Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare mig, der snakker. Line sidder bare med, hvis jeg skulle glemme et eller andet, så kan det være, at hun bryder ind. Men det er bare om dig og din hverdag. Først vil jeg bare spørge om, hvordan en typisk hverdag er for dig her på gymnasiet. E2: Ja, det ved jeg ikke. Jeg tager bare bussen herhen, og så er jeg her, indtil jeg får lov til at gå. LO: Så du tænker bare meget på at få fri eller hvad? Er du her af pligt? E2: Ja, jeg kommer egentlig herover for ikke at få fravær. LO: Så det er ikke af lyst? E2: Nej, alt min motivation er ligesom forsvundet. LO: Okay, hvordan kan det være? E2: Jeg ved det ikke. Jeg synes, at den først halvdel af 1.g var meget hektisk og ikke en særlig positiv oplevelse. Det blev så lidt bedre, da jeg kom ind i den klasse, jeg er i nu, men så blev det lidt lige meget igen, fordi det ikke er så mange, der er særlig engagerede. LO: Mener du fagligt eller socialt? E2: Vi er meget gruppeopdelt. Det er ikke så mange, der snakker med hinanden uden for klassen. Der er ikke ret mange, der er engagerede, og vores klasse har lidt ry på skolen for at være en slacker-klasse LO: Er i meget sammen til fester og i frikvarteret eller er det også meget gruppeopdelt? E2: Jeg ved at rygerne sidder nede ved rygerhjørnet, og ellers er der ingen der ved, hvor hinanden er henne. Så er det ligesom den gruppe, man er med i. LO: Okay, så der er der, det sociale spiller det ud? I grupperne? E2: Ja, og det var også sådan på studieturen. Der er mange, der siger, at det er her, man bliver rystet sammen. Det blev vi ikke rigtigt. LO: Men det er en samfundsfaglig studieretning du har valgt. Er der nogen speciel grund til, at du valgte det over noget andet? E2: Jeg ville egentlig gerne have noget med matematik på et højere niveau. Men i introforløbet fandt jeg hurtigt ud af, at matematik på gymnasiet ikke er det samme som i folkeskolen. Det er alt for teoretisk til
mig. Så derfor prøvede jeg, at komme så meget ud af det så muligt, og så ville jeg også gerne have psykologi på b-niveau. Det kan man have her. LO: Okay, så det var af interesse, at du skiftede? E2: Ja. LO: Du snakker om det faglige i din klasse.. At det generelt var lavt. At folk ikke deltager og folk ikke laver lektier. Hvordan tænker du det? E2: Det virker som om, at det ikke er et tabu at være dårlig. Det kan selvfølgelig være meget godt. Der er ingen, der ser ned på dig, hvis du har fået 02. Der er flere, som ligger der. Men jeg ved det ikke. LO: Nej.. men hvad med for dig, er du meget aktiv i timerne? E2: Ikke i timerne nej. LO: Men forbereder du dig meget? E2: Jeg laver alle mine afleveringer. Men det er det, jeg har valgt at prioritere. For jeg kan ikke overskue både at lave lektier og lave afleveringer, og så er jeg også begyndt på kørekort og alt det dér. Men det vigtigste for mig er at få lavet mine afleveringer, så må det andet falde ind, hvis jeg orker det. LO: Betyder dine karakterer meget for dig, når du f.eks. får en aflevering tilbage? E2: Altså det betyder meget mere i en eksamen end det gør ellers. Og jeg har en tendens til at kunne tage mig meget mere sammen op til eksaminer. Hvor at, hvis det er en aflevering, hvor jeg ikke rigtig forstår det, så er det lige meget. Men hvis det er en noget, hvor jeg føler, at jeg har gjort noget for det, så går jeg op i, at jeg får en god karakter. LO: Hvad med indbyrdes i klassen, når i får afleveringer tilbage eller årskarakterer, sammenligner i med hinanden? E2: Meget. Rigtig meget. LO: Hvorfor tror du, at I gør det? E2: Jamen jeg ved det ikke. Det er sådan lidt mærkeligt. Det har jo meget at føre med folk, man selv synes, netop fordi at niveauet er forskelligt i en klasse. Så man sammenligner med dem, man føler man er cirka lige så god, eller lavet lige så meget arbejde, for at se, hvad de har fået, for at se om det stemmer overens med det, man selv har fået. LO: Så det er for, at finde ud af sin egen opfattelse, omkring det man har lavet? E2: Ja, jeg tror det er sådan noget. LO: Også for at finde ud af, om det er retfærdigt på en måde? E2: Ja LO: Betyder dine karakterer meget for dig i forhold til dit gennemsnit, når du er færdig? E2: Jeg har fundet ud af, at med det gennemsnit jeg ligger på nu og det jeg vil ind på, det kan jeg sagtens.
LO: Okay E2: Altså selvfølgelig vil jeg gerne have, at jeg kommer ud med et snit, der er så godt så muligt, men det er ikke fordi, at jeg bliver nødt til at kæmpe for et bestemt snit. LO: Hvad vil du gerne læse? E2: Jeg vil gerne være handelsøkonom bagefter, og det kræver vist 5,5 eller sådan noget. LO: Hvordan kan det være, at du har valgt det? E2: Ja, det er egentlig et godt spørgsmål. Men både min mor, min far og min papfar sidder i en bank, så det har nok noget at gøre med det. Jeg har også overvejet om jeg skulle skifte fra STX til HHX, men når jeg snakker med nogen, der går derinde, er det som om at fagene, er for langt fra folkeskolen til at kunne forfra. LO: Det kunne være svært? E2: Ja, det er besværligt, og man kan jo også bruge denne her til at komme derind. Og så også det der med, at det kun er en toårig uddannelse. LO: Okay, det betyder også meget for dig, at det er hurtigt? E2: Ja, at man kan se enden, ikke? LO: Så det er både interesse, og at det er overskueligt? E2: Ja, overskueligt. LO: Hvad med når du bliver student til sommer? Hvad er dine drømme for fremtiden? Vil du gerne starte på din uddannelse så hurtigt så muligt? E2: Ja, jeg vil rigtig gerne starte, så snart jeg er færdig. Jeg er bange for, at hvis jeg tager et sabatår, så kommer jeg ikke tilbage til skolen igen. Og det ville ja. Så ville jeg tænkte, at nu har jeg et arbejde, og så er det jo fint og så behøver jeg vel ikke. Så den tager jeg. LO: Tænker du over, at du gerne ville kunne gange dit gennemsnit? E2: Nej, det har jeg faktisk slet ikke tænkt over. LO: Nej okay, så det er ikke styret af det? E2: Nej, ikke rigtigt. LO: Nej, du sagde også, at du havde karakterne til det. LO: Har du arbejde ved siden af studiet? E2: Det havde jeg i 2.g, men jeg blev fyret, da jeg blev 18. Og jeg har faktisk søgt arbejde siden, men det har jo også noget at gøre med, at jeg skal have så få timer som muligt. Jeg er meget imponeret over dem, der kan få det til at hænge sammen med at have 15 timer om ugen og også gå i skole. Hvis jeg kunne arbejde hver 3. weekend, ville det jo være fantastisk. LO: Ja, hvad var det for et arbejde, du havde? E2: Jeg var kasseassistent i Føtex.
LO: Var det for pengenes skyld? E2: Ja, altså det var både for at få noget, hvor der stod, at man havde lavet et eller andet imens man gik i gymnasiet. At man ikke bare havde levet af sin SU, ikke? LO: Så det var både for at det så godt ud og.? E2: Ja, og så også at spare op til eventuelt at flytte hjemmefra. LO: Så en blanding af penge, og af at det også er godt at have noget erfaring på sit CV? E2: Ja. LO: Er du bange for at vælge den forkerte uddannelse? E2: Meget. Rigtig meget. LO: Er det noget, du tænker på? E2: Ja, altså nu har været meget på, hvad er det det hedder? UG.dk eller sådan noget. Det er jeg blevet meget fortrolig med, så nu er det næsten sådan, at det er mig, der hjælper de andre med at finde ud af, hvad de skal lave. E2: Jamen altså, jeg har brugt rigtig meget tid derinde på at finde ud af, hvad der ville passe mig bedst. Det er jo svært at spørge studievejledere, når de ikke rigtig kender én. Altså så skal jeg sidde og beskrive mig selv og mine styrker og svagheder, og enten glemmer man et eller andet eller også er der noget, man ikke vægter så meget. LO: Ja, men det er også svært, for der er mange uddannelser at holde styr på ikke? E2: Jamen der er jo simpelthen voldsomt mange muligheder, ikke? LO: Er du bange for at vælge forkert på den måde, at det er forkert rent interessemæssigt for dig, eller er du bange for at tage en uddannelse og finde ud af, at du ikke kan få et arbejde bagefter? Hvor tænker du, at frygten ligger for dig? E2: Den ligger også meget i, at der ikke er noget arbejde bagefter, men også i, at hvis jeg endelig får gjort noget færdigt, og så finder ud af, at jeg skal starte helt forfra igen, eller at jeg når at springe af fem forskellige uddannelser efter et halvt år, og har købt bøgerne, og finder ud af, at det var ikke noget der interesserede mig. Louise: Okay, så det er en blanding af det hele? E2: Ja. ja, egentlig Louise: Ja, selvfølgelig. Ja, men jeg tror, at det var det, vi havde planlagt var det ikke? Eller har du noget at supplere med? LI: Jeg tænker lidt på, når du siger det her med, at i sammenligner jeres karakterer meget, føler i så altså nu siger du, at det er meget opdelt, så nogen får meget høje karakterer og nogen får meget lave karakterer. Er det sådan meget, at man ønskede, at man fik højere karakterer? Eller tænker I ikke sådan?
E2: Det ved jeg ikke, altså jeg tror mere, at det er sådan, at hvis der er en, der cirka kan lige så meget som mig, så ønsker du bare at få mindst lige så meget som de har fået. Så hvis du ved, at der er nogen, der praktisk talt er meget bedre end dig, så er det ikke sådan, at man ønsker at være lige så god som dem. For det ved du godt, at du ikke kan. LI: Okay, så det er ikke sådan en kamp eller? E2: Nej. LI: Nej, det er mere venskabeligt? E2: Ja, og folk går jo også meget i grupper med dem som de cirka ligger på. LI: Okay. E2: Ja, jeg ved ikke, om det er godt eller skidt. LI: Nej, det kan man jo diskutere. Ellers så tror jeg ikke, at jeg har noget. LO: Tusind tak for din hjælp. Det var dejligt og god weekend. Tak.