HEMMELIGE SOCIAL DEMOKRAT

HEMMELIGE SOCIAL DEMOKRAT gi

rr I'.ii tikongressen ersom én stor fætter-kusine- I.t I ler ei kammerater fra hele landet samlet. M.iii mødet de gamle venner fra DSU, ekskæ- H",len og lians nye kæreste, der nu er gravid 11H il barn nummer to, og et hav af spændende nu mii".ker Ira politik og organisationsliv. I mil.i)'ilten spilles der op til dans. Nogle li \) 11 i al blive budt op, andre håber inderligt. M.i ud, <l(i ikke har fået en svingom siden "Ile knugres, kaster sig ud på gulvet i lyse 1.11 li i'.ko med (let og gummisål og skjorter, I«i ei gennemsigtige af sved, mens de lukker up lin posen med gamle dansetricks og dil i' i. men insisterende håndspålæggelse. i *i i le i magi i luften, og hvem tør byde Helle

DEN HEMMELIGE SOCIAL DEMOKRAT People'sPress

no F S C www.fsc.org MIX Papir fra ansvarlige kilder FSC* C 1 04608 Den hemmelige socialdemokrat People spress, 2014 ISBN: 978-87-7137-983-9 1. udgave, 2. oplag Trykt hos Nørhaven, Viborg Printed in Denmark 2014 For- og bagsidefoto: Scanpix. Billederne er tilfældigt udvalgt, og ingen af de to personer på billederne er identiske med forfatteren bag denne bog. Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. People spress Vester Farimagsgade 41 1606 København V www.artpeople.dk

Forlagets forord, af Jakob Kvist Jeg er den nye Mefisto 11 Det sorte tårn 17 Fra Lykketoft finale til ny kabale Velkommen i klyngen 57 Helles heyday 68 To, der står sammen 83 Man får et standpunkt 93 Sass-doktrinen 108 DonCorydone 123 Vi gjorde det! 137

Exit Sass 150 Rivegildet 167 Exit Hansen 185 Sass vender tilbage 193 Betalingsringens kvadratur 206 Corydons columbusæg 214 Nye alliancer 230 Kongres 245 Hvad så nu? 256

FORLAGETS FORORD A f Jakob Kvist I or et år siden udkom bogen Den hemmelige fodboldspiller I».i dansk. I den fortæller en unavngiven spiller om livet li.ig facaden i den engelske Premier League. Han fortæl- Ici om pengene, de koleriske og pressede trænere, melli'in handlernes tricks, pressens rolle, forfængeligheden, Mlousien - alt det, man normalt ikke hører om, når rapporterne ruller ind fra verdens største og dyreste teaterscene. Læseren får lov at komme med om bag kulisserne, og 5

DEN HEMMELIGE SOCIAL DEMOKRAT

JEG ER DEN NYE MEFISTO I >u husker måske dr. Mefisto. Den hemmelige doktor, der len k lumme i Ekstra Bladet berettede om sejre og nederog fjender og venner internt i Anker Jørgensens regemi)', lørst i 8o erne. I >< t var afslørende læsning og en ventil for indestængte I øle Iser og frustrationer. Men det var først og fremmest lov læsning, der var med til at gøre politisk reportage l.rngcnde. Det var noget, flere gad læse, tage stilling til i >1. iliskutere på jobbet og derhjemme over frikadellerne. I >c! var politik i øjenhøjde, som man siger i dag. I )r. Mefisto har altid været noget særligt for mig. En l.il s foregangsmand for vore dages whistleblowere. Folk

som Julian Assange, Edward Snowden og Bradley Manning, der giver os backstage-adgang til systemet, på godt og ondt. Nogle vil nok sige, at det slet ikke har samme karakter. Rigtige whistleblowere afslører storpolitisk magtmisbrug, spionage og konspirationer - ikke små trakasserier i noget så provinsielt som en dansk regering. Og Anker Jørgensen - hvor meget hemmeligt var der lige ved ham? Var han ikke hæderligheden selv? Jo, det var Anker. Men alle steder, hvor der udøves magt, er der også historier, der ikke kommer frem. Medmindre der er en, der blæser i fløjten. Så kommer tingene ud i lyset, og dem, der ikke færdes i inderkredsene, bliver klogere, mens de mest magtfuldkomne forhåbentlig holder lidt igen. Whistleblowere er også skurke. Jeg lærte som barn, at jeg ikke måtte sladre. Du skal kunne holde på en hemmelighed, sagde mor. Ingen bryder sig om at blive afsløret, og da slet ikke af folk, der er så feje, at de ikke giver sig til kende. Men anonymiteten er nu engang en frihed, der giver mulighed for at beskrive tingene uden en masse diplomatiske hensyn. Vi må også tåle partsindlæg fra velinformerede kujoner som dr. Mefisto - og mig - hvis den politiske virkelighed ikke alene skal være et emne for journalister og historikere. Jeg hører til dem, der ønsker åbenhed. Derfor har jeg valgt at gå i dr. Mefistos fodspor med en anonym fortælling om Socialdemokratiet i en tid, hvor jeg har siddet med bag de lukkede døre. Jeg mener, folk har krav på en fri og uhæmmet skildring af det indre liv på Borgen - ikke mindst det indre liv i det regeringsbærende danske socialdemokrati. 12

i>* lim og håber, det er et sted, mange gerne vil kigge 111«I. "g )< > mener ikke, vi socialdemokrater behøvervære lu ilr.11 den opmærksomhed, der måske følger. Jeg vil i II m 11 iel noget ondt, og husk på, at en ærlig afsløring lk kr behøver være skadelig. * I»i Mclisto lod sig afsløre. Det var daværende boligminii' i I 1 1 ng Olsen. Statsminister Anker Jørgensen undlod ii h u ' li am som minister efter afsløringen. Som Erling I iim'ii selv sagde:»det er forskellen på Anker og mig - jeg I mvi Ir lyret mig på stedet.«i iling Olsen havde efterfølgende nogle år, hvor han vii i køi l ud på et sidespor i dansk politik - velsagtens på l'i iiml,il kollegernes misfornøjelse og manglende tillid. Mi-n li.in kom tilbage. Han blev en del af Oberstklubben, ii i ml Ilydelsesrig kaffeklub, som endda også gik under n iv ncl ()lsen-banden, fordi han var med. Siden blev han in i ils minister i Poul Nyrups regering, inden han slut- 111 1 11 politiske virke som formand for Folketinget, hvor I ii ii gjorde sig bemærket som en særdeles aktiv en af l.igsen. Selv har jeg ingen planer om at lade mig afsløre. Men m.v.ke sker det alligevel før eller siden. Jeg nærer dog I.mc,l fra illusioner om, at mine gerninger - trods mine gode intentioner - vil blive behandlet med samme stori ud, som Anker Jørgensen udviste over for Erling Olsen. '.i mi du vil erfare i det følgende, er der nemlig blevet lavr 11 t i 1loftet i Socialdemokratiet siden dengang. * 13

En lørdag først i juni 1980 kunne dr. Mefisto fortælle, at Anker Jørgensen havde været til middag hos socialmi nister Ritt Bjerregaard i hendes hjem, og at menuen den aften lød på darnes de saumon grillées au beurre d escargots, cote de veau a l ardennaise og poires pochées au vin rouge, ledsaget af Chåteau Bauscaut årgang 75 fra Graves og Chåteau la Gaffeliére Nantes fra St. Emilion. '»A f den gode årgang 1970,«som Ritt tilføjede.»hvad fanden er det?«kom det fra Anker.»Jeg troede, vi én gang for alle var færdige med dit franske hurlumhej.«dr. Mefisto kunne videre berette, at Ritts svagt sitrende blåtonede øjenlåg afslørede, at hun var ilde berørt og tænkte: Hvad skal et land stille op med en statsminister, der ikke engang kan smage forskel på en årgangsvin og Brugsens Palanca? Hvad Anker og Ritt havde indtaget, sagt og tænkt, kunne dr. Mefisto selvfølgelig ikke vide noget om. Det var ligeledes en del af hans fiktion, at Anker efter middagen gav Ritt en opsang og understregede, at hun røg ud, hvis hun ikke snart rettede ind. Til gengæld var det en kendsgerning, at Ritt kort forinden havde været i pressen og gøre sig upopulær med nogle bramfri udtalelser om, at der ikke var nogen mening i at udbetale sociale ydelser til folk, der kunne klare sig selv. Så der er nok ingen tvivl om, at Ritt i de dage fik en skideballe af Anker for sit solonummer om Socialdemokratiets velfærdspolitik. Sådan var dr. Mefistos klummer: stærkt inspirerede af virkeligheden. Og det er også sådan, min fortælling er. Jeg skriver på mine egne erfaringer og oplevelser gennem en hel del år i Folketinget og låner af alle de»mundtlige overleveringer«, jeg har suget til mig som insider i 14

ilt ii socialdemokratiske folketingsgruppe. Som læser I.il du med helt ind i den bageste krog - der, hvor rygir! nr begynder. Mm nir jeg kan berette, at Henrik Sass Larsen spiste w I* 11«i schnitzel med Carsten Hansen på Restaurant Puk 1 1' Ide ren ved siden af Sørens Værtshus og foreslog ham i*n 1A r transplantation, og at Helle Thorning-Schmidt i loiiiolighed vendte sine overvejelser om Sass sikkerhed'.god kendelse med Bjarne Corydon - ja, så er det fik- I ii >n I k ke dermed sagt, at det er løgn, blot at jeg ikke var i Ir i selv, og at der ikke er nogen garanti for, at ordene I.ild!, som jeg gengiver dem. eg vil dog mene, jeg har et godt og realistisk billede af, liv.nl der er blevet sagt og tænkt, siden Helle Thorning- u li in idt blev formand for partiet i 2005, og det gengiver eg, med et twist af overdrivelse og satire i traditionen fra di Melisto. eg forsøger efter bedste evne at følge i dr. Mefistos fodpi 11, men i al ydmyghed må jeg straks sige, at det naturligvis kun bliver et fattigt forsøg. Ingen når dr. Mefisto IIIsi ik keholderme. Det kan jeg sige med sikkerhed, efter.11 (eg h,ir været i scrapbøgerne og genlæst nogle af klumme 1 nc fra dengang. Til gengæld kan jeg love, at der er be- IV 1 le I ig flere fakta i mine skriverier, end der var i hans.

DET SORTE TARN i 'i i v.11 ii,osten for utroligt til at være sandt. Sådan må il l ir kløren på Crowne Plaza i Ørestaden have tænkt, da ilrn.in i.ildemokratiske topledelse i september 2011 rinjjmlr uf, bookede sig ind på hotellets øverste etager. Den kommende statsminister ønskede at bruge hans eksklu- 1 vr I.u i 1 i teter i det sorte hoteltårn som base for de næste Hgn nregeri ngsforhandlinger. 1 l.tn husede i forvejen Dansk Industri, mens de fik hovi il,.idet på Rådhuspladsen renoveret. Og det var kun et g o lign siden, han offentligt havde hyldet Venstre for ii lirnlegge partiets store valgrally til netop hans hoti I 11.il urligvis med store forhåbninger om, at Crowne 17

Plaza i fremtiden ville blive de liberales foretrukne hotel og konferencefacilitet, ikke mindst som ramme om en regeringsdannelse med Løkke i spidsen. Endnu en Venstre-ledet regering, dannet på Danmarks eneste lavenergicertificerede, C02-neutrale hotel, inklusive egen solcellepark og verdens første grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg. Det ville være en overrumplende blå-grøn vinc[erhistorie. Løkke havde sågar brugt hotellet som en oase, når han forberedte sig mentalt til de store tv-debatter i valgkampens finale. Men nu var det så pludselig hans valgmodstander og banemand, Helle Thorning-Schmidt, der ringede og bad om Crowne Plazas assistance, og der var kun en betingelse: Møderne skulle holdes i dybeste hemmelighed. Det kunne hoteldirektøren udmærket forstå. Det var vel lidt specielt at forhandle sin politik på plads i fjendens omklædningsrum. Men måske var det pointen? Ingen ville starte med at lede efter en rød regering på et af landets dyreste hoteller. Men hvor længe ville den hemmelighed holde, tænkte direktøren så. Før eller siden ville det slippe ud, at hans hotel - God damn Crowne Plaza - var ramme om dannelsen af Danmarks nye røde regering med landets første kvindelige statsminister. De skulle være så hjerteligt velkomne. Han ryddede straks suite 2502 på 25. etage. * I den socialdemokratiske folketingsgruppe vidste vi ikke ret meget, ja nærmest ingenting. Vi vidste hverken, hvor 18

il* lin Ii,iiullcdc, hvad der blev forhandlet om, eller hvem itøi v.ii med, ud over Helle Thorning-Schmidt selvfølgelig Vi g,rilode på, at vores politiske ordfører Henrik Sass I,iin n v.ii med. Og måske Bjarne Corydon, chefen for!*.(11h i magtfulde Analyse- og Informationsafdeling, AlA (.(Hit i mk var Corydon kun lige blevet valgt ind i hil! elln gel, men han havde en høj stjerne i partiledelttn ug havde assisteret Sass med udformningen af vores v,«1* 11111) i. i m mer Fair Forandring og Fair Løsning. Mi ii v.ii gruppeformand Carsten Hansen med? Han Ii.imIi' jo mere end antydet, at det blandt andet var ham, di i»ikulle indstille, hvem der skulle være ministre. Og li.mlr de sendt bud efter gruppens nestor, Mogens Lyklu'inli, dei om nogen måtte vide, hvordan man handlede M m en regeringsdannelse af uden at få for mange rid- "t i i lakken? Og hvad med Mette Frederiksen, partiets I nni iiinsesse? V i,i nede det faktisk ikke i gruppen. Ikke at nogen af os ville indrømme det. Det handlede i stedet om at se hemn ii 1 gi ledsfuld ud, når nogen spurgte. Hvorfor dog af- ' Ihii.,it man intet vidste, hvis man kunne slippe af sted nu d.il lade, som om man vidste et eller andet. Viden er magi, ug, hvem gider fremstå afmægtig? I 'ei har nok været et par insidere iblandt os. Måske <li in. dei var øverst i hierarkiet og i spidsen for de social-... k i.il iske kaffeklubber. Men snakken i gruppen har»iden de dage sidst i september 2011 været, at de fleste <1 1 < v idste ret meget, hvis overhovedet noget. Selv sene- 1 * 1111 m 1 i n i s t re har fortalt, at de nærmest ikke var inddrajjt'l og blev oprigtigt overraskede, da deres navn pludselig v.ii 1 spil på ministerlisterne.

Det skal selvfølgelig siges, at villigheden til at»indrømme«, at man nærmest ingen indflydelse havde i de dage, naturligvis har været stor i de perioder, hvor regeringensprojektet har været i knæ - og mindre i tider med medvind. Sådan er politik: Alle er med på vinderholdet. Men jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at regeringsdannelsen var som en sort boks. Det var en symbolsk begyndelse for Regeringen Helle Thorning-Schmidt. * Første weekend efter valget den 15. september 2011 var Socialdemokratiets folketingsgruppe og hovedbestyrelse indkaldt til ekstraordinært møde i Landstingssalen - salen oppe for enden af Christiansborgs vinder- og tabertrappe, hvor Socialdemokratiet har fejret så mange sejre og skyllet bitre nederlag ned med rå mænger kold fadøl og lunken rødvin. Det var her, bandet»40 i Feber«sang»Mærk, hvor hjertet banker, gå til valg med Anker«. Det var her, Auken entrede med datteren Jessika i hånden efter kanonvalget i 1990, som var højdepunktet i hans politiske liv. Og det var her, Nyrup blev hyldet til takterne af»four more years, four more years«. Helle lignende en million, da hun gik op ad trappen. Sød, smilende og super overskudsagtig, trods forståelig træthed i øjnene. De små nydelige rynker omkring øjnene i det ellers ungdommeligt glatte ansigt forstærkede kun indtrykket af en formand, der havde arbejdet stålhårdt for kammeraterne. Jeg tror næsten, at alle fik en stor og varm krammer med tak for indsatsen i valgkampen. Selv de mest illoya- 20

I# imifljyilci fik kærlige knus. Der blev sunget partisange «luhgrines fulde kraft, nogle mere frit fra bladet end *Mtln hvilket er en måde at lodde, hvor dybt Socialde- Hink i.il u t sidder i folk: Kan de sangene uden at skele til ét I m tli'i '.,uigbogen? Hvt i døren til Landstingssalen står skrevet, at»lov»ii,i I ('oi i s cl ler alle mænds gavn«. På selve mødet var det dug 4Mi.1l ined det konkrete om, hvem den nye regering I* m11< v.rie til gavn for. Det var svære, komplicerede for- ItfHitllingrr, der var i gang, sagde Helle. Nærmere kunne hun ilog ikke komme ind på det, kun at det gik den rig- IIgf1VI'), I Irt, jeg husker bedst fra den dag, er faktisk formanden Itu ih svenske socialdemokrater, Håkan Juholt. Han var IImmiIui I også inviteret og tumlede rundt i lokalet for at»ii* o 41g gode tv-billeder med vindermotiver til sit medlu iig!r svenske tv-hold- en måned senere blev han rodet (i ii 111 n ).i in peraffære og måtte trække sig. 111 nis t let magre indhold udviklede mødet i Landstings-»iili ii sig,iiiigevel til det, deri socialdemokratiske kredse l* i li li i oi el klappe-kage-møde. Der blev jublet og bakket up npilei var godt gang i socialiseringen. I "i i k ki* at tale om fraktioneringen. loie dele af den nyvalgte folketingsgruppe mødtes >ih i. pa I loppes i Strædet lige på den anden side af kati ilen I ler blev der spist burgere, drukket øl og brugt i i i 111 i >Aat kapre de nyvalgte MFere til de forskellige i ii ii klubber. I den slags situationer er det også en kunst i pumpe sine partifæller for flest mulige informationer "in i le i c-, konstitueringsønsker og politiske præferencer Milen selv at afsløre formeget, selvfølgelig. Det er yderst ny 111 g. I.il kende de andre MFeres drømme-ordførerskab,

inden man melder noget ud om sit eget. Set fra Strædet kunne man nok få det indtryk, at stemningen var løssluppen i gruppe S den aften, og det var den da også. Men tag ikke fejl: I krogene udkæmpedes en ubønhørlig kamp om udvalgsposter og ordførerskaber. Det er på sådan en aften, man med de rette manøvrer kan sikre sin politiske karriere et solidt spark fremad. Så alle konspirerer mod alle. Alle kaffeklubberne havde vist forsøgt at trække folk hen til netop deres hemmelige sted denne aften, men alle endte på Hoppes. Ingen ville risikere at gå glip af noget eller nogen. Dog var partiets upcoming man Bjarne Corydon ikke at finde i det glade kaos, og det var nok der, vi begyndte at få vished for de tykke rygter om, at han var rykket helt ind i Helles inderkreds. Han kunne ikke bruge aftenen på rænkespillet i gruppen - velsagtens fordi han var med til at forhandle. Men det er nu heller ikke sådan, at vi har set meget til ham siden da. I stedet ringede Bjarne i løbet af aftenen til sin tidligere sekretær i det socialdemokratiske sekretariat og fortalte, at han tog regningen for aftenens udskejelser.»ingen kvaler, Bjarne betaler,«råbte folk i vilden sky, mens nye burgere og større bajere blev bestilt. En ny stærk mand i Socialdemokratiet var født. * I de efterfølgende dage var det mærkeligt at blive passet op af journalisterne på Borgens gange. De ville jo vide, hvordan det gik med forhandlingerne, og hvem der va r med. Jeg prøvede febrilsk at komme i tanke om, hvad det

v*n..igde, når han med et rævesmil svarede journallllrl nr, * I ir arbejder hårdt,«løj jeg med ansigtet lagt i strate glut. hemmelighedsfulde folder. i*l»r ri godt i gang, det skal nok blive godt.«11 mi il.ige efter var det imidlertid journalisterne, der hvm li ii mig kunne afsløre, at de vidste, hvor de hemmelig li Mh.11 id I i nger fandt sted.. I 'i mødes i det sorte tårn,«sagde de. liv ilkel sort tårn? h l* fornøgte selvfølgelig at holde masken og lod, som fm di ii-, dunkle oplysninger bestemt ikke forbløffede Miid, iiwn '.Iraks lejligheden bød sig, for jeg over på mit k'.nt.'i li ii,ii tjekke nyhederne på nettet. I '< ii v.ii god nok. En historie var ude: Margrethe Vest- i i» i v.ir blevet observeret på cykel i området omkring I im\iii Pl.i/.a på Amager, og et halvt døgn senere lagde limi 11 I lyplisk billede af et tomt metrotog ved nattetide M Iwiiiri N.este dag blev en stor Skoda Superb set køre lid ii i huirllets parkeringskælder meden vogn med PETh.il. lig. rliri I)et var landets kommende statsminister i 4mi Hmhkrndelige økodimousine med chauffør sponso- Mii i il I >.«nsk Metal. I di følgende dage lækkede små og store nyheder fra i «uii i«i/u n, og ingen har vel glemt, hvordan chefstra- I*n I h ni ik S.iss Larsen i sidste akt måtte trække sig fra ptiltlnu ilhlen, hvordan Bjarne Corydon fik kørt sig i stilling i d.il lage hans plads, og hvordan Villy Søvndal og film Mugei Pedersen kørte deres parti ud på et sidespor i (i*ii i ml 1111 (*< i neom regeringsgrundlaget. i " i... grn fortættede Margrethe Vestager dramaet Hm o gi i ing/.d.innelsen i et lille poem. Det var den mor

gen, KB Hallen brændte, og den sorte røg drev tykt hen over hovedstaden og det høje hvide hotel på Langebro, som hun kom cyklende forbi:»sort røg, hvidt tårn,«skrev hun, og så:»langt til hvid røg, sort tårn.«det, der foregik på Vestamager, var så hemmeligt som et pavevalg. Symbolsk var det selvfølgelig også, at det netop var Vestager, der kunne meddele, at forhandlinger ne trak ud. Hvem var det egentlig, der havde bukserne på ude i tårnet? * Helles»vi gjorde det«-tale på valgnatten sikrede Margre the Vestager og De Radikale en slags monopol i forhånd lingerne i det sorte tårn. Helle udråbte med talen sig selv som statsminister, efter alt at dømme uden nogen nær mere drøftelse af dynamikken i valgets udfald og den po litik, det ville tvinge hendes regering til at føre. Men da var det på alle måder for sent at trække selvudnævnelsen tilbage, og nu sad Vestager med alle de gode kort på hån den. Hvis hun ikke fik en stram, overforsigtig finanspolitik dikteret af Angela Merkel og EU, kunne hun bare vende sig i døren til suiten på hotel Crowne Plaza og gå hen i en anden, hvor Lars Løkke kunne sidde parat til nye for handlinger. Løkke ville have elsket at danne en regering med De Radikale. Det ville have været hans adgang til at føre langt mere af den socialliberale politik, han i virke ligheden brænder for, og magtpolitisk ville det være en kæmpe gave for ham at vinde De Radikale over. En så dan øvelse ville udelukke en socialdemokratisk regering 24

HtAug* m ange år frem. nne også lade Helle udnævne en smal S- i ing eller en endnu smallere ren socialdemokra- I. hvilket hun da også tilbød Helle i tårnet. I'M ville I..i mentlig have gjort det endnu sværere for So- Mltlt'innki.il iet at få sin politik igennem, om end det så i É*i luimhlc ville have været tydeligere, hvem der stod 11 I H i I * i udgjorde også et problem i det sorte tårn, at Hel- Ikki h.ivde erkendt sit forhandlerholds svagheder, og (H Itun h.ivde undladt at ruste sig med en uomtvistelig # M< ii* i.om Mogens Lykketoft. Han havde styr på be- H* """f 1»'g paragraffer, han kendte spillet om nogen, Hg lun ville have fremstået som en autoritet, som Vestaapiog I ie K.ulikalevillehave lyttet mere respektfuldt til. } pii h g i ve Mogens Lykketoft sådan en fjer i hatten var Pflt udi lukket. Han var en af dem, der ikke længere var ilt di I.il holdet efter 2005. I uilt n det hele blev, at Vestager i regeringsgrundlag. 1 lug en lorbløffende høj pris for at give Statsministei i '' ul Helle. Desto dybere blev ydmygelsen, da Socialde- HM'I- i tli 1 nes og SFernes forarbejde i valgprogrammerne Mli liii.tndiing og Fair Løsning viste sig at være ren HVt ihiid.polilik. Der var nærmest ikke én eneste fair-be- Hy 11111 g de 1 s tod for en nærmere efterprøvning, og da De (Udlk.ile h.ivde været holdt uden for formuleringen af d» 1 -ii'ie program med løfter såsom 40 procent billigere bu* ug, inghilletter, følte de sig ikke forpligtet på at bære tingel hjem. I ud nu værre var det selvfølgelig, at De Radikale næg- Udi.1 ndiiuger på dagpengeområdet, at forsvare efterlønnen ug,.11 sikre en mere offensiv investering i den of

fentlige sektor og i skabelsen af nye arbejdspladser. Det var den anden store katastrofe, der voksede ud af regeringsdannelsen: De meget konkrete løfter om foran dringer, som høj og lav i S og SF havde stukket ud i valg kampen, havde ingen gang på jorden. En fremsynet partifælle opsummerede det sådan her over for mig en af de dage i efteråret 2011:»Helle bliver regeringens servitrice, men hun aner ikke, hvad chefkokken anretter på tallerkenerne. Så lur mig, om ikke kunderne klager, når hun kommer rendende med noget andet end det, de bestilte.«26

FRA LYKKETOFT FINALE TIL NY KABALE V i i lebruar 2005 blev endnu et svidende nederlag 1 øi 11tlok. Trods det gennemarbejdede politiske udspil M.nli 111 I Vnmark«og en af landets mest respekterede hk 1 uiineiede politikere i spidsen - og trods det, at Ventu 1 li 111 > havde vundet to folketingsvalg i træk - blev «11 c«1 ru manifestation af blå bloks politiske dominans *»,-. 11 historisk nedtur for Socialdemokratiet. Det var det U lllf'sli' v.tlg i hundrede år. Ai Mogens Lykketoft undgik en stor personlig ydmyjh <t\ skyldes ifølge mange, at han holdt en bevægende 27

og for kammeraterne bekvem tabertale. På valgaftenen var der propfyldt på Jazzhouse, selv om den slags nederlagsfester godt kan føre til en mat stem ning og vigende fremmøde. Men ikke denne gang. Fol k stod ligefrem i kø for at komme ind og se, hvordan tin gene udviklede sig. Der var selvfølgelig de mange akt i vister, der havde slidt skosåler og nerver tynde på gader, stræder og op og ned i opgange. De følte, de havde fortjent et ærligt glas skummende fadøl i venners lag. Andre var mødt frem, fordi de vidste, at denne aften mere end noget andet ville komme til at handle om, hvad der skulle ske, når Lykketoft gik af som formand - og så var det jo om at være der, især for alle de ambitiøse typer, som ellers ikke havde gjort meget væsen af sig i selve valgkampen. Og så var der dem, der ligefrem havde gået og ventet på at se Lykketoft bide nederlaget i sig - at se geden svede, som visse personer havde udtrykt det. Da jeg selv ankom til Jazzhouse, var valget endnu ikke afgjort. Men tendensen var klar. Det ville gå nøjagtig lige så slemt som forudsagt i de mange dårlige meningsmå linger, som Lykketoft ustandselig var blevet bedt om at kommentere på i løbet af valgkampen. Nu gik profetien i opfyldelse, efterhånden som stemmeoptællingerne løb ind ude fra landet. Alligevel - eller måske derfor - var stemningen mær keligt høj. Det var, som om mange slet ikke ærgrede sig.»det ser sort ud,«smilede Frank Jensen, da jeg var hen ne for at sige hej.»ja, det er sgu ikke for godt,«replicerede jeg, godt ær gerlig. Hvis Lykketoft havde fået chancen for at gøre det bare halvt så godt, som han havde gjort det med Nyrup i 90 erne, ville det have været guld værd for Danmark. Fire 28

itu il,ii m ^inte l'ogh var ikke til at holde ud at tæn- Ifhuli.ih i stod klart, gik jeg ud for at få lidt luft. A, il«i I ii i mc ikke være meget anderledes,«sagde Jan o C il.i cg stødte ind i ham ved døren. Han havde i Vfi icl den store Lykketoft-fan, det vidste enhver, mim ile li.in nu selv en chance? IM. g kom nul igen, havde dramaet på Jazzhouse forlc Lykketoft var på vej, stemningen var som en imfiutm i d ir u loran Orange Scene, men partilederen hav- fc lld i Lrnkl ig at lade sig mase. I stedet benyttede han tli *. I illk med hele partiets udelte opmærksomhed og hu hi,ind ansvaret for nederlaget med et velanbragt #nui d\ i il.il:»en sejr har mange fædre, men nederlat pi li ii.rid i eløst«- og så tilføjelsen:»sådan er det ikke * «l'uu it se der,«hviskede Trøjborg og puffede mig i sirf«i... 'te. Lykketoft talte.»skrigeskinken står og tuder sikh i n pi'ikel.«i hli l,i ugere fremme stod Mette Frederiksen, der ikke Hød dt ii.tore respekt blandt folkene i Nyrups gamle gar-»l* i luu v.i i helt i opløsning. En tabende Mogens Lykke- «*ll \ ii meie, end den socialdemokratiske urkraft kunne IihIiIp I II, I»i ii.ii len sparede Lykketoft ikke på sig selv. Hvor var gud og, skarp. Vi var nok flere, der tænkte, at det sik- b»il Viti g,iel anderledes, hvis han i stedet havde holdt 'i ii «i, dr/årvalget. Men nu viskede han i stedet tavlen o u II.ni I jei nede skylden og skammen fra alle os andre i»é»i Ir I ug g, jorde det lettere for fremtidens ledelse, og han tlki«di Mg, selv et bedre og mere sympatisk eftermæle»ud del, dri ellers var lagt op til efter mange opslidende C 29

i år som finansminister og udenrigsminister, med et hav af interne magtkampe. Det var langtfra alle i partiet, der havde krydset fingre for Lykketofts politiske succes. I dag mener flere, at Lyk ketoft ligefrem blev dolket i ryggen af sine egne, straks 2005-valget var udskrevet. Flere fremtrædende partikol leger, herunder tidligere statsminister Poul Nyrup Ras mu'ssen, forsvandt fra Jordens overflade og overlod par tiets statsministerkandidat til sig selv og de elendige meningsmålinger. Fagbevægelsens top, som ellers til enhver tid havde stået skulder ved skulder med den røde kandidat, var helt usynlig. Hvor havde Tine Aurvig-Huggenberger, Hans Jensen og Thorkild Jensen egentlig været henne? Lykketoft havde også kæmpet alene mod glubske jour nalister, der lugtede politisk død og mente, de havde uen delig mange billetter, der skulle byttes, efter at de i åre vis havde tålt hans arrogante og ligefrem nedladende be handling. I Christoffer Guldbrandsens valgfilm Lykketoft finale fornemmer man den lammende ensomhed, der var om kring manden i spidsen. Som lonely rider stresser Lykke toft af sted på de karakteristiske tåspidser i fodformede sko forfulgt af»gøg og Gokke«, spindoktorerne Morten og Morten, der i dag er ude af politik og lever af at sælge krigsfly og røgtobak. På et tidspunkt bliver afmagten un der kampagnen så udpræget, at den ellers distancerede Ekstra Blads-journalist Michael Jeppesen får medliden hed og føler sig kaldet til at trøste og vise omsorg for Lyk ketoft, som han putter på en sofa med et lunt tæppe og en hovedpude. Lykketoft havde gået planken ud, helt alene. Men nu 30

li.in >,\ ),r/.zhouse og gav syndernes forladelse til alle, ilri h.ivde svigtet ham, sådan at ingen skulle gå brølyiil'nlr ind i den virkelige valgkamp: kampen om, H Mli ilr: skulle være Socialdemokratiets nye formand " l.mdets næste statsminister. * llviil -li i herefter skete, har været beskrevet til hudløshul 11 Mgri (>c.iviser. Men her er, hvad jeg har fået overle- 9iM "C oplevet selv. I'mtii is folketingsgruppe var groft sagt delt i to frak- Hmh* s»(mil dengang stadig var defineret som Nyrup- og A(«krul ø)rn, Ny i uplløjen mødtes dagen efter valget i det, som i dag Vultlrt* Mi»i ('en madsklubben. Mødet blev holdt i Grete B k lim ip s j'^imle præsidielejlighed, hvor hun og man- I I** i I l.rkkerup i mange år residerede og holdt nat-!# «> i li ii part i kollegerne med fedtemadder, kolde øl H l*ii«mil-vin. Nu fungerede lejligheden som kontor for *...i I,his, der dengang var MFer, og som i øvrigt er ^ f ni ile in politikere Nick og Ole og svigerfar til Karen IULkrili >.d< rer gift med Ole. M» Mjie u madsklubben havde de to tidligere DSU-for- HIAhiI 11< -111 i k Sass Larsen og Morten Bødskov som an- ^miii i ik o >, indpiskere. Men det var de mangeårige ffilhi in Henrik Dam Kristensen og Jan Trøjborg, der m i lnhheiis officielle kandidater til formandsposten, liv. ni.il dr to, der skulle kandidere, når det komtilstykfcn, v.ti endnu ikke afklaret. De havde dog lovet, at en af item vlllr Ntille op. f > 1111 f.ik I lenrik Dam og Jan Trøjborg rundt i den tro,

I at den anden ville kandidere. Men da det nu blev alvor, fandt Dam til sin store rædsel ud af, at Trøjborg havde lu repasset - og vice versa. Og hvad værre var for Morgen madsklubben: Så var der i virkeligheden slet ikke nogen kandidat! Det gav ubehagelige mindelser om situationen i 2002, hvor Nyrupfløjen ikke kunne mønstre nogen formands kandidat og derfor modvilligt måtte acceptere det mind ste af to onder, Mogens Lykketoft - for at undgå Frank Jensen. Frustrationen var stor over kaffen den morgen pi Klaus Hækkerups kontor, da det dæmrede for Morgen madsklubben, at både Henrik Dam og Jan Trøjborg sagde nej tak til at kandidere. Henrik Sass Larsen, der ellers va 1 begyndt at cykle og træne fitness for at holde vægten og temperamentet nede, fik et af sine voldsomme raserian fald, og en særdeles betuttet Henrik Dam måtte bide eks tra hårdt i piben for at stå det igennem, mens Trøjborg pludselig fik travlt med at komme hjem til Horsens, hvoi han kort efter blev borgmester. Rygtet vil vide, at 32-årige Lotte Bundsgaard, der eftci hånden var mangeårig MFer, DSUer af samme generat 1 on som Sass og Bødskov og lidt af en veteran i Morgen madsklubben, nu havde budt sig til som kandidat. Men hun blev fejet af banen. Sass fandt hende for let og for uduelig på tv. Og Bødskov syntes desuden, han havde en bedre idé: Hans gamle veninde fra LO-tiden og medfot fatter til den fælles debatbog Forsvar for fællesskabet havdi nemlig også meldt sin interesse i det ledige sæde. Helle Thorning-Schmidt var efter en kometkarrk'k i Europaparlamentet netop blevet valgt til Folketinget 1 Østerbrokredsen. 32