Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Relaterede dokumenter
FEBRUAR 2019 REGION MIDT, THISTED, MORSØ OG VESTHIMMERLAND KOMMUNER PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL TERRÆNNÆ ÆRT GRUNDVAND BESKRIVELSE OG DOKUMENTATION

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Perspektivering af digitalisering af data. 18. juni 2019

Oversigt over opdatering

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

Anvendelse af georadar

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Digitale webløsninger til præsentation af måledata

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET INDHOLD. 1 Indledning 2

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Vandføringens Medianminimum Qmm

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Vandoplandsbaseret samarbejde

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

Nitrat retentionskortlægningen

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

THW / OKJ gravsdepotet

-Vand i byer risikovurderinger

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

1. Status arealer ultimo 2006

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

Discover til klimasikringsopgaver vedr. overfladeafstrømning. Jesper Holm Jørgensen, engineer NIRAS VAFO - Water supply department, Denmark

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Grundvandskort, KFT projekt

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

OPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL)

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Vejledning i indberetning af pejledata

Monitering af vandstand ved Store Rosenbusk Grusgrav INDHOLD BILAG

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Revideret juli Nedsivning af husspildevand

grundvandskort i Kolding

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Note: Vedr. Scenarium 5, supplerende beregninger af vandstandsforholdene i Brudesø Bæk.

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret

Dokumentation Søoplande

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Udredning om grødeskæring

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018

Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

For øvrige forhold, som f.eks. natur- og kulturhensyn, henvises til administrationsgrundlag for terrænreguleringer.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Transkript:

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019

Planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand Formål og baggrund Datagrundlag og dataanalyse Machine Learning Applikationen i SCALGO

Formål Udarbejdelse af værktøj til beskrivelse og registrering af terrænnært grundvand Til planlægning for kommuner og forsyninger Byplanlægning, anlægsarbejder, klimatilpasning Terrænnært grundvand inden for 1 m.u.t. (på et tidspunkt i løbet af et år, både i dag og i 2050)

Datakilder og statistik Dataindsamling ved kommuner og forsyninger Data fra Jupiterdatabasen Data fra Region Midtjyllands GeoGIS database Data fra COWIs egen GeoGIS database SQL-database med COWIs loggerdata (on-line data) Alle data integreret vha. COWI Connect og links til databaser Statistiske beregninger (mid, min, max, stdev) Periode: 1998-2017 Vandstand målt i indtag ned til 10 m

Kvalitetssikring og dataanalyse Datavask/frasortering Pejlinger dybere end bund af indtag Vandstand mere end 5 m.o.t. Stdev. >3 (fejldata) Pejlinger i drift Observationer 14.916 ( ca. 1 pkt. pr. km²) 392 pejletidsserier med 5 pejlinger eller mere 1.900 punkter i vandløb, sø og kyst: GVS=0 m.u.t Geofysik undersøgt

Hydrogeologisk typologi og sæsonvariationer Tidsserier: Målt max. vandstand Enkeltpejlinger: Sinuskurver med forskellige amplituder/årstidsvariationer Årstidsvariationer: +/- 0,5 m til +/- 1,5 m i middel for de enkelte grupper De største variationer ses i lavpermeable aflejringer og langt fra overfladevand Fremskrevet til 2050 for klimascenarier (våd, median og tør)

Machine Learning

Variable og binære træer Beregninger i 50x50 m grid 26 forklarende variable og ca. 17.000 træningsdata Algoritmen Random Forest (skov af beslutningstræer) Alle data X 1 >t 1 X 2 >t 2 X 1 >t 3 L 1 L 2 L 3 L 4 L 5 X 3 >t 4 Variable Ler indhold - a horisont Ler indhold - b horisont Ler indhold - c horisont Ler indhold - d horisont Kvartær lagtykkelse Top ler tykkelse Dræn sandsynlighed Dræn klasser Lavbund klassifikation Landskabstypologi Georegion Jordtype Højdemodel Højdemodel detrend Topographic Wetness Indeks Saga Wetness Indeks Opstrøms areal Hældning vertikal afstand til vandløb vertikal afstand til vandløb horisontal afstand til vandløb sø, vandløb, kyst klassifikation Nedbør Befæstelsesgrad Arealanvendelse Koordinater (utmx) Koordinater (utmy) Gruppe Geologi Topografi Afstand til overfladevand Nedbør Arealanvendelse Koordinater

Resultater af machine learning Høj terrænnær grundvandsstand, nu og i 2050 i 50x50 m grid Tilfredsstillende validering på 1/3 af træningsdata Middelfejl på 0,7 m for alle data (0,76 m uden støttepunkter) Følsomhedsanalyse afgørende variabler

Applikationen i SCALGO Applikation udviklet i SCALGO til visualisering Data for den høje terrænnære grundvandsstand er indlæst i SCALGO Nedskalering fra 50x50 m til 40 x 40 cm for sammenligning med højtopløselig terrænmodel Nyudviklet metode til nedskalering, som inddrager højdemodellen Slider til visning af områder med dybde til grundvand f.eks. <1 m.u.t. eller <2 m.u.t.

Profiler

Workspace og nye data

Terrænændringer

Følsomhed

Konklusioner Der er udviklet en meget brugervenlig applikation Hurtigt overblik over områder med høj terrænnær grundvandsstand Tilfredsstillende validering af modelberegninger Machine Learning giver et realistisk billede af det terrænnære grundvand Kvaliteten af træningsdata er afgørende Mere data pejlinger, digitale drændata

Tak for opmærksomheden