A RT I S T EN 1 Dansk Artist Forbund marts 2012 www.artisten.dk fagblad for udøvende kunstnere Mere om artistlounges, selvangivelsen, kursuspulje og onlineansøgninger Det betyder den nye efterlønsordning for dig Skab først, og tænk bagefter Portræt af Fridolin Nordsø Kunst rykker: Fik mod og organisationstalent gennem artisteriet Indkomstregister passer ikke til kunstneres indtægter Musiknørd med speciale i elektronica: Le Gammeltoft
ndhol»når man laver musik, har man to sider, der kæmper med hinanden.«musiker og producer Fridolin Nordsø har fundet en effektiv opskrift på blandingsforholdet mellem den skabende og den tænkende del. Skab først, og tænk bagefter portræt side 4 Når det elektroniske indkomst register ikke skelner mellem lønindtægt, honorarer, rettighedsindtægter eller et arbejdslegat, giver det kunstnerne problemer. Det elektroniske indkomstregister passer ikke til kunstnere side 26 Dj og radiovært Le Gammeltoft fortæller om at fokusere på talent og kunne høre musikkens potentiale.»det er fedt at høre et band eller en producer udvikle sig.«musiknørd med magt side 18 4 spot PÅ 6 PORTRÆT AF FRIDOLIN NORDSØ 12 MOD MED EN STØRRE MENING 16 udgivelser 18 MUSIKNØRD MED MAGT 20 LØST OG FACTS 28 INKOMSTREGISTER PASSER IKKE TIL KUNSTNERE 30 A-KASSE NYT
d Gode Mødet med undersøgende og hårdtarbejdende artister tændte Jacob.»Uden livet og energien fra artisterne var jeg sgu nok tørret ud og blevet til mere støv mellem universitetsrapporterne. Eller droppet ud af studiet!«kunst rykker side 12 Fagbladet Artisten Udgives af Dansk Artist Forbund fagforening for udøvende kunstnere Dronningensgade 68 1420 København K www.artisten.dk Oplag 3600/ udkommer marts/ juni/ september/december Redaktion: Dorthe Vincentzen & Lena Brostrøm Dideriksen redaktion@artisten.dk Layout & grafisk artwork: Marlene Diemar Sherar/Imperiet Forsidefoto: Rasmus Bak Tryk: Kailow takter Vi har med spænding ventet på den netop offentliggjorte musikhandlingsplan. Her udstikker vores nye kulturminister nemlig for første gang pejlemærker for musiklivet og lægger budgettet for dansk musikliv i de kommende fire år. Hen over vinteren har musiklivets organisationer appelleret til Uffe Elbæk om at se dansk musikliv som en sammenhængende mekanisme. Musiklivet må ikke opdeles i genrer og kasser, men skal ses som ét dynamisk hele. Præcis som kunstnerne gør, når de blander musiske udtryk og scenekunstformer i øvrigt - og som publikum gør, når de shopper nysgerrigt mellem de mange musikalske tilbud. Lykkeligvis vidner den nye musikhandlingsplan om, at vi har fået en kulturminister, der faktisk lytter til musiklivet. Planen lægger ikke op til at prioritere genrerne på bekostning af hinanden. Derimod har planen en række fornuftige krav om samarbejde på tværs af genrer, hvor og når det giver mening. Det er gode takter! Det er vigtigt, at musiklivet ikke kannibaliserer sig selv, men ligeså afgørende er det, at den rytmiske scene bliver løftet økonomisk. Desværre er det kun et symbolsk beløb den nye musikhandlingsplan tilfører den rytmiske scene. I musikhandlingsplanen beskrives problemet ret præcist: hvis spillestederne ikke kan løbe rundt, får vækstlaget svært ved at finde steder, hvor de kan optræde, og dansk musikliv bliver fattigt og uinteressant. Vi må derfor understrege, at det rytmiske miljø skal understøttes bedre. Det lille løft som den nye musikhandlingsplan giver miljøet, er ikke nok. Til gengæld er det positivt at musikhandlingsplanen fokuserer på, at musikundervisningen i skolerne skal styrkes. Gennem de sidste 30 år er det vejledende leder Lena Brostrøm Dideriksen, formand timetal for musik i folkeskolen faldet med omkring 25 % og siden 1989 vurderes det, at næsten halvdelen af de danske skoler end ikke lever op til det vejledende timetal. Det er en katastrofal udvikling både for fødekæden i dansk musik og for vores børn, der frarøves muligheden for at møde musikken og udvikle sig til musiske mennesker. Vi ved fra en række undersøgelser, at børns arbejde med musikken stimulerer deres indlæringsevner og øger deres koncentration. Musikundervisning gør også eleverne bedre til dansk og matematik så enkelt er det. Derfor er det meget positivt, at ministeren nu sammen med Børneog Undervisnings-minister Christine Antorini, vil arbejde for at styrke musikundervisningen i folkeskolen. Det er et arbejde som vi vil følge tæt, og som vi forventer os meget af også konkrete resultater! Uffe Elbæk har varslet, at han aktivt vil arbejde for at kulturpolitikken skal bidrage til at få os ud af den økonomiske krise og skabe udvikling i erhvervslivet. Potentialet som motor for innovation og forandring er stort blandt de danske kunstnere, og det kreative arbejdsmarked skal tages lige så alvorligt som det øvrige arbejdsmarked, når det nu er herfra man kan skabe vækst og udvikling. Men der er brug for tidsvarende forhold på dette atypiske arbejdsmarked. Vi tillader os at gå ud fra, at vores kulturminister med sin baggrund og viden om iværksætteri, netop har stor forståelse for vilkårene på dette arbejdsmarked. Vi deler gerne ud af vores viden om hvordan kunstneres kompetencer kan komme i spil. Så lad os hjælpes ad hellere nu end om et år!
spot på Redigeret af dorthe vincentzen Soluna synger til det internationale melodi grand prix Det bliver den 21-årige Soluna Samay, der skal repræsentere Danmark finalen i Eurovision Song Contest i Aserbadsjan i maj måned. Hun vandt den danske konkurrence tidligere på året med sangen»should ve Known Better«, som nu skal prøves foran et internationalt publikum. Soluna er hjemmevant udenfor landets grænser. Hun er født i Guatemala af et kunstnerforældrepar, moren schweizer og faren tysker. Familien turnerede gennem hele Europa i en campingvogn, og Soluna lærte at spille trommer og bas. Familien flyttede til Bornholm, da Soluna var 10 år gammel, og her begyndte hun at skrive sine egne sange, og som 11-årig udgav hun sit debutalbum. Foto: Stephen Freiheit Musiker og komponist Elena Setién er aktuel med albummet Little Red Suitcase, sammen med Johanna Borchert. I projektet Little Red Suitcase kombinerer de to komponister skrevet musik med frit improviseret musik. De tilstræber klarhed, musikalsk engagement samtidig med, at de bryder reglerne og gør plads til uventet vanvid. Duoens debut-album indeholder 11 nye kompositioner, der spænder fra iørefaldende horn-arrangementer til nørdede Ligethi-inspirerede melodier. Elena har også medvirket på Simon Toldams debutalbum, i Karen Bachs trio, bigbandet Stormchasers og på Murder s seneste CD. Hun har også samarbejdet med Enric Montfort og Kimbala om musikken til Cuentos en børneteaterforestilling og har skrevet filmmusik sammen med guitaristen Jonas Struck. Elena Setién er født i Spanien, uddannet i London i klassisk violin og komposition og på Rytmisk Musikkonser - vato rium i København. Uventet vanvid 4 artisten 2012
En mands ærlighed Sangeren og guitaristen Anders Holm Mortensen manglede et sted, hvor han kunstnerisk kunne gøre som han ville. Bag pseudonymet The Lake gemmer sig et en-mandsband, og her bestemmer Anders selv tempoet.»et sted hvor jeg kan flyde væk i sorg, svigt og glæde, død og håb«forklarer han om musikken, der sætter nærvær og ærlighed i højsædet. spot på Guldklovn til Danmark Familien Casselly-Berdino fra Cirkus Arena modtog først på året den fornemme Guldklovn ved den 36. internationale cirkusfestival i Monte Carlo. Festivalen er cirkusbranchens svar på Oscar-uddelingen og det er første gang i cirkushistorien, at guldklovnen går til Danmark. Familien modtager den ærefulde pris for et cirkusnummer, hvor den 15-årige fødte cirkusartist René Jr. sammen med fire afrikanske elefanter, fire fuldblodsheste og otte cirkuspiger, brillerer med en tredobbelt salto fra elefant til elefant. Nummeret fik samtidig årets Publikumspris samt 4 specialpriser.»spørg lige om jeg blev glad? Jeg har jo set, hvordan familien har knoklet for den guldklovn«, siger cirkusdirektør Benny Berdino. Familien blev også i 2008 nomineret til den fornemme pris ved Monte Carlo-festivalen men endte dog med at modtage Sølvklovnen. Familien Casselly-Berdino, deres 4 afrikanske elefanter og guld-klovnen kan opleves i dette års Cirkus Arena program. Foto: Christian Warrer Eufori på skemaet Spleen United har udsendt deres længe ventede tredje album. Albumtitlen School Of Euphoria indvarsler energi og en stor intensitet. Her jagter synth-kvartetten nye ideer og indfanger den psykedeliske begejstring. Det er energisk, fængende og kværnende house, trance, synthpop og et skvæt rock og fjerne pop-strejf, der forløser euforien på albummet. Spleen United fik sin debut i september 2005 med albummet Godspeed Into The Mainstream og for fem år siden (2007) udgav bandet den roste Neandethal. Lige nu er kvartetten i fuld gang med en Danmarksturne. Spleen United er på landevejen i løbet af februar, marts og april. På touren vil der være 17 stop spredt ud over Sjælland, Jylland, Fyn og Bornholm. artisten 2012 5
Fridolin Nordsø er en af landets mest alsidige musikere og producere. Men i mange år var den 31-årige københavner mest af alt et retningsløst talent, der ikke vidste, hvor han ville hen med musikken. Eller hvordan man kom dertil. AF Rune Skyum-Nielsen Foto: Rasmus Bak Det var ikke ham, der blev talt mest om i dagene efter novembers Danish Music Awards. Men Fridolin Tai Nordsø gjorde heller ikke noget øredøvende nummer ud af, at han sådan set var en af aftenens store sejrherrer, der både blev hædret på grund af sine produktioner for sangerinden Fallulah og sit medlemskab af bandet The William Blakes. Han var allerede videre i teksten i det høje arbejdstempo, som er blevet kendetegnende for hans alsidige karriere. Og få måneder senere må han blankt erkende, at han ikke længere er i besiddelse af de fire statuetter, han høstede på aftenen i Forum. De er nu i hans søns varetægt og putter sig sammen med en masse andre glimtende genstande i en kiste et sted i familiens lejlighed på Vesterbro.»Det er altid fedt at få anerkendelse og ros, men ved ikke, hvad man ellers kan bruge statuetterne til. Jeg siger i forvejen nej til flere ting, end jeg siger ja til, så jeg ved heller ikke, om de har betydet så meget,«forklarer Fridolin Nordsø. Når man lægger ører til den 31-årige københavners fortælling, er det i virkeligheden også det helt rigtige sted at arkivere statuetterne. I hvert fald var det med sønnens ankomst til denne jord i 2006, at der for alvor kom skub i den multimusikalske Fridolin Nordsøs karriere, som indtil da havde været præget af en noget mindre disciplineret tilgang til det, at spille og lave musik. Fra at være en retningsløs musiker og navlepillende producer, som kunne nørkle med en plade i op til et år og helst i det uendelige blev han pludselig en skarpretter i studiet:»det at blive far gav mig et enormt drive til at være mere effektiv. Før det kunne jeg være blevet ved og ved og ved med at justere og ændre på ting. Men lige pludselig fik jeg det som jægeren, der skal ud og skyde dyr og brødføde sin familie,«husker Fridolin Nordsø små seks år senere. Seks år, der har dokumenteret, at han ikke bare er blevet hurtigere og mere effektiv, men også dygtigere. I hvert fald er det de færreste danske producere, om nogen, som på den tid kan fremvise prisvindende samarbejder med hjemlige kunstnere, internationale hits og en række anmelderroste plader som medlem af kvartetten The William Blakes.»Jeg gad jo ikke at gå på kompromis med mine kunstneriske ambitioner, jeg ville bare samtidig tjene penge og få tingene færdige, så jeg havde tid til at se familie. Jeg var også ambitiøs som far og mente, at jeg og min kæreste skulle være lige meget på barsel, så vi fik en ligeværdig relation til vores barn,«forklarer han. Jazz, pizza og kakaomælk Fridolin og tvillingebroderen Frederik ved om nogen, hvad en stimulerende barndom kan betyde og medføre. De voksede op i et kollektiv på Sankt Peders Stræde i det indre København. Her havde deres far, jazzguitaristen Mikkel Nordsø, indrettet sig med et mindre lydstudie. Endnu mere overdådigt var det, at kollektivet rådede over en interimistisk scene, der var spækket med instrumenter. Mange af dem i børnestørrelse, ligefrem. Kollektivets yngste beboere havde fri adgang til dem, fra de med Fridolins ord var gamle nok til selv at kravle eller stavre hen til dem. Fridolin kan ikke huske tiden, før han begyndte at lege med instrumenterne. Men han ved, at han kastede sin kærlighed på 6 artisten 2012
skab først, og tænk bagefter
skab først, og tænk bagefter trommerne i en alder af fire. Hans bror gav sig samtidig i kast med guitaren.»det var næsten for godt til at være sandt. Alt var disponibelt for os, men vi blev ikke pacet eller presset til at være musikere. Vi modtog heller ikke decideret undervisning, før jeg fyldte 10, og det er jeg glad for den dag i dag. Vi syntes bare, at det var enormt grineren og gjorde os ikke de store tanker, om vi kunne finde ud af det. På den måde gik der ufatteligt mange timer,«husker han. Efter en håndfuld år var Fridolin og Frederik begyndt at spille med deres ældre fætter og tre klassekammerater. Da brødrene nåede teenagealderen, prøvede de allerede kræfter med noget af den teknisk mest krævende musik, man kunne komme til at spille. En del af Forever's bagkatalog kom fra jazzfusionisterne Return to Forever bagkatalog. Snart efter udviklede bandets tre ugentlige øvesessioner sig til ren improvisation, der kun blev afbrudt af et seriøst Cocio- og pizza-indtag. Sådan blev de ved i en del år.»selvom folk var ret dygtige på deres instrumenter, var det jo dybt useriøst. Vi havde ikke noget mål med musikken, og det blev lidt en fortsættelse af vores barndom. Det var ikke båret af nogle særlige ambitioner om at udrette noget,«konstaterer han. Afsked med jazzkarrieren Fridolin og hans bror var dog nået frem til så meget, at de ville noget mere med musikken. Efter folkeskolen søgte de derfor ind på MGK-kurset på Frederiksberg på henholdsvis trommer og guitar og blev begge optaget. Den hiphopglade Frederik droppede dog ud, fordi han fik nok af al den jazz. Fridolin begyndte også at gå sine egne vegne. En af dem førte mod Nordvest-kvarteret, hvor han søgte ind på den lokale produktionsskole, hvor yngre mennesker i ro og mag kunne finde ud af, hvad de egentlig ville med deres liv. Fridolin var nysgerrig på studieteknikken, men vidste ikke, om det skulle føre til noget mere.»de fleste andre elever gik mest op i at drikke kaffe dagen lang, selvom der var tre lydstudier på skolen, så dem kunne jeg så gå opdagelse i. Jeg havde al den studietid, jeg havde lyst til at have.«imens Fridolin Nordsø nørdede løs i Nordvest, mistede han så småt appetitten på MGK-kurset på Frederiksberg. Han havde efterhånden dyrket jazzen intensivt på skolebænken i halvandet år, og han følte ikke længere, han udviklede sig, som han kunne ønske sig. Samtidig hang røvballeopgaverne med de medstuderende fra MGK alt fra guldbryllupper til tandlægekongresser for 500 sorte kroner ham langt ud af halsen.»der var ikke noget, der var båret af trangen til at lave super fed musik, kunne jeg mærke. Det var først relativt sent, jeg fik sat form på, hvad det var, jeg egentlig gerne ville med musikken. Jeg havde måske færdighederne tidligt, men jeg var ikke mentalt parat til at udnytte dem. I stedet forblev det bare en eller anden form for leg.«færdig med færdigheder Det var først, da Fridolin Nordsø mødte den jævnaldrende Kristian Leth i 1998, at han begyndte at tænke musikken anderledes. De to 18-årige verdensmænd kendte ikke hinanden i forvejen, men venskabet udviklede sig hurtigt efter et par grundige byture, og en aften snart efter sad de med Fridolins gamle skolekammerat, trompetisten Bo Rande, i Kristians lejlighed. Her blev de to musikere tvangsindlagt til at lytte til David Bowie.»Vi kunne ikke holde ud at høre på det. Så dårligt var det, syntes vi. Kristian var dog insisterende og forklarede os, hvordan deres producer (Brian Eno, red.) havde bedt Bowies medlemmer om at bytte instrumenter, så guitaristen spillede trommer, trommeslageren spillede keyboard og så videre, og så videre. Det lød jo slet ikke lige så godt, men det gav udtrykket en anderledes kant. Kristian var overhovedet ikke musiker selv på det tidspunkt, men 8 artisten 2012
han forstod, at helheden i musikken og ikke blot de tekniske aspekter havde en masse at skulle have sagt.«snart efter flyttede Fridolin og Kristian sammen. De to gik straks i gang med at lave musik som en duo. Ihærdigheden fejlede ikke noget, men:»det var noget rigtig lort. Vi prøvede os med dansksproget pop, som skulle være fedt, og det var overhovedet ikke fedt. Det hang ikke sammen med, hvad det var, vi ville. Det hele skulle gøres så ordentligt og finpudses så meget, at det til sidst kvalte kreativiteten og blev tomt og sterilt. Så jeg satte mig altså fortsat mellem to stole. Enten dyrkede jeg den ustyrlige, improviserede kreativitet, som var ubrugbar uden en form for styring, eller også kneppede jeg musikken til døde. Det umiddelbare forsvandt, og det går jo ikke. De skal mødes, de to ting,«erfarer Fridolin Nordsø 14 år senere. Nu også bassist Det endte med, at vennerne droppede projektet. Godt nok havde de fået sendt en sang under kunstnernavnet Kristian & Fridolin af sted til P3, men alene det ene nummer havde krævet seks måneders indædt kamp, og Fridolin havde igen fået nye jern i ilden. Ikke nok med at han var blevet optaget på Rytmisk Musikkonservatoriums lydtekniker-uddannelse, ved et tilfælde var han også blevet en del af det fremadstormende band Moon Gringo. På endnu en druktur havde Fridolin talt over sig og fortalt ankermanden Anders Rhedin, hvordan han beherskede hvilket som helst instrument, det skulle være. Så i optakten til gruppens anden plade blev han indkaldt som afløser for den sædvanlige bassist.»jeg havde været lidt stor i slaget, for jeg kan jo ikke for alvor spille alle instrumenter.«fridolin Nordsø blev færdig som lydtekniker fra konservatoriet i 2003. Snart efter fulgte hans albumdebut som producer og musiker på Moon Gringos andet og skulle det vise sig sidste album. Imod alle odds og egne planer, var jazzdrengen pludselig blevet indieproducer og indiemusiker. Hans næste projekt blev at lave opfølgeren til Moi Caprices internationalt hypede debut. Fridolin kvitterede for tilliden ved at trække Moi Caprice igennem en udmagrende proces, hvor han havde svært ved at give slip på produktionerne. Men den lange proces til trods blev albummet ikke nødvendigvis»kneppet til døde«som i de første år med kammeraten Kristian Leth:»Jeg havde nogle sindssygt høje ambitioner om, hvordan det skulle laves. Alle skulle se, hvor fed en producer jeg var. Ambitionerne havde det så også med at tage overhånd, og når jeg skulle arrangere otte takter med strygere, greb jeg det an som en hel symfoni.«alligevel tænker Fridolin Nordsø tilbage på arbejdet med Moi Caprice med udpræget tilfredshed, fordi pladen»rent kreativt stadig lever«. Men han græmmer sig også over, hvor meget spildtid han pøsede ud over den langstrakte proces.»jeg kunne nærmest være autoritetstrodsig som om jeg var tilbage i skoletiden og for alt i verden bare ikke ville aflevere den danske stil, jeg havde fået for,«forklarer produceren og griner ud i sit lille lydstudie, der ligger hengemt i en baggård på Købmagergade. Tænkeboksen må vente På væggene hænger der en række basser og guitarer, og i vindueskarmen stimler en klarinet, et flygelhorn, et posthorn og en trompet sig sammen. På skrivebordet sukker en godt brugt laptop. I alt rummer det gamle erhvervslejemål tre studier. Fridolin, hans bror og en reklamekomponist roterer imellem dem. Ingen gror forhåbentlig fast her. Nøjagtig som med Fridolins karriere, der for alvor fik fart på med hans søns ankomst for snart seks år siden. Efter at have produceret plader for blandt andre Gypsies, Slaraffenland og The Fashion shanghajede hiphopmogulen og forretningsmanden P. Diddy en af Fridolins produktioner til et band, som gik direkte ind på den amerikanske hitlistes dukseplads. Og i 2008 fandt brødrene Nordsø sammen i et nyt samarbejde med Kristian Leth. De tre dannede pladeselskabet Speed of Sound og gruppen The William Blakes, som indspillede sin debutplade over fire dage i et svensk sommerhus. Uhørt kort tid, skulle man mene. Ikke mindst for Fridolin:»På én eller anden psykotisk måde lykkedes det os at lave den færdig, og det var sindssygt fedt at prøve. Først frygtede jeg ellers, at projektet skulle ødelægge min fremtid som producer, men Kristians amatøragtige begejstring over at lave musik igen manifesterede sig i energien. Det var en kæmpe åbenbaring, at man kan arbejde så effektivt, hvis man tror nok på det,«mener Fridolin Nordsø, der har holdt fast i den effektive tilgang til sagerne lige siden. Fallulahs debutalbum lavede de på sølle to måneder, og Choir of Young Believers storroste ditto tog det halve. Opskriften på at få kreativitet og fremdrift til at mødes sidder efterhånden lige i skabet. Undervejs er det da også blevet til yderligere tre albums med The William Blakes, som med tiden også er kommet til at inkludere skolekammeraten Bo Rande:»I The William Blakes må man ikke sige nej. Der var med andre ord ikke noget, der ikke var tilladt. Det nytter ikke at stoppe sig selv hele tiden. Når man laver musik, har man to sider, der kæmper med hinanden. Den ene side er den skabende del, den anden er den tænkende del. For det meste er den tænkende del meget dummere end den skabende, så hvis man prøver at styre processen med den tænkende del, så risikerer man helt klart at ødelægge noget fantastisk. Jeg prøver altid at træne mig selv til at være fuldstændig til stede i det kreative rum og vente med at gå i tænkeboks til bagefter. Det har været vejen frem for mig.«artisten 2012 9
Alka annonce Snooze. Den mest enkle måde at forkæle sig selv. Alka. Den mest enkle måde at være forsikret. Medlemspris kun 1.270 kr. (2012) Som medlem af Dansk Artist Forbund kan du få en særlig familie- og indboforsikring til kun 1.270 kr. om året, uanset hvor du bor, og hvor mange I er. Det bliver ikke mere enkelt og det tager kun 1 minut at bestille Forbunds Familieforsikringen på alka.dk.
kalender12 Marts 7. Individuel revisorkonsultation 7., 8., 14.+15. KURSUS: Pro Tools 19., 20.+21. KURSUS: Recording Artist Workshop: Omar 21. ARTISTlounge 26. A-kassemøde om efterløn 27.+28. KURSUS: Online Branding 27. A-kassemøde om efterløn 29. KURSUS: Træk det fra i skat April 11. KURSUSSTART: Voice Vitality 12. KURSUS: Online Branding 12. Individuel revisorkonsultation 16.-20. KURSUS: Dubbing 23.-27. KURSUS: Dubbing Maj 7., 14.+21. KURSUS: Parkour 9. Individuel revisorkonsultation 12.+13. KURSUS: Freestyle med ord 23. ARTISTlounge
artikelserie: KUNST RYKKER Mod med en større mening Som civilingeniør har han været med til at sætte dagsordenen i organisationen Greenpeace. Nu finder han nye veje for miljø - udfordringerne i Københavns Kommune. I begge tilfælde bruger Jacob Hartmann kompetencer og erfaringer fra en baggrund med cirkus og gøgl. Ja, faktisk var han slet ikke blevet ingeniør, hvis ikke det havde været for cirkus og gøgl. AF LONE NYHUUS Foto Frants Kjellerup August 1999. Middagsradioavisen lyder over det ganske land. Også i frokoststuen hos politiet i Frederiksværk. Dagens hovedhistorie er Greenpeaces aktion lige udenfor på Frederiksværk Stålvalseværk. Ifølge talsmanden i radioen er Stålvalseværket landets største kilde til dioxinforurening. At Greenpeaces talsmand er i radioen, er hverken usædvanligt eller ualmindeligt. Hvad der er anderledes er, at talsmanden er arresteret og alligevel kan fortælle om det direkte og live. Direkte fra cellen i arresten.»når Greenpeace laver en aktion, så handler det om at få budskabet ud i medierne og kræve politisk handling,«forklarer den nu tidligere talsmand, Jacob Hartmann. Som ung, nyuddannet ingeniør blev det hans job at sætte Greenpeace og dens sager på den offentlige dagsorden.»vi havde været i Frederiksværk i to dage, og så kommer politiets indsatsstyrke midt om natten med bz-huer, dolke og kanoner. De arresterer rub og stub. Det er politiets arbejde, og sådan er det. Vi kommer op og sidde i en celle på politistationen. Jeg skal tømme mine lommer og tager først den ene mobiltelefon ud. Så den anden. Politimændene griner lidt, mens de kommenterer på mine mange mobiltelefoner. Jeg griner med, banker den ene mobiltelefon hårdt i bordet og smider den anden uset tilbage i lommen. Gennem denne simple afledningsmanøvre glemmer de, at jeg også har den anden mobil. Resultatet er, at jeg to timer senere fra min celle kan gå live på i middagsradioavisen og kræve dioxinstop igen alt i mens betjentene sidder og spiser frokost,«husker Jacob Hartmann»Vi vandt sagen, aktionen havde det nødvendige glimt i øjet, og alle kom derfra med et smil på læben.«aktion med et smil på læben Den simple afledningsmanøvre, som i et splitsekund fik politiet til at slippe opmærksomheden og glemme Jacob Hartmanns anden mobiltelefon, er et enkelt tryllekunstnergreb. Jacob Hartmann har lært det gennem cirkustræning. Det samme gælder den helt grundlæggende indstilling: at lave aktioner med et smil på læben.»hvor vigtigt er det ikke, at vi har smil på læben? Det er ikke altid nemt. Lige nu sidder jeg i Københavns Kommune og laver miljøarbejde. Det er nogle f store problematikker. Når man står over for det, handler det nogle gange om at sige til helvede med reglerne. Udfordringen er at redde børnene tørskoede ind i næste århundrede.«det var midt i ingeniørstudiet og midt i en stor personlig krise hans mor døde at Jacob Hartmann fandt vej til den lokale cirkusskole og dens leder, Jørgen Mortensen.»Jeg sad følelsesmæssigt og kreativt udsultet og kiggede med min utålmodige ungdommelige energi på verden udenfor. Jeg henslæbte forelæsning efter forelæsning med for mange lektorer i krøllede skjorter, der helt havde glemt at perspektivere undervisningen. 12 artisten 2012
artisten 2012 13
artikelserie: KUNST RYKKER Hos artisterne blev der derimod ødslet luksuriøst med tiden. De mennesker undersøgte alt: Jørgen fik en tandbørste til at snurre først på den ene finger, så på den anden. Han forsøgte at finde ud af, hvor mange måder man kunne dreje tandbørsten. De balancerede med hvad det skulle være, og kunne slet ikke sige sammenhængende sætninger uden at lave sjov med det,«husker Jacob Hartmann. Sammen er vi stærke blev til sammen er vi sammen eller sammen er vi flere. Ligesom udtrykket øvelse gør mester blev til øvelse giver træning. Artister med en mission Den sommer og den efterfølgende brugte han hver eneste ledige time på at stå uden for og øve devilstick. Ligegyldigt, hvor han var, var devilsticken med. Den var fritidsinteressen og sammen med de nye venner, havde han fundet sig et inspirerende og udfordrende åndehul:»indtil da havde mit liv været delt mellem to adskilte grupper: En gruppe, som drak sig stive og tog på diskotek. Der passede jeg ikke specielt godt. Den anden gruppe, flipperne og anarkisterne, var klart fede at hænge ud sammen med. Men med artisterne gik det hele op i en højere enhed. En samling ærkesympatiske mennesker, der havde en klar mission. De knoklede på en disciplineret og konstruktiv måde for at kunne give andre en god oplevelse. Det tændte mig. Uden livet og energien fra artisterne var jeg sgu nok tørret ud og blevet til mere støv mellem universitetsrapporterne. Eller droppet ud af studiet!«cirkus, gøgl og akrobatik og de mange nye venner fyldte ikke kun hans fritid. Den alternative ingeniørstuderende tænkte også cirkus i sit studie. Når de andre studerende sad med buede linealer og beregnede omfartsvejens kurver, sad Jacob Hartmann og kiggede på omfartsvejens brugerdrevne kulturhus og dets indhold:»samtidig med, at artister er ekstremt anarkistiske, har de også så meget disciplin og fornemmelse for helheden, at man kan overlade meget til det kollektive. Gennem cirkus havde jeg lært, at man kan organisere projekter uden at være organiseret på den traditionelle måde.«kroppen i spil De nye mennesker, de nye discipliner og den nyfundne kropslighed gjorde ham med egne ord til et mere helt menneske. I hvert fald til en ingeniør, der tænkte kroppen og legen ind i sit liv. Først kom et erhvervsdykkercertikat. Senere, som en del af jobbet hos Greenpeace, blev det også til motoriseret faldskærmscertifikat. Samtidig var han begyndt at klatre meget. Al fysisk erfaring kom i spil i miljøorganisationen.»jeg havde jo trænet en krop op, jeg kunne bruge til noget. Det var helt naturligt for mig, at hænge på en boreplatform i storm, stå på toppen af Barsebäck, springe i vandet foran store trawlere eller klatre på ydersiden af en 150 meter høj skorsten,«siger Jacob Hartmann, der fortsat nu i arbejdet som ingeniør i Københavns Kommune bruger cirkuserfaringen.»ved at være utraditionel, utålmodig og modig kan jeg rykke ved noget. Det hele ligger indbygget i det at være artist. Cirkus er også en undersøgelsesmetode: Når du udvikler et nyt nummer, bliver du nødt til at gå til tingene med åbent sind. I det arbejde tænker artisten helt naturligt mange ting ind i løsningen. Artisteri og kunst er jo mange bitte små ting, som kan spille sammen på samme tid. Sådan er det også, når jeg sidder og forsøger at få københavnerne til for eksempel at hoppe fra de traditionelle køretøjer til de nye spændende elbiler.«nødvendige nye tricks Selvom Jacob Hartmann ikke lige mere smider sig ud foran trawlere eller kravler rundt på store skorstene, så bruger han fortsat modet, når han tænker nye veje for miljøpolitikken i landets største kommune.»vi er nødt til at være modige. Ligesom jeg har lært, at modet er et vanvittigt vigtigt element, når man hænger i trapezen. Eller når man går på slap line. Med risiko for at falde ned foran 1000 mennesker,«siger Jacob Hartmann, før han slutter:»som artist ved du, at hvis et trick er blevet gentaget ret mange gange, er det på tide at finde på et nyt trick. Tilsvarende er det på tide, at vi nytænker miljøindsatsen, hvis den skal have effekt.«jacob hartmanns Blå bog Jacob Hartmann er uddannet civilingeniør med speciale i miljøplanlægning. Han har en fortid i Greenpeace og er seniorrådgiver i Grønne Erhverv i Københavns Kommune. I sin fritid kaster han lidt kegler, bygger ethjulede cykler til sønnerne Storm og Sejer og træner lidt devilstick. 14 artisten 2012
Cirkus forener eksperten Behersk nummeret og dermed verdenen Arbejdet med artistiske discipliner skaber kontakt til dybereliggende følelser og kompetencer. Det at træne og udøve artisteri er en del af de universelle lege, som mennesker i alle kulturer griber til for at kunne erobre deres omverden, forklarer idrætsforsker Claus Bøje: Strategilegene, hvor man skal regne den ud, fx. skak. Chancelege, med en risiko, fx. russisk roulette. Centrale personlege, fx. blindebuk Fysiske færdighedslege, med en æstetisk dimension. Ifølge Claus Bøje kan kategorierne af lege også forstås ud fra en mere bagvedliggende energi, de syv grundlæggende affekter. Glæde og nysgerrighed er de livgivende affekter, mens overraskelse er en nulstillende affekt. Den visker tavlen ren. Til de beskyttende affekter eller kriseaffekter hører vrede, angst, sorg og skam. Når man føler vrede, kan man sige fra. Strategi legen næres af den energi, vreden repræsenterer. I chancelegen får vi kontakt til angsten: Man håber det går godt, men risikerer at tabe. Skam er knyttet til indlevelse og situationsfornemmelse de færdigheder som gør, at vi kan fungere socialt. Gennem de centrale personlege, opnår man at blive accepteret i gruppen eller risikerer at blive udvist. Derigennem træner man kontakten til de følelser. Når det kommer til artistens træning og hans kamp for at beherske nummeret, er det ikke kun nysgerrigheden og glæden ved at forfølge den nysgerrighed, der er på spil. Ifølge Claus Bøje ligger affekten sorg også bag den fysiske færdighedsleg:»det er helt enkelt: Når det ikke lykkes for os, når vi ikke kan få kroppen til at lystre, når vi taber keglen, når vi mister, opstår tomrummet og sorgen. For at lære at tackle sorg, skal vi ud af den tomhed, som forvoldte sorgen. Gennem artisteriet, og træningen med redskabet, med keglen eller devilstick en, træner vi os også i at miste.«når det lille familiedrevne, Cirkus Panik får folk at lege sammen. Bagefter er det også lidt lettere at tale sammen. Når Cirkus Panik optræder i en by, for et feststemt selskab eller et boligområde, er der altid en stor del af publikum, som bliver hængende. De vil prøve trapezen; er klatret op på den en-hjulede cykel eller klæber til keglerne. Poul Steen fortæller:»hos os ser vi ikke cirkuspisten som en grænse. Publikum må meget gerne blande sig med os. Både når vi laver forestillinger, hvor vi opfordrer folk til at råbe og skrige, og hvis det sker noget, som kan få os og publikum til at komme videre, så er vi nået et godt stykke vej.«således også i Helsingørs svært belastede boligområde Vapnagård, hvor Cirkus Panik for mere end 20 år siden blev hyret til at undervise områdets blandede flok børn i cirkusdiscipliner. Lige siden har det været en fast sommer tradition.»vi har nogle ting, vi altid skal igennem. Sammen med deltagerne bygger vi altid et akrobatiknummer og et klovnenummer,«siger Tatiana Steen. De gyldne øjeblikke I den proces kan Poul Steen, med egne ord, godt lide at gå og lure på folk.»for at se, hvor de selv kommer ind i kampen. De skal bare styres en lille smule og så skal man bare være åben. Vide, hvor disse gyldne øjeblikke opstår.«at de gyldne øjeblikke opstår og selvtilliden bliver påvirket, er der ikke tvivl om. At det er en familie, der underviser i cirkus, har også en betydning, forklarer Poul.»Folk kan godt lide at spejle sig i os. De har godt af at se, at mor og far og børn kan arbejde sammen. Vi er et eksempel på en familie, der kan lide at lege; en familie, der ikke kan lade være med at lege,«siger han og tilføjer.»men vores cirkus er, og kan meget mere, end få et boligområdes børn og unge til at snakke bedre sammen. Det kan også være skæg underholdning. Og det kan også rykke ved verden. Men Vapnagård er et eksempel på noget af det, vi ønsker med vores cirkus. At skabe liv og fællesskab.«se mere på www.cirkuspanik.dk perspektivet artisten 2012 15
udgivelser fra medlemmerne Martin Høybye Night Like This Songcrafter Music Diverse kunstnere Dansk Melodi Grand Prix 2012 EMI Music Denmark Gunde on Garner Live at Jazzcup Stunt Records Kirsten Siggaard & Martin Knudsen Når musikken bare swinger Vinther records Raveonnettes B-sides & rarities Eget selskab Hush & DR Live i Koncertsalen Target records The Lake Shield of Glass Lost Alien Music Kurt Thyboe Thyboe vs Thyboe Warner Music Bryan Rice A live piece of me BRec Ivory & Gold I Universal Sofie Tønsberg & Sekten Klubhus Ilk Music Dygong The E-sessions Ilk Music Tim Christensen & the Damn Crystals Tim Christensen & the Damn Crystals Mermaid rec. Koppel m.fl. Quatre Cowbell music Trentemøller Reworked/remixed In my room 16 artisten 2012
Steve Cameron Marco Sounds Prince of Gospel Sigurd Barret Sigurds ABC Sangbog Dansk sang Wonderbrazz Exercise Calibrated Plastic Horse Real Doesn't Exist Apron Music Poul Krebs Der er noget ved alting Artpeople Hr. Plys Monky Tonky Show LaLandia Nelson Can triple EP 10.000 records Ditte Rønn Echoes of Madeleine Gateway Hospitalsklovnen Stella Alle regnbuens farver C Nefer Productions Naja Rosa Koppel Then Place I call home Zewski Music Group Halfdanskerne Snage og kærlighed Eget selskab Michael Kratz Cross that line Sony Music artisten 2012 17
Når det handler om at vælge hvilken kunst, der skal hænge på museumsvæggene, kræver det en særlig uddannelse. Men når musikken skal vælges ud til medierne, skal der noget helt andet til. Ifølge radioværten selv udgør lidenskab, interesse og evnen til at spotte det nye, adgangsbilletten til den magtfulde position. Kan Le Gammeltoft være med i den kunstneriske proces bag det musikalske produkt, er hun også gerne det. For eksempel hjælper hun Pernille Rosendahl med at finde og fremdyrke de uopdagede talenter på den nye runde af X- faktor. Artisten har spurgt Le Gammeltoft om, hvad det er, hun leder efter i musikken, om hendes egen private hitliste og om de gyldne fifs til, hvordan du kan blive blandt de heldige, der får en plads i den toneangivende værts pladesamling. Hvad er det du lytter efter, når du skal vælge et stykke musik til radioen? Om det rammer mig, om det er godt produceret, og om der er noget, der skiller sig ud. Du har udtalt, at vi skal lytte til dine programmer, fordi de handler om god musik hvad er det? Der er meget elektronisk musik på nettet for tiden, og en hel del af det, er ikke specielt godt. Når man lytter til Unga Bunga, kan man være sikker på, at jeg har sorteret det dårlige fra og 18 artisten 2012
Af Sara Indrio Musiknørd med magt DJ, tv- og radiovært Le Rune Gammeltoft beskriver sig selv, som en musiknørd med speciale i elektronica. Men hun er ikke en hvilken som helst pladevender i en hvilken som helst hemmelig vinylbutik i et brokvarter. Hun har i flere år været på P3-programmet Unga Bunga og vært på Voice TV. Dermed er hun en nøgleperson i spillet om, hvilken musik der bliver hørt herhjemme. præsenterer det nyeste af det nye inden for mange forskellige elektroniske genrer. Så slipper lytteren for at bruger timer på at lede selv. Din mening om hvad der er godt, betyder mere end andres. Hvad er dine forudsætninger for at kuratere musik? Jeg har arbejdet fuldtid med musik i årevis og har lyttet lidenskabeligt og med stor interesse siden jeg var lille. Det skal ligesom ligge til én, tror jeg. Hvis man synes, det er skide ligegyldigt, hvor den der lyd stammer fra, eller hvordan en produktion lyder, så er man nok ikke egnet. Hvad er det du kan i forhold til at spotte, hvad der rør sig, og hvad der skal blive det nye? Jeg tror, det handler om, at jeg kan høre potentiale. Der er mange, der har svært ved at forestille sig, hvordan et nummer kan komme til at lyde, når det er produceret, mixet og mastereret. Det kan jeg i mange tilfælde. Hvad er det efter din mening, der er vigtigt ved radioens og værternes rolle for musikken? Jeg har lyst til at skabe fokus omkring talenter. At være med til at spotte og være med til at få andre frem end én selv. Det er sgu da fantastisk at kunne gøre en positiv forskel i andre menneskers karriere. Det er også vigtigt at give lytteren noget nyt. En gang imellem skal man have et venligt skub, før man finder ud af, at man kan lide noget andet, man troede. Hvis du skulle give nogle fifs til, hvordan man bliver spillet i dit program, hvad er så det? Lav god musik, og vær realistisk omkring dine egne færdigheder. Og så send mig nogle smagsprøver. Det er rart, at blive inddraget i en kunstnerisk proces. Hvordan kan det være, du gerne vil inddrages i den kunstneriske proces? Jeg vil gerne inddrages, fordi jeg får et helt anderledes personligt forhold og en meget større forståelse for musikken, hvis jeg har fulgt med i processen. Det er fedt at høre et band eller en producer udvikle sig. Hvad synes du medierne, og/eller I, som værter, kunne gøre bedre i forhold til dansk musikliv? Medierne er for dårlige til at bakke nye kunstnere op. De fleste koncentrerer sig om de fem, der sælger bedst for tiden. Det er ikke særligt opfindsomt, og jeg mener ikke, det gør noget godt for musikken eller musikerne, at man over-hyper dem. Tværtimod. Det ville være rart, hvis der blev brugt noget spalteplads og tid på at fortælle nogle af de nyere navnes historier. Så man kan følge med i processen. Hvilke navne i dansk musik vil du pege på, som de mest interessante lige nu? Jeg er vild med Shanghai, som jeg tror kan noget, ikke mange andre kan herhjemme: De laver musik, der giver mig kuldegysninger og giver følelserne frit løb. Derudover tror jeg, vi kommer til at høre meget mere til den unge producer Brynjolfur. Hans produktioner er blandt de få herhjemme, der rammer en super fed blanding af house, acid og Nu disco. Hvis du skulle lave din egen top-ti hitliste lige her og nu, hvad skal der så på den? Soul Clap, Peter Visti, Noir, Catz & Dogs, Rayko, Azari & III, Flume, Drop Out Orchestra, Creep og New Build. artisten 2012 19
løst & facts E n heldig mand Et enestående liv er Peter Bellis egen beretning om en uhørt barsk barndom, om op- og nedturene, om kærligheden og om tiden frem til i dag, hvor han kalder sig for en heldig mand. Bogen er udkommet på forlaget Turbulenz. Har du penge til gode hos Gramex? Har du udgivet eller medvirket på en cd indenfor de sidste 3 år, som er blevet afspillet i radioen, så har du måske penge til gode hos Gramex. Gramex sikrer en korrekt fordeling af vederlag både til de medvirkende kunstnere og pladeselskabet. Det kan vi gøre, når vi modtager studielister på udgivelserne. Lige nu mangler vi studielister på ca. 1300 udgivelser, der alle har været afspillet i radioen i perioden 2009-2012. Vi har lavet en oversigt over disse udgivelser og opfordrer dig uanset om du er kunstner eller pladeselskab til at tjekke, om du har udgivelser med på listen. Oversigten finder du på vores hjemmeside www.gramex.dk. Her har du også mulighed for at downloade en studieliste til udfyldelse. Du har også mulighed for at tilmelde dig en nyhedsliste, så du får besked direkte i din indbakke, når oversigten er blevet opdateret. Hvis du gerne vil tilmeldes, så send en mail til Mette Bomholt på mbo@gramex.dk med dit navn, evt. Gramex-nr. og e-mail adresse. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 33 85 32 00 eller på info@gramex.dk Vi glæder os til at høre fra dig. Artistlounge onsdag 21. marts Vi rydder igen scenen og gør plads til underholdning og hyggeligt samvær på Christianshavn. Kom og mød dine kollegaer, få lidt og godt og spise og nyd aftenens artister. Som noget helt særligt har den engelske soulsanger Omar har lovet at komme og give et sæt sammen med et hold af danske kolleger. Omar underviser i de dage på et af Dansk Artist Forbunds kurser og derfor var det muligt at få ham på programmet. Dørene åbner kl. 19 vi ses til en inspirerende og hyggelig aften! Julie Michelsen trio Julie har skiftet den engelsksprogede melankoli ud med iørefaldende, dansksprogede popsange, og om indre dæmoner og en brændende trang til at stå ved den, man er. Få en forsmag på hendes Julie Michelsens fjerde album og nyd den lille trubadurs nærværende popsnedkeri. Omar Lyefook (UK) Kendt under navnet Omar, nyder den britiske soulsanger, sangskriver og musiker international anerkendelse for sit vokalarbejde. Denne aften kan du nyde ham i selskab med et tæt-svingende hold af hans danske kolleger. Med venlig hilsen 20 artisten 2012