Notat Sagsnr.: 2015/0015559 Dato: 30. marts 2016 Titel: Notat om udarbejdelse af idrætsstrategien Sagsbehandler: Olai Birch Specialkonsulent Baggrund Forarbejdet med idrætsstrategien blev sat i gang i 2015, hvor IDAN blev bedt om at foretage undersøgelsen Idrætsfaciliteter i Halsnæs Kommune. Faciliteter, foreninger og brugerbehov på idrætsområdet i Halsnæs Kommune. Undersøgelsen havde til hensigt at skabe overblik over idrætsområdet i kommunen med afsæt i faciliteter og områder til idræt og motion. Undersøgelsen skulle desuden skab overblik over foreninger, institutioner og borgernes ønsker på idrætsområdet i forhold til faciliteter og steder til idræt og motion. Undersøgelsen mundede ud i en hovedrapport med analyser af data fra kommunen og data indsamlet til rapporten, samt et afslutningsnotat, der samler op på og perspektiverer det samlede undersøgelsesarbejde. Endelig indeholder afslutningsnotatet en række anbefalinger fordelt på to hovedområder. Halsnæs Kommune havde bedt Idan udarbejde anbefalingerne. Muligheder for optimering af kapacitetsudnyttelse i idrætsanlæggene og perspektiver for eventuelle investeringer og udvikling på facilitetsområder / steder til idræt. Perspektiver for udvikling af idræts- og foreningslivet i forhold til tendenserne på idrætsog bevægelsesområdet og forbedret samspil mellem forskellige aktører på idrætsområdet i Halsnæs Kommune. Med udgangspunkt i kommunens relevante politikker, DIF og DGI s 25-50-75 vision, ovenstående rapport blev et kommissorie med tre spor udarbejdet og godkendt i Byrådet den xx. De tre spor er: Bredde- og Eliteidræt Kapacitet og faciliteter Idræts- og foreningsliv Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien. Følgegruppemøde l Det første følgegruppemøde for arbejdet med en ny idrætsstrategi i Halsnæs Kommune, blev afholdt 1. februar 2016. Efter oplæg fra Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF, blev der arbejdet i skiftende grupper, hvor formålet var at prioritere udsagn inden for de tre spor. I dette notat vil 1
der kort blive beskrevet hvilket billede der tegner sig efter workshoppen. Der vil efterfølgende blive udarbejdet forslag på baggrund af workshoppen, til videre bearbejdning på næste følgegruppemøde. I den første runde hvor grupperne arbejdede med sporet bredde-/eliteidræt, tegner der sig et billede af, at det er vigtigt at skabe bedre muligheder og flere tilbud, for at de ældre kan dyrke idræt i kommunen. Dernæst er børn og unge en vigtig gruppe, dette primært set som lige adgang for alle ungegrupper, samt børn og unge sammen med deres forældre. Den tredje umiddelbart fremtrædende ting fra dette spor er, at lysten til samarbejde omkring initiativer er stor, både foreninger på tværs, men også foreninger sammen med institutioner og virksomheder. De tre udsagn der opnåede højest prioritet fra dette spor er: Vi vil arbejde for at flere ældre får muligheden for at benytte kommunens idrætsfaciliteter i dagtimerne. Vi vil støtte op om foreninger, der udbyder hold for ældre. Vi vil understøtte foreninger, der laver hold, som gør det muligt for forældre at dyrke idræt samtidig med deres børn. I spor 2; kapacitet/faciliteter, ønsker man at give den selvorganiserede idræt bedre muligheder, dette i form af bedre oplysning om mulighederne for selvorganiseret idræt, åbne op for brug af bade/omklædningsfaciliteter, samt bookning af haller. Dog er der også rimelig konsensus om at foreningerne har førsteret. Alt i alt handler det om, at det skal gøres lettere at booke og benytte faciliteter, samt sikre at så mange som muligt kan benytte og få adgang. De højst prioriterede udsagn er her: Vi vil arbejde for at kommunens idrætsfaciliteter (herunder sociale- og mødelokaler) er multifunktionelle og kan benyttes af flere forskellige idrætter og foreninger. Vi vil gøre det let og overskueligt for den enkelte borger at å overblik over kommunens mange muligheder for at dyrke idræt i naturen og byrum. Vi vil sikre at foreninger har førsteret ved fordeling af haltider. I forhold til sporet idræts- og foreningsliv, er det foreningsudvikling der betyder mest for deltagerne, primært i form af at involvere flere unge i det frivillige- og demokratiske arbejde i foreningen, men også i forhold til mere kompetenceudvikling. Dernæst er der et tydeligt ønske om at ændre på samarbejdsformen foreninger, forvaltning og politikere imellem. Det tredje tema der viste sig, var mulighederne for at skabe mere socialt liv omkring aktiviteterne. De højst prioriterede udsagn var her: Vi vil arbejde for en ny organisering og samarbejdsform foreninger, kommune og politikere imellem. Vi vil understøtte idrætsforeningerne i at tænke nye veje for at involvere unge medlemmer i frivilligt arbejde og demokrati. Vi vil støtte op om muligheden for socialt samvær i forbindelse med idræt både før og efter aktiviteten. Vi vil arbejde på at tiltrække- og udvikle idrætsevents, der kan gøre kommunen mere attraktiv for borgerne. 2
Følgegruppemøde ll Andet følgegruppemøde blev afholdt den 15. marts 2016. Til mødet havde administrationen på baggrund af kommissoriet og resultatet af første følgegruppemøde udarbejdet fire forskellige idrætsstrategier. Strategi 1 - Et gennemsnitligt udtræk af det, som følgegruppen havde prioriteret på det første møde samt anbefalingerne fra Idan. Strategi 2 Fokus på det selvorganiserede og naturen Strategi 3 Fokus på elite og events Strategi 4 Fokus på foreningsidrætten Følgegruppen blev delt op i to grupper. De to grupper drøftede herefter hvilke elementer fra Strategi 2, 3, 4, der skulle prioriteres Gruppe 1 Børn og unge i foreningsidrætten har første prioritet Ved at satse på det selvorganiserede idræt går vi glip af frivillig arbejdskraft Elite og events prioriteres lavest (event kan ligge andre steder) Fokus på disse målgrupper: o Børn o Ældre o Unge alternative og selvorganiserede aktiviteter Aktivitetsområder for foreninger og selvorganiserede Naturen skal udnyttes Transparens med hvor man kan henvende sig omkring spørgsmål og puljer Idrætsrådet fungerer ikke vi skal ryste posen Foreninger, natur og selvorganiseret Gruppe 2 Ved ultimativt valg: Foreninger Skal vi have et primært fokus: Sundhed eller socialt liv? Målgruppe: o Børn/unge o Ældre o Mænd Brugsretsaftaler: flere skal have adgang, men anvendelsen skal være gennemskuelig Elite support/forum (skal med, men nedprioriteres) Frivillige til nye tiltag Ældre som idrætspedeller Der blev også afholdt en kort dilemmaøvelse, hvor deltagerne i følgegruppen blev stillet over for en række idrætspolitiske dilemmaer, som de efter kort betænkningstid skulle tage stilling til. Det skal bemærkes, at ansatte i administrationen ikke deltog i afstemningen! 3
Opsamling fra dilemmaøvelse på følgegruppemøde ll. Dilemma 1 To forskellige foreninger, der dyrker den samme idræt, har haltid i henholdsvis Frederiksværk og Hundested. Der dukker ca. 6-8 personer op hvert sted. De dyrker en idrætsgren, der ikke fylder så meget, hvorfor det er muligt at samle de to foreninger i en hal. Dermed kan der blive plads til en ny bruger i den anden hal. Er det en god løsning? Ja: 9 (82%) Nej: 1 (9%) Intet svar: 1 (9%) Dilemma 2 Med et fast årligt beløb afsat til idrætsområdet er der en naturlig grænse for hvor meget, der kan bygges, renoveres og vedligeholdes. Denne grænse kan der imidlertid rykkes ved, hvis foreningerne medfinansierer. Vil vi det? Ja: 9 (82%) Nej: 2 (18%) Intet svar: 0 Dilemma 3 Ønsker vi en stor og flot arena centralt beliggende, med mulighed for afholdelse af store events og landskampe eller renovering, vedligehold og udbygning af eksisterende anlæg fordelt lokalt i kommunen? Arena: 3 (27%) Renovering og udbygning lokalt: 8 Intet svar: 0 (73%) Dilemma 4 En forening har en haltid i primetime kl.17-18, hvor 10 personer deltager. En gruppe på 15, der ikke er organiseret som forening, ønsker den samme tid. Hvad er vigtigst i forhold til at få tildelt faciliteter - antallet af deltagere eller om man er en forening? Antallet af deltagere: 1 (9%) At man er organiseret som en forening:10 (92%) Intet svar: 0 Dilemma 5 Skal kommunen foreslå en sammenlægning af to foreninger, hvis det menes at være mest økonomisk rentabelt? Ja: 1 (9%) Nej: 9 (82%) Intet svar: 1 (9%) Dilemma 6 To foreninger inden for den samme idræt, ønsker hver især at få renoveret eller udbygget deres idrætsanlæg, men med et begrænset budget er det ikke alt, det kan lade sig gøre. Vi har to muligheder: Prioritere midlerne til at lave et flot anlæg et af stederne, som foreningerne efterfølgende kan dele, og som medfører, at der kun er et anlæg, der fremover skal vedligeholdes: 3 (27%) Renovere lidt på begge anlæg, som ikke lever op til alle ønsker, men holder idrætsanlæggene kørende og fremover kræver vedligehold af to anlæg: 7 (64%) Intet svar: 1 (9%) Dilemma 7 Der er stor forskel på hvor meget det koster at støtte udbygning og vedligehold af idrætsgrenes faciliteter. Hvordan fordeler vi midlerne i et eksempel som dette: Vi har to foreninger fra to forskellige idrætsgrene, som begge ønsker vedligehold og udbygning af faciliteter til at udføre deres aktivitet. Der er ikke midler nok til at dække alle ønsker for begge foreninger. Den ene forening (A) repræsenterer en billig idrætsgren, men foreningen har mange medlemmer (ca.400), den anden forening (B) repræsenterer en dyr idrætsgren, men har ikke lige så mange medlemmer (ca.80). Da forening A har flest medlemmer får den flest midler, hvilket betyder, at den kan få dækket næsten alle ønsker. Forening B, der ikke har så mange medlemmer, må nøjes med meget lidt vedligehold, og der må formentlig søges efter andre løsninger: 5 (45%) Begge idrætter har lige meget ret til at få vedligeholdt deres faciliteter, hvorfor der udføres det, der kan lade sig gøre inden for budgetrammen begge steder. Det betyder dog, at ingen af foreningerne får fuldt ud dækket deres ønsker: 5 (45%) Intet svar: 1 (9%) 4
Det sagde følgegruppen: 1. Vi vil gerne samle aktiviteter fra to foreninger til samme hal tid, hvis det kan give plads til flere aktive (9 mod 1, IS 1) 2. Det er en god ide, at foreningerne medfinansierer på udbygning, renovering og vedligehold, så vi kan få råd til mere (9 mod 2) 3. Vi foretrækker udbygning, renovering og vedligehold lokalt, fremfor en arena (8 mod 3) 4. Det er vigtigere, at man er organiseret som forening end antallet af deltagere, når der skal tildeles idrætsfaciliteter (10 mod 1) 5. Kommunen skal ikke anbefale en sammenlægning af to foreninger, selvom det er økonomisk rentabelt (9 mod 1, IS 1) 6. Der er overvejende enighed om, at man hellere vil renovere og vedligeholde på to anlæg, så foreningerne kan beholde deres facilitet lokalt, end at samle til en facilitet, hvor begge kan være og som kan blive bedre (7 mod 3, IS 1) 7. Der er uenighed om, hvorvidt antallet af medlemmer i en forening overskygger, at alle foreninger har lige ret til vedligehold og renovering (5 mod 5, IS 1) 5