Facilitator: Det styrer i. Hvor i har lyst til at tage den. Der hvor jeres stærkeste holdninger til karakter.

Transkript

1 Fokusgruppeinterview: Facilitator: Som sagt det er ikke så styret, vi kører det bare åbent. Så hvis I føler for at skyde noget ind lige pludselig, så gør det. Men først og fremmest skal vi høre hvad jeres egen holdning er til karaktergivning. Den må man selvfølgelig gerne lige uddybe lidt. Frederik: Altså karaktergivning generelt eller i forhold til et bestemt aspekt? Facilitator: Generelt. Benjamin: Opgaver? årskarakter? Facilitator: Det styrer i. Hvor i har lyst til at tage den. Der hvor jeres stærkeste holdninger til karakter. Louie: Altså personligt synes jeg det er meget rart at, fordi altså, at få noget at reflektere over, med standpunktskarakterer altså. For så ved sådan hvor man ligger henne. Det motiverer også en til at deltage i timerne. I form af jeg hvis ikke vil få nogen karakter, vil jeg ikke rigtig vide hvor jeg lå henne. Jeg vil ikke være så motiveret til at lave mine ting. Stine: Der er stor forskel på netop standpunktskarakterer og eksamenskarakter. Louie: Jaja præcis. Stine: Vi får i hvert fald kun eksamenskarakterer. Der, du kan ikke rigtig gøre noget ved det. Den er jo bare som den er. Så det kan også nogen gange.. Man har ikke nogen anelse om det igennem året, det kan altså godt savne lidt. De var altså meget fede. Alberte: Ja, altså karakter er en god ting, af at man bliver bedømt på noget, man har noget, sådan noget at målsætte sig ud for. Sådan sige nu har jeg fået 7, jeg vil gerne have 10. Men jeg synes også at karakter altså, det kan sådan stress folk rigtig meget, og det kan være rigtig negativ pres på elever. Facilitator: Hvad med dig selv, oplever du sådan negativt pres? 1

2 Alberte: Altså ja, jeg synes sådan at i den gymnasieklasse jeg gik, da var det.. Mh. Da var det meget, sådan at man skulle have gode karakter og det var ikke.. Det var ilde set, hvis man fik et 4 tal. Og det var ikke sådan noget man lige skrev på tavlen eller det var tys tys. Og det lagde sådan et kæmpe pres på alle, og det kommer der ikke noget godt ud af. Benjamin: Øh. Hvad hedder det. Jeg synes faktisk, at karakterer er en rigtig god ting. Så længe man lige holde sig for øje at.. det er det, der er målet. Målet er at få et 12 tal. Øhm jeg blev nogen gang forvirret, når der var nogen, der sagde til mig, at du skal bare lære og du ved og føle det ned i maven, men målet var jo at man skulle have 12, og det er det man, sådan skal holde sig for øje, synes jeg. Så synes jeg det er fint nok. Når man husker, at det ikke er meningen at man nødvendigvis skal blive klogere på alle mulige ting, men du skal bare huske at få 12 eller 10. Stine: Det er da også lidt farligt, eller sådan, jeg synes da netop det er lidt ubehageligt, at man sådan skal.. Det kan da ikke være meningen med en skole at man bare skal have høje karakter fordi. Jeg gik i hvert fald også i en klasse, sådan en nørde klasse, og der var bare så mange der læste den der bog Sådan får du 12, og det er bare sådan.. Det strider i hvert fald mod alt hvad jeg tænkte, det der med, du må aldrig spørge din lærer, du skal altid spørge dine klassekammerater først, for læreren må ikke vide, at du ikke ved det sådan. Det synes bare, det giver da netop det helt forkerte fokus på læring. Altså det er selvfølgelig at få 12, men det må da også, man burde da håbe på pointen ved at få undervisning, det er da sådan, at man lærer noget. Alberte: Det bliver bare sådan en opskrift på, hvordan får du 12. Og der går ikke sådan.. Det er ikke nødvendigvis, at man får den viden man skal have, men du lærer hvordan du får 12. Men du lærer ikke noget viden som sådan. Og det synes jeg ikke er særlig smart. Abdallah : Altså personlig skildrer jeg mellem standpunkts karakter og så karakter som nogen bedømmelse af noget arbejde man har lavet. Hvis det er en opgave jeg skal skrive eller noget jeg skal aflevere, så er det helt klart, at jeg har nogen ambitioner om.. Hvis det er et fag der betyder noget, hvis det er et A fag, så vægter karakteren lidt højere, så er det vigtig at jeg kommer mellem de der 10 eller 12. At det er der hvor de ligger ikke. Helt klart. Men sådan noget som mundtlige standpunkts karakter, så.. Øh. Af erfaring synes jeg også det har meget at gør med personlig forhold til læreren, med nogen lærer faktisk. Der er mange af mine lærer der er gode til at være objektive helt klart, men der er også nogen lærer, der sådan, det vigtigt det der foregår uden for klasserummet. Øhh. Det ved jeg for eksempel af samfundsfag, hvor vi havde en lærer, hvor vi tog til New York på studietur, og så de elever der hang lidt mere ud med ham end de andre, selvom de var fucking dårlige til samfundsfag, 2

3 så endte de aldrig med at få en dårlig karakter i standpunkt. Aldrig. Jeg var sådan en lidt af de uheldige, vi havde den samme lærer idræt, vi spillede fodbold, jeg var forsvar og han var angriber, vi sparkede til bolden samtidigt, han brækkede tåen. Det var lidt i starten af året. Og så, vi havde ham i 3.G, lige meget hvad gjorde i idræt, ligemeget hvor meget ros jeg fik af de andre idrætslærere, lige meget hvad jeg gjorde i samfundsfag, så fik jeg bare aldrig en god karakter. Aldrig. Lige meget hvad jeg gjorde efter det der. Nogle lærere de tager det også sådan på personlig plan også fordi Louie : Det er super problematisk. Facilitator : Er det den samme oplevelse i andre har? Frederik : Det handler også om, jeg tror bare generelt det handler om relation til lærerne. Altså. Abdallah : Ja. Frederik : Hvis du klinger godt med en lærer, så får du en bedre mundtlig karakter. Det tror jeg næsten bare er et faktum. Benjamin : Ja, det synes jeg, du har ret i. Stine : Der er også ekstrem stor forskel på uni og på gymnasiet. De andre : Ja, helt klart. Helt klart. Stine : Jeg ved ikke, nu går jeg på andet 2 år, så jeg har alligevel fået del karakterer efterhånden. De aner jo ikke hvem man er. Man kommer op til en eksamen, de har ikke anelse, de ved ikke hvad man hedder. Der er det jo netop bare.. Altså okay. Der bliver også bare målt på 20 minutter, hvor meget kan du præstere, kan du sige hvad du skal nå og sige på de 20 minutter. Og du kan måske kun nå og snakke om sådan en lille bitte del af pensum, men altså man kan sige, at man måske undgår det der, men det er jo også samtidigt problematisk, at dem der bare er gode til at snakke, kan snakke sig til et 12 tal, eller sådan.. Uden at vide noget. Facilitator: Synes i at karaktergivning er unfair i gymnasiet og folkeskolen? At man ligesom kan fedte sig til den gode karakter ved at kende læren 3

4 Abdallah: Jeg synes der er en ulighed. Det er da helt klart Alberte: Det bliver problematisk at det bliver meget personligt i gymnasiet, da der ikke er så mange mennesker og der vil altid være nogle, der er bedre til at begå sig i en klasse en andre og så synes jeg tit man ser at så for de en bedre karakter. Og det er det jeg synes der er problematisk. Frederik: Jeg tror også der er mange i gymnasiet der ligesom sammenligner sig selv med deres venner eller klassekammerater altså rent karaktermæssigt. Sådan var det i hvert fald i min klasse at så var der måske nogle piger der fik 7 eller sådan noget og så blev de rigtig sure over det og nærmest kører hetz mod læren agtigt, i stedet for bare sådan at tage roden af problemet og kigge indad og se okay det er faktisk fordi mine evner ikke rækker til at få mere end det. Facilitator: Hvad tror i at det har af indvirkning på undervisningen, at nogle begynder at give personligheden karakterer? Frederik: Det kan godt blive en konkurrence tror jeg. Facilitator: Er det godt for undervisningen? Og tror du selv at du bliver klogere af det? Frederik: Overhovedet ikke. Fordi tit og ofte der handler det om, eller i hvert fald med den mundtlige karakter der handler det om hvem der rækker hånden op mest. Og i nogle tilfælde også hvem der er bedst til at snakke læren efter munden. Det har jeg i hvert fald selv oplevet. Abdallah: Altså jeg tog jo 3. G om og der lærte jeg lidt lektien. Jeg har ikke lært noget anden gang jeg tog 3. G, det handlede kun om at gøre det som læren ville have og jeg lærte ikke en skid. Jeg læste aldrig lektier, jeg sad kun i frikvarterene før timen og fandt de vigtigste punkter og søgte lidt på nettet og fandt nogle begreber. Og hver gang der var et eller andet jeg kunne sige så sagde jeg det, selvom jeg ikke forstod det. Og så fik jeg det som 12 giver. Jeg fattede eller jo jeg forstod det godt, men jeg gik aldrig i dybden med det, aldrig. Det var bare sådan læren vil høre det her, dagens emne handler om det her, læren vil høre om det her, så er det det jeg siger. Om jeg forstår det, læser om det eller om jeg så smider det væk med det samme efter, det var totalt lige meget. Læren skulle bare forstå at jeg var med, det var det som det handlede om. 4

5 Benjamin: Ja, det var faktisk også min opfattelse, at det var sådan man fik 12 eller gode karakterer. Og det synes jeg var lidt problematisk. Det er okay hvis læren siger det her, det er målet med timen at i skal lære hvordan man får 12, men på et eller andet sted så er pointen jo, at man skal lære noget mere eller kunne hele pensum eller fordybe os og synes det er spændende. Men jeg synes helt klart det ligesom er den model som beskriver det. Abdallah: For mig virkede det bare som om, at der var nogle spilleregler og så skulle man følge dem. Det handlede aldrig om, hvad jeg selv lærte, det var lige meget. Altså du kunne for eksempel, hvis der er et emne du ikke forstår i en time, sidde og være lidt med og tage noter og være med hele tiden, men så ikke sige noget, og så i og med at du ikke siger noget og bare følger med fordi du skal tage til dig, så får du en dårligere karakter. Fordi du har ikke vist nogen indsats, men læren ved ikke at du sidder med og følger med, tager noter og måske ikke helt forstår det her og du prøver at forstå det, og det er derfor du lytter med intensivt og sådan noget. Stine: Altså det er jo også en svær balance ik. Læreren ved jo netop aldrig, at hvis du bare sidder og skriver, hvordan skal læreren så nogensinde vide, at du laver noget, du kunne ligeså godt sidde på Facebook. Abdallah: Ja, helt klart! Stine: Det er jo mega svært, hvordan man nogensinde kommer det til livs Abdallah: Altså jeg fandt ud af, vil jeg lære det her eller vil jeg vise læreren at jeg kan det. Facilitator: Så det er ikke muligt at både lære det og få en god karakter? Louie: Jeg tror altså også det er muligt både at lære noget, men også sådan lidt snakke læren efter munden. For det er jo også det jeg har lært. Lige smile til læreren og lige smide en joke eller et eller andet, det hjælper bare på at få dig en karakter op. Stine: Det er jo også det man kommer til at bruge. Eller det ved jeg ikke, det lyder også meget kynisk, men det er jo også netop at kunne begå sig i ens arbejdsliv. Og det er forhåbentlig det man prøver at lære noget efter, at man kan få et godt arbejde og blive glad for. Louie: Men også dit interview i fremtiden, så er det også bare sådan noget som gælder. 5

6 Abdallah: Jeg siger ikke man ikke lærer noget, det gør man selvfølgelig, man tager jeg noget til sig, det gør man altid. Men det er ikke formålet. Alberte: Men der er også bare nogen der er bedre til at læse systemet end andre, og vide sådan det er det man skal gøre. Abdallah: Fordi der er jo ikke nogen, jo der er eksamenerne, det er noget andet, men i sidste ende dømmer læren mig ikke på hvad jeg kan. Det er mere på hvor engageret jeg har været. Eksamenskaraktererne dømmes ud fra hvad jeg kan, men standpunktskarakterer gør ikke. Stine: Standpunktskarakteren er også bare sådan en formodning af, ud fra hvad du har lavet indtil videre, hvad kan du så få til eksamen. Abdallah: Den vægter lige så meget som din eksamens karakter. Og så hvis du ikke skal op til eksamen i det fag, så er det kun det du har vist at du kan. Så kan du ikke nå at redde den jo. Benjamin: Jeg har bare tit tænkt på, at jeg synes bare ikke jeg kan se noget alternativ, for jeg synes at det er et lorte system. Fordi at der er rigtig mange mennesker, der bare går hen og bliver det der tal, specielt dem i toppen og bunden. Der er rigtig mange mennesker, man kan se okay du er et 2 tal og du er et 12 tal, og så er der en god masse mennesker i midten, som ikke går så meget op i det. Men jeg kan bare ikke se noget alternativ, for man skal jo bruge det her gennemsnit på en eller anden måde. Vi kan jo ikke alle sammen læse statskundskab eller hvad i alverden der har højt gennemsnit. Der skal ligesom være nogle til det og nogle til noget andet. Så på den måde giver det meget god mening, man er nødt til at differentiere på et eller andet område. Så om det er dem der er højest eller dem der er stærkest, det er jo lige meget, man er bare nødt til at vælge nogen. Og så valgte man så bare dem der var bedst til at Stine : Men det gør de jo også ved personlige samtaler, det er det de gør på Benjamin: Jo, men der vil jo også altid være nogen som ikke er så gode til at snakke. Abdallah : Jeg kender nogen, som gerne vil være noget. Det er nogen der siger jeg skal ind på den her uddannelse. Jeg skal have den her karakter, så gør man jo alt for at få den der karakter. Så er det jo lige meget med hvad man får ud af gymnasiet. Og hvis de så for eksempel får en dårlig karakter for 6

7 eksempel fordi de har skrevet en dårlig SRP eller et eller andet så har jeg bare set dem gøre psssst, fuldstændig, mentalt, gå helt ned, fordi de bare tænkte nu er det sort. Så er det ikke fordi de går hen og tager en uddannelse eller et arbejde der passer til deres karakter, så føler de det bare som et kæmpe nederlag ellers så prøver de igen og igen og igen og på kvote to indtil de kommer ind der. Det er ikke altid sådan der at når okay du kommer ikke til at læse jura, så må du tage noget andet, sådan er det ikke altid. Jeg kender også nogen der bare dropper det fuldstændigt nåå, jeg kunne ikke komme ind på CBS. Alberte : Man har også et personligt ansvar sådan i gymnasiet. Det kan godt være at der ikke er så meget plads til at individualisere så vildt meget, men hvis man har et mål er det jo også ens eget ansvar at nå det. Stine: Det er også bare et kæmpe problem det er med synes jeg der er mange af dem jeg kender som ikke vidste hvad de skulle læse, som havde et højt snit, så tænkte de også når men nu skal jeg udnytte mit snit. Så skal jeg læse psykologi og statskundskab. Alberte : ja, hvis man ikke har lyst til det Stine : Ja, man tager det fordi jeg må ikke spilde mit snit eller sådan. Det er mega farligt Alberte : Også udefra, som de bare føler de skal leve op til Facilitator: Vi hopper lige lidt videre til noget andet eller, vi har været lidt inde på det. Vi vil gerne sådan snakke karakters påvirkning sådan rent personligt og der tænker vi sådan har karakterer en positiv eller negativ effekt. Hvad er jeres oplevelse? I må gerne komme med en lille historie om at den her karakter fik mig virkelig motiveret eller den her karakter demotiverede mig virkelig Louie : Jeg tror det kan gå begge veje. Fordi i folkeskolen så tog jeg mig aldrig rigtig sammen, men så lige pludselig kunne jeg føle at da jeg får mine karakterer da jeg begyndte at tage mig sammen, så blev de bedre og så blev jeg også super motiveret til rent faktisk at lave noget og så ja. Facilitator: Så bedre karakterer motiverer? Louie : Men det kan også gå den anden vej, det er lidt det 7

8 Stine : Jeg har også oplevet begge dele. I gymnasiet havde jeg historie, som var mit yndlingsfag øh hvad hedder det, der fik jeg 7 og jeg var sådan klart den der sagde mest i klassen, der var jeg også bare sådan fandeme nej det skal de bare ikke have lov til, så gik jeg op til eksamen og fik 12 eller sådan det var også bare sådan det kan jeg fandeme det her eller sådan der er ikke nogen der skal, det har jeg fandeme ret til, men så på den anden side har jeg en eksamenskarakter fra uni i sommer, hvor at jeg fik 02 og det synes jeg overhovedet ikke var fair og det kan også bare, der var jeg bare sådan, så får man også bare en følelse af nu har jeg altså klaget jeg har fået den op, men der får man en demotivering af du kan alligevel ikke finde ud af at give en rigtig karakter, hvorfor skal jeg så prøve eller sådan. Altså hvis man føler at det ikke et fair givet karakter, så når jeg ringer til læren, så de argumenter han giver for det de er total standardiseret, de passer overhovedet ikke på min opgave eller sådan, så er man også bare sådan, hvorfor skal jeg gå op i det, hvis min lærer ikke engang gider gå op i det. Ikke engang gider bruge tid på at rette en opgave. Alberte : Jeg tror man får et kæmpe chok når man går fra gymnasiet og så til uni. Jeg havde en veninde hun fik simpelthen et snit på 11, et eller andet vildt højt, så kommer hun på uni og hun skulle læse HA øh ikke fordi hun rigtig brugte sit snit så meget, men så får hun 02 og 4 og det kunne hun slet ikke, så hun droppede ud. Hun kunne slet ikke klare at hun fik 02 og 4. Men det er jo et helt andet univers. Det kunne hun bare ikke acceptere. Stine : man skal vænne sig til sproget ikke. Det er en en anden, jamen det er bare noget helt andet end gymnasiet Facilitator: Men er der så et facit for hvornår karakterer motiverer og demotiverer? Abdallah : Jeg synes, hvis man er god til at komme op på hesten igen, så er karakteren god motivation. Okay, jeg fik en dårlig karakter den her gang, kan jeg rette op det det? Skal jeg tage året om? Altså hvis det er en vigtig karakter ikke, SRP for eksempel der tæller dobbelt der har stor indflydelse. Eller hvis bare opgaven er fin nok, så gør jeg det bare bedre næste gang hvad har jeg gjort forkert. Hvis man er god til at komme op på hesten. Hvis man så ikke er til gengæld og tager det som et nederlag, som jeg har oplevet det. Altså jeg har oplevet nogle piger fra min klasse der bare går psykisk ned, hvis de får en dårlig karakter. Det påvirker bare hele deres liv. Deres humør, deres liv og mange ting ikke og man tænker bare prøv og hør her jeg ville ønske jeg var lige så god som dig, så forstår jeg ikke at du altså at du bliver helt deprimeret af sådan en karakter. Du kan jo godt, det er fordi du er god og du læser hele tiden og sådan noget. Men nogle gange så hvis man ikke kan finde ud af det der med at tage et nederlag som en karakter så har det en negativ påvirkning, det har det. 8

9 Benjamin : Jeg synes karakterer er en generelt dårlig ting. Altså jeg oplevede overhovedet intet samarbejde eller sammenhænge i gymnasiet mellem hvor jeg tog mig sammen og hvor jeg fik gode karakterer. Jeg synes det jeg fik aller mest ud af var dansk, hvor jeg fik dårligst karakter, hvor jeg fik højest karakter i samfundsfag, hvor jeg ikke rigtig synes jeg rigtig læste lektier. Så jeg synes egentlig bare det er sådan, men altså vi er jo nødt til at måle hinanden på en eller anden måde og hvorfor ikke karakterer som højde. Facilitator: Men hvad gjorde den gode karakter ved dig og hvad gjorde den dårlige? Benjamin : Jeg tror jeg grinede lidt af den gode og blev sådan lidt sur over den dårlige og jeg tænkte bare sådan hvorfor fanden har jeg fået den her karakter. Det var bare sådan hvad skal jeg bruge det til, når jeg ikke engang har taget mig sammen. Jeg tror hvis man rammer ordentligt, så tror jeg at hvis man nu giver en indsats frem for et eller andet resultat hvis man siger en eller anden elev har brugt så meget tid på det her og man rammer rigtigt og giver vedkommende en høj karakter, så tror jeg at det måske giver meget god mening, men jeg tror bare det er meget meget svært at ramme øhm de elever der har fået høj karakter med dem der har brugt mest energi på det. Frederik : Jeg tror også det handler om sådan hvis man nu siger man får 12 for noget man måske ikke har gjort en særlig stor indsats for så kan det virke lidt latterligt kan man sige fordi man ved okay er det virkelig så let at få 12. Hvorimod hvis man nu får 12 og man virkelig sådan har arbejdet for det og måske tidligere har fået 7 eller sådan noget der så kan man sige okay jeg har faktisk fundet opskriften til hvordan jeg får 12, så kan jeg jo så gå ud fra det her. Sådan havde jeg det i hvert fald personligt selv at jeg gik fra at få 7 og 7 med pil op i virksomhedsøkonomi og så lige pludselig fik jeg 12 i en opgave og så fandt jeg ud af okay hvis jeg bare gør sådan her videre hen så kan det være jeg får 12 næste gang. Det gjorde jeg så også, så det kan virke som en gulerod kan man sige, at hvis man virkelig kæmper for det og man så ser okay, så får man faktisk en god karakter i forhold til hvis man ikke arbejder for det og så stadigvæk får en god karakter. Alberte: Jeg tror også som konklusion på det, så handler det om hvordan man personligt er skruet sammen. Og om man identificerer sig selv fuldstændig med det tal man får, eller om man ligesom tænker okay jeg har fået et 4 tal, hvordan kan jeg gøre det bedre? i stedet for at tænke jeg har fået et 4 tal, jeg er et fucking 0. 9

10 Stine: Jeg tror også det handler meget om, hvis man har noget udover skolen. Hvis det eneste man laver er at sidde derhjemme og bare så er det fandme også et nederlag at få. Alberte: Ja, så er det hele ens liv, som ramler ikke? hvis man ikke har en kæreste eller en fritidsinteresse ved siden af, eller et eller andet altså. Facilitator: Hvad så når man rammer det her 12 tal skal man så ikke blive bedre? Er det fint der? Abdallah: Men altså bedre til at lære mere? Eller bedre til at bruge opskriften til et 12 tal? Eller hvad er det du mener? Facilitator: Jamen at de to kommafejl i din danskopgave, er det lige meget? Hvis du har fået 12 tallet? Stine: Jeg synes faktisk det er super motiverende at få 12. Eller jeg har det sådan, nu har jeg fået 12 en gang, så kan jeg godt igen! Altså så ved jeg det er muligt for mig så kan jeg godt holde det. I nogle fag så har man det sådan der jeg kommer sgu aldrig op på det fucking 12 tal, det er bare ikke muligt. Jeg havde en lærer i gymnasiet som er den bedste lærer i verden. Han gav alle... det var kun et etårsfag, ja, hvad hedder det? Han gav alle 10 i den første eksamenskarakter den der hvor der er gået et par måneder ( Facilitator: standpunkt ), som er ligegyldig. Hvad hedder det? Der gav han alle 10 for at byde folk velkommen til klassen. Og det gjorde at alle folk anstrengte sig meget mere folk ville meget mere. Fordi han virkede så han var sådan i kan alle sammen få 10 så derfor giver jeg jer 10 med det samme, så har i det eller sådan. Alberte: Jeg tror faktisk i grunden at høje karakterer motiverer helt vildt. ( Stine: det tror jeg også ) det gør det! Stine: Det siger jo også at læreren tror på èn. Der er jo ikke noget mere demotiverende i verdenen end de der lærer, der er sådan du bliver aldrig mere end et 4 tal eller sådan lige meget hvad man gør. Abdallah: Jeg tror vi alle sammen er enige i at høje karaktere, det er motiverende, det er godt ja, det er i hvert fald ikke negativt, det kan jeg ikke se. Facilitator: Men det har ikke noget at gøre med måden det bliver leveret på? Altså fx herovre 10

11 ( Benjamin ) hvor der bliver grinet lidt at den høje karakter fordi at den var ikke følelsen af at det var indsatsen der gjorde det det var en tilfældighed. Benjamin: Jeg ville tage det som sådan en hovedpude eller sådan noget... hvis jeg fik 12 eller 10 så ville det være sådan jaja det er fint nok. Facilitator: Men hvis det blev leveret på samme måde som herovre ( Stine ) hvor at Frederik: Jeg tror at det handler om ens personlige indstilling og ens personlige psyke altså det er fuldstændig Stine: Det skal måske også tilføjes det var filosofi, så det var et fag man havde valgt til. Altså vi var ikke så mange i klassen så det var også meget noget som man havde valgt fordi man synes det er interessant så det var ikke et fag man skulle have. Altså det er noget hvor folk synes det er spændende og noget folk tror de kan få en god karakter i ikke? Det gør nok også en forskel. Abdallah: Altså det der med karakterer Det fik mig faktisk til at skrive en SRP jeg ikke interesserede mig for jeg skrev altså jeg kan huske at inden SRP at folk de hele tiden skulle tænke sig om hvad interesserer jeg mig for? Hvilken bog, serie, film whatever jeg nu skulle sidde og arbejde med og sådan noget. Hvilke emner vil jeg gerne berøre? Hvad er vigtigt og sådan noget? Jeg var virkelig meget ligeglad med alt det der og jeg tænkte okay, hvilket emne er nemmest at skrive? Hvor jeg ud fra bedømmelseskriterierne og rettelsesvejledningen kan lave den bedste opgave? Og så skrev jeg en opgave ud fra det. Så skrev jeg ud fra noget som jeg slet ikke interesserede mig om overhoved. Stine: Det tror jeg er super individuelt. ( Abdallah: og så fik jeg også 12 ) Så er man også meget målrettet, for det ville jeg aldrig kunne gøre, jeg ville aldrig kunne sidde i 2 uger eller hvor lang tid man nu har? Til at skrive en opgave jeg synes var røv kedelig så ville jeg have skrevet den på 3 dage og så bare aflevere den eller sådan, der mener jeg bare ( Louie : Ej det ved jeg ikke, det er SRP en jo du ved jo godt hvor meget den tæller? Den tæller dobbelt ) Jeg tror bare ikke jeg ville kunne ofre mig nok til det jeg ville ikke kunne koncentrere mig om det. Abdallah: Skal jeg være ærlig jeg brugte en dag på den, det gjorde jeg. Men jeg sad også med læsevejledning, rettelsesvejledning og så skrev jeg en opgave ud fra det jeg fik ikke noget ud af det. Jeg vidste at opgaven den skal indeholde det her og det her og det her, så har jeg en redegørelse, så 11

12 har jeg en analysedel så har jeg en diskussion. Redegørelsen der skal være denne her teori og analysen den skal indeholde noget der og diskussionen skal tage de to ting og sætte det sammen og så skal det se sådan her ud. Så vidste jeg på forhånd nogenlunde hvad der skulle stå jo, så skulle jeg bare finde den teori som jeg synes er relevant så tog jeg en film der afspejler denne her teori og analyserede den, det tager jo ikke så lang tid hvis man har set filmen før rigtig mange gange. Jeg tog Fight Club (der grines) nej men jeg skrev om identitetsdannelse, så vidste jeg, jeg skulle bare tage Giddens, så vidste jeg okay hvilke punkter skulle jeg så tage fra Giddens? Så skrev jeg bare, redegjorde jeg bare, analyserede den og så det var oplagt hvad man skulle diskuterer om. Det var ikke noget der interesserede mig jo filmen interesserede mig, men emnet interesserede mig ikke. Men jeg vidste hvordan det skulle være jo og så ved jeg at fordi jeg opfyldte kravene, så lige meget hvor lang tid jeg brugte på den så kan du ikke kritisere den fordi alle krav er der. Facilitator: Okay, vi går lidt videre undskyld, øhmm Fordi vi griber lige den der SRP bold lidt og kører videre med den. Fordi at vi kom selv til at snakke om det i forberedelse til det her interview, at der er virkelig forskellige måder at vi har fået tilbagevendelser på SRP på, og der er vores spørgsmål bare om i var tilfredse med tilbagemeldingen på jeres SRP? Og hvordan det foregik? Alberte: Ja, det var faktisk en tilføjelse til Abdallah sådan altså også det der med at han siger at han bare har valgt noget fordi det var nemt og det er også det jeg synes med karaktere også med SRP at det er jo en der betyder rigtig meget, så selvfølgelig så tænker man jeg skal have en god karakter i det her, men så har Abdallah så gjort sådan at han har valgt overhoved ikke at tænke ud af boksen, sådan fordi han bare vidste at det skulle være sådan der. Og det er det jeg synes sådan det var problematisk da jeg fik feedback på min SRP, det var at jeg havde jo ikke jo altså jeg havde jo fuldt sådan formalia og retningslinjer og sådan noget. Men jeg havde tænkt lidt ud af boksen det måtte jeg bare ikke! Og det synes jeg er rigtig problematisk, at det ruster ikke en til at være særlig kreativ overhoved. Facilitator: Hvordan var din feedback sådan helt præcist? Alberte : Jamen altså jeg har sådan virkelig brugt meget tid på det og det var også et emne der interesserede mig rigtig meget, så fik jeg så 10. Det var også fint nok, men jeg havde bare regnet med at få 12. Og så den jeg fik tilbage, den kommentar det var bare sådan jeg tænkte hvad fanden hvad. Facilitator: Men var det bare sådan 3 linjers kommentar? 12

13 Alberte : Jaja, hvor der bare var sådan der stod sådan du øh har tænkt lidt for meget ud af boksen i forhold til hvad du egentlig må i den her SRP. En skide god opgave, men du skal nok bare lige huske at holde dig inden for opgavens rammer. Så havde jeg så en samtale og kunne ikke rigtig forstå det. Det er jo ikke fordi det er verdens undergang. Stine : Vi havde ikke nogen feedback overhovedet. Vi fik bare en karakter Frederik : Det gjorde vi også. Stine : Der var ikke noget. Man kunne henvende sig til sin lære som havde snakket sammen med eksaminator og lige spørge Facilitator: Hvordan er det, når man kun får en karakter? Stine : Ja, det var faktisk også noget af det første jeg tænkte på, da du startede, at det vigtigste ved karakterer er, at det bliver bakket op af en forklaring, ik? Det synes jeg i hvert fald. Frederik : Uanset om du får en god eller en dårlig karakter, så er det næsten vigtigere at få feedbacken. Stine : Ja helt sikkert. Frederik : Fordi.. Hvis du får en god karakter så får du højest sandsynligt også en feedback, hvor der står hvad du har gjort rigtigt og hvis du får en dårlig karakter, så får du en feedback, hvor der står hvad du har gjort forkert eller hvad du skal gøre i stedet for. Sååå sådan, feedbacken er vigtigere end karakteren, kan man sige... Stine : Det synes jeg også. Benjamin : Mmhh.. Jeg synes ikke det er vigtigt at få sådan en karakter på, jeg synes feedbacken kan gøre det udelukkende. Ehm.. for hvad i alverden skal man bruge en karakter til? Stine : Det er jo stadig svært at måle det, for hvad betyder godt? Er det 4,7 eller 10 altså?? Frederik : Mmh, Det er jo et eller andet estimat for hvor man ligger.. 13

14 Benjamin : Men er det i forhold til andre, eller.. Jeg kan bare ikke forstå hvad det tal skal på.. Frederik : Jeg tror det er i forhold til hvad der er inden for hvert fag i gymnasiet, det er jo nogle retningslinjer for hvad man skal opnå inden for det her fag Stine: Hvordan man opfylder dem. Frederik : ja der er jo nogle krav til at der skal gennemgås det og det her og du skal kunne det og det her, og så hvis du får et 12 tal så kan du så bestræbe dig efter de her forskellige ting. Facilitator : Men så lad os lige snakke feedback, for hvornår er det en god feedback, og er der en karakter med i den gode feedback? Og hvis i nu skal tænke kun jer selv og ikke i det der store sammenligningsgrundlag og hvad man skal bruge dem til samfundsmæssigt set, men bare sådan jer, behøver i en karakter eller hvordan foregår den feedback? Louie: Jeg vil sige klart det der er med karakter er, når du kun får kritik af din, negativ kritik, af din opgave, hvor de ikke rigtig pointer ud, hvad du har gjort godt, det er sindssygt demotiverende, specielt når man ikke får en karakter eller noget. Så kan det godt være der står Meget godt eller noget, men jeg kan godt lide at få fortalt, hvad jeg har gjort godt. Alberte : Konstruktiv kritik.. Louie : Ja, konstruktiv kritik. Alberte : det er key til at få noget feedback, for ellers sidder man med en opgave og tænker: okay, det var lort det jeg har lavet, men hvad kan jeg gøre for at blive bedre? Facilitator: Men er det mundtligt, er det skriftligt eller er det en helt tredje måde at give den feedback på? Stine : Det er virkelig vigtigt, at man har mulighed for at stille spørgsmål, det har man i hvert fald ikke på uni, for man har ikke navn på sin eksaminator, så man kan ikke spørge om noget, man får bare en karakter, og sådan, og det synes jeg næsten er det vigtigste for mig, det er også at man siger, hvis nu det er en liste man har, hvor der står hvad man sådan skal, og så krydser man af, det her 14

15 gjorde du godt, det her gjorde du ikke så godt osv. og så har man karakteren, så har man ligesom fra begge sider, hvad man har gjort rigtigt og forkert. Abdallah : Jeg kan huske til at starte med, at jeg var rigtig dårlig til at skrive engelsk opgaver, jeg kunne bare ikke finde ud af det overhovedet. Men så fik jeg bare lidt mere feedback af min lærer end de andre gjorde og så plejede hun bare at pointere hvad jeg gjorde rigtigt og hvad jeg gjorde forkert, og hvis jeg gør det her anderledes så kan jeg få den her karakter, og det hjalp mig rigtig meget, for efter cirka fem opgaver, så vidste jeg okay, mit problem, det ligger i de her ting her, og de gode ting, det her skal jeg blive ved med, det her skal jeg gøre om på. Når du så bliver ved med at gøre det gode og laver om på de andre ting, og eksperimenterer lidt med det, så synes jeg det hjalp mig rigtig meget med den feedback. Og det var så skriftligt ik, så fandt jeg dem altid frem når jeg skulle skrive opgaver og tænkte okay, de her ting gjorde jeg forkert før så læser jeg dem lige og så sammenligner jeg dem og så ser jeg hvordan læreren gerne vil have det. Facilitator : Men var karakteren vigtig her? Abdallah : Ja fordi at, det viser også hvilken grad.. fordi at.. okay så fik jeg 4 den her gang og så prøver jeg at gøre det bedre og gøre som læreren siger og så får jeg måske 7, og så kan jeg se okay, det virker rent faktisk. Så det var det jeg gjorde godt og så kunne det være, at det var nogle nye ting jeg gjorde forkert. Og sådan blev det bare ved, og så kunne jeg se at min karakter steg. Det var jeg glad for, rigtig meget faktisk. Benjamin : Hvad hedder det.. Jeg synes jo karakterer er fuldstændig ligegyldige, eller det er de selvfølgelig ikke, men for mig ville de være ligegyldige når jeg fik noget tilbage. Jeg har sådan en ide om, at jeg står op om morgenen fordi jeg gerne vil lære noget og jeg lærer så meget jeg overhovedet kan og det er der ikke nogen, der skal sætte tal på for mig. Der er så nogen, der fortæller mig, at det her gjorde du godt, det her gjorde du mindre godt, det her gjorde du ikke så godt, det her kunne du gøre anderledes, ehm, har du tænkt på det her. Jeg synes det der tal stjæler for meget fokus. Og nogle gange kunne jeg også, specielt i gymnasiet, nu har jeg som sagt ikke prøvet at få karakterer på uni endnu, få en fornemmelse af at gymnasielærerne smed sådan omkring to 12 taller ned i hver klasse, fire 10 taller, sy syv 7 taller Stine : De må heller ikke give mere, der er regler, de bliver meldt for det, hvis de giver for mange 12 taller. 15

16 Benjamin : Ja præcis. Men a a at man sådan har en intern konkurrence. At der kun kunne gives to 12 taller i en klasse og fire 10 taller. At man var nødt til at konkurrere med sine klassekammerater, at det var det der blev lagt fokus over på, at man egentlig ikke nødvendigvis skulle lave en god præstation, men gøre det bedst i klassen, eller hvad skal man sige. Facilitator : Så det er lige meget for dig, om du kan måle dig i forhold til de andre? Benjamin : Ehm.. Ja, det vil jeg, jeg har jo ikke rigtig prøve andet rigtig længe, men det vil jeg vove at påstå, at det er. Det håber jeg da godt nok det er. Stine : Bare det med at sammenligne, det har vi snakket ret meget, det ved jeg i hvert fald vi, CBS har sådan en sag i gang med at prøve at ændre fordi at jeg sidder og søger udveksling nu her, og jeg ved ikke om i er særligt inde i det, men udveksling der konkurrerer man kun på snit, udelukkende på snit, og jeg konkurrerer så med CBS studerende om udveksling. Og, altså, det er virkelig hård konkurrence, og man kan bare ikke gøre noget, du har det snit du har ik. Og der har de snakket rigtig meget om, at ændre det og tilføje ekstra ting. Fordi problemet er, at for rigtig mange af os, så betyder det, at jeg konkurrerer med mine klassekammerater der også går på uni. Fordi at jeg sidder og søger de samme steder, fordi vi læser det samme, så vil vi jo gerne de samme steder hen. Vi vil gerne hen på skoler, der har gode psykologi fag og det synes jeg.. der fortsætter det der med karaktererne med at man konkurrerer på det. Altså det gør det fandeme. Det samme med kandidat, jeg søger også min kandidat på snit. Facilitator : Hvad synes I det gør ved undervisningsmiljøet? Altså, når I har oplevelsen af, at det bliver til en konkurrence, hvordan er I så konkurrenter med dem I sidder ved siden af, når I er i undervisningen? Abdallah : Det var ikke alle der kunne sige noget, det var det overhovedet ikke. Især hvis det var noget alle vidste noget om. Alle kan jo ikke tale samtidig, man er nødt til at vælge nogle, og der er altid nogle der bliver favoriseret. Men nogle gange så er der bare nogle der begynder at træde tilbage, og føler at der ikke rigtig er plads til dem. Selv dem der er gode og flittige, så er der bare ikke plads til alle. Det handler meget om at råbe højest og være bedst til at markere sig. Så konkurrencen kan både være positiv hvis man er god til det og tænker, sidekammeraten siger noget, så er jeg også nødt til det. Det kan så også være negativt hvis man ikke er den der er bedst til 16

17 at råbe højest, og ikke kan konkurrerer med de andre, for så får man ikke rigtig sagt noget og får dårlige standpunktskarakterer af det. Facilitator : Så karakterer er positivt for konkurrencemennesket? Stine : Jeg er overhovedet ikke konkurrencemenneske, og så har jeg meget behov for at mine klassekammerater, er mine klassekammerater, og at man ikke skal skjule for dem at man har fået en dårlig karakter. Det synes jeg er sindssygt vigtigt, for vi er sgu i det sammen, vi læser en meget specifik linje, vi kommer nok til at møde hinanden igen. Man skal netop kunne gå i skole sammen og snakke sammen og ikke Altså på mit studie bliver der lagt noter op og sådan noget, men jeg kender nogle på andre studier, de siger det er forfærdeligt, fordi man ikke har lyst til at dele sine noter. Så hvis der er en der ikke har været til timen, så er der ikke nogle der vil sende deres noter, og det er jo helt fucked at det skal være sådan. Så for mig personligt er det en dårlig ting. Jeg har ikke lyst til at være i et miljø hvor man ikke kan være venner. Abdallah : Jeg siger ikke man sådan underminerer de andre, det er bare sådan at de har lidt svært ved at udtrykke sig. Men vi plejede også sådan op til eksaminerne at have et fællesdokument hvor alle lagde deres noter op, så der var lige pludselig 100 sider. Vi tænkte at vi skal alle sammen igennem. Det var slet ikke sådan at der ikke var plads til de andre. Det var der bare ikke i timen. Det er noget andet. Lidt mere konkurrencemiljø, men op til eksamen og sådan noget, så plejede vi altid at sidde sammen i store grupper og dele noter med hinanden, så de kloge på det emne kunne sige hvad man skulle gøre, og de kloge på det emne kunne sige hvad man skulle gøre. Og alle kom igennem. Det var vigtigt for os at alle kunne komme igennem, klart. Frederik : Det er jo også mest i timerne at man rent mundtligt har den konkurrence der, fordi skriftligt er det mere individuelt. Der er man jo selv alene og skriver sin opgave. Mundtligt der kæmper alle jo for ligesom at få lærerens gunst, altså sådan, du har valgt mig nu, nu skal jeg sige noget før en anden bliver valgt og det skal være bedre end de andre. Man skal ligesom være den der svarer rigtigt på spørgsmålet. Facilitator : Burde man tænke tingene om, så det tilgodeser dem der er lidt mere tilbageholdende eller er det bare sådan det er? 17

18 Frederik : Jamen jeg tror bare det handler om selve den måde undervisningen er formet på, så skulle man ændre undervisningen. Nu er det jo sådan at man har 1,5 time i et givent fag og så gælder det ligesom om at have læst så meget som muligt, og sige så meget som muligt i den time. Så ved man at så har man gjort sit til at få den bedst mulige karakter. Benjamin : Jeg håber eddermame at der er nogle der har siddet og tænkt sig om med det her system, og at en person der har fået 12 fra gymnasiet er bedre kvalificeret til en given uddannelse end en person der ikke har fået 12 eller 10 eller hvad ved jeg. Stine : Men det er man jo ikke. Benjamin : Ellers så synes jeg at systemet er fuldstændigt forfærdeligt. Stine : Men der er jo ikke nogle der sætter sig ned og tænker, dem der skal være statskundskabere de skal have 12, snittet er jo kun lavet af hvor mange der søger. Benjamin : Ja og man er kun kvalificeret hvis man har bestået de der fag Stine : Jaja, men altså de der høje snit der er på 12 og hvad fanden det er, det er jo kun på hvor mange der søger. Louie : Der kan jo sagtens sidde en bogorm et eller andet sted og have et sindssygt højt snit, der gerne vil læse psykologi, og så i virkeligheden ikke er en god psykolog. Men så kan der sidde en anden som måske ikke er helt så god i skolen, men i virkeligheden kan være rigtig kvalificeret til at være psykolog. Abdallah : Dit spørgsmål var om det her system var godt indenfor undervisning? Facilitator : Ja. Abdallah : Okay. Jeg kan huske at vores historielærer han hurtigt så et problem, så han plejede at dele os op i grupper af tre personer, og så efter hver time, så skulle man indlevere et dokument med lige hurtigt om hvad man har læst om, og hvad man har lært i timen. Så selvom man ikke fik sagt noget, så stod der f.eks. Abdallah har skrevet det her, jeg har læst lektien, det her har jeg fået ud af lektien, og i dag der har jeg lært det her. 18

19 Så når han gik hjem, så gik han det altid igennem. Han fik ikke penge for det, men så kunne han se, hvem der kan hvad, og hvad man har lært. Også selvom man ikke lige har fået lov til at sige det, så kunne han se at man rent faktisk kan det. Det var rigtigt godt! Alberte : Det var det sygt god måde at gøre det på! Det er da helt vildt smart. Abdallah : Så alle afleverede noget, alle havde noget, og så gik han det bare igennem. Og når han så skulle give karakter, så brugte han det. Så så han om man kunne det. Også selvom man var syg, så havde man også mulighed for at aflevere det. Det var meget fedt faktisk. Benjamin : Jeg synes det største problem ved karaktersystemet det er, at der aldrig er set en klasse hvor at alle har fået 12. Selvom der er nogle krav til hvad opgaver skal indeholde eller hvad man skal gøre i timerne, så er det bare ikke muligt for alle i en klasse at få 12. Heller ikke hvis man satte alle 12 tallerne sammen, ville man ikke få en 12 tals klasse, så tror jeg stadig at nogle ville få 12 og nogle ville få lavere karakterer. Så på den måde synes jeg bare ikke man kan snakke om at det nogensinde kan være fair, når det åbenlyst ikke kan lade sig gøre for alle at få 12. Facilitator : Så det er altid spredning på det tror du? Benjamin : Det er min stærkeste påstand, det tror jeg. Frederik : Jeg har også hørt at der er rigtig mange lærere der sammenligner eleverne ift. præstation. Det må de selvfølgelig ikke ifølge de forskellige studieordninger der er på gymnasierne. De sidder og sammenligner, okay, der er en der får 12 her, og en der får 10 her, og så sidder de og sammenligner, der er to der får 12 her, hvordan er det ens og hvordan er de forskellige. Så bliver der givet karakterer ud fra det. Alberte : Det kender man jo også fra når man har været inde til eksamen, og der kommer en ud og siger jeg har lige fået 12, og så går man ind; okay fedt! (sagt ironisk). Så ved man også bare at chancen er lille nu for at du får 12, fordi at nu skal de sammenligne dig med en der lige har fået 12. Det er et sygt pres. Benjamin : Jeg synes ikke man kan snakke om et fair system. 19

20 Stine : Jeg tror aldrig nogensinde det kan være fair, for det er jo mennesker der skal sidde og vurdere dig. De vil jo altid være påvirket af hvordan de kan lide denne her person. Hvis det er en person der altid dukker op og sidder nede bagerst i klassen med en cap over hovedet, det påvirker jo også. Alberte : Der er nogle forestillinger om hvordan den person er. Stine : Jeg ville i hvert fald Jeg havde nogle få lærere der gjorde det der med at dele klassen op i nogle mindre klasser. Det gør meget. Jeg har gået i folkeskolen hvor vi var 18 i klassen, og det var bare mega fedt at man kunne få lov til at have en diskussion, i stedet for den der med fingeren oppe hele tiden. Det synes jeg i hvert fald ville hjælpe meget på systemet. Det kan nok ikke lade sig gøre. Alberte : Nej der er nok ikke ressourcer til det. Stine : På uni har det vel prøvet at imødegå det, kan man sige. Altså med mundtlig deltagelse, der er jo ikke noget. Det jo bare hvad du præsterer. Følgende personer deltog i interviewet: Stine Amalie Marholt, 22 år. Louie Valentin Gregart, 18 år. Benjamin Wallin Sørensen, 23 år. Abdallah Sbeihi, 20 år. Frederik Lindtoft, 20 år. Alberte Mai Christiansen, 22 år. Facilitator: Christian Jacobsen, medlem af projektgruppen. 20