PC-teknik I 1. udgave, 1. opag 2002 Origina Engish anguage edition pubished by The Coriois Group, LLC, 14455 N. Hayden Drive, Suite 220, Scottsdae, Arizona 85260, teephone (480) 483-0192, fax (480) 483-0193. Copyright 2001 by The Coriois Group LLC. A rights reserved. Copyright 2002 IDG Danmark A/S Forfatter: Ron Gister Foragsredaktion: Kirsten Bæk Oversættese: Møgaard & Niesen Omsag: Berit Eegaard DTP: Møgaard & Niesen Korrektur: Jens Lyng Tryk: Trykcentraen Fyn ISBN: 87-7843-530-7 PC-teknik en ie hæfteserie PC-Teknik I er en oversættese af den første de af bogen PC Technician Back Book fra foraget Coriois. I tredje kvarta 2002 udkommer PC-teknik II, som er baseret på originabogens anden de og omhander agringsmedier, udvideseskort, porte og stik. Skriv ti os Skriv ti os og fortæ, hvad du synes om hæftet. Vi tager meget gerne mod ros, ris og ideer ti nye udgiveser. Adressen finder du nedenfor. Fås overat Vores udgiveser kan købes i ae boghander og større computerforretninger. Hæfterne fås tiige på de feste posthuse og i større kiosker. Og er der en bog eer et hæfte, du ikke kan finde, så kan boghanderen normat skaffe det hjem på et par dage. Besøg os på internettet Læs om IDG's udgiveser på http://www.idgforag.dk. Her finder du en oversigt over samtige hæfter og bøger også nyhederne. Du kan også hente smagsprøver på udvagte titer, æse eventuee retteser og opdateringer ti vores udgiveser og timede dig vores gratis e-mai nyhedsservice. IDG Forag Car Jacobsens Vej 25 2500 Vaby Teefon: 77 300 300 Fax: 77 300 306 E-mai: idgforag@idgforag.dk Http://www.idgforag.dk IDG Danmark A/S udgiver Computerword, IT-Branchen, PC Word samt edb-bøger og -hæfter. Virksomheden arrangerer tiige kurser, konferencer, udfører teemarketing-opgaver og sæger edb- og fagitteratur onine via Bookword.dk og Bogservice.dk.
,QGKROGVIRUWHJQHOVH %XQGNRUWHW 7HRUL Egenskaber og funktioner...5 / VQLQJHU Værktøj og diagnosticering...10 Probemøsning for bundkortet...11 Afmontering af bundkortet...16 3URFHVVRUHU 7HRUL Digita ogik og binære ta...19 Havedere...22 Mikroprocessorer...26 Værktøj og diagnosticering...33 Kendte processorfej...34 / VQLQJHU Konvertering ti binære ta...35 Opgradering af en computer ti en processor af Pentium-typen...35 Opgradering af en 486-processor (eer ædre) med en opgraderingspakke...36 Opgradering af Pentium-processorer...37 Opgradering af Pentium Pro ti Pentium II...37 Hvad gør du, hvis pc en går i stå efter POST?...38 Computeren er paget af fej...38 Enhedsamperne tændes, men pc en starter ikke...38 Processoren identificeres ikke korrekt under boot-processen...39 Der vises en forkert processorhastighed under boot-processen...39 ZIF-soken åbnes ikke...39 &KLSV WRJFRQWUROOHUH 7HRUL Introduktion ti chipsæt...40 Chipsæt og deres funktioner...44 Inte-chipsæt...46 Nye teknoogier...50 Værktøj og diagnosticering...50 / VQLQJHU Identificer en pc s chipsæt (uden at åbne kabinettet)...51 Identificer en pc s chipsæt (ved at åbne kabinettet)...52 Begræns hukommesen som øsning på probemer med cachebegrænsning...52 Identificer potentiee probemer med et chipsæt...53 %,26RJERRWIXQNWLRQHU 7HRUL Historien bag BIOS...54 BIOS-funktioner...54 BIOS-aktiviteter...57 Systemkonfigurationsdata...63 Værktøj og diagnosticering...67 / VQLQJHU Computeren booter fra harddisken...69 Fejmeddeesen Invaid System Disk...69 BIOS finder ikke harddisken under POST-processen...69 Sort skærm pus bipkode...70 En USB-enhed fungerer ikke...70 Adgangskodenerne giver ikke adgang ti at boote pc en...70 Hvornår ska BIOS en fash-opgraderes?...70 Start computeren, efter at du har fash-opgraderet BIOS en...71 +XNRPPHOVH 7HRUL Computerhukommese...72 RAM (Random Access Memory)...72 SIMM-moduer i gud og tin...76 SODIMM...78 SIMM-convertere...78 Hvad er virtue hukommese?...81 Hukommesens ogiske opbygning...81 Værktøj og diagnosticering...82 Hukommesesfej...83 / VQLQJHU Instaation af RAM-moduer...85 Afinstaation af RAM-moduer...86
,QGKROGVIRUWHJQHOVH &DFKHKXNRPPHOVH 7HRUL Definition af cachehukommese...87 Hvad er cachehukommese?...87 / VQLQJHU Instaation af et cachemodu...92 Probemøsning efter instaation af cache...93 Når tiføjese af cache ikke forbedrer ydesen...94 Probemøsning, hvis processoren deaktiverer cachen...94 Pc en biver angsommere, når der instaeres mere end 64 MB RAM...95 Aktivering af L1-cachen...95 Aktivering af L2-cachen...96 Cacheterminoogi...96 6\VWHPUHVVRXUFHU 7HRUL Introduktion ti systemressourcer...97 / VQLQJHU Løsning af ressourcekonfikter...107 Undgå ressourceprobemer ved instaation af ny hardware...108 Probemøsning for IRQ er...108 Probemøsning for DMA-kanaer...110 Ændring af en enheds systemressourceindstiinger...110 Brug Windows Fejfinding...111 Fortokning af ressourcefejkoder i Windows Enhedshåndtering...112 Håndtering af IRQ-styring...113 6WLNRUGVUHJLVWHU
7HRUL (JHQVNDEHURJIXQNWLRQHU Bundkortet er uden tviv den vigtigste de af computeren. Der findes mange komponenter, uden hvike en pc ikke kan fungere, men bundkortet forbinder ae komponenterne, så de sammen kommer ti at udgøre en pc. %XQGNRUWHW er et stort printkort, hvor hovedparten af computerens vigtigste dee er paceret: Processoren (se kapite 2) Chipsættet (se kapite 3) Hukommesessoker og RAM-moduer (se kapite 5) Cachehukommesen (se kapite 6) IDE-, EIDE- eer SCSI-controere %XQGNRUWGHVLJQHW Et EXQGNRUW indehoder ae computerens primære systemkomponenter på ét printkort. Et bundkort indehoder hovedparten af en pc s kredsøb og er det edningssystem, som ae operationer går igennem. På et typisk bundkort (se figur 1.1) finder man mikroprocessoren, ROM BIOS, chipsættet, RAM, udvideseskort, eventuet noge serie- og paraeporte, diskcontroere og tisutningsstik ti musen og tastaturet samt en række andre komponenter. Man kan roigt sige, at en pc, der er opbygget omkring et bundkort, ikke vi fungere uden det. Figur 1.1 viser noge af de vigtigste komponenter på bundkortet. I/O-tisutninger Porte Udvidesesbussen Paraeporte og serieporte AGP-port Chipsæt Strømtisutning Mus- og tastaturtisutninger Udvidesessots Computerens bundkort binder pc ens komponenter sammen. Også enheder, der ikke behandes i dette hæfte f.eks. printere, harddiske, cdrom-drev osv. tisuttes eer styres af enheder og kontroere på isten ovenfor. Bundkortproducenterne forsøger at differentiere deres produkter og gøre dem bedre ved at integrere forskeige enheder og controere på deres bundkort. Fordeen er, at bundkortene kan passe ind i fere forskeige systemer, og at de stier fere faciiteter ti rådighed. Uempen er, at du risikerer at sidde med noge ydre enheder, der er dårigere end dem, du kunne have købt separat, hvis du ikke er omhyggeig i vaget af bundkort. %XQGNRUWGHVLJQ Der findes to grundæggende design for en pc s bundkort: det ægte bundkortdesign og backpane-designet. Chipsæt )LJXU(WEXQGNRUWRJGHWVNRPSRQHQWHU CPU-sokke BIOS ROM CMOS-batteri %DFNSODQHGHVLJQHW Der findes faktisk to typer EDFNSODQH-bundkort: passive og aktive. Et SDVVLYWEDFNSODQH-bundkort er bot et modtagerkort med åbne sots, hvor man indsætter et processorkort, der indehoder en CPU og de tihørende chips, samt I/O-kort (input/output-kort), der sørger for bus- og enhedsinterfaces. Disse tiføjeseskort omtaes som GDXJKWHUERDUGVµGDWWHUNRUWµBackpanet forbin-
der systemkomponenterne med hinanden via en bus og sørger desuden for visse grundæggende bufferfunktioner. Backpane-designet er popuært ti computere af servertypen og kan hurtigt opgraderes og repareres. Dette design har den forde, at man kan få en server onine igen bot ved at udskifte et enket kort i et sot i stedet for at skue udskifte hee bundkortet. I det DNWLYHEDFNSODQHGHVLJQ (omtaes også som inteigent backpane-design) er der tiføjet visse CPU- eer controerstyrede kredsøb på backpane-kortet, som kan sætte fart på databehandingen. Seve CPU en er stadig paceret på sit eget kort, som gør det nemt at udskifte den. Backpane-designet har fået konkurrence fra nyere bundkort med Sot 1- og Sot 2-tisutninger ti Pentium II- og Pentium III Xeon-processorer. Fordeen ved det aktive backpane er, at det er nemt at få adgang ti og udskifte processoren, og Sot 1- og Sot 2-bundkortene giver samme forde. I dette kapite og i resten af bogen henviser udtrykket bundkort ti det ægte bundkortdesign. Når der er tae om et backpanedesign, vi der ekspicit bive gjort opmærksom på det. 'HVLJQVSHFLILNDWLRQHUIRUEXQGNRUW Da den oprindeige IBM-pc bev introduceret i 1981, havde den et simpet bundkort, der var designet ti at indehode en 8-bit processor (Inte 8088), 5 udvideseskort, en tastaturtisutning, 64 ti 256 KB RAM (fra individuee hukommeseschips monteret på bundkortet), et chipsæt, BIOS ROM og et I/O-kort ti kassettebånd, der fungerede som permanent ager. Pc en var designet ti at kunne stå på et skrivebord, og dens kabinetayout definerede den første såkadte designspecifikation (eng.: form factor) for bundkort. En GH VLJQVSHFLILNDWLRQ definerer kort fortat et bundkorts størrese og form samt hvordan det monteres i kabinettet. Med tiden er designspecifikationerne bevet udvidet ti også at omfatte kabinettet, strømforsyningens størrese og pacering, systemets strømkrav, de eksterne tisutningers pacering og specifikationer samt retningsinjer for uftgennemstrømning i og afkøing af kabinettet. Tabe 1.1 giver en oversigt over de mest udbredte af de designspecifikationer, der har været anvendt og stadig anvendes i pc er. 'HVLJQ %UHGGH WRPPHU / QJGH WRPPHU,QWURGXFHUHW.RUWVORWWHQHV SODFHULQJ.DELQHWW\SH IBM PC 8,5 13 1981 På bundkortet IBM PC IBM PC XT 8,5 13 1982 På bundkortet Desktop eer tower AT 12 11-13 1984 På bundkortet AT desktop eer tower Baby AT 8,5 10-13 1983 På bundkortet Baby AT desktop eer tower LPX 9 11-13 1987 Riser-kort Lavprofi Micro-AT 8,5 8,5 Starten af 90 erne På bundkortet Baby AT desktop eer tower ATX 12 9,6 1996 På bundkortet ATX desktop eer tower Mini-ATX 11,2 8,2 1996 På bundkortet Mindre ATX-desktops Mini-LPX 8-9 10-11 199x Riser-kort Lavprofi Micro-ATX 9,6 9,6 1997 På bundkortet Lavprofi NLX 8-9 10-13,6 1997 Riser-kort Lavprofi Fex-ATX 9 7,5 1999 På bundkortet Feksibet design 7DEHO)RUVNHOOLJHEXQGNRUWVGHVLJQVSHFLILNDWLRQHU
$7RJ%DE\$7 IBM s PC XT havde et bundkort, der var 8,5 tommer bredt og 13 tommer angt, hviket var den samme størrese som IBM s tidigere pcbundkort. XT en øgede imidertid antaet af udvidesessots fra 5 ti 8, og kassettebåndinterfacet var erstattet af det 5,25 tommer diskettedrev, der sidenhen bev standarden for agring af data og overførse af data meem computere. Da IBM ancerede sin 16-bit computer, PC AT, betød de nytikomne kredsøb, at bundkortet og kabinettet nu bev 12 tommer bredt og 13 tommer angt. Samtidig begyndte mange konproducenter at udsende XT-kompatibe bundkort, som indehodt tastaturtisutning, udvidesessots og monteringshuer, der passede ind i kabinetter af AT-typen. Dermed kom AT ti at fungere som den første bundkortstandard, der definerede bundkortets størrese, form og monteringspaceringer. På det tidspunkt, da konproducenterne begyndte at sende deres egne 16-bit pc er på markedet, betød den højere grad af integration i de understøttende chipsæt, at de kunne montere dem på et mindre bundkort. Denne mindre form bev kendt som Baby AT (se figur 1.2), fordi den kunne monteres i AT-kabinetter. Baby AT-bundkortets feksibiitet gjorde det meget popuært, og det bev igesom AT-bundkortet en GHIDFWR standard. Hovedparten af de kabinetter, der bev produceret meem 1984 og 1996, var tipasset designspecifikationen for Baby AT. Imidertid betød den fortsatte integration og formindskese af processorens chipsæt og andre understøttende komponenter, at der bev udviket en endnu mindre version af AT-bundkortet. Micro-AT bundkortet (se figur 1.3), som stadig passer ti samme monteringshardware som AT og Baby AT, var næsten havt så stort som Baby AT-bundkortet. )LJXU0LFUR$7EXQGNRUWHW /3;RJ0LQL/3; Designspecifikationerne LPX og Mini-LPX bev oprindeig udviket af Western Digita som en metode ti at bygge sankere kabinetter. Sidenhen er disse designspecifikationer bevet kopieret af mange andre virksomheder, hviket har ført ti en række variationer i forhod ti originaerne. Faktisk er LPX og Mini-LPX snarere en sags overordnet bundkorttype end en egentig designspecifikation, og der findes ingen standarddefinition. En kort bemærkning om betydningen af designspecifikationernes navne: de har ingen. Hvis de nogensinde har haft en betydning, er den gået tabt i tidens strøm. )LJXU%DE\$7EXQGNRUWHW Producenter som Packard Be og Compaq brugte deres egne private konfigurationer af disse bundkort i deres pc er. Desværre betød det, at brugerne ikke kunne opgradere deres computere uden at udskifte bundkortet. LPX-designet er kendetegnet ved et datterkort, der sættes i et sot i
midten af bundkortet, og dette har to eer tre sots ti udvideseskort. Antaet af edige soker afhænger af datterkortets størrese og af, om det har sots på begge sider. Dette betyder, at udvideseskortene kan monteres sideæns på datterkortet, hviket muiggør et meget sankere kabinetdesign. LPX-designet har desuden integrerede enhedscontroere på bundkortet, herunder IDE-, skærm- og ydcontroere. Når disse controere integreres på bundkortet, reduceres det anta udvidesessots, computeren ska bruge. De eksterne tisutninger (se figur 1.4) er monteret på række i bundkortet, hviket gør det nemt at få adgang ti stikkene for tastatur og mus, serieporte, paraeporte samt skærm- og ydstikkene. Noge LPX-versioner har desuden et eer fere USB-stik i stedet for en serieport eer et indbygget netværkskort. Noge af LPX-bundkortets designegenskaber var forud for dets tid, men fraværet af en standardiseret designspecifikation gør i praksis dette format ti en bindgyde for brugerne. Imidertid er mange af de bedste ideer fra LPX-kortene bevet integreret i ATX- og NLX-bundkortene, som vi ska se på i de føgende afsnit. Lyd ind/ud PS/2-tastatur PS/2-mus Serieporte /3;VWLN Paraeport )LJXU7LOVOXWQLQJHUSn/3;EDJSDQHOHW Skærm $7;RJ0LQL$7; ATX-designspecifikationen bev udviket af Inte og offentiggjort i 1995 med det formå at forbedre sutbrugerens opevese og producenternes, kunne man tiføje. ATX-designet er en forbedring i forhod ti de tidigere designspecifikationer, fordi der her er tae om en offentigt tigængeig standard, som fasthodes over tid. På denne måde sikres kompatibiitet meem ae ATX-kabinetter, ATX-bundkort og ATXstrømforsyninger. ATX-designspecifikationen er baseret på de dimensioner, der kendes fra Baby AT, men det omfatter andet og mere end en kompatibe bundkortstørrese og monteringsspecifikation. Inte startede het forfra med ATX, idet man roterede bundkortet 90 grader og anvendte nye monteringspaceringer og strømforsyningstisutninger. Ae I/O-stik er paceret på bundkortets bagside (se figur 1.5) i en bok med to rækker, som kan bruges ti mange forskeige stikkonfigurationer. )LJXU$7;EDJSDQHO Figur 1.5 viser standardpaceringen for de eksterne stik på et ATX-bundkort. I den øverste række ses et Mini-DIN PS/2-stik ti tastatur eer mus, en paraeport og en spiport. I den nederste række ses endnu et Mini-DIN PS/2-stik ti tastatur eer mus, to USB-porte, en serieport, skærmtisutningen samt et anta tomme porte ti fx et ydkort. Inte-specifikationen for størresen af tisutningsområdet på figur 1.5 er 6,25 tommer i bredden gange 1,75 tommer i højden. Dette design gør det nemmere at undgå sammenfitringen af bundkortkaberne og kaberne ti de udvideseskort, der tisuttes ti bagpaneet et probem, der kendetegner Baby ATdesignspecifikationen. ATX-designspecifikationen er baseret på de erfaringer og probemer, der er forbundet med Baby AT-bundkortet og LPX-designet. Som vist på figur 1.6 pacerer ATX-designet CPU- og RAMsottene på afstand af udvideseskortene og tæt på strømforsyningens bæser, hviket forbedrer uftstrømmen over CPU en og RAM-chippene. Den oprindeige specifikation for ATX-designet ændrede uftstrømmens retning, idet den bev rettet indad gennem strømforsyningen, over CPU en og ud gennem kabinettets ufthuer.
Udvidesessots I/O-porte Ideen var formentig at gøre de separate CPUbæsere overfødige. Uempen var, at støv og andre uftbårne partiker kom ind i kabinettet og bev der, hviket nødvendiggjorde mere forebyggende vedigehodese. Den erfaring, man gjorde her, var, at uftindstrømning er mindre effektiv end uftudstrømning, og i stedet for at overfødiggøre bæserne risikerer man, at der kræves fere bæsere for at opnå den nødvendige afkøing af CPU en. I de nyere ATX-versioner er uftstrømmen igen bevet vendt om, så strømforsyningens bæser nu udufter kabinettet. ATXkabinetdesignet gør det muigt at montere fere kabinetbæsere. Det kan stærkt anbefaes at overveje at instaere en eer to ekstra bæsere i pc er med 3D-video-acceeratorer, andre stærkt varmeudvikende kort eer fere harddiske. ATX-designet anvender en strømforsyning, der ikke er kompatibe med Baby AT-kabinetter. Den tiader VRIWVZLWFKLQJ, som gør det muigt at tænde og sukke for strømmen fra bundkortet. ATX-strømforsyningen anvender et enket tisutningsstik, der er designet så det kun passer én vej. Det forhindrer, at bundkortet biver brændt af, eer at du sev kommer ti skade. Denne strømforsyning overfødiggør desuden bundkortets spændingsreguator, idet den everer VSOLW YROWDJH en række forskeige spændingsniveauer (normat 12v, 5v og 3.3v) på bundkortet. ATX-specifikationen definerer også underspecifikationen mini-atx, der anvender en bundkortstørrese på 11,2 gange 8,2 tommer. Der findes også andre underspecifikationer af ATXdesignspecifikationen: Micro-ATX og Fex-ATX. Tre hensyn spiede en centra roe for udvikingen af NLX-standarden: kravene ti køing af processoren og systemet, mutimediehardwarens krav ti antaet af tisutningsstik samt en yderigere reduktion af kaberodet i kabinettet: De nyere processorers (især mutiprocessorsy- Hukommesesmoduer Tisutningsstik ti IDE/diskettedrev )LJXU6WDQGDUG$7;GHVLJQHW CPU 3.5" bås Strømtisutning Strømforsyning 5.25" bås 1/; NLX er en ny, standardiseret, avprofispecifikation for bundkortet. NLX er designet ti at understøtte en række eksisterende og fremtidige mikroprocessorteknoogier samt mange nyere teknoogier herunder AGP-skærmkort, høje hukommesesmoduer og DIMM-moduer. NLXspecifikationen muiggør en større feksibiitet i designet på systemniveau og gør det nemt at afmontere og udskifte bundkortet efter sigende uden brug af værktøj. NLX-bundkortet måer ca. 8 gange 13,6 tommer, og anvender et pug-in riser-kort ti at understøtte udvidesesbusserne. Riser-kortet tisuttes bundkortets kant, sådan som det fremgår af figur 1.7. )LJXU1/;GHVLJQHWVRPGHWLOOXVWUHUHVLGHQRIIHQWOLJ JMRUWHVSHFLILNDWLRQ NLX-specifikationen er udviket af et konsortium af computer- og komponentproducenter, som har offentiggjort standarden, så ae kan bruge den. Håbet er, at man ved at offentiggøre ae opysninger og standardisere designspecifikationen kan undgå de probemer, der er forbundet med LPX-designspecifikationen.
stemernes) størrese og varmeegenskaber og fremkomsten af højtydende grafikkort med stor varmeudviking betød, at det var nødvendigt at tage uftgennemstrømningen i de sanke kabinetter op ti fornyet overvejese. Efterhånden som mutimediesystemer bev mere amindeige, bev der også brug for fere stik fra bundkort ti den ydre verden. Og efterhånden som der bev tiføjet fere interne kort og controere ti bundkortet, opstod der et betydeigt kaberod i kabinettet, hviket gjorde det vanskeigt at reparere og opgradere computeren. / VQLQJHU )LJXU(QDQWLVWDWLVNPnWWHRJHWMRUGLQJVEnQG 9 UNW MRJGLDJQRVWLFHULQJ Her er en iste over de værktøjer, du bør have ti rådighed, når du arbejder med bundkort: (WJRGWV WVNUXHWU NNHUHKHUXQGHUHQ7RU[ VNUXHWU NNHU I din skruetrækkersaming ska du som minimum have en standardskruetrækker, en Phiips-miniskruetrækker og en fudstørrese Phiips-skruetrækker med magnetisk spids. Og jo, magnetiske skruetrækkere kan være farige, hvis du bruger dem forkert hvis du aver hu i bundkortet eer stikker dig sev. De er dog fremragende, hvis du taber en skrue et sted, hvor det er svært at komme ti, og når du ska i gang med at skrue et sted, hvor du ikke kan komme ti. (QDQWLVWDWLVNPnWWHPHGHWMRUGHWKnQGOHGVEnQG Hvis du ikke har adgang ti en antistatisk måtte (se figur 1.8), hvor du kan stie afmonterede komponenter, der er føsomme over for statisk eektricitet, er det vigtigt, at du bærer et håndedsbånd (se figur 1.9) og anvender antistatiske poser. Pacer adrig kort eer komponenter oven på hinanden, og sørg for så ofte som muigt at jorde dig sev ved at røre ved kabinettets metatværpader. (WGLJLWDOWPXOWLPHWHU²Hvis bundkortet fungerer mærkeigt, er strømforbindeserne noget af det første, du bør undersøge. Et mutimeter eer et digitat votmeter (se figur 1.10) er et godt værktøj ti test af strømkabernes gennemgang og strømforsyningens output. )LJXU(WKnQGOHGVEnQG )LJXU(WGLJLWDOWPXOWLPHWHU
6RIWZDUHEDVHUHGHWHVWY UNW MHU²Hvis computeren er rask nok ti, at du kan få startet et operativsystem, kan en programpakke med diagnosticeringsværktøjer f.eks. Norton Utiities være et af dine vigtigste værktøjer. Du kan bruge disse programmer ti at diagnosticere en række probemer med bundkortet eer computerens ydese f.eks. en computer, der begynder at køre angsommere, eer uforkarige sammenbrud. (QSHQO\JWHHOOHUHQPLQLORPPHO\JWH²Hvis du bruger en ygte som den, der er vist på figur 1.11, når du ska identificere mærkninger på bundkortet, dets chips og udvideseskort, kan du undgå mange avorige fej og undgå at spide tid på at fjerne og geninstaere de forkerte komponenter. Det kan også være en god ide at have reservebatterier ti rådighed. 'LQH MQH UHURJQ VH²Du er sev et af de vigtigste værktøjer. Det yder måske idt fjoet, men dine sanser er sandsynigvis det redskab, der oftest anvendes i en hurtig probemøsningsprocedure. 3UREOHPO VQLQJIRUEXQGNRUWHW Inden du gør noget andet, ska du fjerne tistrækkeig meget af kabinettets åg, så du kan se CPU en og BIOS ROM. Derefter ska du have penygte, notesbog og kugepen eer byant parat. Nedskriv ae de resutater, du kommer frem ti, når du bevæger dig gennem de føgende trin. 1.,GHQWLILFHUSURFHVVRUHQVNODVVHRJPRGHO²Hviken type processor anvendes der? Er det en Inte 8088, en 286/16, en Inte Pentium III 600/Sot 1, en AMD Athon eer en het tredje processor? )LJXU(QOLOOHSHQO\JWHHUHQXXQGY UOLJGHODIGLQ Y UNW MVNDVVH (WWDQGO JHVSHMO²Dette redskab (se figur 1.12) kan du købe hos en værktøjsforhander. Det er den perfekte øsning, hvis du har brug for at se om hjørner i et sammensat system. Hvis du har brug for at se en detaje, der er skjut bag drevbåsen, er tandægespejet øsningen. Det er også fremragende ti at se bagsiden af pc en, når du prøver at tisutte et stik. 2.,GHQWLILFHU%,26 HQVSURGXFHQWRJUHYLVLRQVQL YHDX For eksempe Phoenix BIOS I4HS10 rev 4.05.10. Hvis du er hurtig, kan du se disse opysninger under boot-sekvensen, og eers kan du finde dem på en mærkat på seve BIOS ROM-chippen. Hvis der ikke er angivet et modenummer på bundkortet, kan du få fat i denne opysning på en anden måde. Bundkortproducenterne har normat speciatipassede BIOS-versioner for hver enket kombination af chipsæt og bundkort, og et bundkorts modenummer kan derfor ofte udedes ud fra BIOS ens serienummer. Du kan normat finde de nærmere detajer på BIOS-producentens website. Noge websites har endda søgeværktøjer, der er beregnet på netop denne type søgninger. 3.,GHQWLILFHUEXQGNRUWHWVSURGXFHQWRJEXQGNRUW PRGHOOHQ²Tæt på kanten af bundkortet kan du finde en række opysninger, der identificerer producenten, modenummeret og eventuet også et revisionsniveau. 4.,GHQWLILFHUEXVW\SHQ Hvike udvidesesbusser understøttes på bundkortet eer på eventuee tiføjeseskort? PC XT, ISA, MCA, EISA, VLB, PCI osv. )LJXU(WWDQGO JHVSHMONDQEUXJHVWLODWVHLQGL VQ YUHRPUnGHURJRPNULQJKM UQHU
,GHQWLILNDWLRQDISUREOHPHW Der findes tre overordnede typer fej, som direkte har med bundkortet at gøre. Disse fej beskrives bedst ved en POST-bipkode (Power-on seft-test) og den handing, der føger umiddebart efter. Jeg har vagt at kade disse tre fejtyper for LQWHWELSVWDUWHULNNHELSVWDUWHULNNHRJELS VWDUWHUEDQJ Du påbegynder identifikationsprocessen ved at tænde pc en, ytte og se, og derefter gå ti det af afsnittene nedenfor, som svarer bedst ti det, du hørte og så.,qwhwelsvwduwhulnnh Der er tændt for strømmen ti pc en, og der er ys i frontpaneet, men det ser ikke ud ti, at POST-processen bev afviket. 1. Undersøg begge ender af netedningen først og fremmest den ende, der er tisuttet bagsiden af pc en og kontroer, at de er ordentigt sat i. Se efter, om edningen har hak eer foder, der kan have beskadiget de indre edninger. Undersøg, om der er korrosion eer metabeskadigeser på edningens haneer hunstik. Undersøg tisutningsstikket på bagsiden af pc en, og kontroer, at benene ikke er bøjet eer tisuttet forkert. 2. Brug et mutimeter eer et digitat votmeter ti at kontroere, at stikkontakten har den rigtige spænding. Det kan være nemmere bot at sætte pc en i en anden stikkontakt (men ikke en på samme sikringsgruppe). Hvis den virker i en anden stikkontakt, var strømkiden årsag ti probemet. Hvis pc en er tisuttet en stikdåse, kan dens varistor være brændt af på grund af en overspænding. Noge stikdåser har en sikring eer en strømafbryder, som i så fad kan sættes tibage ti den normae tistand. 3. Undersøg, om strømforsyningens bæser drejer rundt. Hvis den ikke gør det, kan probemet skydes strømforsyningen, og du ska så foretage fejsøgning på den. 4. Hvis strømforsyningens bæser drejer rundt, uden at der sker noget andet, kan strømmen ti bundkortet være forkert. Du kan for eksempe have en strømkide på +12v uden muighed for at evere +5v eer +3.3v. Det kan også være, at SRZHUJRRG-signaet fra strømforsyningen af en eer anden grund ikke biver aktiveret. 5. Kontroer, at strømstikkene fra strømforsyningen er sat ordentigt i og på de rigtige steder. Kontroer, at strømforsyningens strømstik på bundkortet er sat ordentigt i. Stikkenes type og måden de tisuttes på afhænger af bundkortets designspecifikation. AT- og Baby AT-strømforsyninger har to stik med 6 edninger, der ska tisuttes på den rigtige måde, mens ATX og senere typer normat har et enket stik med 20 edninger, der ikke kan tisuttes forkert uden at bruge vod. 6. Strømstikkene på et Baby AT-bundkort, der normat er mærket P8 og P9, tisuttes ved siden af hinanden på bundkortet. Du kan sikre dig, at de sidder rigtigt, ved at kontroere, om ae fire sorte edninger (jordedningerne to på hvert stik) sidder samet i midten. Hvis de gør det, vender stikkene rigtigt. Du ska imidertid være meget forsigtig, når du sætter disse stik i hvis de vender forkert på den ene eer anden måde, er der stor risiko for, at bundkortet biver beskadiget. 7. Strømstikkene på ATX- og senere designspecifikationer er profieret på en sådan måde, at det ikke er muigt at tisutte dem forkert. 8. Kontroer, at de af bundkortets jumpere, der bruges ti at indstie spændingsniveauet, er paceret korrekt, så de passer ti pc ens kombination af bundkort og CPU. Du kan finde opysninger om de korrekte indstiinger i dokumentationen ti bundkortet. 9. Hvis pc en er paceret på et offentigt sted f.eks. i et aboratorium, i et studenterrum, på et bibiotek eer på et andet åbent sted uden sikkerhedsforanstatninger kan fejen skydes, at der manger en processor, hukommese eer et udvideseskort. Desværre er det ret amindeigt, at der biver stjået komponenter fra pc er, der er offentig adgang ti. 10. Se, om der er røg, og se, om du kan ugte brændt edning. Bandt pc-teknikere cirkuerer den ie vittighed, at røgen er det magi-
ske stof, der får ae eektroniske og eektriske komponenter ti at fungere (hvis røgen smutter ud, hoder komponenterne op med at virke). Undersøg bundkort, chips og edninger for brændemærker og bober, der kan skydes varmeskader. Du kan evt. bruge et ie forstørresesgas ti at se efter varmeskader på bundkortet og dets komponenter. 11. Prøv med ae udvideseskort, hukommesesmoduer og hvis der er tae om en ædre pc ROM BIOS-chippen at øsne dem og sætte dem på pads igen. Undersøg eventuet ae sokkemonterede chips på bundkortet. Ae chips kan rammes af FKLSYDQGULQJ, hvor en enhed bevæger sig ganske idt ud af sin sokke som føge af de temperaturskift, der for eksempe finder sted, når computeren tændes og sukkes. Hvis du finder chips, der ska sættes på pads, kan det være en god ide at undersøge, om der er korrosion på tisutningsstikkets kanter. 12. Led efter ting, der kan kortsutte bundkortet, drevene, de ydre enheders kort eer strømforsyningen. Skruer, der fader ned i kabinettet, kan komme ti at sidde fast under bundkortet eer bundkortets hoder og dermed forbinde bundkortet med kabinettet. Hvis det er et fremmedegeme, der er årsag ti probemet, er det ikke sikkert, at probemet forsvinder, bot fordi du fjerner fremmedegemet. Bundkortet kan være permanent beskadiget. I stedet for bot at gå ud fra, at der ikke er sket nogen skade, bør du teste bundkortet med et diagnosticeringsprogram, der tester chipsæt, hukommese og CPU. Du kan f.eks. bruge Sandra, TweakBIOS eer CTCHIPZ fra SiSoft. Du kan finde yderigere opysninger om disse værktøjer på http:// sysopt.earthweb.com. 13. Hvis bundkortet er monteret på metaafstandsstykker, der hoder det på afstand af kabinettet, ska du kontroere, at der er indsat papirskiver meem afstandsstykket og bundkortet, så metaet er isoeret fra bundkortet. Hvis du ikke har nogen af de små papirskiver, kan du sætte et ie stykke isoerbånd over enden af afstandsstykket, der hvor det har kontakt med bundkortet. Hvis afstandsstykket er i direkte kontakt med bundkortet, kan det i noge tifæde forårsage en kortsutning. 14. Fjern bundkortet fra kabinettet, og pacer det på et antistatisk/ikke-edende materiae. Tisut igen bundkortet ti dets strøm- og enhedsstik, og forsøg at starte computeren. Hvis dette virker, er der noget i kabinettet eer en de af bundkortets montering, der får bundkortet ti at kortsutte, når det sidder i kabinettet. 15. Fjern ae eksterne tisutningsstik ti serieporte, paraeporte, USB, tastatur, mus osv. Genstart computeren. Hvis computeren starter, ska du sætte tisutningsstikkene tibage på pads ét ad gangen og kodstarte pc en hver gang, indti probemet opstår igen. Hvis computeren ikke virker, efter at en bestemt enhed er bevet tisuttet, ska du foretage fejsøgning på tisutningsstikket eer enheden. %LSVWDUWHULNNH Hvis pc en starter, men POST-processen ser ud ti at stoppe efter et eer fere bip, ska du anvende føgende fremgangsmåde: 1. Kontroer, at der er tændt for pc ens skærm, og at den virker korrekt. Det er forbudt at grine her. 2. Find en oversigt over de biptonemønstre, computerens BIOS anvender. De forskeige BIOS-producenter bruger forskeige og unikke bipkoder ti at give besked om de forskeige fejtyper. Når du ved, hvad du ska ytte efter, ska du prøve at nedskrive biptonernes mønster. Husk, at tonerne er korte eer ange med pauser af forskeige ængde meem bipserierne. Når du er sikker på, hviket biptonemønster der er tae om (det kan være nødvendigt at genstarte computeren, inden man er sikker), kan du i dokumentationen ti bundkortet eer på BIOSproducentens website finde opysninger om mønsterets betydning og et forsag ti, hvordan probemet kan øses. Det er vigtigt, at du gør dig kart, at de forskeige producenter tideer de enkete biptonemønstre forskeige
betydninger, og at betydningerne endog kan variere meem en bestemt BIOS forskeige revisionsniveauer. 3. Kontroer, at CMOS-batteriets jumper er i den korrekte position. Mærkeigt nok everes mange pc er og bundkort med CMOSbatteriets jumper i den forkerte position. Du kan finde de korrekte indstiinger i dokumentationen ti bundkortet. 4. Undersøg CMOS-batteriet for ækager, korrosion og brændemærker. På ædre bundkort er CMOS-batteriet ofte en ie bå tønde (se figur 1.13), mens det på nyere bundkort igner et stort urbatteri (en fad søvskive som den, der er vist på figur 1.14). I begge tifæde er det paceret på bundkortet i nærheden af CMOS-chippen. Du bør også undersøge batteriet med et mutimeter det er muigt, at batteriet bot ska udskiftes. Disse batterier kan gå i stykker og ække deres kemiske stoffer på bundkortet, hviket kan kortsutte eer smete kredsøbene. Husk også at se efter brudte kredsøbsstier på bundkortet og efter oddekumper, der ved et uhed er kommet ti at forbinde to kredsøbsstier. 5. Hvis bipkoderne betyder noget meget overordnet, ska du kontroere skærmkortet ved at fjerne det og instaere det igen. Hvis det ikke gør nogen forske, kan du prøve at udskifte skærmkortet med et andet skærmkort af samme type. )LJXU*DPPHOGDJV&026EDWWHUL²GHQµEOnW QGHµ )LJXU1\HUHFRPSXWHUHKDUHWIODGWEDWWHUL 6. At afhængigt af, hviken fej der biver fundet af POST-testen, kan du få vist en tekstmeddeese eer et udsnit af BIOS-opysningerne. Hvis du gør det, ska du undersøge de viste opysninger, som ofte kan give dig en ide om, hvor probemet igger. Hvis du kender pc en godt, ved du formentig, hviket trin der vie føge umiddebart efter i POSTprocessen, og det er sandsynigvis der, fejen opstår. Hvis du er i tviv, kan du hos BIOSeer bundkortproducenten få opysninger om boot-sekvensen. 7. Fjern RAM-chippene eer RAM-moduerne, og prøv at starte computeren med forskeige kombinationer af hukommesesmoduer i forskeige sots på bundkortet. Det er ikke usædvanigt, at et par SIMM-moduer fungerer fint i ét sæt sots, men får computeren ti at gå i stå i et andet sæt sots. Hvis pc en har Leve 2 (L2) cachekort instaeret, kan du prøve at starte pc en uden dem. 8. Kontroer, at de RAM-chips eer RAMmoduer, der anvendes, er kompatibe med bundkortet, chipsættet og processoren. Kontroer også, at moduerne er instaeret i de korrekte kombinationer. Noge pc er accepterer enkete moduer, andre kræver modupar, og noge kræver, at der instaeres fire moduer af samme type. Husk, at du ikke kan bande forskeige hukommesesmoduer i modugrupperne. Yderigere opysninger om hukommesesmoduer finder du i kapite 5.
9. Prøv at genindsætte ae udvideseskort m.m. (se trin 11 i proceduren for Intet bip, starter ikke ). Hvis du har en edig IDE-controer ti rådighed, kan du udskifte det instaerede kort med den. 10. Kontroer, at de af bundkortets jumpere, der bruges ti at indstie spændingsniveauet og bundkorthastigheden (mutipiceringsfaktoren), er paceret korrekt, så de passer ti pc ens kombination af bundkort og CPU. Du kan finde opysninger om de korrekte indstiinger af jumperne i dokumentationen ti bundkortet (se figur 1.15). Jumpere )LJXU(NVHPSOHUSnMXPSHUH 11. Hvis du kan få adgang ti BIOS ens konfigurationsprogram ved at trykke på adgangstasten (normat '(/(7(eer en funktionstast), kan du bruge dets nustiingsfunktion ti at bringe CMOS-indstiingerne tibage ti standardværdierne. Genstart derefter computeren. 12. Fjern ae udvideseskort undtagen skærmkortet, og prøv at genstarte computeren. Hvis computeren starter, skydes probemet sandsynigvis et af kortene eer udvidesesbussen på et af udvidesessottene. Sæt kortene tibage et efter et, og genstart computeren, hver gang du har instaeret et nyt kort. Hvis computeren ikke kan starte, efter at du har instaeret et bestemt kort, ska du sætte det i et andet sot og genstarte computeren for at finde ud af, om det er kortet eer sottet, der er årsagen ti probemet. 13. Frakob systemhøjtaeren. Det kan være, at den kortsutter bundkortet. 14. Frakob ae edninger fra kabinettet ti bundkortet f.eks. edningerne ti frontpaneets LED-amper og kontakter. Fjern en edning ad gangen, og genstart computeren, hver gang du har fjernet en edning. 15. Undersøg tastatur- og musetisutningerne, og kontroer, om deres stik sidder ordentigt fast på bundkortet. Undersøg, om tastaturets sikring er sprunget. Sikringen kan springe, hvis en serie mus tisuttes et PS/2-stik via en adapter, eer hvis der er en eektrisk kortsutning i tastaturet. Hvis ingen af disse ting virker, kan du prøve med et andet tastatur. %LSVWDUWHUEDQJ I denne situation er der strøm på pc en, POSTprocessen gennemføres og meddeer, at at er i orden, men pc en går i stå i begyndesen af bootsekvensen eer umiddebart efter, at boot-sekvensen er gennemført. 1. Undersøg de BIOS-opysninger, der vises på skærmen, og kontroer, at boot-drevsekvensen er indstiet korrekt. Hvis det korrekte drev er indstiet ti at fungere som første boot-drev, ska du kontroere dets strøm- og datakaber. Hvis pc ens BIOS understøtter det, ska du sætte boot-drevet ti Autodetect. 2. Undersøg harddiskene, og kontroer, at du kun har én Master-disk og én Save-disk på hvert IDE-kabe. Hvis du vi boote fra en harddisk (det mest normae), ska du kontroere, at Master-disken er tisuttet den primære IDE-kana. 3. Hvis den primære harddisk er en SCSI-harddisk, ska du kontroere, at sutenheden har termineret kæden. Kontroer, at SCSI-BIOS en og bundkortets BIOS er indstiet ti at tiade, at en SCSI-harddisk fungerer som boot-disk. Kontroer, at det SCSI enheds-id, der er tidet harddisken, svarer ti det ID, der er angivet i BIOS en, og kontroer også, at SCSIcontroeren er tisuttet SCSI-harddisken. Undersøg samtige SCSI-tisutninger, og kontroer, at de er skubbet het på pads.
4. Hvis det stadig ikke ykkes at boote pc en, ska du ændre boot-sekvensen og prøve at boote fra et andet medium (diskette, cd-rom). 5. Hvis du kan boote computeren fra en MS- DOS startdiskette, kan du prøve at bruge kommandoen FDISK /MBR ti at gendanne master boot-recorden. 6. Prøv at udskifte boot-diskens controerkort, og genstart computeren. Du kan også prøve at fytte den enhed, du mistænker for at være skyd i probemet, ti en pc, du ved virker, og se, om denne pc kan boote fra enheden. 7. Hvis det ikke er diskene, der er probemet, ska du undersøge processorens bæser og varmeafeder. Hvis de ikke er instaeret korrekt, eer hvis der ikke er anvendt køepasta, kan CPU en bive overophedet og stoppe. 8. Kontroer computerens RAM som beskrevet i trin 7 og 8 under afsnittet Bip, starter ikke tidigere i dette kapite. 9. Kontroer, at CPU en og chipsættet er kompatibe med det operativsystem, du forsøger at starte. Du bør kunne få disse opysninger hos CPU-producenten (der eventuet også kan have produceret chipsættet) eer hos producenten af operativsystemet. 10. På bundkortproducentens website kan du prøve at finde meddeeser om kendte probemer eer inkompatibiiteter. Jeg havde engang et probem med et bundkort med VIA-chipsæt og AGP-skærmkortene, som jeg adrig vie have kunnet øse, hvis jeg ikke havde besøgt producenternes websites. 7,3 Find ud af, hvike chipsæt bundkortproducenten bruger ti skærm, yd og eventuet SCSI. Hvis du har muighed for det, bør du atid hode dig ti vekendte firmaer som ATI, Creative Labs og Adaptec. Normat vi opysninger om kendte fej og manger i controerchipsæt for ydre enheder kunne findes på internettet eer i hardwarereaterede speciamagasiner. Sæt dig godt ind i komponenterne på bundkortet. På den måde kan du undgå at skue deaktivere dee af bundkort i BIOS en eer via en jumper, og du undgår at spide et udvidesessot på et overfødigt erstatningskort. $IPRQWHULQJDIEXQGNRUWHW At fjerne og udskifte bundkortet er noget af det mest risikabe, man kan gøre ved en pc, men hvis du går forsigtigt og metodisk frem, er der ikke noget at frygte, men ti gengæd ofte en de at vinde. Det vigtigste er at gå forsigtigt frem, skrive at ned, ave tegninger, afmærke deene, beskytte ae komponenter mod eektrostatiske udadninger og bruge det rigtige værktøj på den rigtige måde. Hvis du overhoder disse reger, bør du ikke få nogen probemer. Her føger en trin-for-trin procedure, du kan bruge, når du ska afmontere et bundkort fra et tower-kabinet. ceqndelqhwwhw Det rigtige kabinet gør det nemt at afmontere og geninstaere et bundkort. Faktisk findes der kabinetter, hvor stort set ae komponenter kan fjernes næsten uden brug af værktøj. Dette kan være meget praktisk for pc-teknikeren, men det er ikke nødvendigvis smart i mijøer, hvor en pc s RAM eer processor pudseig kan forsvinde, hvis den ikke er åst ordentigt fast. Producenterne er hee tiden på udkig efter metoder ti at reducere antaet af hårde komponenter (f.eks. skruer og kemmer), der hoder kabinettet og komponenterne sammen, for på den måde at forenke fremstiingsprocessen og reducere omkostningerne. Konsekvensen af dette er, at det biver nemmere at komme ti inde i pc en (forde eer ej). 1. Start med at fjerne samtige kaber fra stikkene på pc ens bagside, herunder kaberne ti skærm, højtaere, printere og eksterne drev. Du bør sætte mærkater på kaberne, der angiver, hvike stik de var tisuttet, og ave et diagram, der iustrerer tisutningerne og kaberne. Figur 1.16 viser et eksempe på et sådant diagram. Lyd Tastatur Mus Serieporte Paraeport Rød Grøn Modem Printer Skærm )LJXU(WHNVHPSHOSnHWGLDJUDPRYHUSF HQVVWLNRJ WLOK UHQGHNDEOHU
2. Ae pc-kabinetter har visse unikke træk det gæder også for forskeige modeer fra samme producent. Normat sikres kabinettet med skruer omkring kanten af pc ens bagpane. I visse nyere pc er får man imidertid adgang ti bundkortet, CPU en og hukommesesmoduerne bot ved at øfte front- eer sidepaneet af, hviket normat gøres uden brug af værktøj. Hvis du har en pc af denne type, hodes front- eer sidepaneet på pads med snapåse og friktionshodere. Et kraftigt træk skue være nok ti at øfte paneet fri. Hod øje med diskettedrev, cd-rom-drev eer kaber, der rager frem de kan komme ti at hænge fast i paneet og bive trukket øs eer beskadiget. Hvis det ikke er muigt at trække paneet af uden at bruge mange kræfter eer med risiko for at beskadige computeren, ska du stoppe og se efter eventuee skruer, der fastgør paneet ti kabinettet. 4. Fjern de skruer, der hoder udvideseskortene på pads. Fjern også de kaber, der forbinder kortene med computeren f.eks. drevkaberne fra IDE- eer SCSI-kort og cd-romydkaberne på ydkort. Afmærk hvert enket kabe med et stykke tape eer med en tynd tuschpen du ska angive, hviken type kabe der er tae om, samt dets orientering. Diskdrevenes datakaber bør have en rød eer bå kant, der angiver, hvor stikben 1 er paceret. Tegn et diagram, der viser, hvike udvideseskort der sad i hvike udvidesessots. Det er en god ide at afmærke hvert enket sot med et nummer og derefter sætte et stykke tape på kortene, hvor du skriver det sotnummer, kortet er bevet fjernet fra. Medtag i diagrammet de forbindende kaber og de enheder, hvert enket kabe var tisuttet. 5. Afmærk eer sæt mærkater på de kaber, der er direkte tisuttet stik, som er integreret på bundkortet herunder strømforsyningen, diskettecontroeren, IDE-controeren og en eventue ydcontroer. Angiv, hviken enhed der er tae om normat er denne opysning angivet på bundkortet ved siden af sokerne, såedes som det er vist på figur 1.17. Lav et diagram over kaberne, som viser hvert enket kabes kide, destination, orientering og eventuee særige mærkninger på kabet, som ska bruges, når det hee ska sættes sammen igen. 3. I de feste nyere computere er kabinettets sider adskit fra hinanden, så det kun er muigt at afmontere én af siderne. Når den pågæden side afmonteres, får man adgang ti bundkortet og dets komponenter, hviket normat er tistrækkeigt ti at udføre amindeige vedigehodesesopgaver. På andre computere kan hee kabinettet trækkes af på bagsiden af pc en, så man får adgang ti bundkortet fra ae sider. Under ae omstændigheder har du brug for fudstændig adgang ti bundkortet, når du ska fjerne det, og hvis det er muigt, bør du derfor fjerne hee kabinettet, så du får adgang ti begge bundkortets sider. )LJXU,QWHJUHUHGHFRQWUROOHUHKDUHQKHGVW\SHQWU\NW SnEXQGNRUWHW 6. Fjern bundkortets monteringsskruer fra pc ens bagside eer underside, og øft bundkortet ud. På noge pc er kan der være en monteringspade, hvorfra der ska fjernes noge skruer, så bundkortet kan trækkes ud af dets montering. Pacer bundkortet på en antistatisk måtte eer på en antistatisk pose, og dokumenter eventuee yderigere tisutninger eer monteringer, som du ikke aerede har skrevet ned. 7. Hvis bundkortet er monteret på metaafstandsstykker, der åser det fast i kabinettet, ska du fjerne de skruer, der fastgør bundkortet ti afstandsstykkerne og skubbe det fri,
Bundkortet så afstandsstykkerne åbnes. Løft bundkortet ud af afstandsstykkerne, og pacer det på en antistatisk overfade. 8. Når du ska geninstaere bundkortet, ska du bruge dine diagrammer og notater og foretage de ovenfor beskrevne operationer i omvendt rækkeføge. 18