Indspil til Sundhedsaftalen

Afdeling: Tværsektorielt samarbejde Journal nr.: 16/42286 Dato: 26. februar 2018 Indspil til Sundhedsaftalen 2019-22 1 Indledning Selv om den nuværende sundhedsaftale løber frem til sommeren 2019, er arbejdet med Sundhedsaftalen 2019-2022 ved at gå i gang. Formelt sætter Sundhedskoordinationsudvalget arbejdet i gang med et politisk opstartsmøde den 24. april 2018, hvor der skal drøftes input til vision og politiske målsætninger. Som forberedelse for de regionale politikere til opstartsmødet er nærværende indspil udarbejdet. Indspillet er tænkt som et baggrundspapir og beskriver forslag til såvel vision som politiske målsætninger. Den videre proces efter konferencen Når den politiske vision og de politiske målsætninger er formuleret på baggrund af opstartsmødet, følger en administrativ proces, hvor vision og politiske målsætninger konkretiseres i form af indsatser. Arbejdet hermed forventes at starte i efteråret 2018. Indspil til vision - Lighed i sundhed - Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - Tidlig opsporing og forebyggelse Indspil til politiske målsætninger - Mental sundhed og trivsel hos børn og unge o Praksisnær støtte til børn og unge, der oplever mental usundhed o Fokus på psykisk sårbare og udsatte unge uden fodfæste på ungdomsuddannelse eller arbejdsmarked o Undersøge årsager til sårbare børn og unges mentale sundhed - Arbejdsmarkedsområdet o Styrke samarbejdet mellem sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområderne o Fastholdelse af borgere på kanten af arbejdsmarkedet o Bedre tilknytningen for psykisk syge til arbejdsmarkedet - Rygning o Syddanmark som røgfri region for børn og unge o Intensiveret samarbejde om rygestoptilbud til særlige grupper - Den ældre medicinske patient o Sygehusenes specialiserede ressourcer stilles til rådighed for primærsektoren o Afprøve nye samarbejder fx i form af fælles ledelse og økonomi - Demens o Styrke samarbejdet i regi af den nationale demenshandlingsplan - Multisygdom o Udvikling af tværsektoriel strategi om multisygdom o Udvikling og afprøvning af nye måder at organisere tilbud på - Diabetes o Udvikling af metoder m.v. til opsporing af type 2-diabetes o Udvikling af koncept med fleksible patientuddannelsestilbud for type 2-diabetes Side 1/7

2 Indspil til visionen Hovedelementerne i visionen i den nuværende sundhedsaftale er: - Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren - Sundhed for alle - Sundhed med sammenhæng Størstedelen af visionens indhold vil fortsat være relevant og aktuelt i en ny sundhedsaftale. Nedenfor foreslås tre hovedspor til den nye vision, som viderefører og supplerer den nuværende. 2.1 Lighed i sundhed Uligheden i sundhed er voksende i Danmark. Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Jo dårligere borgere er stillet socialt set, desto højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Uligheden har derfor betydning for, hvem der har størst behov for ydelser fra sundhedsvæsenet i kommuner, almen praksis og på sygehusene, og for den gevinst, borgeren og patienten har af sundhedsvæsenets ydelser. Målet for et samlet syddansk sundhedsvæsen bør være at skabe mest mulig sundhed i befolkningen. Sundhed for alle betyder, at alle skal have lige mulighed for at opnå sundhed. Vi foreslår, at vi: Arbejder med, hvordan vi kan differentiere sundhedsvæsenets indsatser, så de mindst ressourcekrævende indsatser leveres til de fleste, lette patienter og de mest omfattende indsatser, som kræver mest koordinering og samarbejde mellem sektorerne, leveres til de sværeste og mest ressourcesvage patientgrupper. Arbejder proaktivt med støtte målrettet de særligt udsatte patienter, som bruger sundhedsvæsenet mest, og som er i stor risiko for mange indlæggelser og har behov for omfattende støtte, rehabilitering og pleje. Opstiller fælles mål og identificerer indsatser, der virker, og sammen udvikler samarbejdet om at fremme lighed i sundhed. Mål og indsatser kan evt. afgrænses af geografi eller diagnose. 2.2 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen byder bl.a. på udfordringer med flere mennesker med kronisk sygdom, flere med multisygdom og flere ældre medicinske patienter. Udfordringer, som skal løses inden for de eksisterende økonomiske rammer. Samtidig bliver ophold og behandling på sygehusene kortere, og mere sker ambulant. Kommunerne er i færd med at udbygge deres akutfunktioner. Imidlertid er der behov for et endnu tættere samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis både for at forebygge indlæggelser, have rette patient på rette sted og sikre udskrevne borgere den bedst mulige rehabilitering og opfølgning i eksempelvis eget hjem. Bud på indsatser og redskaber, der kan tages i anvendelse, er beskrevet i det regionale rammepapir om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som er godkendt af regionsrådet i juni 2017. Det drejer sig bl.a. om rådgivning fra sygehusenes specialister til almen praksis og kommuner, forsøg med modeller for samdrift og fælles ledelse, fælles kompetenceudvikling, øget samarbejde med frivillige m.v. Side 2/7

Vi foreslår, at vi Løbende drøfter med kommuner og almen praksis, hvor opgaverne løses mest hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt, herunder muligheder for behandling i eller tæt på hjemmet. Arbejder proaktivt med digitale og teknologiske løsninger til at understøtte fælles mål. Samarbejder med borgere og pårørende, og inviterer og involverer frivillige og civilsamfundet ikke mindst i sektorovergange til at skabe de bedst mulige indsatser tæt på borgerne, evt. i form af en ambitiøs tværsektoriel strategi for samarbejdet med frivillige. 2.3 Tidlig opsporing og forebyggelse Tidlig opsporing og forebyggelse skal ses som en investering i menneskers livsvilkår, sundhed og færdigheder, så de får et bedre liv. Det er ikke kun til individets fordel, men også samfundets. Det vil betyde færre får behov for behandling og pleje, og at færre mister tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Fx har en kommunal indsats med fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af børn og unges overvægt givet gevinster ikke alene for kommunen, men også for regionen. Gevinsten hænger sammen med en reduceret risiko for udvikling af en række følgesygdomme forbundet med overvægt, eksempelvis diabetes og hjertekarsygdomme, som ellers skulle behandles i almen praksis og på sygehusene. Vi foreslår, at vi Udvikler det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og forebyggelse endnu mere - evt. i form af en fælles, tværsektoriel strategi for forebyggelse - så forebyggelse er systematiske sammenhængende tilbud, som borgerne møder i alle tre sektorer. Gør os erfaringer med i højere grad at arbejde proaktivt og populationsbaseret dvs. understøtter vores indsatser med data om befolkningens sundhedstilstand. 3 Indspil til politiske målsætninger Den sundhedspolitiske vision i den kommende sundhedsaftale kan udmøntes i et antal politiske målsætninger, som foreslås nedenfor. 3.1 Mental sundhed og trivsel hos børn og unge Det tidligere Sundhedskoordinationsudvalg har som en særlig prioriteret indsats i indeværende sundhedsaftaleperiode arbejdet med mental sundhed hos børn og unge. Årsagen er, at den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? 2013 og andre undersøgelser har peget på dårligere trivsel hos unge, særligt unge kvinder. Nye tal fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 viser, at mental sundhed hos børn og unge fortsat er en udfordring. I 2016 blev der lavet en kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge, herunder bud på årsager samt en efterfølgende afdækning af eksisterende initiativer. Der er på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, der i foråret 2018 vil komme med forslag til en samarbejdsaftale, som skal sikre en bedre koordinering på tværs af sektorer for indsatser målrettet børn og unge. En målsætning kan være generelt at aftale, hvordan der på tværs af sektorerne kan arbejdes sammen om praksisnær støtte i forhold til alle børn og unge, der oplever mental usundhed. Arbejdet med dels kortlægningen af årsager og sammenhænge vedr. mentalt sundhed og dels samarbejdsaftalen om børn og unge, som blev igangsat i den nuværende sundhedsaftale, skal udmøntes i konkrete indsatser og tilbud. Side 3/7

En anden målsætning kan være at sætte fokus på en mere afgrænset målgruppe af psykisk sårbare og udsatte unge, som har været udfordret gennem folkeskolen, og som har svært ved at fastholde sig i en ungdomsuddannelse eller sikre sig fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er behov for konkrete og understøttende tiltag, gerne med afsæt i en inddragende proces, hvor de unge selv har muligheden for at formulere ønsker og behov. Projekter og indsatser kan evt. tage afsæt i et geografisk afgrænset område, hvor sociale, arbejdsmarkeds- og sundhedsmæssige problemer er særligt koncentrerede. Desuden kan der være behov for at fortsætte med at undersøge årsager til sårbare børn og unges dårlige mentale sundhed. Dette kan omfatte iværksættelsen af et forskningsprogram, som evt. kan gennemføres med universiteterne. 3.2 Arbejdsmarkedsområdet På Sundhedskoordinationsudvalgets midtvejsmøder i efteråret 2016 om indeværende sundhedsaftale blev der efterspurgt et forstærket samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdet i kommunerne og psykiatrien i regionen. En vigtig indsats er at forebygge, at de mennesker, der er i job og har en psykisk lidelse, ikke falder udenfor arbejdsmarkedet. Endvidere er der behov for en bredere social indsats og et tættere samarbejde om at hjælpe unge psykisk sårbare og socialt udsatte til et bedre liv, hvad angår arbejde og fritid. Det blev også sagt, at arbejdsmarkedsområdet i det hele taget bør fylde mere i den kommende sundhedsaftale. En målsætning vil derfor naturligt være at styrke samarbejdet mellem sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområderne. Der er helt generelt et behov for at udvikle samarbejdet mellem de tre sektorer vedr. borgere, der har indsatser i flere eller alle tre områder. Herudover kan en målsætning være fastholdelse af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet er en udfordring for nogle borgere med kroniske sygdomme eller med livsstilsproblemer, såsom overvægt og psykisk sygdom. Vi skal som sundhedsvæsen i endnu højere grad understøtte, at eksempelvis borgere med kroniske sygdomme kan beholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette ved i samarbejde med kommuner og almen praksis at tilrettelægge fleksible sundhedstilbud om behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering. Endelig kan det være en målsætning, at psykisk sårbares tilknytning til arbejdsmarkedet skal forbedres, idet det både er samfundsøkonomisk og menneskeligt en god investering, hvis andelen af psykisk sårbare på arbejdsmarkedet kan øges. Unge psykisk sårbare skal hjælpes til et bedre liv - både hvad angår arbejde og fritid. 3.3 Rygning Rygning er den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest negativt, både målt på sygelighed og dødelighed. Over halvdelen af alle rygere har et ønske om at stoppe, og Syddanmark er den region med flest dagligrygere viser tal fra Sundhedsprofilen 2013. For at arbejde effektivt med at nedbringe andelen af rygere, skal der være fokus på både forebyggelse af rygestart samt hjælp til rygestop. Alle kommuner har rygestoptilbud til borgerne og arbejder ligeledes med at forebygge børn og unges rygestart. Imidlertid er det støtte og konstante fald i andelen af dagligrygere stagneret efter 2011. Side 4/7

En målsætning kan være Syddanmark som landets første røgfrie region for børn og unge i 2030. På regionsrådsmøde i marts 2018 vil det indstilles til godkendelse, at Region Syddanmark bliver partner i partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag, og som er internationalt forankret i regi af WHO s rammekonvention om tobak. Røgfri fremtid engagerer aktører i et bredt partnerskab, som har det fælles mål, at vi i 2030 ser de første røgfri generationer. Flere syddanske kommuner er allerede partnere i Røgfri Fremtid, og på nationalt plan er der ligeledes politisk opbakning til det brede partnerskab på rygeområdet. Herudover er der i Kræftplan IV afsat midler til kommunerne til rygestoptilbud til særlige grupper. Målsætningen forudsætter en mange facetteret og systematisk indsats på tværs af sektorer. Det betyder, at sygehusene og almen praksis i højere grad skal spørge systematisk ind til rygevaner og henvise til kommunale og nationale, herunder primært digitale, rygestoptilbud. 3.4 Den ældre medicinske patient Om blot 25 år vil antallet af 80+-årige i Danmark være fordoblet. Høj alder er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdom, som kræver behandling på enten sygehus eller i almen praksis. Der har de senere år været en stærk fokus på at reducere antallet af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser. Fremadrettet skal en større del af den behandling, der i dag foregår på sygehusene, ske ambulant eller i patientens eget hjem både fordi, at den medicinske og teknologiske udvikling tillader det, men også fordi, at nogle patienter foretrækker at forblive i eget hjem. Samarbejdet om den ældre medicinske patient foregår i dag i regi af en national handlingsplan. En målsætning kan derfor være, at vi i regi af den nationale handlingsplan forpligter os til en tæt koordinering af indsatser, og i den forbindelse bl.a. stiller sygehusenes specialiserede ressourcer til rådighed for primærsektoren. Herudover kan vi udvikle og etablere fælles indsatser, som udfordrer silo-tænkning og afprøver nye samarbejder mellem sygehusene, de kommunale akutfunktioner og almen praksis eksempelvis i form af fælles ledelse og økonomi. 3.5 Demens Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, og det anslås, at 15.000 danskere hvert år rammes af demens. I dag lever ca. 35.000 danskere over 65 år med en demenssygdom, men sygdommen er underdiagnosticeret, og det vurderes, at op imod 80.000 lider af en demenssygdom. Antallet forventes at stige yderligere i de kommende år i takt med, at vi bliver flere ældre. Regeringen og satspuljepartierne har vedtaget en demenshandlingsplan, som frem mod 2025 skal øge den mono- og tværsektorielle indsats for mennesker med demens. Der er opstillet følgende tre nationale mål for demensindsatsen: - Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner - Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 % skal have en diagnose - En forbedret pleje- og behandlingsindsats, som skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 %. En målsætning kan derfor være en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om mennesker med demens i regi af den nationale handlingsplan. Det betyder, at vi sammen med kommuner og almen praksis prioriterer og understøtter hinanden i at opfylde de tre nationale mål for demensindsatsen 2025. Side 5/7

3.6 Multisygdom Omkring en tredjedel af den voksne danske befolkning har mere end én kronisk sygdom. Andelen, der lider af mere end én kronisk sygdom forventes at sige med 21 % frem mod år 2025. Multisygdom vil øge presset på vort samlede sundhedsvæsen og er allerede nu en udfordring. Den nuværende organisering af patientforløbsprogrammer målrettet enkelte sygdomsgrupper giver udfordringer for patienten, der oplever ressourcespild og forøget belastning, når patienten for at modtage behandling - må besøge mange forskellige sundhedsprofessionelle, ofte på samme matrikel. Desuden er der risiko for at miste helheden, når behandlingen fragmenteres. Forløbsprogrammer opdelt i diagnoser afspejler med andre ord ikke nødvendigvis den virkelighed, patienterne lever i. En målsætning kan være at udvikle en tværsektoriel strategi for samarbejde om mennesker med multisygdom. Strategien kunne beskrive, hvordan de tre sektorer i fællesskab tager hånd om mennesker med multisygdom, hvordan ressourcerne i de tre sektorer udnyttes bedst, og hvordan der kan forskes i en bedre tilrettelæggelse af sundhedsindsatserne. Multisyge mærker endnu mere end andre patienter, at det samlede sundheds- og velfærdssystem er splittet op i mange specialer og sektorer både i kommunerne og i sygehusene. En målsætning kan være udvikling og afprøvning af nye måder at organisere tilbud til multisyge, eksempelvis i form af ambulant kontrol pr. video med flere sygehusspecialer på én gang og med medvirken af patientens praktiserende læge eller forsøg med samme-dags-ambulatorium, hvor flere ambulante kontroller for flere kroniske sygdomme foregår samme dag i det samme ambulatorium. 3.7 Diabetes Antallet af danskere med diabetes er fordoblet over de sidste 20 år. I 2012 levede godt 320.000 danskere med en diabetessygdom, specielt ses en stigning i antallet af type 2-diabetikere. Diabetes er en alvorlig sygdom, men langt de fleste kan leve et godt og langt liv med deres sygdom, hvis de hurtigt kommer i den rette behandling og ændrer livsstil. I Syddanmark har region, kommuner og almen praksis udarbejdet et nyt patientforløbsprogram for mennesker med diabetes, som bliver implementeret i 2018. Samtidig samarbejder Region Syddanmark med Novo Nordisk Fonden om etablering af Steno Diabetes Center Odense med det formål bl.a. at bremse væksten i antallet af borgere med nyopstået diabetes. Samarbejde på tværs af sektorer er en af grundstenene i centeret, herunder ikke mindst forebyggelse og tidlig opsporing. Endelig offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet i november 2017 en ny national handlingsplan for diabetes, som har følgende fire pejlemærker for fremtidens diabetesindsats: - At færre udvikler type 2-diabetes i fremtiden - At børn og unge med diabetes får et bedre liv med deres sygdom - At flere patienter har en velreguleret diabetes - Et mere sammenhængende forløb for diabetespatienter En målsætning kan derfor være, at vi bruge det momentum, som er skabt, for at gøre en forskel for mennesker med diabetes og i fællesskab udvikler indsatser, metoder og procedurer for opsporing af type 2-diabetes og risikofaktorer for type 2-diabetes. Ligeledes er det vigtigt, at vi i fællesskab udvikler et ensartet koncept med en bred vifte af fleksible tilbud for patientuddannelse for type 2-diabetes og udvikler en større opmærksomhed på henvisning til Side 6/7

både egne og andres patientuddannelsestilbud, og at vi sikrer, at alle borgere med diabetes, også borgere med særlige behov, tilbydes patientuddannelses- og rehabiliteringsforløb, der tilrettelægges individuelt og med inddragelse af deres pårørende. 4 Grundlæggende værdier og arbejdsprincipper Når vision og politiske målsætninger er drøftet og fastlagt, forventes det også, at der i sundhedsaftalen er behov for at indføje et mindre antal gennemgående grundlæggende værdier og arbejdsprincipper, der skal tages højde for, når politisk vision og målsætninger skal udmøntes. Værdier og principper skal ikke drøftes på det politiske opstartsmøde den 24. april 2018, men forslag kunne være følgende: Kvalitet og datadeling. For at udnytte ressourcerne rigtigt og for at sundhedsvæsenet fortsat bidrager til læring, er det nødvendigt med et stærkt fokus på kvalitetsudvikling. Det forudsætter, at der monitoreres, hvor det giver mening, og at vi arbejder med datadeling på tværs af sektorerne. Patientinddragelse og patienttilfredshed. Patienterne er i dag aktive medspillere i udviklingen af sundhedsvæsenet. Dette kan udnyttes meget mere i fremtiden. Medinddragelsen kan øge patienttilfredsheden, som i sig selv også er en god indikator på, hvor godt vi lykkes med samarbejdet om patientforløb, der går på tværs af to eller tre sektorer. Teknologi. Sundhedsaftalens indsatser bør i det omfang, det er muligt, understøttes af teknologi, herunder sundheds-it, app s og andre devices. Patientrapporterede oplysninger bør også anvendes i det omfang, det er nyttigt og relevant for forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Forskning. Regionen har en forskningsforpligtelse, mens kommunerne har pligt til at bidrage til forskning. Nogle kommuner går videre end det og iværksætter selv forskningsprojekter. Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at vi kommer til at vide mere om, hvad der virker, og hvordan indsatser bedst organiseres m.m. Side 7/7