind i www.rde- Danmark.dk, et fagligt netværk der, med udgangspunkt i Danmarks Pædagogiske Universitet, arbejder med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. LØS er indgået i det EU-støttede Læringspartnerskab Teachings for Transformative Change med 8 organisationer i 6 lande. Mark, der er Kaospilot og deltager på årets EDE 2010 i Sieben Linden, er drivkræften i partnerskabet. Som det fremgår andet sted i bladet, afholdes der i juni en Training of Trainers for kommende undervisere på EDE kurser. Det er vores håb, at de danske deltagere vil være drivende i skabelsen af en dansk EDE i 2012!