Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune 1/7
Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Om LBR Side 3 Ministerens fire overordnede mål Side 4 Anvendelse af puljemidler Side 4 Det lokale beskæftigelsesråds fokusområder for 2014 Side 4 Fokus på: Virksomhedsrettet indsats Side 5 Fokus på: Ungeindsats Side 5 Fokus på: Forebyggelse og nedbringelse af antallet af langvarigt ledige Side 5 Arbejdet i LBR Side 6 Profilering af LBR Side 6 2/7
Indledning Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) udarbejder, inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring hos de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Om LBR LBR overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenteret og rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om tiltag til forbedring af indsatsen. I hver kommune er der nedsat et LBR, som er sammensat af personer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter (DA, LO, FTF, AC), Danske Handicaporganisationer, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), det lokale Integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, samt evt. relevante lokale foreninger, såfremt de øvrige medlemmer af LBR er enige i, at disse foreninger skal repræsenteres. Formand for LBR er borgmesteren eller formanden for det stående udvalg, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages. LBR Helsingør er sammensat af en formand, som tillige er formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, hvor ansvaret for beskæftigelsesindsatsen er placeret, repræsentanter for DA, LO, FTF, DH, PLO, Integrationsrådet, samt Erhvervsskolen Nordsjælland og Vækst & Viden Helsingør. LBR har følgende opgaver: LBR skal overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenteret LBR skal rådgive kommunalbestyrelsen og staten om tiltag til forbedring af det lokale jobcenters beskæftigelsesindsats LBR skal have resultatrevisionen til høring, og LBR kan afgive bemærkninger om resultatrevisionen til kommunalbestyrelsen og staten LBR skal have jobcenterets årlige beskæftigelsesplan til høring. LBR kan indstille til kommunalbestyrelsen og staten, at der sker ændringer i planen LBR skal hvert år udarbejde en plan for, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, så beskæftigelsesindsatsen i størst muligt omfang bliver virksomhedsrettet og virksomhedsnær LBR skal hvert år udmønte den statslige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd for at fremme særlige virksomhedsrettede initiativer af lokal karakter. Dette skal bidrage til og styrke det forebyggende arbejde for personer, der har en udsat tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år indsatsområder for anvendelsen af tilskuddet til LBR og overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen. 3/7
Ministerens fire overordnede mål er: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er at fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Anvendelse af puljemidler Staten afsætter årligt en bevilling til LBR til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold. Formålet med puljemidlerne er at iværksætte lokale initiativer, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller bidrage til at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Puljemidlerne kan anvendes til alle målgrupper. Forsørgelsesgrundlaget har således ikke nogen betydning for, hvilke aktiviteter der kan igangsættes. For 2014 er bevillingen til de lokale Beskæftigelsesråd ekstraordinært bortfaldet i forbindelse med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigelsesministeren har af samme årsag ikke udmeldt indsatser for anvendelse af tilskuddet for 2014. LBRs midler i 2014 er alene uforbrugte midler fra 2013, som er overført til 2014. Administration af puljemidler Kommunen varetager administration, regnskab m.v. af bevillingen for LBR. Initiativer, der påtænkes gennemført, skal ligge indenfor de overordnede rammer i jobcenterets beskæftigelsesplan. Endvidere er det kommunens ansvar, at midlerne til LBR anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats samt de i denne bekendtgørelse fastsatte regler. Det lokale beskæftigelsesråds fokusområder for 2014 Udgangspunktet for valg af fokusområder er: Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Helsingør, herunder de identificerende udfordringer, ministerens udmeldte indsatsområder og mål, Jobcentrets mål for indsatsen samt drøftelser på LBR møder og fællesmødet med Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. LBRs fokusområder i 2014: 4/7
Fokus på virksomhedsrettet indsats Fokus på ungeindsatsen Fokus på forebyggelse og nedbringelse af antallet af langvarigt ledige Fokus på: Virksomhedsrettet indsats LBR ønsker i 2014 at forsætte fokuseringen på et styrket samarbejdet mellem beskæftigelsesindsatsen i Jobcenteret og virksomhederne i Helsingør Kommune, samt et øget samarbejde med Vækst & Viden, interesseorganisationer og foreninger. Initiativer inden for dette fokus kunne eksempelvis være indenfor områderne: jobrotation, virksomhedscentre, virksomhedsmentorer, netværksaktiviteter og kampagner, der kan resultere i, at Jobcenteret og virksomheder går sammen om at matche arbejdssøgende og behovet for arbejdskraft. LBR har i 2012 og 2013 støttet projekt indenfor Jobrotation og følger nøje effekt af projektet i 2014. LBR ønsker at sætte fokus på efteruddannelse i virksomhederne som et led i en fastholdelsesstrategi, samt ved brug af jobrotation. LBR ønsker at fokusere på udmøntningen og effekten af reformen af førtidspension og fleksjobordningen i forhold til virksomhedsrettede indsatser. Fokus på: Ungeindsats LBR ønsker i 2014 at følge ungeindsatsen generelt for at sikre at unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere kommer i arbejde eller får en kompetencegivende uddannelse. LBR har fokus på et styrket samarbejde omkring ungdomsuddannelserne mellem UU, Erhvervsskolen og Jobcenteret. LBR ønsker i stor udstrækning, at ledige unge får tilbudt virksomhedsforlagte forløb evt. i et virksomhedscenter eller ved brug af jobrotation. LBR ønsker et særligt fokus på de unge udfaldstruede og gengangere/ frafald i forhold til uddannelsessystemet, herunder brug af mentor og efterværn. LBR følger de indsatser som Jobcenteret har iværksat. Fokus på: Forebyggelse og nedbringelse af antallet af langvarigt ledige LBR ønsker i 2014 at sætte fokus på konkrete initiativer, som understøtter en indsats, der har til formål at bringe langtidsledigheden ned. LBR tilskynder, at ledige i så stor udstrækning som muligt bliver ansat i ordinære jobs frem for i praktik eller i løntilskud. Hvis dette ikke er muligt, ønsker LBR at sætte fokus på opkvalificeringsjobs i forhold til de langtidsledige og aktiveringsredskaberne i beskæftigelsesindsatsen, herunder løntilskudsordningen, voksenlærlingeordningen, praktik m.v. evt. sammensat i en kombination af afklaringsforløb, opkvalificering og udslusning. LBR følger de indsatser som Jobcenteret har iværksat. 5/7
Arbejdet i LBR LBR tilrettelægger arbejdet i rådet således, at der bliver lejlighed til at drøfte udvalgte temaer, som understøtter de fokusområder, som LBR valgt for 2014. LBR ønsker temamøder, som kan danne referenceramme for en fremadrettet og konstruktiv dialog med Jobcenteret og de øvrige aktører på det beskæftigelsesmæssige område. LBR ser på muligheden for at kontakte Det regionale Beskæftigelsesråd om forslag til beskæftigelsesindsatsen. Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) ønsker gerne en tilbagemelding hvis LBR har spørgsmål til Beskæftigelsesministeren, savner værktøjer eller ønsker hjælp fra RBRs konsulenter. LBR ønsker et styrket samarbejde med Vækst & Viden (VVH), og et fælles møde for erhvervsfolk, politikere, LBR mfl. med et beskæftigelsespolitisk tema sat ind i en lokal sammenhæng. På mødet uddeles LBR prisen. LBR forventer at afholde 4 møder i 2014. Mødeindhold kan være både temaer indeholdende oplæg og debat, og faste punkter i henhold til LBRs Forretningsorden. LBR afholder et årligt møde med Beskæftigelsesudvalget. LBR vil gerne holde møder ude af huset, f.eks. hvert andet møde Er der behov for det, kan der ekstraordinært indkaldes til møder i LBR. LBR følger ny lovgivning og reformer, og vil tage virksomhedsplanen op til revision, når det er relevant. LBR uddeler årligt en LBR pris til en virksomhed, der i særlig grad udviser et beskæftigelsesansvar. Profilering af LBR LBR ønsker at styrke profileringen af LBR samt formidlingen af de projekter, LBR giver tilskud til. LBR ønsker ekstern profilering gerne gennem virksomhedskonsulenterne og medarbejderne i Jobcenteret. Projekter, støttet af LBR, skal sikre en formidling af LBRs rolle og projekternes resultater/succes. LBR vil bidrage til profileringen af LBRs støttede projekters resultater, erfaringer og forslag. Profilering sker ligeledes via LBRs hjemmeside og LBRs koordinator. LBR ønsker profilering af LBR prisen. LBR ønsker udarbejdet materiale om LBR 6/7
LBR ønsker at engagerer sig f.eks. på Helsingør Messen, i virksomhedskonferencer, i netværk med Vækst & Viden (VVH) og andre arrangementer. LBR ønsker samarbejde medvækst & Viden (VVH), detailhandlen, Udvikling Nord, Industriforeningen og LBR i andre kommuner LBR ønsker at hvert medlem italesætter LBR 7/7