Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Transkript

1 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling BILAG 2 Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ

2

3 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 3 Indhold 1 Indledning Anvendelse af grundvandskortene Modeller Scenarier Statens kort - NOVANA DK Regional og lokal model - KIMONO Detaljerede kort for ændringer i grundvandstanden i Horsens området Drænniveauet styrer den terrænnære grundvandsstand Databehandling Usikkerheder Grundvandskort på WebKort Konklusion Referencer Appendix

4 4 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

5 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 5 1 Indledning Notatet beskriver hvad grundvandskortene i kommunes klimatilpasningsplan viser og hvordan de er udarbejdet, og er tænkt som en hjælp til at forstå og anvende kortene. Kortene viser hvor tæt på jordoverfladen det terrænnære grundvand kan forventes at stå i fremtiden samt ændringerne i forhold til den grundvandsstand vi har i dag. Det er vigtigt, at vi udnytter den bedste tilgængelige viden for vores lokalområde og i Horsens Kommune anvender vi derfor både statens kort Klimatilpasning.dk som er statens klimaportal, samt den viden og de kort vi har opnået fra modelprojekter i kommunen (KIMONO/2/ og CLIWAT/3/). 2 Anvendelse af grundvandskortene Ved anvendelse af kortene er det vigtigt, at være sig bevidst om, at kortene ikke er en facitliste, der præcist afgrænser, hvor et område bliver oversvømmet med grundvand. Kortene bør fortolkes og læses som, at der er større eller mindre risiko for oversvømmelse i et område frem for et andet. Det anbefales derfor, at kortene anvendes til at få en større viden om, hvor man vurderer at der er stor eller lille risiko for, at grundvandet vil stå højt i forhold til omkringliggende arealer i et fremtidigt klima. Kortene giver et billede af de nutidige og fremtidige grundvandsstande helt oppe under terræn, og kan anvendes indledningsvist i vurderingen af, om et område er velegnet til udlæg af boliger, erhverv mv. Man bør altid anvende både dybdekort og kort med ændringer for grundvandsstandene fra det nuværende klima og fremtidigt klima. Ved konkrete udpegninger skal man altid lave en konkret vurdering af området og man skal konsultere kommunens grundvandsteam i Natur-afdelingen, for en eventuelt nærmere analyse. Dybdekortene er bevidst optegnet med kvadrater for at vise, kortenes detaljeringsgrad og at de er relativt grove og forbundet med usikkerheder når man zoomer ind på kortene. Bymodellen fra KIMONO projektet har den højeste detaljeringsgrad på 50 X 50 meter for et datapunkt - det svarer til et areal på 2500 m2. Når man taler om forudsigelser af hvordan klimaet vil udvikle sig, er der flere lige sandsynlige løsninger at vælge imellem. Horsens Kommune har som staten valgt at lægge størst vægt på de modeller, der repræsenterer et middeltørt klima. 3 Modeller Der er opstillet tre grundvandsmodeller med fokus på klimaændringer og variationer i grundvandsstanden indenfor Horsens Kommune. Der er lavet flere klimascenarier med modellerne og der er adskillige bud på fremtidige grundvandsstande under forskellige klimatiske antagelser. Det er valgt at basere vurderinger vedr. de fremtidige ændringer i grundvandsstanden på resultaterne fra klimascenarie A1B¹. Middelgrundvandsstanden er i overvejende grad lagt til grund for analyserne, da denne vurderes som det mest robuste og troværdige bud på en fremtidig grundvandsstand. Til kommunens klimatilpasningsplan er der udvalgt relevante grundvandsstande fra de 3 modeller der er opstillet, da de beskriver forholdene omkring grundvandet med meget forskellig detaljeringsgrad. De 3 modeller der anvendes i klimatilpasningsplanen er: Den nationale NOVANA DK grundvandsmodel /3/, GEUS, som har en cellestørrelse på 500 meter ¹ A1B klimascenariet: Forudsætter at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser topper omkring 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst og et befolkningstal på global plan, der kulminerer midt i århundredet. Scenariet forudsætter, at nye og mere effektive teknologier indenfor energi og lignende hurtigt tages i brug, og at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder.

6 6 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Den regionale model som dækker for Horsens Fjord oplandet. Modellen er opstillet i forbindelse med KIMONO projektet og har en cellestørrelse på 250 meter. Den lokale grundvandsmodel som dækker Horsens by og nærområder omkring byen. Modellen er opstillet i forbindelse med KIMONO projektet og har en cellestørrelse på 50 meter. Modellerne tager alle sammen udgangspunkt i NOVANA DK modellen og er videreudviklet med det formål bl.a. at lave klimascenarier på henholdsvis national, regional og lokal skala. Datagrundlaget for kortene fra Klimaportal.dk er udarbejdet af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) med støtte fra KFT (Koordineringsenheden for Forskning i klimatilpasning). GEUS har ligeledes opstillet KIMONO og CLIWAT modellerne og Horsens Kommune har medvirket i projekterne. 3.1 Scenarier Beregningerne af det fremtidige klima er foretaget i ENSEMBLES-projektet /4/, der omfatter ni forskellige klimamodeller som benævnes fra henholdsvis tørre, middel til våde modeller. Klimamodelberegningerne er baseret på A1Bemissionsscenariet med ændringer for i forhold til referenceperioden , med kontrolperioden På Kortforsyningen er modeller for et tørt, middel og et vådt klima stillet til rådighed. Den våde model er generelt repræsentativ for en højere grundvandsstand end i dag og viser de største stigninger. Den mediane klimamodel, er repræsentativ for en fremskrivning svarende til medianen af de ni modeller i Ensembles projektet og repræsenterer et middelvådt klima. Og den tørre klimamodel, repræsenterer et fremtidigt tørt klima og giver overvejende den laveste grundvandsstand af de 3 modeller. Fra Kortforsyningen er der anvendt data fra median-modellen for en middel grundvandsstand til at lave kort ud fra. Der er ikke stillet kort med lav og høj vandstand til rådighed for download på Kortforsyning.dk, sandsynligvis fordi, at man har fundet disse resultater mindre robuste. Det er derfor også valgt, overvejende at basere analysen om fremtidige i grundvandsstande på middel grundvandsstande fra KIMONO lokal og regional modellerne. Det anbefales, at de lave og høje grundvandsstande inddrages i det fremtidige arbejde. I forbindelse med KIMONO projektet er der opstillet grundvandsmodeller for Horsens Fjord oplandet og for Horsens by. Vha. modellerne er der beregnet grundvandsstande for scenarie A1B, for nutidigt klima ( ) og for et klima i en fjern fremtid ( ). For fjern fremtid er der kørt scenarier uden havspejlsstigning og med en havspejlsstigning på 0,5 meter. For nærmere information kan man kontakte De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland hjh@geus.dk. 3.2 Statens kort - NOVANA DK Kortene for grundvandsstanden er udarbejdet vha. af Den nationale vandressourcemodel (NOVANA DK modellen) som er en landsdækkende integreret grundvands- overfladevandsmodel, der beskriver samtlige komponenter i ferskvandskredsløbet. Modellen er opbygget i et 500 x 500 meter modelnet med omkring 10 beregningslag for Danmark. I modellen er der inkluderet data om geologi, jordart, jordtype, topografi, klima og hydrologi. Modellen er opbygget i MIKE SHE/ MIKE 11 koden. For uddybende information kan man læse mere på Staten har via Kortforsyningen/Klimaportalen stillet kortene med 500 meter cellestørrelse til rådighed. Kortene med 500 meter cellestørrelse er på screeningsniveau, og kan benyttes til, at få et helt overordnet overblik over ændringer i dybden til grundvandsspejlet. På Statens grundvandskort kan man få et indtryk af, om områder på 5-10 km2 eller større bliver berørt af ændringer i grundvandsstanden.

7 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 7 Figur 1 viser Staten grundvandskort. Øverst: Dybde til middel grundvandstand for nuværende klima. Nederst Ændringer på grundvandsstanden i et fremtidigt klima.

8 8 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Fra Kortforsyningen er der anvendt 4 kort fra den nationale model. Kortene indeholder dybden til middel grundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl for det klima vi har i dag ( ) og ændringerne på den terrænnære grundvandsstand for et klima i nær fremtid ( )². De 3 kort over fremtidige grundvandsstande er et bud på grundvandstanden ved et vådt, middel, og tørt klima. Følgende kort/data fra Kortforsyningen er konsulteret i forbindelse med kommunens klimatilpasningsplan: Koter til middel grundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl for nuværende klima ( ). Dette kort repræsenterer den grundvandsstand vi har i dag (det kalder man nul-scenariet). Ændring i grundvandsstanden i en tør model for A1B-scenariet for perioden Ændring i grundvandsstanden i en middel model for A1B-scenariet for perioden Ændring i grundvandsstanden i en våd model for A1B-scenariet for perioden Figur 1 viser dybden til grundvandsstanden for det nuværende klima. De røde områder viser, hvor der er stor dybde til grundvandet, mens blå områder viser hvor grundvandet står tæt på terræn. Der er typisk sammenfald mellem højtliggende terræn og stor dybde til grundvandet. Kortet nedenunder viser de forventede ændringer i grundvandsstanden i et fremtidigt klima. Ud fra dette kort kan stigningen i størstedelen af kommunen forventes at blive mellem 0 og 1 meter, og i den vestlige del af kommunen noget mere. Modellerne viser, at de største stigninger forventes at ske, hvor der i forvejen er stor dybde til grundvandet i dag, og i områder hvor terrænet er højt i forhold til det omgivende terræn. Det vil således sjældent give anledning til problemer i Horsens Kommune, da grundvandet de fleste steder står 5-20 meter under terrænet. En stigning på 0 til 1 meter, vil derfor ikke betyder noget for vores færden på jordoverfladen. Statens kort er udarbejdet på et meget overordnet niveau og bør kun anvendes i forbindelse med opgaver af screeningsmæssig karakter. F. eks hvis man har behov for at få en overordnet viden om, hvor det terrænnære grundvand findes i dag og i fremtiden i et område. 3.3 Regional og lokal model - KIMONO KIMONO modellerne er opstillet i forbindelse med KIMONO projektet for henholdsvis Horsens Fjord oplandet og for Horsens by. Projekter vedrører bl.a. klimaforandringernes betydning for grundvandet i Horsens by og Horsens Fjord oplandet. KIMONO modellerne er i højere grad tilpasset mere lokale og terrænnære hydrogeologiske forhold. Særligt lokalmodellen for Horsens By indeholder en stor detaljerigdom som kan komme til gavn i forskelle konkrete sammenhænge f.eks. i forbindelse med anlægsarbejder og udlægning af boligområder, industri mm. Horsens bymodel er med en detaljeringsgrad på 50 meter velegnet til at lave kvalitative vurderinger af, om der er større eller mindre risiko for, om et område kan blive påvirket af terrænnært grundvand i fremtiden. Følgende 3 datasæt fra KIMONO regionalmodellen og 3 datasæt fra KIMONO lokalmodel er anvendt: Dybder for middel grundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl for nuværende klima ( ). Dette kort repræsenterer den grundvandsstand vi har i dag (det kalder man nul-scenariet). Dybden til grundvandet i en fjern fremtid ( ) uden havspejlsstigning, A1Bscenarie for perioden ) Dybden til grundvandet i en fjern fremtid ( ) med en havspejlsstigning på 0,5 meter, A1B-scenarie for perioden ). ² På kortforsyningen har man vist karakteristiske værdier for høj grundvandsstand (højeste 5-døgns grundvandsstand, der overskrides i gennemsnit en gang hvert 10. år) i det øverste frie grundvandsspejl i for nuværende klima ( ) og ændring heraf for A1B for perioden i forhold til referenceperioden Disse data er ikke til download og er ikke medtaget i kommunens klimatilpasningsplan.

9 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 9 Dataene er omregnet til dybder og koter efter behov og er anvendt til at lave forskellige kort over nutidig og fremtidig grundvandsstand. De lokale kort viser mere præcist end statens kort, hvor grundvandet kommer tæt på terræn (figur 2). Figur 2 viser kort fra lokalmodellen. Øverst: Områder hvor der er størst risiko for at grundvandet kan stå tæt på terræn for nuværende klima. Nederst: Områder hvor der er størst risiko for at grundvandet kan stå tættere end 0,5 meter under terræn for nuværende og fremtidigt klima. De mørkeblå områder for nuværende klima svarer til de røde områder på øverste kort. Kortene er lavet for både Horsens Fjord oplandsmodellen og for bymodellen, da de er opstillet med forskellig detaljeringsgrad. Særligt kortene over Horsens by er detaljerede og kortene er baseret på 50 meter cellestørrelser (figur 2), hvor Horsens Fjord modellen består af 250 meter cellestørrelser. Kortene er udarbejdet både for nutidigt klima og et fremtidigt klima. 3.4 Detaljerede kort for ændringer i grundvandstanden i Horsens området Foruden kortene som viser risiko for grundvand tæt på terræn, er der beregnet, hvor de største forandringer sker helt tæt på terræn (Figur 3). Figur 3 viser således, hvor meget den fremtidige grundvandsstand kan forventes at stige/falde helt tæt på terræn. De områder hvor de største stigninger forventes at ske, er de gule og røde områder. Grundvandsstanden står (ifølge modellerne) i størstedelen af byen, dybere end 2 meter under terræn og er angivet med de grå områder. Der hvor grundvandet er tæt på terræn, vil det i langt overvejende grad stige mindre end 30 cm (de grønne områder). De gule og røde områder angiver, hvor grundvandsstanden ifølge klimamodellen stiger mellem 0,3 og 2 meter. Den røde farve viser, hvor grundvandet står tættere end 0,5 meter på terræn, gul farve angiver at grundvandet står i en dybde mellem 0,5 og 2 meter, mens grøn angiver at grundvandet står i en dybde større end 2 meter. Figur 3 Områder hvor grundvandstanden i dag er tættere end 2 meter på terræn. Grønne farver viser hvor grundvandsstanden kun formodes at variere meget lidt, mens gule og røde farver viser større stigninger i modellen beregnet til mellem 0,3 og 2 meter. Grå områder angiver hvor grundvandet står dybere end 2 meter under terrænet.

10 10 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 3.5 Drænniveauet styrer den terrænnære grundvandsstand Kigger man nærmere på de modelberegnede ændringer i det øvre grundvandsspejl, er der en klar sammenhæng mellem dybden til grundvandet og ændring i grundvandstand. I områder med lille dybde til grundvandet i det nutidige klima vil der sandsynligvis kun forekomme små stigninger i det fremtidige klima. Modsat vil der i områder med en stor dybde til grundvandet kunne forekomme store stigninger i det fremtidige klima. Hvorfor viser modelberegningerne denne sammenhæng? Figur 4 viser et kortudsnit af Figur 3, og kortet til venstre viser variationen for de områder, hvor der er mindre end 2 meter til grundvandet større dybder er farvet grå. På kortet til højre er alle variationer vist, også områder hvor grundvandet står dybere end 2 meter under terræn. Kortene viser, at der er store grundvandsstigninger (røde områder), hvor grundvandet står dybt og altså et stykke under drænniveau. Årsagen er, at drænniveauet i modellen ikke forhindrer grundvandet i at stige. I områder hvor grundvandet står tæt på terræn, styrer drænene til gengæld grundvandsstanden. Det vand som løber i drænene kaldes drænbidraget og udledes som et ekstra bidrag til vandløbene. Drænniveauet er dermed styrende for grundvandsstanden i de områder, hvor grundvandet står tæt på terræn og en yderligere grundvandsstigning i fremtiden vil i disse områder kunne medføre et større drænbidrag til vandløbene. I modellerne er der indlagt dræn overalt, og de antager derfor, at der drænes overalt hvor grundvandet stiger til over drænniveauet. Hvis der i virkeligheden ikke findes dræn i alle disse områder eller hvis drænene ikke fungerer, kan man af ovenstående udlede, at ændringer i grundvandsstanden vil medføre oversvømmelser som ikke forekommer i dag. Det vil i fremtiden kunne kræve en mere omfangsrig og effektiv dræning i nogle af de lavtliggende områder, hvor der i dag ikke er drænet. Figur 4 Kortet til venstre viser kun områder med grundvandsændringer for grundvandsstand tættere end 2 meter på terræn. Kortet til højre viser også grundvandsstande i større dybde, og med store ændringer i grundvandsstanden for et fremtidigt klima. I modelberegningerne er det ekstra bidrag fra opstuvning i vandløb, som følge af ændret vedligeholdelse eller opstuvning fra fjorden, ikke medtaget. GEUS modelberegninger viser, at ændringer i grundvandsstanden (sammen med den stigende vinternedbør), vil betyde, at maksimumvandføringer i vandløb forøges, samtidig med at en forøget fordampning i områder hvor grundvandet står tæt på terræn kan medføre en reduceret sommer- og efterårsafstrømning.

11 4 Databehandling Til omregning mellem koter og dybder er der anvendt højdemodeller der alle er aggregeret til middelværdier ud fra DHM/terræn, 10 meter højdemodellen til henholdsvis 50, 250 og 500 meters cellestørrelser. Beregningerne af fladerne med grundvandsstande er beregnet i POSTGIS vha. scriptet i Appendiks 1. Efterfølgende er der udarbejdet farveskalaer og kort til den trykte klimatilpasningsplan i ArcGIS. Kortbilagene til klimatilpasningsplanen er gemt som arbejdsområder i ArcGIS. Udvalgte kort er gjort tilgængelige på kommunens WebGIS og WebKort. 5 Usikkerheder Det er vigtigt at understrege, at der kan være stor usikkerhed på resultater fra klimamodellerne. Derfor er det vigtigt, at man grundigt overvejer hvad og hvordan modellerne anvendes. I forbindelse med konkret planlægning og projektering skal man derfor altid udføre konkrete vurderinger af, om der er behov for at lave yderligere undersøgelser vedr. klimaforandringernes påvirkning af grundvandet, for tilstrækkeligt at kunne beskrive den formodede effekt af klimaforandringerne i et givent område. Ved anvendelse af resultater fra grundvandskortene skal man tage højde for, at hvis modellens forudsætninger ikke er opfyldte, er de simulerede ændringer ikke korrekte. I så fald giver grundvandskortene kun et fingerpeg af, om grundvandsspejlet vil stige eller falde. Størrelsen af ændringen vil være behæftet med meget stor usikkerhed: Hvis dybden til det modellerede grundvandsspejl i modellen afviger fra den målte dybde til grundvandsspejlet for , vil ændringerne som følge af klimaændringer formentlig også være unøjagtige. I så fald kan man eventuelt identificere nærliggende pixels (modelceller), hvor dybden til grundvandsspejlet svarer bedre Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling til for eksempel lokale pejlinger, og inddrage den viden i en samlet vurdering (forudsat at disse pixels i øvrigt har samme arealanvendelse og jordtypeforhold). Hvis et område ikke er drænet (det er antaget at samtlige områder, hvor grundvandsspejlet står mindre end 0,5 meter under terræn er drænede), vil modellen eventuelt undervurdere en stigning i grundvandsspejlet som følge af klimaændringer, og stigningen kan derfor blive et interval højere end vurderet på klimagrundvandskort. Hvis man er i et byområde, vil resultater ikke kunne anvendes til andet end meget grove kvalitative vurderinger af, om grundvandsspejlet vil stige eller falde. Tæt på vandløb og havet vil der kunne forekomme opstuvning for eksempel i drænsystemet og grøfter i stormflodssituationer og ved kraftige regnskyl, som betyder, at grundvandsdannelsen kortvarigt kan adskille sig fra, hvad modellen vurderer. Denne dynamik er ikke indbygget i modellen. Modellen antager, at dræn er aktive 0,5 meter under terræn (på 500 meter skala). Tæt på større vandindvindinger kan der forekomme tidslige variationer, som ikke er beskrevet af modellen, for eksempel i forbindelse med stop og start af pumper. Den variation er ikke beskrevet af modellen. Pejlinger her kan ikke bruges til at vurdere modellen. Tynde ler- og sandlag, makroporer og/eller sandvinduer i lerlag kan lokalt give ændringer i trykniveau og grundvandsdannelse, som modellen ikke beskriver. Resultater er kun troværdige, hvor den konceptuelle models forudsætninger er opfyldt. DK-modellen er med få undtagelser opstillet med ens parameterværdier over et helt domæne (for eksempel den samme hydrauliske ledningsevne for moræneler for hele Sjælland). Det betyder, at konfidensgrænsen for en sådan parameter repræsenterer usikkerheden på gennemsnitsværdien af hydraulisk ledningsevne over hele domænet, og ikke usikkerheden på ledningsevne på lokal skala (for eksempel 500 meter grid). På grund af geologisk heterogenitet vil usikkerhe- 11

12 12 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling den på ledningsevne, og hermed på grundvandsstand og grundvandsdannelse, være betydelig større på lokal (500 meter) skala end på regional (domæne) skala. Det betyder, at de usikkerheder der vurderes med ud fra følsomhedsanalyserne, kan give en god indikation af regionale forhold og samtidig undervurdere usikkerheder på helt lokal skala. 6 Grundvandskort på WebKort På kommunens WebKort er der udvalgt og gjort flere kort tilgængelige. De kort der kan tilgås er: 1. Ændringer af den terrænnære grundvandsstand, fra nutidigt til fremtidigt klima i forskellig skala. 2. Dybder til den terrænnære grundvandsstand for nutidigt klima i forskellig skala 3. Sammenlagte kort med grundvandsstanden tættere end 0,5 meter på terræn for nutidigt, nær fremtidigt og fjern fremtidigt klima i forskellige skala Kort over ændringer i grundvandsstand er velegnede til at udpege, hvor man kan forvente at grundvandsstanden enten stiger eller falder. Dybdekortene vises bl.a. med farveskalaer, der opløser de øverste 2 meter således, at man kan danne sig et indtryk af områder, hvor der er størst risiko for oversvømmelse. Farveskalaen er i disse kort inddelt i tre niveauer. Røde områder er forbundet med størst risiko for oversvømmelse og angiver hvor grundvandsstanden er tættere end 0,5 meter på terræn, gul angiver en grundvandsstand på mellem 0,5 og 2 meter under terræn, mens grøn farve betyder, at grundvandsstanden er i større dybde end 2 meter og angiver områder hvor det terrænnære grundvand sandsynligvis ikke når terræn. For at give et indtryk af hvor og hvor højt de fremtidige grundvandsstande kan forventes, er der lavet sammenstillede kort for alle tre modeller. Her er de kritiske områder for nutidsklimaet angivet ved en grundvandsstand tættere end 0,5 meter, og på tilsvarende vis for klimaet i et fremtidigt klima. Det er således et kort der angiver alle de kritiske områder for nutidigt klima, og for klimaet i nær og fjern fremtid. I kort værktøjet er det muligt at zoome ind til en høj detaljeringsgrad og derved anvende data med en præcision der er større en tilsigtet. Derfor er der sat begrænsninger for Zoom niveau i WebGIS/WebKort således at disse ikke bliver vist når man zoomer for langt ind. Det mest detaljerede zoomniveau er 15 x 10 celler for alle tre skala. 7 Konklusion Hyppige større skybrud er tydelige tegn på, at klimaet forandrer sig, og giver os nye udfordringer i fremtiden. Det er ikke kun regnvand og stigende vandstand i fjorden vi skal kunne håndtere. Grundvandet under os vil også give os nye udfordringer i større eller mindre grad. I takt med, at nedbøren forandrer sig og at nedbørsbegivenhederne bliver mere intense og i nogle områder hyppigere, vil grundvandsstanden også ændre sig. Dette medfører, at vandets strømretninger ovenpå og nede i jorden, i større eller mindre grad ændrer retning og hastighed. Hvis forandringerne er tilstrækkeligt store, kan det bevirke, at grundvandsskellene flytter sig, at vandværksoplande ændrer størrelse og retning, at vandføringer i vandløb udviser større variation mm. Modelresultaterne indikerer dog, at disse såkaldte direkte effekter af klimaforandringerne sandsynligvis ikke får den helt store betydning i Horsens Kommune. Man bør i højere grad koncentrere sig om de indirekte effekter af klimaforandringerne. Der vil i forbindelse med stigninger i terrænnært grundvand, lokalt være behov for at ændre arealanvendelse, at markvandingen tilpasses og at markdræn udbygges, at boringer og kildepladser sikres mod oversvømmes eller flyttes helt. Stigende grundvandsstande kan også i nogle tilfælde være forbundet med f.eks. oversvømmelse af kældre

13 og parcelhusgrunde, evt. påvirke trafikken med oversvømmelse af veje og ødelæggelse af vejanlæg og bygninger. Stigninger i grundvandsstanden er altså en faktor man ikke må overse, da der kan være store økonomiske omkostninger forbundet ved dette. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på de forandringer der foregår nede i jorden, når klimaforandringer påvirker grundvandsstanden. Den nutidige grundvandsstand kan man måle sig frem til i et konkret område, men når det kommer til grundvandsstanden i et fremtidigt klima, må man som gjort ovenfor benytte sig af computer modeller der er forbundet med usikkerheder. Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Referencer /1/ KIMONO, Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen, NST 2013 /2/ CLIWAT, 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området, Beskrivelse og uddybning af A2 klima scenariet med henblik på CLIWAT projektet, GEUS 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området, Hans Jørgen Henriksen & Lars Troldborg /3/ National vandressourcemodel, GEUS /4/ ENSEMBLES, Climate change and its impacts, 13 Der er selvfølgelig stor forskel på de udfordringer den enkelte kommune har og det er vigtigt, at vi udnytter den bedste tilgængelige viden for vores lokalområde. I Horsens Kommune anvender vi derfor både statens kort og den viden og kort vi har opnået fra de lokale modelprojekter i kommunen. I disse og i de kommende år vil omgivelserne have stadigt større forventning om, at man kan basere fremtidig planlægning af erhverv, byudvikling osv. på modelresultater. Derfor er der et fortsat stigende behov for, at lave endnu mere detaljerede modelberegninger med mindre usikkerhed i fremtiden. Ud fra de resultater vi har i dag, ser det tilsyneladende ikke ud som om at Horsens Kommune får meget store udfordringer med at skulle håndtere de direkte klimaeffekter på grundvandet, men som beskrevet kan de indirekte effekter også være en stor udfordring at håndtere.

14 14 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling Appendix 1 Script anvendt i POSTGIS til omregning mellem dybde og koter for grundvandsstande. ScripALTER TABLE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median ADD COLUMN value DOUBLE PRECISION; ALTER TABLE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer ADD COLUMN value DOUBLE PRECISION; ALTER TABLE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad ADD COLUMN value DOU- BLE PRECISION; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median SET value = - value_diff + (SELECT value FROM klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 WHERE klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median.wkb_geometry = klima_grundvand_kortforsyningen_2010.wkb_geometry) ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_median SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer SET value = - value_diff + (SELECT value FROM klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 WHERE

15 Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling 15 klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer.wkb_geometry = klima_grundvand_kortforsyningen_2010.wkb_geometry) ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_toer SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad SET value = - value_diff + (SELECT value FROM klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2010 WHERE klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad.wkb_geometry = klima_grundvand_kortforsyningen_2010.wkb_geometry) ; UPDATE klima.klima_grundvand_kortforsyningen_2050_vaad SET value_interval = CASE WHEN value <= 0.5 then 1 WHEN value <= 2 then 2 ELSE 3 END ;

16 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: teknikogmiljo@horsens.dk TEKNIK OG MILJØ