Dorte Fischer Karsten Pers kalenderen Til bogen hører nu også: Gratis nyhedsmail med aktuelle råd og sæsontips Facebook side med det nyeste fra os samt debat og babysjov Masser af gode links uge for uge på hjemmesiden Instruktionsvideoer og meget mere Du finder det hele via www.babykalenderen.dk 6. opdaterede udgave
kalenderen en bog for de fleste Babykalenderen er en familie-guide til de mange oplevelser og udfordringer i det første år med barnet. For langt de fleste babyforældre vil denne bog dække alle behov for både viden og inspiration. Forældre med for tidligt fødte børn vil antagelig opleve en anden udvikling end den der beskrives i bogens uge-for-uge del, men vil alligevel kunne bruge bogen godt. Bogen rummer ikke information vedrørende børn med særlige behov for pleje og omsorg som følge af sygdom eller handicap. Lav jeres helt personlige forside Stik et yndlingsfoto af jeres baby ind i plastiklommen eller lav en collage, hvor også navnet indgår. Eller noget helt andet
Indhold Babykalenderens histore og Forord Sådan kan I bruge bogen Anskaffelser Tjeklisterne når I skal ud Et navn til jeres barn Lige efter fødslen 2 4 8 11 12 16 Det første år uge for uge 19 Den første gang De første tænder Vægt og længde Amning og flaske Opskrifter Sygdom Førstehjælp og lægehjælp Gode bøger om særlige emner Stikordsregister Telefonnumre og adresser 156 158 159 162 168 170 174 178 180 185 1
Babykalenderens historie Lige før jeg blev far, skaffede min kone og jeg os en masse bøger og brochurer om at blive forældre og om spædbarnet, babyprodukter, ernæring, leg, babymassage osv. Og al denne information lå snart i bunker omkring os og ventede på, at vi skulle få tid til at studere den. Men så ankom vores søn, og vi gjorde den overrumplende (og helt almindelige) erfaring, at ikke alene er livet med en nyfødt endnu mere magisk, end vi havde drømt om. Det er sandelig også mere tidskrævende og udmattende, end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Vi havde slet ikke overskud til at læse alt det vi havde liggende eller til at søge information i øvrigt. Det gav mig idéen, at der burde være en bog, som bare helt kort gav os al den information, vi havde brug for lige dér, hvor vi og vores søn var kommet til: Nu kan jeres barn godt tåle dét og dét. Nu kan det her være en sjov leg. Nu skal I bestille tid hos lægen osv. En anden side af vores nye liv blev at tage noter om alt muligt. Vores barns rytmer og især mangel på samme overtog både dag og nat. Vi skabte os lidt overblik og mulighed for planlægning ved at skrive ned, hvornår knægten f.eks. sov, græd og blev ammet. Og så opdagede jeg, at mange andre forældre, lavede Livet bliver pludselig 100% her og nu! Babykalenderen er din her-og-nu -guide. tilsvarende noter og skemaer. Det skulle også med i bogen på en smartere måde. Allerede første gang Dorte fik mine idéer og skitser præsenteret blev hun fyr og flamme. For det var præcis de samme vanskeligheder og behov hun så for alle de familier hun mødte i sit daglige arbejde som sundhedsplejerske. Det var lige den hjælp der manglede. Vi udviklede Babykalenderen sammen og udgav den første gang i 2003. Og Dorte havde ret: Mine kone og jeg var ikke alene. Mere end 30.000 babyer har nu haft glæde af Babykalenderen. 2 Magi og udmattelse går hånd i hånd Karsten Pers, september 2010
Forord til 6. udgave Babykalenderen er igen i 6. udgave opdateret i forhold til den nyeste faglige viden, de seneste anbefalinger fra sundhedsstyrelsen og de bedste idéer fra bogens brugere og os selv. Og så har vi det seneste år brugt en masse energi på at udvikle vores hjemmeside, en ny Facebook side og en nyhedsmail, så vi også kan hjælpe med helt aktuelle emner og tips, og så vi f.eks. kan vise instruktions-videoer af nogen af de ting, du skal lære når du har en baby. Det synes vi du skal benytte dig af ved at gå ind på www.babykalenderen.dk Men vi er nu også sikre på, at bogen i sig selv vil hjælpe jer med at huske og klare alt væsentligt i dette særlige år, og vi tror på at den vil give jer ro til at tage tingene, som de kommer. Hvis I får taget noter jævnligt vil det også blive en rigtig dejlig huskebog, når I senere får lyst til at se tilbage på det første år i jeres barns liv. Om nogle år vil jeres barn helt sikkert også gerne høre om dengang jeg blev født. Hvis du hen ad vejen har spørgsmål, kommentarer eller forslag til bogen, så hører vi meget gerne fra dig! Vi besvarer alle mails så godt og hurtigt vi kan. Med de bedste ønsker for en enestående tid! Dorte Fischer & Karsten Pers dorteogkarsten@babykalenderen.dk www.babykalenderen.dk 3
0 2 Dato 0.00 1.00 2.00 3.00 Disse eksempler 4.00 på, hvordan I kan notere 4 i kalenderskemaerne, er til inspiration. 5.00 I finder måske en anden V HV måde, der passer jer bedre, og jeres behov for at 6.00 notere vil sikkert også 6 variere meget gennem året. 7.00 8 10 12 14 16 18 20 22 8.00 9.00 10.00 11.00 12.00 13.00 14.00 15.00 16.00 17.00 18.00 19.00 20.00 21.00 22.00 23.00 D-vitamin Knibeøvelser Notér evt. dato Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag F 100 HV V Grød HV G G G H 4/6 Fodbold F 100 H Til lægen V HV Bad F 100 H A V HV H G Til middag hos farmor V F 120 HV V VH Kaffe G Bad Søvn Flaske (ml) Uro Amning (højre + venstre bryst) Afføring Vågen Fast føde Mor drukket kaffe giver det uro? Gråd Bad Fælles aktivitet Fars arrangement Afkrydsning af ting der i en periode skal huskes eller registreres. Emner kan skrives på efter behov.
Den sidste ventetid Noter evt. lidt her om den sidste tid op til fødslen. Hvad I tænker og føler, hvordan dagene går... 7
Anskaffelser I tiden op til fødslen skal I anskaffe en hel del ting, og gøre forberedelser til ankomsten af det lille, nye familiemedlem. Nogle ting arver I måske fra andre forældre, andre skal I ud at anskaffe fra ny. Der er desværre til stadighed mange produkter der ikke er gode, sunde eller sikre nok. Vi peger på de områder, hvor det er særlig vigtigt, at I sætter jer ind i sagerne. På bogens hjemmeside finder I links til produkt-tests og uddybende artikler. Vugge, lift eller seng Jeres barn sover antageligt lige godt i en vugge, lift eller barneseng med indsats. Skal I ud og købe, er vuggen en dyr, kortvarig og ikke nødvendigvis sikker løsning. Vær opmærksom på, at en del børneforretninger også udlejer vugger og andet udstyr. Ny madras Uanset om I køber eller overtager en vugge, lift eller seng, skal I købe ny madras til den for at sikre, at den er fri for støvmider. Babydyne I skal også købe en ny babydyne. Genbrug kun en dyne hvis I selv har opbevaret den helt tørt og rent. Vælger I økologisk dyne og betræk, er I sikre på, at der ikke er kemikalier i. Vask betrækket før det kommer i brug. Puslebord Man kan købe mange forskellige slags pusleborde. Det kan også være, at I har et bord eller en kommode, som passer fint. Det vigtigste er, at bordet står solidt, så det på ingen måde kan vippe, og I har en god arbejdsstilling. Højden skal passe til den person, som skifter mest. Det er praktisk at lave en pusleplads, hvor det er muligt at samle alle tingene til skiftningen. Vær opmærksom på, at puslepladsen er indrettet, så barnet ikke kan komme til skade. Puslepuder kan fås i flere forskellige størrelser. Lad være med at købe en lille, for jeres barn vokser hurtigt fra den. Barnevogn Har I ikke allerede købt en barnevogn, kan det anbefales at se vores links til information om produktsikker hed <www>. Jeres barn er komplet ligeglad med, om det er en ny eller brugt model, han eller hun skal ligge i, og der kan spares mange penge ved at købe brugt <www>. 8
Voksipose Den såkaldte Voksipose og tilsvarende varme køreposer er en virkelig praktisk opfindelse, der ikke bare gør det nemmere at transportere jeres barn omkring. I behøver heller ikke at klæde barnet om, før I går ud eller lægger det ud at sove på en kølig dag. Voksiposen er ret dyr, men I kan muligvis finde en brugt <www>. Bæresele/slynge En bæresele, der støtter barnets nakke og ryg, kan allerede fra fødslen bruges i kortere tid ad gangen. Det føles trygt for barnet at sidde tæt ind til mor/far, og et uroligt barn vil ofte falde til ro her. Indtil 4 måneders alderen skal barnet sidde med ansigtet ind mod dit bryst for at beskytte det mod for mange indtryk. En bæreslynge er en anden mulighed, som tillader flere forskellige måder at bære barnet på. Begge typer giver dig frie hænder, mens du bærer rundt på dit barn. Babyalarm Bed om at få ombytningsret på babyalarmen. Man risikerer nemt, at der er et andet apparat i nabolaget, som får det til at støje. Også babyalarmer handles brugt <www>. Skråstol Fra barnet er 6-8 uger kan det sidde kortvarigt i en skråstol. Skråstolen kan bruges som en afveksling mellem at ligge på gulvet eller i kravlegård og at sidde hos jer. Men barnet bliver meget passivt af at sidde i stolen, så det må ikke sidde mere end 10-15 min i den. Kravlegård En kravlegård er ikke en nødvendighed, men den kan være vældig praktisk, når I har behov for ganske kort at gå i køkkenet, på toilettet eller lignende. Vælg kun en model, hvor tremmeafstanden er mellem 4,5 og 6 cm, hvor kanten er mindst 60 cm høj med bunden i laveste position, og hvor der ikke er skarpe kanter eller steder, små fingre kan komme i klemme. Læs om produktsikkerhedskrav <www>. Sikkerhedsudstyr i bilen Har I bil, skal I også have sikkerhedsudstyr til jeres baby. En babystol er den sikreste løsning og kan bruges helt fra fødslen. I de første måneder bør babyen ikke sidde mere end 30-45 minutter i stolen ad gangen. Lidt længere ture går dog an, men sørg så for at jeres baby bevæger sig lidt i stolen og ikke falder i søvn i en fast position. Det er langt det sikreste 9
for jeres barn at sidde i en stol monteret på bagsædet. Monterer I babystolen bagudvendt på bilens forsæde, er det afgørende at få afkoblet airbaggen! Læs videre hos Rådet for Større Færdselssikkerhed for at bruge udstyret korrekt <www>. Ladcykel/cykelanhænger Man kan komme fint omkring med sin baby på cykel, hvis man køber en ladcykel eller en anhænger til sin almindelige cykel. Der er masser af ekstraudstyr i form af seler til lift og babystole som kan spændes fast og er godkendte og sikre. Det er en dejlig og miljøvenlig måde at komme omkring på. Tøj og tilbehør Listen herunder indeholder de mest nødvendige småanskaffelser, og med det i hus er I i hvert fald klar til den første tid. Hvad angår tøj afhænger behovet noget af årstiden. Køb ikke for stort eller for tidligt ind, jeres barn vokser meget hurtigt ud af tøjet i den første tid. I kan i øvrigt finde masser af godt, brugt babytøj i genbrugsforretninger, og på nettet sælges brugt børnetøj ofte i sækkevis til meget små penge <www>. Nyt tøj bør vaskes før jeres baby får det på, da det ofte indeholder giftige kemikalier fra produktionen. Vi anbefaler at overveje økologiske produkter. På tjeklisterne overfor kan du se mere der skal skaffes i løbet af året. Bodystockings/undertøj (seks-otte sæt) Sparke-/natdragter (seks-otte) Langærmede bluser (fire-seks) Sokker (fire par) Hue (en) Varme trøjer (to) Flyverdragt (vinter som alternativ til Voksipose) Luffer (vinter) Stofbleer (20) Bleer Puslepude Vaskeklude (engangs- eller stofklude) Vaskefad Babyneglesaks Babykam og -børste Babysalve til rød numse Babyolie Digitaltermometer 10
Tjeklisterne når I skal ud Jeres egen liste behøver ikke nødvendigvis at se nøjagtig ud som nedenfor. Den er ment som et forslag. Føj gerne selv andet til listen. Til hverdag Pusletaske Pusleunderlag Stofbleer Bleer Vådservietter Vaskeklude Plastikposer til brugte bleer Creme Sutter Bodystockings/undertøj Trøjer Bukser Sokker Hagesmække Sutteflaske(r) Mælk Grødpulver Mos Frugt Babyalarm Babykalenderen Evt. andet Til langturen/ferien D-vitamin Evt. jerndråber Evt. medicin Neglesaks Badeolie Evt. solcreme Tandbørste Hårbørste Sparkedragt Hue Vanter Solhat Regntøj Legetøj Bøger Bamse Bæresele Seng/sengerand Dyne Sengetøj Høj stol Cykelstol Cykelhjelm Babykalenderen 11
Et navn til jeres barn Jeres barn skal have et navn, inden det bliver 6 måneder. Skal jeres barn døbes, kan I enten henvende jer til kordegnekontoret eller til en præst ved en kirke, I har tilknytning til. I kan også læse mere på Kirkeministeriets hjemmeside <www>. Skal barnet navngives uden dåb, skal I kontakte det lokale kordegnekontor (i visse dele af Sønderjylland det kommunale personregister) eller hente en navngivningsblanket på Familiestyrelsens hjemmeside <www>, som I udfylder og sender til kordegnekontoret. Fornavn I må give jeres barn ét eller flere fornavne, som I har lyst til. I kan finde lister over alle godkendte fornavne hos Familiestyrelsen <www>. Ønsker I at give et fornavn, der ikke allerede er godkendt, skal kordegnekontoret vide resende jeres ønske til behandling i Statsamtet. Afslag gives f.eks., hvis man mener, at navnet kan blive til reel gene for barnet, eller hvis navnet regnes for et efternavn. Mellemnavn Man behøver ikke at have et mellemnavn. Men man kan f.eks. benytte det, hvis man ønsker at barnets navn skal indeholde begge forældres efternavne, men uden at der sættes bindestreg i mellem dem. Efternavn I må give jeres barn ét efternavn, som dog kan bestå af to navne forbundet med en bindestreg. Er det ikke et af jeres egne efternavne, I ønsker, kan I vælge et fra listen af frie efternavne, eller et efternavn I har en slægtsmæssig eller lignende tilknytning til. Læs mere om reglerne og find listen med frie efternavne hos Familiestyrelsen <www>. I kan finde inspiration til navne i fortegnelserne over alle godkendte fornavne og frie efternavne på nettet <www>. Og I kan også se, hvilke 50 drenge- og pigenavne der er de mest populære for tiden <www>. 12
Navneidéer og kælenavne Hvis ikke I hører til dem, der har haft navnet klar længe, kan I herunder notere de navne, I overvejer. Skriv evt. også lidt om, hvem af jer der foreslår hvad, og hvad I synes om hinandens forslag. Har I allerede et navn klar, kan I notere nogle af de andre navne, I overvejede. Det er sjovt at huske på om nogle år og f.eks. trække frem til konfir mation/nonfirmation. Skriv også løbende alle de kælenavne ned, som I bruger. Man glemmer dem så hurtigt, og de er lige så sjove at blive mindet om! 13
Fødslen Skriv lidt om, hvornår veerne startede, hvor længe fødslen varede, og hvor længe I blev på barselsgangen. Skriv også om de første øjeblikke med jeres nye lille søn eller datter, de første barsels gæster m.v. Og lim evt. et foto ind her. 14
15
Lige efter fødslen Barselsgæster Det er en stor begivenhed at få et barn, både for jer som forældre, og for jeres familie og venner. Alle vil gerne sige tillykke og se det lille vidunder. Hvis I føder på hospitalet og bliver der et par dage, kan det være en god idé at få de fleste barselsgæster dér. På barselsafdelingen er der faste besøgstider, og I skal ikke tænke på at varte jeres gæster op eller rydde op efter dem. Når I lige er kommet hjem, kan mange barselsgæster godt være en belastning, så prøv at begrænse besøgene de første par uger. I har behov for ro og hvile for at lære jeres barn at kende og få etableret en god amning. Det er vigtigt at melde ud til omgivelserne, at de der besøger jer, ikke skal forvente at blive vartet op. Tværtimod er det dem, som gerne må varte jer lidt op. Lave kaffe, komme med kage og lave aftensmad til jer. Det er ikke altid, at familie og venner tænker over dette, men de vil som regel gerne hjælpe, hvis man opfordrer dem til det. Fødselsanmeldelse På fødegangen får I udleveret en fødselsanmeldelse, som skal udfyldes og sendes eller afleveres til kirkekontoret i morens bopælssogn senest 14 dage efter fødslen! I skal vedlægge kopier af begge forældres dåbseller navneattester (hvis I ikke er gift, så kun morens). Hvis I er gift, skal I desuden ved lægge kopi af vielsesattesten. Der gælder samme regler, uanset om I er medlemmer af folkekirken eller ej. Blanketten kan iøvrigt hentes på nettet <www>. Fødselsanmeldelse kan flere og flere steder foretages rent elektronisk. Sundhedsplejersken Sundhedsplejersken ringer selv og aftaler besøg. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor hurtigt hun kontakter jer nogle steder sker det før fødslen, andre steder op til 14 dage efter. Tager I hurtigt hjem fra barselsgangen eller iøvrigt ønsker hurtigt besøg, kan I selv ringe til hende. Ring også, hvis I ikke hører noget fra hende. Nogle kommuner tilbyder graviditetsbesøg oftest 2-3 uger inden fødslen. Kontakt evt. sundhedsplejen i din kommune om det. Sundhedsplejersken er en sygeplejerske der har videreuddannet sig i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til børn og unge. Sundhedsplejer- 16
skens hovedopgave er sammen med jer forældre at bidrage til, at jeres barn får en sund opvækst. Men udover den fysiske sundhed, kan I også drøfte parforhold, familie og alle de emner der er vigtige for jer, for at I alle i familien kan trives. Daginstitution/dagpleje I de fleste kommuner skal et barn skrives op lige efter fødslen. Indmeldelsespapirerne fås på kommunens pladsanvisning eller på dens hjemmeside. Ikke alle kommuner har pasningsgaranti, selvom loven siger det. Skriv ønsker på listen til kommunen, men vent med at besøge institutionerne til I har mere tid og overskud. Normalt kan I senere lave om på rækkefølgen af ønsker. Hvis I er ved at flytte til en anden kommune, bør I kontakte denne for at høre, om I kan få overført evt. venteliste-anciennitet fra den gamle kommune <www>. Privatskole Særligt omkring de større byer findes der en del privatskoler. Hvis I ønsker at sikre jeres barn mulighed for plads på en privatskole, skal I for de fleste skolers vedkommende melde barnet på venteliste hurtigst muligt efter fødslen. I kan finde mange af landets privatskoler (de fleste) på privatskoleforeningens hjemmeside <www>. Telefonnumre og adresser Notér på listen bag i bogen alle de vigtige telefonnumre og adresser, der vedrører jeres barn. Det er godt, at I begge to, og de der med tiden kommer til at passe jeres barn, hurtigt kan finde f.eks. jeres mobilnumre samt telefonnummer og adresse til læge og lægevagt. Hvis der er et sted I jævnligt kommer, f.eks. i sommerhus eller på besøg hos bedsteforældre, er det også en god idé at få den nærmeste læge og skadestue dér noteret. Andre numre kunne være til mødregruppe, gymnastikhold, babysitter og bedsteforældre. Rejse og pas De færreste planlægger at rejse i tiden lige efter fødslen, men hvis I gør, skal jeres barn have et pas. Man søger om passet hos det kommunale borgerservicecenter. Find mere informationen ved at ringe til borgerservicecentret på rådhuset eller se på kommunens hjemmeside. 17
Det første år uge for uge 18
Kalenderen 19
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 Dato 0.00 1.00 2.00 3.00 4.00 5.00 6.00 7.00 8.00 9.00 10.00 11.00 12.00 13.00 14.00 15.00 16.00 17.00 18.00 19.00 20.00 21.00 22.00 23.00 Uge 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Knibeøvelser Tør navlestump
Uge 1 Velkommen til den lille nye kærlighedsmotor, der nu har taget plads i verden for at dele alt med jer. Velkommen til den søde lille kaos-engel med de mange behov, som I nu skal lære at aflæse og tilfredsstille. Velkommen til jeres nye fælles liv, som denne bog forhåbentlig kan hjælpe med at gøre lidt nemmere at overskue, så I får bedre plads til alt det sjove og vidunderlige, der skal ske. Især i den første tid er der rigtig mange nye ting, I skal tænke på og forholde jer til. Ikke mindst hvis det er første gang, I er blevet forældre. Kalenderstart Allerførst noget helt praktisk om brug af bogen. Hvis jeres barn er født lørdag eller søndag, bør I vente til om mandagen med at starte på kalenderen på venstre side i denne Uge 1. Så kommer råd og idéer til at passe bedre med barnets alder. Se side 4-6 om hvordan I kan bruge bogen og kalendersiderne. Bogmærke For lettere at slå op på den uge I er nået til, kan I tage et gavebånd fra en af barnets fødselsgaver og binde i bogens spiralryg. Så har I et fint bogmærke som også er et minde fra den store dag. Kontakt Jeres barn kan fra fødslen have kortvarig øjenkontakt. Det er meget intenst og udvikler barnet. Tal, så jeres barn bliver opmærksom på din stemme og lærer at genkende den som noget rart og beroligende. Men husk, at en baby også har brug for pauser. Vær opmærksom på dit barns signaler. Barnet viser træthed ved at gabe, kigge væk eller græde. Efter en kort pause kan det ofte genoptage kontakten. Støt hovedet Husk at støtte barnets hoved, når I løfter eller bærer rundt på ham/hende. Barnet skal først til at træne de muskler op, som holder hovedet, og det tager et par måneder, før de er stærke nok. Det kan være farligt for jeres barn, hvis dets hoved svinger for meget rundt. Puslebordet Jeres barn skal gerne pusles det samme sted hver gang, børn elsker nemlig det kendte. Puslepladsen er derfor et sted, hvor I kommer til at bruge meget tid det første år. Sørg for, at der er lyst og varmt, og for at I kan få god øjenkontakt med jeres barn, så der er mulighed for leg, snak og stimulation mens I pusler. I starten synes de fleste nyfødte, at det er utrygt at ligge der uden tøj på, men efterhånden bliver det et yndlingssted. Forlad aldrig jeres barn, når det ligger på puslebordet. Barnet har nogle medfødte reflekser som gør, at det på få sekunder kan bevæge sig længere, end man forestiller sig. Fald fra puslebordet er den hyppigste og alvorligste ulykke blandt spædbørn. Navlestumpen Navlestumpen skal holdes tør. Hvis den lugter og væsker meget, skal den vaskes med mild sæbe en-to gange dagligt. Kryds evt. af i feltet under kalenderen på venstre side. Så ved den anden af jer, at det er gjort i dag. Forsøg ikke at hjælpe navlestumpen af. Forældrefølelse Ikke alle forældre oplever den store forældrefølelse lige efter at barnet er født, men så kommer det snart. Nogen føler det nye ansvar tyngende og er bange for at gøre noget galt som kan skade det lille barn. Det er ganske normalt, og kan desværre overskygge glæden ved barnet. Tal med personalet på barselsgangen eller med jeres sundhedsplejerske hvis du bekymrer dig eller synes det er vanskeligt. Variér sovestillingen Man anbefaler, at børn altid sover på ryggen. Undersøgelser viser, at det forebygger vuggedød. Til gengæld skal I sikre jer, at jeres spædbarn ikke altid sover med hovedet i samme position. Barnets kranium er ganske blødt og kan blive ligget skævt eller fladt i nakken. Hvis barnet har en yndlingsretning, og det ikke er nok lige at dreje hovedet til den anden side, kan I f.eks. prøve at vende sengen af og til, skifte hovedende eller flytte rundt på udsmykningen i sengen. Jeres baby må godt sove på maven, når det ligger på en af jer. Amning Modermælk er den bedste ernæring for et spæd barn, og næsten alle kvinder kan amme. Dit barn vil formentlig kunne klare sig og vokse fint med modermælk, indtil det er fire-seks måneder. Man mener endvidere at amning i de første fire måneder forebygger allergi. Allerede på barselsgangen er det vigtigt at bede om hjælp og støtte til at få etableret en god amning. Mange ammeproblemer opstår f.eks. fordi barnet sutter forkert på brystet. Sid godt, når du ammer, sørg for god ryg- og armstøtte og prøv at slappe af. Det er vigtigt at du ammer hyppigt, for at mælken kan løbe til. I de trefem dage det tager, vil du opleve voldsom brystspæn- 21
Uge 1 ding. Det letter dog, når mælken finder et leje, som passer til dit barn. For at forebygge brystbetændelse er det også vigtigt, at brystet tømmes under amningen. Hold ligeledes brystet varmt og undgå træk. Det er meget forskelligt, hvor mange måltider et barn får i døgnet. De første uger er det mellem 10 og 12 måltider, herefter ofte seks til otte. At amme om natten er en naturlig del af at amme, og er med til at stimulere mælkeproduktionen. Hvis amningen giver for mange problemer, er modermælkserstatning et godt og nærende alternativ til jeres barn. Læs mere om amning og flaske på side 162-167. Har du svært ved at huske, om dit barn sidst har spist ved højre eller venstre bryst, kan du markere det med et h eller v i kalenderen. Ømme brystvorter/revner Alle ammende kvinder vil føle ømhed i brystvorterne de første dage. Ømheden vil dog hurtigt aftage, hvis barnet sutter rigtigt. Nogle vil også få smertefulde revner og sår ofte som følge af forkert ammestilling. Det er selvfølgelig meget vigtigt, at barnet får en rigtig sutteteknik. For at få revner og sår til at hele op, kan det være nødvendigt at lægge barnet i forskellige ammestillinger, bruge suttebrik eller i svære tilfælde at undlade amning og malke ud i stedet. Snak med din sundhedsplejerske om problemet. Sår og revner er meget smertefulde og skal derfor tages alvorligt. Læs mere side 165. Smitte og urenhed Jeres nyfødte barn er følsomt over for smitte og urenhed, og I skal huske at vaske hænder ofte, ligesom I bør bede alle, som vil røre eller holde barnet om at vaske hænder. Det kan være svært at få det sagt til familie og venner, men det er værre at gøre sit spæde barn forkølet. Sutter og sutteflaskevent med at give jeres barn sut til amningen fungerer. Ellers kan barnet få sværere ved at lære at sutte ved brystet. Kog altid alle slags sutter inden brug. Det nye gummi eller silikone kan afgive giftstoffer. Rens brugte sutter ved at koge dem nogle minutter ca. hver anden uge. Sutteflasker, som bruges til at drikke mælk af, skal vaskes og koges hver gang, og flaskesutterne skal yderligere renses ved at gnubbe dem med groft salt. Mælkerester er ideel grobund for bakterier. Er jeres vand meget kalkholdigt, kan I hælde en teskefuld lagereddike i vandet, når det koger, for at undgå at kalken sætter sig på sutter og flasker. Skyl efter med koldt vand for at fjerne eddikesmagen. Køb en sutteflaske af glas. Man mener at nogle af de kemiske stoffer plastikflasker er lavet af, kan overføres til mælken. Hikke og bøvse Barnet hikker meget i slutningen af graviditeten og i de første måneder efter fødslen. Hele kroppen hikker med, men det generer sjældent barnet. Nogle gange kan en ekstra tår bryst, flaske eller en skefuld kogt, afkølet vand stoppe hikken. Spædbørn kan bøvse for at slippe af med den luft, de har slugt under måltidet. Ikke alle børn har dog brug for at bøvse efter hvert måltid, så I skal ikke kæmpe for at høre en bøvs. Gylp De fleste børn gylper ind imellem, ofte i forbindelse med en bøvs. Nogle børn gylper mere, hvis de lige efter et måltid bliver lagt på maven eller tumlet med, så hvis I har et gylpebarn, er det en god idé at undgå dette. Nogen børn gylper, uanset hvad I gør. I skal dog ikke være bange for, om jeres barn får nok næring. Selvom det kan se voldsomt ud, er det kun en smule af det spiste, der kommer op igen. Reflekser Barnet har en række medfødte reflekser, som præger dets bevægelser de første måneder: gang-refleksen, gribe-refleksen på hænder og fødder, sutte-refleksen og Moro-refleksen. Moro-refleksen, som får barnet til at spjætte og slå ud med arme og ben, kan godt forskrække forældrene lidt, men er altså helt naturlig. Gulsot Det er normalt, at børn får lidt gulsot på tredjefjerdedagen. Lad barnet spise ofte. Det fortynder det gule farvestof. Gulsot kan godt virke lidt sløvende, så væk gerne barnet for at amme. Sollys i rummet er også med til at afhjælpe gulsot. Hvis jeres barn er meget gult og sløvt, vil hospitalet tage en blodprøve. Hos nogle er gulsoten så udtalt, at lysbehandling er nødvendig. Blodprøve og hørescreening Mellem fem og ti dage efter fødslen skal barnet have taget en blodprøve i hælen og foretaget en høretest. Blodprøven testes for en meget sjælden stofskiftesygdom og høretesten måler sving nin gerne i øret, for at konstatere om barnet kan høre ved fødslen. Få de to tests taget på hospitalets laboratorium, hvis ikke de allerede er klaret, mens I var på barselsgangen. 22
Uge 1 Barselsgæster Husk, at I selv skal styre, hvor og hvornår I vil have gæster. Det er nu, I har brug for masser af ro og hvile til at få etableret en god amning. Tobaksrøg I bør overveje, hvordan I kan beskytte jeres barn bedst muligt mod tobaksrøg. Barnets lunger og slimhinder er langt mere følsomme end voksnes, og det er videnskabeligt dokumenteret, at børn i rygerhjem bl.a. oftere får astmatisk bronkitis, der for ca. 30 procents vedkommende udvikler sig til astma. Er I selv rygere, må det anbefales, at I ikke ryger i hjemmet og ikke i nærheden af barnet. Føles det helt umuligt at holde hjemmet røgfrit, så luft i det mindste grundigt ud flere gange dagligt. Det er ingen skam at bede gæster om at gå ud at ryge, så længe I har et lille barn. Efterveer Livmoderen er under graviditeten vokset til fire gange sin normale størrelse; efter fødslen skal den igen trække sig sammen. Det giver efterveer, der føles lidt som de veer du havde i starten af fødslen. Veerne kommer i forbindelse med amningen og de første døgn er værst. Smerten er kraftigere hvis du er fleregangsfødende. Tudedag Omkring fjerdedagen efter fødslen får mange kvinder en tudedag. Det er en følge af de store hormonelle omvæltninger i kroppen og er ofte ret voldsomt. Men det går hurtigt over. Aftaler med sundhedsplejersken I vil snart blive kontaktet af den kommunale sunhedsplejerske. Hvis I ikke har hørt noget i løbet af en uges tid, skal I selv prøve at ringe til kommunen (den kommunale sundhedstjeneste). Tal med sundheds plejer sken om, hvornår de rutinemæssige besøg ligger. Ordningerne er forskellige fra kommune til kommune. Husk at skrive alle jeres spørgsmål til sundhedsplejersken ned (gerne her i bogen), efterhånden som I kommer på dem. Blødninger Efter en fødsel er det normalt at bløde i tre-fem uger. Blødningen kommer fra livmoderen, hvor moderkagen har siddet fast. På grund af infektionsrisiko (underlivsbetændelse) må du ikke gå i karbad, svømmehal eller bade i havet i ca. otte uger efter fødslen. Får du smerter, skal du kontakte lægen. Klippet/revnet Mange kvinder bliver klippet eller revner under fødslen og bliver bagefter syet. De første to uger efter fødslen, er det vigtigt at bruse det syede område efter hvert toiletbesøg på grund af infektionsrisikoen. Knibeøvelser Det er vigtigt at komme i gang med knibeøvelser straks efter fødslen. De første par uger kan det være svært at finde musklerne. Prøv af og til at tisse og så stoppe strålen ved at knibe. Hvis det lykkes, er det de rigtige muskler, du arbejder med. Giv evt. dig selv et kryds i feltet nederst på kalendersiden, hver dag du husker knibeøvelserne. Så kan du se, hvor god du har været! Noter & oplevelser 23