Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror jeg ikke, vi kan gøre nok ud af at afsløre skøgens metoder og bedrageriske væsen. Sidste gang så vi på den spæde kim, som er grundlaget for skøgeriet. Det begynder med et delt hjerte! En halvhjertet begyndelse fører oftest til et lunkent skøgekristenliv, mens den, som starter med en fuldkommen overgivelse, oftest kommer til at leve et konsekvent, sundt og lydigt discipelliv. Hvorfor er der mon så mange lunkne, halvhjertede kristne? Det er der, fordi man vil forsøge at kombinere det jordiske med det himmelske. Man ønsker at forlyste sig. At lide og bære frugt er ikke spændende. Nej, det er følelseslivet, der skal plejes. Men læser man Guds ord, så er der noget her, der ikke harmonerer. Mat. 1.6.19-20: "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi, hvor din skat er, der vil også dit HJER- TE være." Ko1.3.1-2: "Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til." "Mit rige er ikke af denne verden", siger Jesus, men skøgen arbejder på at få Jesu rige anerkendt i denne verden og forenet med verden, og hendes arbejde er ved at lykkes. Det er kommet så vidt, at Jesu lære (såkaldte lære) er blevet statsreligion. Menigheden, som skulle være Kristi legeme, er blevet statskirke og hele Europa er blevet kristnet. Vi er ikke længere hedninger, men kristne, for vi er jo alle døbt og konfirmeret. Man kunne spørge: Hvordan er alt dette lykkedes for skøgen? Og svaret er: Ved at bruge Guds ord til at blande sammen, i stedet for at skille ud! Åb.17.4: "Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler, og i sin hånd havde hun et GULDBÆGER fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenheder." Guldbægeret er Guds ord - Bibelen. Når hun skal give mennesker at drikke, bruger hun Bibelen - Guds ord. Når kristne får det bæger, drikker de trygt. Men mange glemmer at bedømme, hvad der er inden i bægeret - altså med hvilken ånd ordet forkyndes! 1
l.joh.4.1-2: "I elskede, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud; thi mange falske profeter er draget ud i verden. Derpå kan I kende Guds Ånd: Enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus kommen i kødet, er af Gud. Her er vi ved sagens kerne, når vi skal kunne skelne skøgeri fra sandt discipelliv. Skøgens liv er delt, ligesom hendes hjerte er delt. Hun taler om tro alene - altså uden gerninger - selvom Guds ord fortæller os, at de to ting ikke kan skilles fra hinanden. Rom.4.3: "Hvad siger nemlig skriften? "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed." Jakob.2.21-23: "Blev ikke vor fader Abraham retfærdiggjort af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Du ser altså, at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede troen sin fuldendelse, og således blev det skriftord opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed," og han blev kaldt Guds ven." Jakob.2.14-17: "Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? Kan troen måske frelse ham? Hvis en broder eller søster mangler klæder og dagligt brød, og en af jer siger til dem: "Gå bort i fred, klæd jer varmt og spis jer mæt," men ikke giver dem det, legemet behøver - hvad nytter det så? Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død." Jakob.2.26: "Ligesom legemet er dødt uden Ånd, således er jo også troen død uden gerninger." Skøgens forkyndelse derimod lyder således: ( sammenlign disse fordrejede skriftsteder med de rigtige i din egen bibel!!) "I er mine venner, selvom I ikke gør, hvad jeg byder jer." Joh.15.14. "Vi er I Ham, uden at vandre således, som Han vandrede." l.joh.2.6. "Vi er Guds børn, uden at være drevet af Ånden." Rom.8.14. "Vi er Jesu brud, uden at følge Lammet, hvor det går." Åb.l4.4-5. "Vi får brudedragten, uden at have retfærdige gerninger." Åb.19.8. "Vi arver med Jesus, uden at lide med Ham." Rom.8.17. "Vi kan leve Jesu opstandelsesliv, uden at være døde med Ham." 2.Tim.2.11. "Vi er konger, og Jesus vil lade os sidde sammen med sig på sin trone, uden at vi sejrer med Ham." Åb.3.21. Hvilket kæmpe bedrag! Hvis du bare følger den rette lære - det vil sige, tager fåreklæderne på - så betyder det ikke så meget med livet - altså om du er en glubsk ulv indeni. Mat.7.l5: "Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve." Skøgen diskuterer gerne læresætninger, men frugterne springer man let og elegant henover. Når de falske profeter føler sig afsløret, så kommer de med omkvædet: "Se ikke på mig, men på Jesus. Vi skal ikke dømme hinanden." 2
Men hvad siger de sande profeter: Filip.3.l7: "Vær mine efterfølgere, brødre! og agt på dem, der vandrer efter det forbillede, I har i os." 1.Kor.4.16: "Så formaner jeg jer da: bliv mine efterfølgere! " Hvis man sagde sådan i dag, så ville man blive betragtet som en hovmodig vranglærer. Men siger man: "Se ikke på mig, men på Jesus," så er man ydmyg og har den rette lære. Skøgen har fortryllet Guds folk med sin genstridighed - pakket godt ind i løgn. Jer.8.8-11: "Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er Herrens lov!" Nej, de skriftkloges løgnegriffel virkede i løgnens tjeneste. De vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. Se, Herrens ord har de vraget, hvad visdom har de? Derfor giver jeg andre deres kvinder, nye herrer deres marker. Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. De læger mit folks datters brøst som den simpleste sag, idet de siger: "Fred, fred!" skønt der ikke er fred." Genstridighed er en trolddomssynd: l.sam.15.22-23: "Men Samuel sagde: " Mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod Herrens røst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end vædderfedt; thi genstridighed er en trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde. Fordi du har forkastet Herrens ord, har Han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!" Skøgen bliver ej heller konge og kommer ikke til at regere med Kristus i tusinde år. Hun har forkastet og forvansket Guds ord og har forført utallige Guds børn med sin trolddom. Og for at gennemføre sin trolddom og sit bedrag har skøgen forvansket tre af evangeliets grundpiller, nemlig: TROEN NÅDEN og BLODET. Troen sættes, som vi har set, i stedet for lydighed - gerning. Man kan sige at skøgen benytter" troen" som en trylleformular. Tre håndfulde vand på et spædbarn, og så er man genfødt. Hvis ikke det er trylleri og trolddom, så ved jeg ikke, hvad der er. Og for at få det til at glide ned hos de voksne, for barnet fatter jo ingenting, så citerer man Jesu ord: "Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til." Men hvad gjorde Jesus ved de små børn, der blev båret til Ham? Døbte Han dem? Nej, for de hørte jo allerede Guds rige til. Næ, Han velsignede dem. Mark.l0.14-16: "...Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til. Sandelig siger jeg jer: "Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det. Og Han tog dem i favn og velsignede dem." Og så taler man om sin dåbs nåde. Nåden og blodet bruges som dækord, for at dække over virkeligheden. Nåden sættes i stedet for et gudfrygtigt liv. 3
Judas 4: "Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige (uden Gud lig dvs. de ligner ikke den, som de påstår, har født dem) folk, som misbruger vor Guds NÅDE til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus." Man siger: "Guds nåde er nok." Det lyder så fromt, men i virkeligheden er der tale om en "syndenåde", som fratager den troende ansvaret for hans eget liv og handlinger. Også blodet bruges til at dække over synden i stedet for at rense den bort! Man siger, at man bliver renset i blodet, men det skal forstås på den måde, at man er i blodstrømmens rensende kraft uanset, hvor meget man synder. På den måde er man altid ren! Det er ikke sådan apostelen forkynder renselse i blodet. l. Pet.1.16-19: "thi der står skrevet: "I skal være hellige; thi jeg er hellig." Og hvis i som Fader påkalder Ham, der uden personsanseelse dømmer enhver efter hans gerning, så må I også vandre i frygt, så længe I er udlændinge her. I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra forfædrene, MEN med KRISTI DYREBARE BLOD som med blodet af et lam uden plet og lyde." l. Joh.5.18: "Vi ved, at enhver, der er født af Gud, synder ikke; men den, som blev født af Gud, holder fast ved Ham, og den onde rører ham ikke." Hebr.l0.26: "Thi synder vi med vilje efter at have lært sandheden at kende, gives der ikke mere noget offer for vore synder, men en frygtelig forventning om dom og en nidkærheds brand, som skal fortære de genstridige." Lad os her til slut opsummere, hvordan vi får nåde til at skelne skøgeri fra sandt discipelliv. Vi kan ikke se det på overfladen. Farisæerne var - som Jesus sagde - kalkede grave. Udvendigt ser skøgen hellig ud, og hun taler ud fra Guds ord. Men indeni er hun fuld af alskens urenhed. Hvem er i stand til at se, hvad der gemmer sig under overfladen? Kan alle kristne det? Nej! Dertil kræves, at vi er åndelige, at vi er født på ny og VED, at vi har modtaget noget fra Gud. l. Kor.2.14-16: " Men et sjæleligt menneske (med et delt hjerte) tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen. (bortset fra de andre åndelige)." Det er derfor, der er så mange kristne, som undrende følger efter dyret. De har et delt hjerte, er sjælelige og kan derfor ikke se bedraget. Måtte Herren vække enhver, der hører eller læser dette budskab til en radikal, fuldkommen overgivelse. Først da får vi øjne, der ser, og ører, der hører. Først da bliver vi i stand til at skelne, hvad vi må skille os ud fra, og først da kan vi bære frugt, som er omvendelsen værdig. 4
Dersom vi er født af Gud, MÅ vi også ligne Ham! - og have det samme sindelag. GØR VI DET? - kære søskende. 2. Kor.13.5: "Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? ellers står I ikke prøve." AMEN. 5
6