elevblad Tommerup Efterskole Nyhed Workshops Til elevfesten vil der som noget nyt, være workshops på programmet. Se mere inde i bladet



Relaterede dokumenter
Bestyrelsesmøde i Tommerup Høj- og Efterskoles elevforening torsdag den 30. januar 2014 kl på Tommerup Efterskole

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

elevblad Tommerup Efterskole endnu et skoleår er afsluttet, og endnu en gang er mindebøgerne fyldt med hilsener fra vennerne på TE

Om eleverne på Læringslokomotivet

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Første rigtige skoleuge for hele indskolingen er gået, og vi synes, vi er kommet godt fra start:-)

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

København S, 10. juni Kære menigheder

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Arrild Privatskole. Torsdag d påbegyndes sammenbygningen af Børnehuset og Multihuset.

Selvevaluering

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Møllevangskolen 7. årgang

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

VELKOMMEN TIL WINNIE.

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Spørgeskemaundersøgelse mini-rol 2014: Tilfredshed

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente!

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Nu bliver det seriøst!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Rapport fra udvekslingsophold

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

UGEBREV nr. 58 uge 02

Denne dagbog tilhører Max

ULIGEUGEBREV 25. Kære Forældre.

INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST SEPTEMBER

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

/

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Generalforsamling

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Afslutning d. 31. marts 2014

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Dukketeater til juleprogram.

Dans Film. Teater Design

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Prædiken til 12. s. e. trin kl og Engesvang. Dåb.

180 : Jeg er ikke vred mere

Sebastian og Skytsånden

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Bilag 2: Interviewguide

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

elevblad Se billeder fra elevstævne dig selv

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KvongPosten November 2018

Transkript:

Tommerup Efterskole www.thte.dk Udgivet af elevforeningen Nr. 1 marts 2013 106. årgang elevblad Nyhed Workshops Til elevfesten vil der som noget nyt, være workshops på programmet. Se mere inde i bladet www.tommerupefterskole.dk 2013

Kære gamle elever Af forstander Jakob Carl Christensen T ja... hvad er der sket siden sidst. Der er sket meget og lidt. På nogen måder sker det hele og på andre måder er der intet nyt under solen. Der er mange aktiviteter på skolen, men alligevel ligner det som regel noget af det, som vi har set før. Jeg bliver helt eftertænksom nu har jeg haft fornøjelsen af at være forstander på skolen de sidste 7 år og det er jo, som vi alle ved, netop det tidspunkt, hvor kriser opstår. Krise er egentlig et græsk ord KRISIS, og det betyder også dom. En afgørelse, en opgørelse, et vue. Det vil jeg så bruge det til ikke i den forstand, at jeg vil beskrive krise, som vi normalt forstår det, men som en anledning til at skue ud over den store brede flod af tid, mennesker og elever på skolen og i skolens liv. Allerførst; skolens repræsentantskab. Jeg har gennem årene oplevet solid opbakning til skolen og vil fortsat opfordre alle til at deltage i det årlige repræsentantskabsmøde, som er skolens øverste myndighed. Det er dejligt at mærke pulsen, aflægge regnskab og høre, hvad skolens trofaste støtter har på hjerte. Det er her, vi har fundamentet for skolen, som giver de rødder, der rækker ned til det dybe vand kernen, livet, troen. Vi driver skole på kristen grund, fordi vi mener noget med det. Dernæst skolens bestyrelse. Som tiden går ændrer selv en bestyrelse sig, men dette til trods, har det altid været min oplevelse, at bestyrelsen har været sig sit ansvar særdeles bevidst. Det er mit indtryk, at det ligger den meget på sinde, at der her på stedet skabes så gode vilkår for at drive netop den skole, vi kender og holder af. Hvordan dette gøres og hvilket fokus der lægges må og skal følge tidens kår. Det er ingen nem opgave at holde skruen i vandet og slet ikke, når krisen også kradser på Tommerups dør. Vi har en sund økonomi, men er samtidig dybt afhængige af, at skolen er fyldt. Denne balance mellem økonomisk sundhed og det rette indhold er bestyrelsen løbende meget optaget af. Dernæst medarbejderflokken. Der kommet nye til, andre har forladt skolen og enkelte har nået begge dele gennem de sidste 7 år. Jeg tør godt sige, at vi her på stedet er forkælet med medarbejdere, som er endog særdeles engagerede i deres arbejde. Det er alt andet end ligegyldigt, hvordan det går på skolen, hvad vi laver, hvordan eleverne har det, hvad de lærer, hvad de gør. Der er en intens optagethed af at skolens liv skal leves til glæde for alle, med tryghed, gode oplevelser og indlæring i højsædet. Sidst, men ikke mindst, eleverne. På den ene side nøjagtig de samme, som de var for 7 år siden, og dog temmelig anderledes. Sproget ændrer sig (hvilket sjældent er rart at høre på!), omgangsformen ændrer sig og vanerne ændrer sig (stort set alle elever har en pc og en mobil). Måden man er sammen på, har flyttet sig, men det forekommer mig, at det er de samme mekanismer som tidligere. Det drejer sig om venskaber, omsorg, samtale, hygge men også om konflikter, løsning af konflikter, kæresterier, bekymringer, selvbilleder, små ting og store ting. Det, at være ung, er et langt stykke hen ad vejen det samme, som det altid har været. Alt er nyt og dog er alt (det meste i hvert fald) det samme. Det er stadig svært at være 16 år, lidt forelsket, forvirret, skoletræt, tæt på prøverne, meget glad for kammeraterne, aktiv, hormonfyldt, konstant sulten, nærmest elektrisk af liv og energi. Og så hverdagen, midt i det hele. Nye måneder og år, nye oplevelser. Vi har haft terminsprøver før jul, holdt julefest til glæde for alle, lavet Obligatorisk opgave og Projektopgave, været på ski på Fagerhøy i Norge. I morgen skal eleverne bytte værelser, så de er spændte, i næste uge har vi sex i uge 6 og så er det snart vinterferie, og så er det marts og så er der linjefagsuge, skriftlige prøver, mundtlige prøver, afslutning og så er der tårer. Vi kender det godt. Det er, som det skal være. Dog er det nyt og spændende hver gang, for det at være midt i livet på Tommerup Efterskole er en gave. Og jeg håber, at I med mit lille vue over det hele har mærket, det hele var lidt nærmere! Med ønsket om et dejligt forår.

Musicaluge 2012 Simsonia en verden uvirkelig perfekt af Gertrud Payal Pilegaard Thomsen, elev 2012/13 Sådan lød overskriften til årets musical. Vi startede fredag d. 2. november, hvor det hele blev præsenteret for os. Ideen til stykket var udarbejdet af vores teaterlærer, Line og Søren, men selve stykket blev formet af den gruppe elever, der havde fået opgaven som skuespillere. De, der ikke var blevet skuespillere, havde fået andre opgaver. Nogle var med som kor og solister, nogle spillede musik, nogle dansede, nogle syede kostumer, nogle stod for lys og lyd, nogle for sceneopsætning og andre igen fungerede som mediegruppe, og fik lagt billeder og andet på nettet. I en hel uge blev skolens normale timer og rytme sat til side til fordel for opsætningen af musicallen. De første dage gik det langsomt. Der var mange dansetrin der skulle læres udenad, mange sangstemmer der skulle lærers, mange grundideer der skulle danne et færdigt stykke, og mange numre der skulle spilles. Men pludselig, som vi kom på den anden side af weekenden begyndte det hele at tage form. Scenerne i stykket hang pludselig sammen, dansetrinene havde sat sig i fødderne, sangene i hjernen og musikken var ved at være på plads. Vi begyndte at spille på den scene, der var opsat i hallen, og onsdag samlede vi det hele. Denne dag er også kendt under navnet storkaosdag, hvilket beskriver den meget godt. Men da vi gik i seng om aftenen, var det hele på plads, og vi var alle trætte, men spændte på at vise det hele frem næste dag. Vi spillede musicallen tre gange. Først en generalprøve for folkeskolen i Tommerup, og senere to forestillinger for vores forældre og familie. Da Jakob stillede sig på scenen for at præsentere, var det omkring 100 MEGET spændte elever, der stod bag tæppet. Det var et publikum af forældre, søskende, bedsteforældre og ikke mindst gamle elever, der tog imod os. Publikum blev præsenteret for fem Simsonitter (folk fra Simsonia), der skulle ud og opleve den virkelig verden. De mødte en skizofren dommer, en dranker med en fortid fyldt med romantik, en gøgler der havde levet sine drømme ud, en marsman fra det ydre rum, en rengøringsdame, der havde levet en vild ungdom, og en sød, demonstrantpige. Folk blevet revet med af den gode musik, de flotte danse, og ikke mindst af stykkets slutning, hvor publikum også selv blev inddraget. Musicalugen var en uge, der knyttede nye venskaber, og gav alle os elever noget fantastisk at se tilbage på, og snakke om. Sangene spilles stadig på gangene rundt omkring på skolen, nogle replikker går igen, og vi lærte, at verden ikke behøver at være perfekt.

Turen op til de norske fjelde Af Maiken Plagborg & Malene K.Jensen, elever 2012/13 L ørdag d. 19 januar kl. 5:30 trillede to busser ud fra Sortebrovej 17. Spækfyldt med omkring 100 glade, trætte og ikke mindst spændte elever. Busserne havde kurs mod Helsingør havn, hvor vi kørte om bord på færgen til Helsingborg. Sejlturen tog 20 min. = 20 min. til at handle billigt slik og sodavand. Det var en rigtig lang tur op til Fagerhøi, lige omkring 18 timer i bus. Det var en kæmpe stor og flot træhytte der mødte os, hvor størstedelen af os skulle bo. Resten boede i Villaen, som lå 50 m. fra hovedbygningen. Den bedste skitur Vi var delt ind i 5 hold efter niveau, der var blevet lavet af lærerne hjemmefra. Noget jeg syntes var rigtig fedt, var at der var plads til alle og man ventede på hinanden fortalte Emilie Riberholdt. På turen kunne man på ingen måder komme til at kede sig, ugen var nemlig fyldt med program. Første dag startede vi på vores hold, som vi havde fået hjemmefra. Turen første dag førte alle holdene ud til Fagerhøi s funpark, hvor vi spiste mad og drak varm saft. Alle dage var der mulighed for hygge i pejsestuen, på værelserne eller på den lille hyggelige bakke lige ved siden af hytten, hvor man kunne leje alpinski eller snowboard. Hold 4 og 5 var en af dagene oppe på toppen af et af de mange bjerge, og var også ude på offpist på vejen ned igen. Det var en af de rigtig gode oplevelser. Hver aften var der aftensamling i pejsestuen, det var Marie, Line og Majbritt der stod for underholdning, billeder og uddeling af Dagens stunt, Dagens kammerat og Dagens fighter Tshirts. Jeg var rigtig spændt på om jeg kunne finde ud af det, og om man havde en fordel ved at have stået på alpinski før. Det kan jeg nu fortælle, at det har man ikke! Alle faldt, nogen mere end andre, men det var bare sjovt, og man kunne sagtens grine ad sig selv og hinanden. Citat af Maiken Plagborg En af aftenen var der elever der overnattede udendørs enten i Lavo eller i snehule, snehulerne havde eleverne selv været med til at grave om dagen, mens resten af eleverne var ude på løjperne. En dag i Gålå Onsdag gik turen til Gålå. Et lille fint og super hyggeligt alpin sted, der var bakker til alle niveauer. Der var plads til alle både dem der startede dagen på børnebakken og dem der startede dagen på den sorte pukkelbakke. Elever, der ikke havde valgt at stå på alpin, kunne enten vælge at stå fra Fagerhøi og helt ud til skisport stedet, en lille tur på omkring 20 km, på langrend. Man kunne også vælge at køre med bussen ud til Gålå og køre på en af langrendspisterne dér.

Fra TE til Tyskland af Signe Fredriksen, elev 2005/06 J eg befinder mig på den sjællandske motorvej mod København. På fredag den 1. februar begynder jeg i to måneders praktik på den Tyske Ambassade i København. Derefter fortsætter min rejse til Berlin, hvor jeg i fire måneder skal studere på Freies Universität Berlin. Men egentlig er jeg jyde, som i halvandet år har studeret tysk på Århus Universitet. Forleden fik jeg en besked på Facebook fra en af mine tidligere efterskolelærere. Jeg blev i første omgang forvirret, da det efterhånden er syv år siden, jeg havde min daglige gang på Tommerup Efterskole. Hvad ville hun mig? Historien er lang, men jeg skal forsøge at fatte mig i korthed. Tilbage i august skrev jeg en kronik, som blev bragt i Jyllands Posten. Min efterskolelærer læste åbenbart også En kassedames refleksioner og spurgte mig med kendskab til mit skriveri, om jeg også havde lyst til at forfatte for elevbladet. Jeg blev meget beæret og svarede selvfølgelig ja. Jeg har siden funderet over min efterskoletid. Tænker jeg tilbage, står to fag stærkt i min erindring. Fysik og tysk. Fællesnævneren for de to er (også), at man som 10. klasses elev har mulighed for at fravælge fagene, hvilket jeg også overvejede, da jeg på daværende tidspunkt hverken var gode venner med Einstein eller germansk grammatik. Paradoksalt nok blev både fysik og tysk imidlertid afgørende for min fremtid. Jeg starter med fysikken. Allerede efter første fysiktime var jeg tæt på at give op. Det periodiske system havde blot forvirret mig, og lyd og lysbølger lidet interesseret mig. Således proklamerede jeg overfor min lærer, at jeg agtede at forlade hans fag, hvilket jeg imidlertid ikke fik lov til. Begejstret var jeg bestemt ikke, og alligevel er jeg i dag min fysiklærer taknemmelig for hans vedholdenhed. Ikke fordi, jeg blev specielt god til fysik, men fordi jeg lærte noget essentielt: at tro på mig selv. Som tiden gik, opdagede jeg nemlig, at jeg trods alt ikke var helt tabt bag en vogn, og da eksamenstiden nærmede sig, valgte jeg ganske frivilligt at gå op. Min mentale tilstand havde ændret sig, og sammen med klassens kloge hoved (en stor tak til Peter Jantzen!) terpede jeg i timevis fysikformler. Til min eksamen fik jeg et 9tal. Karakteren kan stadig få mig til at smile, men den egentlige lærdom var troen på mig selv. At jeg i dag studerer tysk har også aner i efterskolen. Selvom jeg gik i 10. klasse, havde jeg tysk på 9klasses niveau, da jeg fra folkeskolen ikke havde fået meget mere end et enkelt verbum med. Da jeg startede i gymnasiet valgte jeg tysk, fordi jeg på efterskolen havde fået lov til at smage på sproget. Jeg brillerede bestemt ikke i 1.g, men troede alligevel på mig selv, og efterhånden opdagede jeg til min egen overraskelse en forkærlighed for fremmedsproget. Hvor min universitetsuddannelse ender, har jeg endnu ikke et svar på, men jeg har også allerede lært en livets lektie. De sidste dage har jeg ryddet op i mine ting og fundet min mindebog fra TE frem. En lærer skrev til mig: Nok kendetegnende for dig først usikker, men når du så springer ud i det så bliver det godt. Jeg er endnu imponeret over min skarpsindige lærer, der formåede at definere mig så præcist. Citatet har betydet, at selvom jeg er usikker i starten, så ved jeg, at jeg alligevel klarer mig godt, når jeg springer ud i noget nyt. En slags selvforståelse. Således har jeg siden efterskolen også haft mod til at tage på højskole, bo og arbejde alene et halvt år i Oslo, rejse rundt i USA, tage i praktik i København og flytte til Tyskland. TE har givet mig lyst til livet.

Kære virksomme 1948 piger! Nu må jeg sige fra som jeres formand for vandremappen Sommerfuglen efter godt 64 år. Jeg tror heller ikke jeg magter at kalde jer sammen til 65 års jubilæum næste år, og heller ikke at komme til elevfest på Tommerup Efterskole mere, da jeg er helt afhængig af min rollator pga., at min balance i kroppen ikke er god mere. Men jeg vil gerne sige I kære 48 piger en stor tak for jeres store omsorg mod vores vandremappe og de mange gode breve i den gennem de mange år + de gode hilsner, jeg har modtaget, når I sendte mappen videre. Jeg ser tilbage på mit Højskoleophold sommeren 48 og de 17 år, jeg var medlem af både skolens og elevforeningens bestyrelse med glæde og stor TAK. Ikke mindst vil jeg sige I virksomme piger en stor tak for jeres store fremmøde hvert 5. år, når vi havde jubilæum. Tak også til hele staben på T/E og for et godt elevblad, selvom det tager lang tid at læse det. Det kniber for mange at læse det på de kulørte sider. Vi er jo mange, der er blevet gamle og ikke har det gode syn mere. Ses vi ikke mere her på jorden, så lad os mødes i himlen, hvor der ikke er sorg eller pine mere. Må Guds fred være med jer alle!! Mange kærlige hilsner til hele T/H og T/E familien +til hver enkelt 48 pige fra Anna Nielsen (født Christoffersen) og Marielystvej 52 2000 Frederiksberg. Brobyggerne årgang 52 53 Hvorfor nu det? 60 år? Jo, det er nok værd at bemærke. Det er i år 60 år siden, vi var på TH og i den anledning vil vi prøve at samle rigtig mange til et stævne tirsdag den 14. maj. Der vil blive god mulighed for et gensyn med vor gamle/nye skole. For mange vil det være bekendt, at vores vandrermappe stadig cirkulerer, og at det har været muligt at samle en pæn flok til TH stævne hvert andet år i mange år. Tilmeld jer allerede nu, så vil I senere modtage program for dagen. Hilsen og på gensyn. Poul M Nielsen, Agerland 17, 6091 Bjert Tlf. 75 57 22 94, Email: poulmarius@stofanet.dk Kære Sommerpiger 1952. Det meddeles hermed at min kære hustru i 55 år Hanne Jensen, født Simmelgård, er afgået ved døden 1 nov. Og blev med meget stor deltagelse begravet fra Kølkær Kirke den 7 november. Hilsen Clemmen Jensen 5556. Kære Guldbrude 1956. Onsdag den 12 juni vil det glæde os at se jer her på Bakken 5 i Ydby kl. 11.30. Medbring frokost. Eftermiddagskaffen giver vi. Vi håber på godt fremmøde. Tilmelding på Tlf.97956308. Kærlig hilsen og på gensyn. Henry og Esther Johansen Elevfesten AF Sarah Dedieu, formand for elevforeningen En teaser om workshops til elevfesten. Til elevfesten vil der som noget nyt, være workshops på programmet, der for en stund skal bringe os tilbage til den gode højskole og efterskolestemning. Der vil være forskellige tilbud som f.eks. leg, teater og bålhygge med sang, som vil blive ledet af gamle elever. Vi glæder os til at bringe jer tilbage til de gode gamle dage. Program Elevfest for TE/TH 2013 11.0011.30 Ankomst. 11.45 flaghejsning og velkomst 12.00 frokost for THelever og jubilarer i spisesalen / nuværende og alle andre får en madpakke 12.30 fotografering af 1 års jubilarer 13.00 fodboldkamp 13.30 fotografering for øvrige 14.00 kaffe i vandrehallen med mulighed for at gå i klasserne 14.0015.00 Workshops: sang, lege, friluftsaktiviteter, kreativt værksted, dans m.m. 15.00 turneforestilling i hallen med dramaog musiklinie. 16.15 alle samles til generalforsamling i hallen + fortælletime 17.30 repræsentantskabsmøde 17.30 aftensmad i 2 hold 20.00 fællestime i foredragssalen herefter aftenkaffe og hygge i spisesalen 23.00 farvel og på gensyn Jubilæumshold 2013 Årg.11/12 Årg.7/8 Årg.2/3 Årg.97/98 Årg.92/93 Årg.87/88 Årg.82/83 1 års jubilarer 5 års jubilarer 10 års jubilarer 15 års jubilarer 20 års jubilarer 25 års jubilarer 30 års jubilarer Årg.77/78 Årg.72/73 Årg.67/68 Årg.62/63 Årg.57/58 Årg.52/53 Årg.47/48 Årg.42/43 35 års jubilarer 40 års jubilarer 45 års jubilarer 50 års jubilarer 55 års jubilarer 60 års jubilarer 65 års jubilarer 70 års jubilarer Årgang 5455 I indbydes til samvær mandag d. 24. juni 2013 kl. 12. Medbragt madkurv som sædvanligt. Vi serverer eftermiddagskaffe. Velkommen og på gensyn hos Grethe og Verner Velling. Sydvænget 6, Vesterlund. 7323 Give. Tlf. 75736073.

Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde 2013 af Flemming Vium (formand for bestyrelsen) og Jakob Carl Christensen (forstander) Ifølge Tommerup Efterskoles vedtægter skal repræsentantskabsmøder bekendtgøres i elevbladet. Førstkommende ordinære møde bliver lørdag den 25. Maj 2013 kl. 17.00 i skolens foredragssal. Der er mulighed for at spise på skolen efter mødet. Dagsorden ifølge vedtægternes 4 stk. 3. Forslag, som ønskes behandlet, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest lørdag den 11. maj. Formandens adresse er: Flemming Vium, Vesterled 25, 8830 Tjele. Repræsentanterne indkaldes ved almindeligt brev senest 30 dage før mødet. I 2013 er der ikke valg til bestyrelsen. ELEVFORENINGENS REGNSKAB 2012 INDTÆGTER Kontingent 1043 elever Tilskud fra Bladpuljen Gaver Vandremappebøder Renter Underskud UDGIFTER Layout og trykning Post Danmark Kontorudgifter, edb m.v. Porto Kørsel og gaver Løn: redaktør, forretningsfører Overskud STATUS Aktiver Bank Passiver Egenkapital Skyldige poster Forudbetalt kontingent FORSTANDER MØLLERS MINDEFOND 112012 til 31122012 INDTÆGTER Renter m.v., banken Renter, obligationer Kursregulering obligationer Gaver Underskud UDGIFTER Depotgebyr m.v. Overskud STATUS Aktiver Obligat. Skibe 2%, nom Indestående i bank Passiver Egenkapital 2012 154.127,00 480,5 4.483,66 159.091,16 60.000,00 33.647,20 2.566,00 8.426,84 6.067,87 43.684,00 4.699,25 159.091,16 280.313,22 280.313,22 225.673,72 17.593,50 37.046,00 280.313,22 2012 19,72 433,46 453,18 150 303,18 453,18 21.672,91 8.181,35 29.854,26 29.854,26 2011 147.692,00 (1.557,98) 235 247,5 3.931,69 8.064,52 158.612,73 60.000,00 35.106,64 2.400,65 7.767,55 10.075,75 43.262,24 158.612,83 297.335,55 297.335,55 220.974,47 33.438,08 42.923,00 297.335,55 2011 18,97 433,46 452,43 150 302,43 452,43 21.672,91 7.878,17 29.551,08 29.551,08 29.854,26 29.551,08 Begge regnskaber: Revideret og fundet i orden. Kassebeholdningen er til stede. 31012013 Jesper Tiedemann generalforsamling Hermed indkalder elevforeningens bestyrelse til generalforsamling i forbindelse med elevfesten d. 25. maj. 1. Valg af dirigent. 2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af det bekendtgjorte regnskab. (Se bilag) 4. Fastsættelse af kontingent. 5. Behandling af indkomne forslag. a) Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer. (Se bilag) 6. Valg til bestyrelsen. (Det er ikke valgår) 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Bilag kan findes på www.thte.dk eller rekvireres ved at kontakte formanden på tlf. 26566222. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen sendes til formanden, Sarah Dedieu, Brynhildegade 11, 2. th, 2200 København N. På vegne af elevforeningens bestyrelse Sarah Dedieu Tommerup Efterskole Sortebrovej 17, 5690 Tommerup, Tlf. 64 76 10 12 Email: post@tommerupefterskole.dk www.tommerupefterskole.dk Indlæg til næste elevblad sendes til lj@tommerupefterskole.dk inden 1. juni 2013. Indlæg med historier/erindringer fra tiden på TH/TE modtages gerne. Elevforeningens bestyrelse Frans Rasmussen Præstevænget 2, 5800 Nyborg Karsten Dideriksen Fogedgården nr.4 4th, 2200 Kbh. N Josefine Bjerrum Tyborøn Allé 87 st, 2720 Vanløse Lars Homann Florasvej 6, 7182 Bredsten Henning Refsgaard Rønne Alle 88, 7451 Sunds Sarah Dedieu Brynhildegade 11 2.th, 2200 Kbh. N Trine Engrob Birkmose Marius Simonsensvej 15 2th., 8200 Århus N Elevforeningen Ruth og Lars Homann, Florasvej 6, 7182 Bredsten Tlf. 75 88 25 70, (bedst efter kl. 17). Giro 8091741. Email: homann@privat.dk Indbetalinger, ind og udmeldelser og adresseændringer meddeles til Lars Homann pr. mail eller brev.

Til eftertanke af Freja BoeHansen, sognepræst og elev på Tommerup Efterskole 1999/2000 Livsvidner B Mit liv blev et halvt århundrede kortere da du døde og efterlod mig foran supermarkedet ved frakørsel 17. Hvem skal nu fortælle mig om isvintrene og blækregningen skarlagensfeberen og pensionatet på Silkeborg Plads? Den gådefulde tid jeg lige netop ikke har kendt som andet end dufte og svimmelhed i klædeskabe og dansemusik men hvis lys som gennem en tonet rude faldt på mig fra dit blik og nu for anden gang er forvundet så jeg resten af livet aldrig mere skal være barn. Livshistorier er noget mærkeligt noget. Skåret ind til benet, så er der jo ikke nogen, der kender min livshistorie bedre end jeg selv. Og så alligevel. Der er dele af min historie, som jeg faktisk kun har adgang til igennem andre. Min undfangelse, fødsel og tidlige barndom kender jeg kun fra mine forældres erindringer og min død bliver en fortælling, som tilhører mine efterladte. I modsætning til den skrevne biografi er det virkelige, levede liv er et fletværk af historier, der mangler konklusioner og begyndelser, der kan måle sig med fiktionen. Digteren Søren Ulrik Thomsen udgav i 2011 digtsamlingen Rystet spejl. I dette digt fra samlingen beskriver han meget præcist, hvordan man taber sin livshistories begyndelse med tabet af en forælder. Man mister et livsvidne. Dem, der besidder vigtige brikker af min egen livsfortælling. Livsvidner er dem, der bærer med på det enkelte menneskes erindring og identitetsgrundlag. Det er dem, der skaber kontinuitet mellem vores fortid, nutid og fremtid. Dem, der får vores historie til at hænge sammen. The ties that bind, som amerikanerne siger. Det er dem, der kender hele forhistorien, alle vores bevæggrunde, så vi ikke behøver forklare eller forsvare os, når det brænder på eller brænder sammen. Eller når vi begejstres ud over normen. Det er med andre ord dem, der med deres tilstedeværelse sørger for, at vi kan føle os som hele mennesker. De år man tilbringer på efterskole, skifter man sine livsvidner ud for et år eller to. Der træder de andre elever og ikke mindst lærerne ind på vores livsvidners plads. Og derfor kan man føle sig helt amputeret i de første år efter et efterskoleophold. For hvem andre ved, hvad jeg tænker på, når jeg siger decemberstormen i 1999, gangkrigene, Fagerhøi, shelteren og fællessang i foredragssalen. Så husk at værne om minderne og del dem. I dem bærer vi alle sammen på et stykke af hinandens liv. Tommerup Efterskole Sortebrovej 17, 5690 Tommerup Tlf. 64 76 10 12 Email: post@tommerupefterskole.dk www.tommerupefterskole.dk Afsender Lars Homann, Florasvej 6, 7182 Bredsten