Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem ensartede og store halsringe, og de kan i dag ses på Nationalmuseet i København, hvor de hænger ved siden af guldhornene. Halsringene fra Fræer Mark er et af de største guldfund i Danmark. Fundet fortæller os, at Fræer har været et sted af betydning, og selv om der er forskellige fortolkninger af navnet Fræer er det nærliggende at tro, at det er frugtbarhedsgudinden Freja, der har givet navn til landsbyen, og som sådan er navnet og dermed også landsbyen urgammel. Fræer har altid haft nær tilknytning til Rold Skov, og et af skovens prægtigste områder har navn efter byen. Det er Fræer Purker, hvor den gamle skov af mangestammede og forvredne roldskovbøge er bevaret.
Landbruget præger stadig landsbyen. Den højtliggende Fræer Kirke knejser over landsbyen med en markant placering som landsbyens midtpunkt. Den er næsten tusindårig formentlig fra 1100-tallet. Oprindelig har den været uden tårn og våbenhus. Kirkeklokken hører til blandt landets ældste, og måske går den helt tilbage til dengang i den tidlige middelalder, da kirken blev opført. Fræer er et af de steder, hvor der meget tidligt var ordnede skoleforhold for landsbyens børn. I slutningen af 1780-erne opførte lensgreve Ernst Heinrich von Schimmelmann fra Lindenborg en skole med gode og rummelige skolestuer og husflidsrum samt bolig til skoleholderen. Man skulle næsten tro, at hans forordning var skrevet i dag, for det er moderne tanker, der lå til grund for skolen. Der står, at børnene skal undervises, så de søger skolen af lyst, og at de ikke skal udsættes for unødig hårdhed eller plage med at lære uforstående ting udenad. Der var skolepligt fra børnene var seks til de var tretten år, og der var seks timers skolegang hver dag. Drenge og piger blev undervist sammen. Hovedgaden i Fræer.
Helt frem til 1900-tallet var området mellem Fræer og Rold Skov dækket af hede, mens landsbyen i dag er omkranset af marker. Det er et sammentømret samfund, hvor alle kender alle. Som det også er sket andre steder, er butikkerne flyttet til de større byer, men sammenholdet er bevaret. Landsbyens samlingspunkt er Fræer Aktivitetshus, der også er forsamlingshus. Her er der en lang række aktiviteter indenfor seniorsport, dans, foredrag og anden underholdning. Det er den tidligere skole, der blev nedlagt i 1970-erne, der er rammen om de mange aktiviteter. År tilbage ejede godset Lindenborg store dele af byen, men siden hen er det mere de to nærliggende herregårde Thustrup og Tulsted, man har haft tilknytning til. Resterne af radarstationen Bette Berlin. Under 2. Verdenskrig afspærrede tyskerne lige pludselig hele engdraget sydøst for Fræer, og her opførte man et omfattende anlæg med store paraboler og antenner. Det hele var meget hemmeligt, og det var først efter krigen, at man fandt ud af, at det drejede sig om en radarstation, der havde en rækkevidde et godt stykke ud i Skagerrak og Vesterhavet samt det meste af Kattegat. Blandt alle tyske radarstationer i Danmark var Fræer den største.
Det lokale vid kaldte anlægget for Bette Berlin, og det var først efter krigen, at det rigtig fik sin glansperiode. Landsbyen svulmede pludselig op og blev til en by, da indbyggertallet steg med mere en 1000. Det var tyskere og andre, der var flygtet fra de invaderende russiske tropper, som blev indkvarteret i Fræerlejren. Ved vejen lige syd for Fræer kan man se rester af kommandobunkeren, og ude i engen kan man endnu se bygningen, hvor man havde de største af parabolerne. Den havde de lokale givet navnet das Jagdschloss eller Jagtslottet. Forkrøblede bøge i Fræer Purker. Seværdigheder Rold Skov Troldeskoven Den jyske Skovhave Store Økssø Rebild Bakker Madum Sø Skindbjerglund Lindenborg Slot Rold Skov Golfklub.
Der tages hånd om både mennesker og dyr i Sejlstrup. Velkommen til landsbyerne SEJLSTRUP Med udsigt til Bette Berlin Sejlstrup ligger lige midt imellem de to mindre herregårde Tulsted og Thustrup, og langt tilbage i tiden var Skibsted centrum for et sogn, der var så stort, at det gik helt op til Håls Bro ved Fjellerad. Sognekirken var efter al sandsynlighed den kirke, der stod på et bakkefremspring kaldet Kapelhøjen lige øst for Tulsted. De store sten i kirkegårdsdiget til Skørping Nykirke er hentet herfra. Sognets store udstrækning var nok med til, at skovene og hederne ikke kun ved Sejlstrup, men også ved Rauf og Asp havde navn efter Sejlstrup. Hederne var der langt op i tiden, og da forfatteren Achton Friis og maleren Johannes Larsen arbejdede på det store topografiske værk De jyders Land, omtalte de disse heder på denne måde: Rauf Hede, der ligesom den endnu nordligere strækning, som kaldes Fræer Hede, hører til de ejendommeligste hedearealer i vort land. Den sidste er en blanding af lynghede og sumpet mose med enebær, bævreasp, birkeris og spredte skovfyr et dansk urtidslandskab af høj rang.
Man kan finde mange sjove ting i den lille butik i Sejlstrup. Det var ikke i 1700-tallet, at dette blev skrevet. Det var så sent, som i slutningen af 1920- erne, at heden i egnen omkring Sejlstrup endnu var så udbredt. Et stykke af denne hede kan endnu ses nord for Madum Sø, men ellers er det marker, der nu præger landskabet. Der er mange heste i Sejlstrup, og der er endda en lille privat dyrehave. Der er også en hyggelig forretning i byen, hvor der er et rigt udbud af de mest forskelligartede ting blandt andet husflid. Hestene har det godt i Sejlstrup.
Udsigten fra Sejlstrup mod Bette Berlin og Fræer Kirke. Fra Sejlstrup har man udsigt til resterne af Bette Berlin, hvor tyskerne under 2. Verdenskrig havde en stor radarstation, og som efter krigen blev brugt som flygtningelejr. Men ellers ligger landsbyen tæt på Rold Skov med alle dens attraktioner blandt andet den nærliggende Madum Sø. Seværdigheder Bette Berlin Rold Skov Madum Sø Rebild Bakker Herregården Tulsted Herregården Thustrup Gammel Skørping Kirke