Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan udkast 7. oktober 2013

2 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. 2

3 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør... 4 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedssituationen Hovedudfordringerne for Helsingør kommune... 6 Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Øget indsats over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats Den generelle indsats Et styrket samarbejde og tættere dialog med de lokale virksomheder Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen

4 Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål 1.1 Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har i beskæftigelsesplan 2014 valgt at sætte fokus på de samme indsatsområder som i 2013: unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse det stigende antal personer på førtidspension langtidsledigheden en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Målene for 2014 er blandt andet formuleret ud fra et ønske om, at der skal føres en aktiv beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige med at finde et job, og hjælper de ledige, der har brug for opkvalificering med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Jobcentret skal sikre, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme. Det er helt centralt, at johcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så den aktive indsats kan målrettes, herunder også uddannelsesindsatsen. Ministerens mål vil indgå i beskæftigelsesplanen og beskrives nærmere under den borgerrettede indsats i kapitel 3 og i den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Her vil det fremgå mere konkret, hvordan den beskæftigelsesfremmende indsats i Helsingør kommune vil understøtte opfyldelsen af ministerens mål. Ministerens fire mål er: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 1.2 Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er: 4

5 At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Resultatkrav for det overordnede mål Helsingørs overordnede resultatkrav er fastsat på baggrund af udviklingen i antallet af borgere på forsørgelsesydelser i Helsingør Kommune i 2012 og 2013 i forhold til udviklingen i gennemsnittet i klyngen og forventningerne til igangværende og kommende beskæftigelsesindsatser i kommunen: Resultatkrav: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner). Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Fremskrivning af bruttoledigheden på kommuneniveau i Østdanmark er konkret fastsat på baggrund af henholdsvis Økonomisk Redegørelse maj 2013 og december Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i maj 2013 et nyt ledighedsskøn, der medfører, at kommunerne samlet set får et kraftigere fald i ledigheden end forventet i ledighedsfremskrivningen fra december 2012 For Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder 11,9 procent fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal I fremskrivningen af ledigheden i Helsingør er der lagt vægt på følgende: 1. Det seneste år har Helsingør skiftevis haft større eller mindre ledighedsstigninger end Østdanmark. Der er således ingen klar tendens i ledighedsandelen, men de seneste måneder er ledigheden steget lidt kraftigere i Helsingør end i Østdanmark - dvs. kommunen har haft en stigende andel af ledigheden i Østdanmark. 2. Helsingør har haft en stigende ledighed på trods af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder har været faldende. Dette skyldes, at beskæftigelsen for personer med bopæl i Helsingør også er faldet i perioden. 3. Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i Helsingør vil fortsætte med at falde frem mod 4.kvt På denne baggrund vurderes Helsingør kun at få en marginal stigning i ledighedsandelen frem mod 4.kvt Dermed vurderes kommunen at få et marginalt mindre procentvis fald i ledigheden frem mod 4.kvt

6 2. 2 Hovedudfordringerne for Helsingør kommune 1 Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 2. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: 1. I forhold til mål 1 har Helsingør en særlig udfordring i 2014 med at få vendt udviklingen, dels så færre unge kommer på offentlig forsørgelse og i stedet bliver ledt over i en kompetencegivende uddannelse dels så flere unge kommer ud af offentlig forsørgelse og over i kompetencegivende uddannelse eller i job, hvis den unge allerede har en uddannelse 2. Fortsat fokus på indsatsen over for nydanskere på overførelsesindkomst 3. Tilbud til indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 4. En styrket indsats for at modvirke stigningen i langtidsledigheden for jobklare kontanthjælpsmodtagere 5. At sikre at flere ledige kommer ud i selvforsørgelse efter virksomhedsrettede forløb 6. At intensivere indsatsen overfor forsikrede ledige, der står til at miste dagpengeretten I nedenstående følger, hvilke udfordringer der mere specifikt er inden for ovenstående 6 fokusområder. I forlængelse af konkretiseringen vil jobcentres indsats kort beskrives. Herudover beskrives den konkrete indsats under indsatserne på ministerens mål, for den borgerrettede indsats i kapitel 3 og den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Ad 1. Med en uddannelsesgrad på 15,3 pct. i perioden fra januar 2012 til december 2012 placerer Helsingør sig lavest i gruppen af sammenlignelige kommuner, ligesom niveauet i Helsingør er noget lavere end i Østdanmark (18,8 pct.). I samme periode i 2011 (jan. dec.) var uddannelsesgraden i Helsingør 18,3 pct. På årsbasis har der således været et fald i uddannelsesgraden på 3 pct. point. I Helsingør Kommune var der i 2012 (jan. dec.) 831 unge modtagere af henholdsvis a-dagpenge og kontanthjælp, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er 16,5 pct. flere end i samme periode året før. Ad 2. Nydanskere udgør en stor andel af befolkningen med ikke-vestlig baggrund i Helsingør Kommune. Det er særligt andelen af førtidspensionister med ikke-vestlig baggrund, som trækker niveauet op. I lyset af stigningen i antallet af ikke-vestlige indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er det vigtigt, at jobcentret fortsat har fokus på indsatsen over for nydanskere på overførelsesindkomst. Jobcentret vil øge anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud for ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere. Forskning viser, at denne gruppe i særlig grad profiterer af virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Ad 3. Andelen af længerevarende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i Helsingør (61,1 pct.) er på niveau med klyngen, men der har været en stigning i antallet af længerevarende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 på 9,6 pct., hvor der har været en lidt mindre stigning i klyngen på 8,6 pct. Jobcentret vil øge anvendelsen af ansættelse med løntilskud, herunder offentlig ansættelse med løntilskud, som har vist sig at have særlig god effekt for borgere, der har været ledige i mere end 12 måneder. Ligeledes vil jobcentret styrke anvendelsen af virksomhedscentre, som har vist sig at være særligt velegnede til at understøtte svagere lediges sociale og psykiske behov. 1 Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Helsingør, 2. status Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland. 6

7 Ad 4. Udviklingen for de jobklare kontanthjælpsmodtagere giver anledning til øget fokus på denne gruppe. Ledigheden for de jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 11,7 pct. Jobcentret har fokus på det virksomhedsopsøgende arbejde, da en god kontakt til virksomhederne kan gøre det muligt at etablere flere af de forløb, som virker bedst for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Ad 5. Helsingørs beskæftigelsesindsats er i overvejende grad virksomhedsrettet. Jobcentret har integreret virksomhedsrettede forløb i stor set alle de forløb, som jobcentret selv sammensætter eller anvender hos eksterne aktører. Den udprægede brug af virksomhedsrettede forløb skyldes, at alle undersøgelser viser, at det er den virksomhedsrettede indsats, der har de bedste effekter i forhold til at få ledige videre i ordinære jobs. Den effekt ses imidlertid ikke i Helsingør Kommune, idet en relativ lille andel af de ledige, der har været i virksomhedsrettede forløb bliver selvforsørgende. Selvforsørgelsesgraden efter privat ansættelse med løntilskud og efter deltagelse i virksomhedspraktik, ligger under niveauet i sammenligelige kommuner og Østdanmark. Jobcentret vil i 2014 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder især i de forløb, hvor ledige er i praktikker eller løntilskud. Jobcentret vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at følge op, forebygge misforståelser, og sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning. Ad 6. Selvom dagpengeperioden er ændret vil mange borgere fortsat miste sin ret til offentlig forsørgelse. Jobcentret vil fortsat i 2014 have fokus på en særlig intensiv indsats for at hjælpe denne gruppe borgere tilbage til det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelse. Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats For at understøtte Beskæftigelsesministerens mål for 2014 og kommunens overordnede mål, har jobcentret 3 fokusområder for borgerindsatsen i Fokusområderne er: 1. Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse 2. Øget indsats over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet 3. Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Der vil på disse indsatsområder blive formuleret konkrete resultatkrav til Jobcentrets indsats i 2014, senest 31. januar Jobcenter Helsingør tager i sin fastlæggelse af niveauet for resultatkravene overordnet udgangspunkt i Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivninger af ministerens mål, som bygger på Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste prognose og de seneste måneders faktiske udvikling i ledigheden. Herudover inddrages den politiske udmelding om at begrænse eller øge antallet af per- 7

8 soner inden for de enkelte resultatkrav og sidst men ikke mindst jobcentrets egen vurdering af, at den konkrete beskæftigelsesindsats skal skabe resultater og bygge på tidligere gode erfaringer. 3.1 Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Resultatkrav 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner) Resultatkrav 1 vil blive fastsat ud fra følgende overvejelser: Helsingør Kommune har tidligere og vil fortsat prioritere indsatsen over for de unge under 30 år. Det er højt prioriteret, at jobcentret i tråd med tidligere år, også i 2014 kan gøre en ekstra indsats for at flere unge kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse og ikke går passive på overførelsesindkomst. Specielt er det vigtigt, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil være med til at sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. I fastsættelsen af resultatkravet vil jobcentret primært tage udgangspunkt i egen indsats og samarbejdet med eksterne aktører, herunder UU og Erhvervsskolen. Forventningerne til den fremadrettede indsats er stor, og de igangsatte initiativer i 1. kvartal 2013 har indtil nu båret frugt med fald i antal ledige unge. Resultatkrav 2 er fastsat ud fra en forventning om, at Helsingør mindst skal klare sig lige så godt som gennemsnittet i klyngen og helst bedre. Samarbejde omkring ungdomsuddannelser mellem UU, Erhvervsskolen og Jobcentret. Jobcentret vil i 2014 have stor fokus på samarbejdet med Erhvervsskolen, herunder på frafaldsproblematikken. Alt for mange unge falder ud af uddannelserne og ender i ledighed. Et tæt samarbejde skal sikre, at de unge vælger den rigtige uddannelse, sikres en god opstart på uddannelsen, og får en bedre og hurtigere resultatorienteret opfølgning med fokus på en anden erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de falder fra uddannelsen. 8

9 Jobcenter Helsingør har i mange år haft et godt og udviklende samarbejde med UU Øresund blandt andet om uddannelsespålæg. Samarbejdet fortsætter i 2014, hvor samarbejdet løbende skal optimeres og tilpasses nye tiltag på ungeområdet. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) er uddannelser for unge, der ikke har kompetencer til at tage en ordinær uddannelse. Jobcentret og UU vil styrke samarbejdet omkring de unge, der skal indstilles til STU eller EGU. STU eleverne skal afklares og opkvalificeres i videre omfang end i dag under uddannelsen, således at den unges videre forløb, efter endt STU, kan afklares, f.eks. til uddannelse, ordinært job eller fleksjob. For EGU eleverne vil der i 2014 være fokus på et øget virksomhedsrettet samarbejde mellem jobcentret, UUs og EGU vejledere og virksomhederne, så der i højere grad sikres uddannelsespladser til de unge i virksomhederne. Jobcentret deltager i et KL-projekt sammen med Gribskov og Fredensborg i samarbejde med erhvervsskoler om at mindske frafald. I projektet indgås bl.a. aftaler om procedurer i forbindelse med snitflader, Mentorroller mv. Samarbejdet fortsætter ind i 2014 og herefter skal der arbejdes videre med at forankre de indgåede aftaler hos parterne. Jobcentret vil i øget omfang anvende Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) for de unge, der ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Jobcentret vil anvende produktionsskoletilbud for unge med henblik på at motivere dem til kompetencegivende uddannelse. Jobcentret vil etablere virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv for de unge. Optimering af vejledning og afklaring ift. erhvervskompetencegivende uddannelsesvalg. Jobcentret ønsker at etablere et tættere samarbejde med Studievalg vejledere om videregående uddannelser, for at forankre mere viden i Jobcentret om vejledningsindsatsen, og afklare hvordan Jobcentret kan sikre de unge bedst mulig rådgivning i forbindelse med valg af uddannelse. Endvidere har Jobcentret et budgetønske om at få ansat en erhvervsvejleder i Jobcentret. Jobcentret ønsker sammen med uddannelsesinstitutionerne omkring de unge at etablere brobygningsforløb, hvor den unge starter på en uddannelsesinstitution i et forløb, der tager højde for individuelle behov, og hvor der introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder. Den unge skal derefter videre fra brobygningsforløbet i en kompetencegivende uddannelse. Indsatsen i 2014 i kommunen vil i højere grad være helhedsorienteret og koordineret på tværs af centre, så den rummer de tilbud m.m., som den unge har brug for. Udvikling af nye metoder Jobcentret har i 2013 etableret et samarbejde med Marselisborg om udvikling af fælles metoder med dels screening af eksisterende tilbud, dels tilpasning/udvikling af nye. Formålet er få mere fokus på den nuværende ret lave selvforsørgelsesgrad af de eksisterende tilbud med henblik på at 9

10 øge effekterne. Marselisborgprojektet, der kører hele efteråret 2013, omfatter også kompetenceudvikling af medarbejdere. Implementeringen af resultaterne af samarbejdet vil fortsætte i 2014 Jobrotation Jobcentret kører aktivt med jobrotationsprojekter i samarbejde med nærliggende kommuner. Især COOP og øvrig detailhandel har flere pladser med vikariater, som med fordel kan anvendes af unge ledige. Nytteindsats. I 2012 igangsattes et nytteaktiveringsprojekt i Helsingør Kommune, der i form og indhold er inspireret af resultater og erfaringer fra andre kommuner. De unge aktiveres tidligt i deres ledighedsperiode i særlige tilrettelagte projekter, som løser praktiske opgaver. Projektet er udmøntet i Ren By. Som følge af Kontanthjælpsreformen skal unge uddannelsesparate arbejde for deres ydelse indtil deres uddannelse starter og i disse situationer, vil de unge blive tilknyttet Ren By samtidig med krav om at være aktiv jobsøgende. Udvidet brug af mentor. Mentorordninger skal i tråd med kontanthjælpsreformens ordlyd i videre omfang anvendes i ungeindsatsen for at fastholde unge i uddannelse og bringe unge tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Jobcenter vil oprette et internt mentorkorps. Samarbejde med Kommunens frivilligcenter og boligforeninger Jobcentret samarbejder med kommunens Frivillighedscenter om rådgivning af de unge om blandt andet økonomi. Jobcentret har et godt samarbejde med boligforeninger, hvor der etableres individuelt tilrettelagte forløb med f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud mv. til unge med særlige behov. 10

11 3.2 Øget indsats over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Resultatkrav 1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til x personer i december 2014 (rullende år), svarende til fald på x pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner) Tilgangen af personer til førtidspension kan komme fra alle ikke-jobklare ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. Helsingør Kommune vil overordnet set øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Herudover vil Helsingør have fokus på den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Det er særligt andelen af førtidspensionister med ikke-vestlig baggrund, som senest har medført en stigning i antallet af førtidspensionister i Helsingør Kommune. Jobcentret vil i forhold til ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere øge anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud, da erfaringer viser, at denne gruppe i særlig grad profiterer af virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Som følge af det tværfaglige samarbejde i projekt Brug for Alle har jobcentrets medarbejdere fået viden om kommunens forskellige tilbud, som især har været relevant for kvinder med ikke-vestlig baggrund. En fremrykket indsats over for sygemeldte borgere skal sikre, at der ikke kommer flere borgere på permanent offentlig forsørgelse i form af fleksjob og førtidspension. Jobkonsulenten vil i et sygedagpengeforløb forholde sig til sagen allerede i uge 39, som om den var i uge 50. Jobklub for fleksjobbere. En ny udvidet jobklub i 2014 vil omfatte borgere på ledighedsydelse. Formålet med jobklubforløb er at sikre, at den enkelte ledige borger bevarer motivationen for at komme i fleksjob, og samtidig får øget fokus på nye jobmuligheder/ - åbninger. FVU og GVU forløb Ledige screenes for læse-stave-vanskeligheder hurtigt, ligesom der er fokus på at bruge GVU aktivt i indsatsen. Forebyggende indsats for at undgå langtidssygemelding Helsingør Kommune er ved at udvikle en ny metode, hvor der tidligt i forløbet igangsættes en afklaring og struktureret træning af helbredsmæssige begrænsninger, mens der sideløbende sker en 11

12 afklaring af de fremtidige muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der etableres konkret et samarbejde mellem Helsingør Kommune og et genoptræningscenter, som stiller den fornødne sundhedsfaglige ekspertise til rådighed i form af fysio- og ergoterapeuter. Etablering af fleksjob Jobcenter Helsingør vil i forbindelse med forankring af Reformen af førtidspension og fleksjob have et øget fokus på etableringen af fleksjob. Der er bl.a. ansat 2 fleksjobambassadører, hvis primære formål er at være opsøgende i forhold til lokalområdets virksomheder med henblik på etablering af fleksjob. Tidlig indsats over for forsikrede ledige der sygemeldes. Jobcentret ønsker at videreføre en intensiv indsats overfor forsikrede ledige, som har haft en ledighedsperiode på mere end et år, og som sygemeldes. Med indsatsen har jobcenteret forventninger om, at den enkelte borger undgår at blive fastlåst i sygerollen og i stedet bevarer fokus på tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Herudover ønsker jobcenteret at kunne tilbyde en tidlig indsats for forsikrede ledige, som sygemeldes flere gange i sin ledighedsperiode. Delvise raskmeldinger. Delvise raskmeldinger vil også i 2014 være et stort fokusområde i Jobcentret. Den nuværende indsats har medført en stigning i brugen af delvise raskmeldinger, hvilket har resulteret i en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger. Indsatsen har og vil fortsat være en tidlig indsat overfor den enkelte borger og dennes arbejdsplads. Yderligere fokus på stressramte. Jobcentret oplever en stigning i antallet at sygemeldinger, hvor diagnosen er arbejdsrelateret stress/depression. Jobcentret har omorganiseret og målrettet indsatsen over for denne gruppe og inddrager arbejdsgiveren på et tidligere tidspunkt i forløbet. Det medfører, at der nu tidligere kan lægges en realistisk plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen evt. med en delvis raskmelding. Jobcentret skal have fokus på, om det er de samme arbejdspladser, hvorfra medarbejderne bliver sygemeldte. Styrket fokus på fastholdelse. Jobcentret vil i 2014 som i 2013 prioritere at have fuldtidsansat en arbejdsfastholdelseskonsulent hvis opgave er at fastholde borgere med risiko for at miste sit arbejde af fysiske eller psykiske årsager, på arbejdspladsen. 3.3 Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 12

13 Resultatkrav 1: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til x personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på x pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Den procentvise udvikling i antallet af langtidsledige skal være bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) Helsingør Kommune vil også i 2014 have fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de dagpengemodtagere, der er i slutningen af dagpengeperioden. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Den fremadrettede indsats Tidlig indsats for a-dagpengemodtagere. Jobcentrets konkrete indsats for at nedbringe arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere er blandt andet at fokusere på den fremrykkede indsats, der betyder, at borgerne indkaldes til jobsamtaler efter 4, 8 og 12 ugers ledighed, frem for tidligere efter 3 måneders ledighed, som er rettidig indsats ifølge loven. Særlig indsats for a-dagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden. Helsingør har gennem 2013 udviklet et godt og tæt samarbejde med alle a-kasserne. Den personlige jobformidler (fra Akutpakken) bruges især til ledige med uddannelse. I forlængelse heraf har Helsingør lavet et system, så de langtidsledige får et 10-turs-klippekort til brug hos kommunens forskellige leverandører til coaching mv. Udvidet jobklub. Etablering af en udvidet fleksibel jobklub for alle ydelsesgrupper med hurtigere fokus på jobsøgning, virksomhedsrettede aktiviteter og jobåbninger. Flere seniorer i job. Jobcenter Helsingør ønsker at fortsætte sin seniorindsats i 2014 med særlig fokus på at få seniorer i ordinært arbejde og mindske antallet af potentelle personer i seniorjob i Helsingør kommune. Rette indsats til rette tid skal sikre at jobcentret allerede ved første møde med ny ledige i Jobbutikken skal planlægge en differentieret indsats i samarbejde med den ledige. Denne tidlige afklaring skal forebygge tilgangen til langtidsledighed. Indsats for ledighedsydelsesmodtagere. For at mindske tilgangen af ledige fleksjobbere har Jobcenteret indgået aftale med anden aktør, hvor formålet er, at ny-ledige og ny-visiterede ledighedsydelsesmodtagere deltager i et forløb, hvor de bringes tættere på arbejdsmarkedet. Særlig indsats for borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 mdr. Indsatsen over for borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 måneder, vil være en tæt og hyppig kontakt med borgerne koblet med opsøgende virksomhedsarbejde og håndholdt indsats ved matchning af borger og virksomhed. Derudover vil der være en tidlig indsats overfor borgere, der har modtaget 13

14 ledighedsydelse mellem 12 og 18 måneder for at begrænse tilgangen af borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 måneder. Jobrotation Jobcentret har siden august 2013 arbejdet fokuseret med jobrotation og indsatsen fortsætter i 2014 og Formålet med indsatsen er at udbrede kendskabet til jobrotation som en god mulighed for at efteruddanne medarbejdere og samtidig øge adgangen til job for ledige borgere og især ledige borgere med lang ledighed. AC indsats Jobcentret samarbejder med Københavns Kommune om akademikerindsatsen. Helt konkret vil Helsingør udvide samarbejdet i 2014 med Erhvervsservice i København med henblik på en målrettet indsats under Puljen Vækstakademiker indsatsen. Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats 4.1 Den generelle indsats Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem kommunens virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2014 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. 4.2 Et styrket samarbejde og tættere dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Resultatkrav 1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Samarbejdsgraden skal i december 2014 (år til dato)være den samme eller bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) Jobcentrene skal som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for virksomhedskontakten i deres beskæftigelsesplaner for 2014 kaldt samarbejdsgraden. Der udarbejdes en kvantitativ måling på som jobcentret kan opstille et konkrete niveaumål for. Jobcentret vil senest januar 2014 have udarbejdet kvantitative niveaumål for indsatsen. 14

15 Ved målfastsættelse i forhold til samarbejdsgraden med virksomhederne vil det være kvaliteten og effekten af samarbejdet, der skal være det bærende og ikke mængden hellere få samarbejder med gode effekter fremfor et stort antal samarbejder uden effekt. Den fremadrettede indsats Jobcentret har iværksat og vil iværksætte en række tiltag for at styrke virksomhedskontakten: 24 timers virksomhedsservice skal sikre, at alle henvendelser fra virksomheder bliver behandlet hurtigt og effektivt. Virksomhedskonsulenterne vil være mere udgående, arbejde mere salgsorienteret og professionelt og arbejde systematisk med, at ledige bliver henvist til stillinger opslået på Jobnet. Virksomheder skal kende jobcentret og have langt større tillid til, at vi henviser arbejdskraft til ledige stillinger hurtigt og effektivt. Den interne blanket gang gøres langt mere smidig og digitalt, og Jobcentret tilbyder at varetage sagsarbejdet for virksomhederne. Mere synlighed og opfølgning på virksomhederne i forbindelse med praktikker og løntilskud. Virksomhedskonsulenterne skal i højere grad være til stede på virksomhederne for dels at yde råd og vejledning, sikre et godt forløb for både virksomheden og den ledige og planlægge det videre forløb, så den ledige efter endt forløb har en aktiv plan, der skal øge mulighederne for selvforsørgelse. Jobcentret implementerer i 4. kvartal 2013 et nyt virksomhedssystem, der skal sikre bedre overblik over virksomhedsindsatsen, herunder hvilke virksomheder der er besøgt, hvilke behov virksomhedernes har, og hvilke medarbejdere der er i kontakt med virksomheden. On-line målinger i forhold til virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service vil blive gennemført 1 2 gange i VINSA er et virksomhedsnetværk for social ansvarlighed, som jobcentret blev medlem af i Jobcentret er en del af en ERFA gruppe, hvor fokus er samarbejde med virksomheder i Helsingør. Jobcentret ønsker fortsat at indgå i dette samarbejde. Jobcentret vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter sikre sig et løbende overblik over de kvalifikationer, der efterspørges i virksomhederne og de kvalifikationer, de ledige har. Denne viden fås blandet andet fra arbejdsmarkedets parter i det regionale og Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Jobcentret vil udvikle samarbejdet med de omkringliggende jobcentre og sætte fokus på formidling af jobs på tværs af kommuner og regionsgrænser. Ved at skabe et større integreret arbejdsmarked skabes en større mulighed for at matche udbud og efterspørgsel. Med Helsingør Kommunes beliggenhed er det oplagt at fokusere på Øresundsregionen som et samlet arbejdsmarked. Kommunen vil fortsætte sit engagement i øresundssamarbejdet primært i forhold til HH-samarbejdet og arbejde for et mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. Jobcentret vil fortsætte sit samarbejde med Vækst & Viden ved bl.a. at deltage i relevante informationsmøder og sikre hurtig og effektiv opfølgning ved virksomheders behov for hjælp til rekruttering mv. 15

16 Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Budget for

17 Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen En samlet liste over mål og resultatkrav Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Resultatkrav 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner) Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Resultatkrav 1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner). Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Resultatkrav 1: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til X personer (antal personer) i december 201 4, svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Den procentvise udvikling i antallet af langtidsledige skal være bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) 17

18 Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Resultatkrav 1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Samarbejdsgraden skal i december 2014 (år til dato)være den samme eller bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) 18

19 Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale beskæftigelses råds virksomhedsplan vedlægges som bilag. Planen forventes færdig i 4. kvartal