Byder Guldborgsund Kommune SMV erne op til dans?

Byder Guldborgsund Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Guldborgsund Kommunes SMVvenlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Guldborgsund Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Guldborgsund Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Guldborgsund Kommunes udbud i 2015... 9 Guldborgsund Kommunes udbudspolitik... 12 Guldborgsund Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Guldborgsund Kommune i forhold til nabokommuner... 14 Baggrundsviden... 16 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 16 SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder... 17 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Guldborgsund Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Guldborgsund Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Guldborgsund Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Guldborgsund Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Guldborgsund Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Guldborgsund Kommune er der sket et fald fra 99 mio. kr. i 2015 til 16 mio. kr. i 2016. Af de i alt 5 udbud i 2016 blev 3 udbudt som fagentreprise. 4 udbud var på eller under 5 mio. kr., 1 var på 6,6 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6

Sådan bliver Guldborgsund Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Guldborgsund Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMVvenligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Guldborgsund Kommune er en SMV-kommune 88 % eller 321 ud af de i alt 365 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Guldborgsunds kommunegrænse, har under 10 ansatte. 96 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Guldborgsund Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Guldborgsund Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 1.624 kr. pr. indbygger placerede Guldborgsund Kommune sig i den øvre 1/3 sammenlignet med andre kommuner med mellem 50.000 og 70.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Guldborgsund Kommune således over dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Guldborgsund Kommunes udbud I 2015 udbød Guldborgsund Kommune i alt 6 opgaver, hvoraf 1 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 99 mio. kr. udgjorde denne fagentreprise i alt 1 mio. kr. svarende til 1 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 4 % af den samlede udbudssum brugt på udbud på 0-5 mio. kr. Disse relativt små andele skyldes et enkelt stort udbud på 87 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 5 udbud på tilsammen 16 mio. kr. blev 3 udbudt i fagentreprise og udgjorde 75 % af den samlede udbudssum. 4 af de 5 udbud på tværs af entrepriseformer var på 0-5 mio. kr. og dækkede knap 59 % af den samlede udbudssum. Guldborgsund Kommunes udbudspolitik Guldborgsund Kommune har en nedskrevet udbudspolitik samt erklærede målsætninger om at være SMV-venlig og i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Guldborgsund anvendte ikke rammeaftaler i perioden 2012-2015. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Guldborgsund Kommunes hjemmeside, med afholdelse af dialogmøder og med det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Guldborgsund Kommunes eget kontrolbud, er Guldborgsund Kommune umiddelbart relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dog lever Guldborgsund Kommune ikke op til et udbredt ønske om en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Her er således et konkret punkt at tage op i en dialog med Guldborgsund Kommune. (Se tabel 4, s. 12). 7

Sikkerhedsstillelse og klausuler Guldborgsund Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 2 mio. kr. Dvs. et godt stykke over landsgennemsnittet på 620.000 kr. Og Guldborgsund Kommune opererer med en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene på 2 mio. kr., dvs. noget under landsgennemsnittet på 4,2 mio. kr. En række kommuner landet over har en grænse på 10 mio. kr. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Guldborgsund Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en højere bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. Samme type forbedringer kan understøttes ved en høj bundgrænse som i Guldborgsund Kommune ang. sikkerhedsstillelse efter AB92. Dvs. at der også her er plads til forbedring og grundlag for yderligere dialog med Guldborgsund Kommune. Hvordan gør Guldborgsund Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Guldborgsund Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Guldborgsund Kommunes nabokommuner, er der kun et enkelt punkt, hvor Vordingborg Kommune med en nedre grænse vedr. brug af klausuler på 4 mio. kr. er mere SMV-venlig end Guldborgsund Kommune. (Se tabel 5, s. 14). Endnu et punkt til dialog med Guldborgsund Kommune. 8

Guldborgsund Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 1 1 Hovedentreprise 10 3 Partnering 87 1 Ukendt 1 1 Samlet 99 6 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 120 100 87 80 99 60 40 20 0 1 10 Fagentreprise Hovedentreprise Partnering Ukendt Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 99 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 1 mio. kr., hovedentrepriser stod for 10 mio. kr., mens partnering stod for 87 mio. kr. 1 Figur 2: Entrepriseformer i antal 1 3 1 1 Fagentreprise Hovedentreprise Partnering Ukendt Figur 2 viser, at 1 af i alt 6 opgaver blev udbudt i fagentreprise, 3 blev udbudt i hovedentreprise, 1 som partnering. 1% Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 10% 88% Fagentreprise Hovedentreprise Partnering Ukendt 1% Figur 3 viser, at 1 % af den samlede udbudssum på 99 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise, 10 % i hovedentreprise og 88 % som partnering. 9

0-5 mio. 4 4 5-10 mio. 8 1 >50 mio. 87 1 Samlet 99 6 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 6 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 120 100 80 60 40 20 0 4 8 0-5 mio. 5-10 mio. >50 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 99 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 4 mio. kr., 8 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 87 mio. kr. blev brugt på udbud på over 50 mio. kr. 87 99 Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 4 1 1 0-5 mio. 5-10 mio. >50 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 4 entrepriser hver især med en værdi på op til 5 mio. kr., 1 entreprise på 5-10 mio. kr., og 1 entreprise på over 50 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 4% 8% 88% 0-5 mio. 5-10 mio. >50 mio. Figur 6 viser, at 4 % af den samlede udbudssum på 99 mio. kr. blev anvendt på udbud på op til 5 mio. kr., 8 % på udbud på 5-10 mio. kr. og 88 % på udbud på over 50 mio. kr. 10

Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Guldborgsund Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Guldborgsund navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. ESCO Guldborgsund del 2 Renovering af bygninger 2. etape Partnering 87,00 Blok D Renovering af rådhus Ukendt 1,00 Langgade Indretning af toiletter Fagentreprise 0,80 Hal 1 Udskiftning af halgulv Hovedentreprise 1,20 Afkørsel 43 Byggemodning af erhvervsområde Hovedentreprise 8,00 Nykøbing Falster Hallen Renovering af toiletter Hovedentreprise 1,00 I alt 99,00 11

Guldborgsund Kommunes udbudspolitik De følgende sider baserer sig på Guldborgsund Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørge-skemaundersøgelse. Guldborgsund Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Guldborgsund Kommunes egne oplysninger Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 14 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr. 2.000.000 4.204.583 2.000.000 621.212 12

Tabel 4 viser en oversigt over Guldborgsund Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Som det ses af de første 3 spørgsmål og svar, har Guldborgsund Kommune en nedskrevet udbudspolitik i lighed med 75 % af alle kommuner. Samtidig har Guldborgsund Kommune en erklæret målsætning om både at være SMV-venlig ligesom 58 % af alle kommuner og om i videst muligt omfang at ville udbyde i fagentreprise. Dette sidste placerer Guldborgsund Kommune blandt et stort mindretal på 40 % af alle landets kommuner. Guldborgsund Kommune anvender jævnfør spm. 4 ikke rammeaftaler, som 56 % af landets kommuner heller ikke gør. Af samme grund er der ingen besvarelser på de følgende 3 spørgsmål. Den nedskrevne udbudspolitik er jævnfør spm. 8 tilgængelig på Guldborgsund Kommunes hjemmeside. 65 % af landets kommuner har også deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. Guldborgsund Kommune har jævnfør spm. 9 ikke en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Det har blot 19 % af landets kommuner, selv om det er et udbredt ønske blandt bygge- og anlægsvirksomhederne. Guldborgsund Kommune afholder jævnfør spm. 10 dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder ligesom 94 % af landets øvrige kommuner gør. Og Guldborgsund har jævnfør spm. 11 en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Det har 42 % af landets øvrige kommuner også. Hvor landsgennemsnittet jævnfør spm. 13 ligger på godt 4,2 mio. kr., ligger den i Guldborgsund Kommune ved 2 mio. kr. I Guldborgsund Kommune tildeles en opgave jævnfør spm. 12 altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har afgivet et bedre tilbud end Guldborgsund Kommunes eget kontrolbud. 77 % af landets kommuner har samme tilgang til dette spørgsmål. Endelig, når det kommer til, ved hvilken beløbsgrænse Guldborgsund Kommune stiller krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger den jævnfør spm. 14 på 2 mio. kr., hvor landsgennemsnittet er på godt 620.000 kr. 13

2.000.000 500.000 500.000 2.000.000 30.000 4.000.000 Lolland Vordingborg Guldborgsund Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Guldborgsund Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Tabel 5 Nabokommuner Guldborgsund Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x 2 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? x x x 3 Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? x x x 4 Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 8 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? x x x 9 10 11 12 Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Guldborgsund Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 3 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Guldborgsund Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Guldborgsund Kommune. Man skal helt frem til spm. 13, for at finde et punkt, hvor en af de sammenlignede kommune agerer mere SMV-venligt end Guldborsund Kommune. Her har Guldborgsund en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene på 2 mio. kr. Beløbsgrænsen i Vordingborg Kommune ligger dobbelt så højt på 4 mio. kr. Der kan naturligvis fortsat tages en dialog med Guldborgsund Kommune også om de spørgsmål, hvor de sammenlignede kommuner samstemmende svarer i en ikke-smv-venlig retning. Fx om etableringen af en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. 15

Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 50.000-70.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Hjørring 65.411 247,96 3.791 Køge 59.868 210,40 3.514 Holbæk 69.972 161,60 2.309 Holstebro 57.661 107,40 1.863 Hvidovre 52.831 91,50 1.732 Guldborgsund 60.979 99,00 1.624 Rudersdal 55.739 86,30 1.548 Svendborg 58.228 89,60 1.539 Aabenraa 58.869 89,30 1.517 Lyngby-Taarbæk 55.097 79,70 1.447 Helsingør 62.092 72,50 1.168 Fredericia 50.689 58,20 1.148 Varde 50.289 54,90 1.092 Faaborg-Midtfyn 51.236 49,82 972 Skanderborg 59.481 53,10 893 Haderslev 56.029 49,46 883 Gladsaxe 67.914 52,90 779 Ringkøbing-Skjern 57.139 31,60 553 Frederikshavn 60.246 1,70 28 Gennemsnit pr. indb. 1.109.770 1.686,94 1.520 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 50.000 og 70.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Guldborgsund Kommune er placeret i den øverste 1/3 i tabel 6 med en investering på 1.624 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.520 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16

Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Guldborgsund 2015 100 ansatte og derover 50-99 ansatte 1 2 20-49 ansatte 11 10-19 ansatte 30 5-9 ansatte 47 2-4 ansatte 84 1 ansat 190 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Guldborgsund Kommunes i alt 365 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 321 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 88 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 96 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Guldborgsund Kommunes andel af bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte er således endnu større end landsgennemsnittet. Figur 7 understreger, at ikke mindst i Guldborgsund Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17