Vækstboom på vej i Øresundsregionen

Relaterede dokumenter
Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

Spørgeskema Øresundsindeks april Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Energibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Strategi og handlingsplan

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Danmark mangler både vækst og arbejdskraft

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Konjunktur for 4. kvartal

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

Eksport skaber optimisme

52 PCT. TROR PÅ ØGET VÆKST I DET NYE ÅR

07. oktober Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Større lyst til at investere hos fødevarevirksomhederne i 2018

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

Dansk-Tysk Handelskammers Eksportbarometer 2012 Oktober 2012

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Strategi og handlingsplan

Konjunkturer for 2. kvartal

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

POSITIVE VÆKST- OG JOB- FORVENTNINGER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

erhvervsstrategi KORT VERSION

Rundspørge om konjunkturer og rammebetingelser

Region Hovedstadens Vækstbarometer

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

VÆKST BAROMETER. Konjunktur for 1. kvartal 2015: Optimismen er blevet lidt mindre. Januar 2015

30% Måske, hvis tilskud

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Erhvervslivet forventer vækst

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

Virksomhederne forventer fremgang i 2017

Konjunkturer for 3. kvartal

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

VÆKST BAROMETER. Et flertal af virksomhederne tror på vækst i Januar 2015

Industrien mangler fokus på opkvalificering

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland

Danske topledere: Vi konkurrerer på viden - ikke på pris

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

Dansk industri i front med brug af robotter

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne

Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet

ReVUS. Region Sjælland. Vi sætter kursen mod 2030! Samlet opsamling

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Konjunkturanalyse. Middelfart Erhvervscenter

Regionens virksomheder kender deres kunder

> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering

Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Transkript:

TEMA: ØRESUNDSREGIONEN Vækstboom på vej i Øresundsregionen Ny undersøgelse viser, at der er grundlag for en kraftig vækst i Øresundsregionen - Erhvervslivet har store forventninger til alliancen mellem København og Malmø - Der er stor interesse for at indgå i netværk med virksomheder på den anden side af Sundet - Mangel på markedsføring, forskelle i skattelovgivning samt sprog og kultur er de største barrierer for at realisere potentialerne - Nyt erhvervspanel skal løbende tage temperaturen på udviklingen i r egionen Øresundsregionen tegner til at blive et af Nordeuropas vigtigste vækstcentre i løbet af et par år. Både de danske og svenske virksomheder langs Sundet er klædt på til vækst: Over halvdelen regner med en stigning i omsætningen på 15 pct. eller derover i de kommende 5 år. 14 pct. forventer allerede nu, at de helt sikkert vil søge arbejdskraft på den anden side af Øresund, når den faste forbindelse er etableret i år 2000. Erhvervslivet har kolossale forventninger til samarbejdet over Sundet. Og de er stærkt motiverede til at indgå i det. Øresundsregionen har dermed gode muligheder for at blive en af Europas vigtigste metropoler. Malmø og København kan i en alliance tiltrække udenlandske investeringer og blive centrum for den kraftigt voksende Østersøhandel. Det vurderer 650 virksomheder fra Skåne og Storkøbenhavn. De indgår i et nyt erhvervspanel, som Mandag Morgen har oprettet. Det vil for fremtiden løbende melde om, hvordan det går med at integrere regionen. Virksomhederne ser positivt på de muligheder, de mange nye investeringer i infrastruktur som f.eks. Øresundsbroen, udvidelsen af Københavns Lufthavn og Citytunnel i Malmø har skabt for erhvervslivet. 71 pct. af selskaberne tror, at samhandlen på tværs af Sundet vil blive kraftig forøget. Og to ud af tre virksomheder mener, at erhvervslivet vil få tilført øget dynamik gennem samarbejde og netværk som følge af, at Skåne og Storkøbenhavn kommer i tættere kontakt. Men på trods af optimismen sender panelet også et klart signal til politikerne: Hvis potentialet for vækst skal realiseres, er der behov for en samlet regional strategi og samtænkning af vilkårene for at drive virksomhed. Et uddrag af det nye erhvervspanels vurderinger offentliggøres i dag i rapporten København-Malmø-regionen: Nordeuropas nye vækstalliance. Erhvervslivets samlede syn på mulighederne for at skabe en mere integreret Øresundsregion bliver fremlagt i en rapport for regionens beslutningstagere på en konference den 25. august på Hotel D Angleterre. Blandt deltagerne på konferencen er erhvervsminister Pia Gjellerup og forskningsminister Jan Trøjborg. Fra erhvervslivet deltager blandt andre Radiometers adm. direktør, Johan Schrøder, og Karl Franke, der er direktør for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige. Desuden forventes flere svenske ministre at deltage. Undersøgelsen dokumenterer, at der er hårdt brug for, at politikerne kommer mere på banen. De danske og svenske virksomheder er indstillet på at få regionen til at hænge sammen som et indre marked. Men det kræver, at lovgivningen harmoniseres, og at barriererne for samarbejde nedbrydes. Der er behov for en helhedstænkning fra regionens politikere. Der er samtidig brug for værktøjer, som kan sammenligne erhvervslivets rammebetingelser i den nye svenskdanske byfusion med det, der tilbydes i andre storbysamfund. Ny temperaturmåler for Øresundssamarbejdet Det er Mandag Morgens tænketank, Strategisk Forum, der har taget initiativ til at oprette et nyt netværk af 650 virksomheder fra begge sider af Sundet: Øresundsregionens Erhvervspanel. Panelet skal kortlægge, hvordan det går med det grænseoverskridende samarbejde inden for bl.a. arbejdsmarkedet, handel og kulturliv, samt give et billede af erhvervsudviklingen i hele regionen. Det er første gang, der er skabt en dialog mellem en så stor gruppe af virksomheder på tværs af Sundet. Panelet trækker på viden fra selskaber inden for de ni vigtigste vækstbrancher i området som f.eks. medico/sundhed, fødevareindustri og det finansielle serviceområde. Panelet er sammensat bredt, så det afdækker holdninger hos helt små virksomheder, mellemstore virksomheder og firmaer med over 500 ansatte. Virksomhederne i panelet beskæftiger i alt 305.000 ansatte. Det tegner sig for en samlet omsætning på mere end 277 Nr. 23 15. juni 1998 1

Figur 1: Erhvervslivet langs Sundet vurderer, at integrationen af Øresundsregionen vil gøre det nemmere at tiltrække investeringer og øge samhandlen. De enkelte virksomheder vil i første omgang komme til at mærke fordelene ved at få bedre muligheder for samarbejde på tværs af Sundet. Forventninger til Øresundsregionen i fremtiden, pct. Bedre tiltrækning af investeringer Øget samhandel i regionen Erhvervsliv vil få øget dynamik gennem samarb./netværksdannelser Øget kulturelt samkvem på tværs af Sundet Friere valg mellem regionens uddannelsesinstitutioner Øgede kreative muligheder De væsentligste brancher vil stå stærkere internationalt Bedre samarbejdsmuligheder med virksomheder på tværs af Øresund Øgede afsætningsmuligheder på tværs af Øresund Branchen vil komme til at stå stærkere internationalt Ringe betydning Hårdere kunkurrence med svenske virksomheder Hårdere konkurrence med danske virksomheder Generelle fordele for regionen 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Konsekvenser for egen virksomhed 0 10 20 30 40 50 Note: Spørgsmål 1: Hvilke fordel mener du vil opstå som følge af integrationen?. Spørgsmål 2: Hvad forventer du bliver den mest betydningsfulde konsekvens af Øresundsregionens etablering for din virksomhed? milliarder danske kr. og eksporterer i gennemsnit ca. 30 pct. af omsætningen. Se også tekstboks. I panelet indgår bl.a. Skanska AB, Trelleborg AB, Perstorp AB, AB Tetra Pak, Unilever, Novo Nordisk, Rambøll, Hannemann & Højlund A/S, Aktieselskabet Th. Wessel & Vett, Krüger A/S og Mercedes-Benz Danmark og Sverige. Store forventninger til vækst Rundspørgen blandt erhvervspanelets medlemmer viser, at der er store forventninger til Øresundsregionen. Der er ikke tvivl om, at virksomhederne er meget optaget af den platform, en samlet og integreret Øresundsregion kan give erhvervslivet. Selskaberne vurderer, at de vigtigste effekter af integrationen vil være en øget samhandel, og at det bliver lettere at tiltrække investeringer. Det tror 72 pct. af virksomhederne på. Se figur 1 øverst. Tre ud af fire virksomheder mener, at samhandlen i regionen vil blomstre op. Kun 9 pct. af virksomhederne regner med, at de ikke vil bliver særligt berørt. Der er et stort vækstpotentiale i regionen. De fleste virksomheder forudser, at deres investeringer, eksport og omsætning stiger. 51 pct. af de danske og svenske selskaber kalkulerer endda med en vækst i omsætningen på 15 pct. eller derover i de kommende 5 år. Det er særlig inden for bygge og anlæg, fødevarer og medico/sundhed, der er optimisme at spore. Lederne af virksomhederne er ikke i tvivl, når de bedømmer, hvad der for deres egen virksomhed vil blive det mest betydningsfulde resultat af, at Øresundsregionen kommer til at hænge bedre sammen. Næsten halvdelen vurderer, at der først og fremmest kommer bedre muligheder for samarbejde med erhverv på den anden side af Sundet. Se figur 1 nederst. 2 Nr. 23 15. juni 1998

Erhvervsnetværk bliver limen mellem Skåne og Sjælland Mange deltagere i erhvervspanelet har allerede overraskende tætte forbindelser med virksomheder på den anden side af Øresund. Der findes allerede en usynlig erhvervsbro mellem Skåne og Sjælland. 74 pct. er involveret i en eller anden form for samarbejde. De typiske kontakter handler om kunde- eller underleverandør-relationer. De mere forpligtende joint ventures eller strategiske alliancer er sjældne. Kun omkring 10 pct. af virksomhederne indgår i sådanne relationer. Se figur 2 øverst. Det er særligt de skånske virksomheder, der har et tæt samarbejde med partnere på den anden side af Sundet. De angiver, at de arbejder mere sammen med danske virksomheder end med andre svenske virksomheder. Virksomhederne i Storkøbenhavn er ikke i samme grad orienteret mod Skåne. Undersøgelsen viser, at erhvervslivet inden for medico/sundhed og turisme har et veludbygget samarbejde over Øresund. De svageste relationer over Sundet findes inden for IT-branchen og telekommunikation. Erhvervslivet er engageret i samarbejde om udvikling af medarbejdernes kompetencer og adgang til viden. Selskabernes interne relationer er primært rettet mod at sikre, at ny Figur 2: De danske og svenske virksomheder samarbejder om at få adgang til viden, øge medarbejdernes kvalifikationer samt om salg og markedsføring. Kunder på den anden side Underleverandør(er) på den anden side Virksomheders netværk i Øresundsregionen, pct. Virksomheders relationer Ingen relationer Eget datterselskab på den anden side Strategisk alliance med partner på den anden side Joint/venture-partner på den anden side Adgang til viden 0 5 10 15 20 25 30 Typer af samarbejde Salg/markedsføring Styrke medarbejdernes kvalifikationer Forskning og udvikling Produktion Adgang til distributionskanaler Eksport 0 5 10 15 20 25 30 Note: Spørgsmål 1: Hvilke typer af relationer har virksomheden med virksomheder på den anden side af Øresund?. Spørgsmål 2: Hvilke former for samarbejde er der tale om? Nr. 23 15. juni 1998 3

Øresundsregionens Erhvervspanel Mandag Morgen tog i februar 1998 initiativ til at etablere Øresundsregionens Erhvervspanel. Initiativet blev taget i samarbejde med Ørestadsselskabet og Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd. Panelet skal fungere som en kommunikationskanal mellem erhvervsliv og beslutningstagere i den fælles grænseoverskridende region. Indtil i dag har erhvervslivet nemlig stort set ikke været inddraget i de centrale beslutninger i regionen, selvom virksomhederne får afgørende betydning for de fremtidige erhvervspolitiske rammebetingelser. Dette indebærer en stor risiko for, at en række af regionens vækstmuligheder bliver tabt på gulvet. Udgangspunktet for sammensætningen af panelet er de vækstbrancher i regionen, som er blevet udpeget af en række tidligere analyser af regionens erhvervsliv. Dermed skabes det bedste grundlag for at identificere regionens vækst og den bedste mulighed for at definere, hvad der erhvervspolitisk bør skrues sammen. Panelet består foreløbig af ca. 650 virksomheder - omkring 350 danske og 300 svenske. Det er tanken løbende at udvide panelet, så begge sider af Sundet bliver ligeligt repræsenteret. Virksomhederne har på forhånd tilkendegivet, at de to gange om året vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse om deres holdninger og forventninger til regionens udvikling. Denne artikel refererer resultatet af den første undersøgelse, som blev afviklet i martsapril 1998. Spørgeskemaet indeholdt 35 spørgsmål inden for en bred vifte af emner med relation til regionens fremtidige muligheder og barrierer. 467 virksomheder har besvaret det første spørgeskema. I de følgende spørgerunder vil panelet besvare to typer af spørgsmål. Der vil dels - formentlig en gang om året - være spørgsmål om, hvordan forventningerne til regionen og virksomhedernes evne til at udnytte dens potentialer udvikler sig. Derudover vil der være spørgsmål - som varierer fra gang til gang - om nogle af de problemstillinger, som virksomhederne tidligere har udpeget som centrale. Figur 3: Det er de højst uddannede, der får mest glæde af, at arbejdsmarkederne i Skåne og på Sjælland rykker tættere sammen. viden er tilgængelig. Der er også en del samarbejde om salg og markedsføring. Se figur 2 nederst. De svenske virksomheder er i højere grad optaget af at samarbejde om forskning og udvikling end de danske virksomheder. Ét integreret arbejdsmarked De danske og svenske myndigheder arbejder i øjeblikket på at få arbejdsmarkedet i hele Øresundsregionen til at hænge bedre sammen. Der er ingen grund til at savne automekanikere eller tjenere i Nordsjælland, når de går ledige rundt i Skåne. Arbejdsmarkederne skal rykke tættere på hinanden, hvis regionens vækstpotentialer skal udnyttes fuldt ud. Vil søge arbejdskraft på den anden side Videregående uddannelse Faglærte Ufaglærte 0 10 20 30 40 50 Note: Spørgsmål: Forventer virksomheden at søge efter de følgende typer af arbejdskraft på den anden side af Øresund, når den faste forbindelse er etableret? (ja - helt sikkert; ja - muligvis; nej; næppe; nej - helt sikkert ikke). Kun ja - helt sikkert medtaget. I dag er pendlingen over Øresund beskeden. Kun godt 2.000 personer krydser dagligt Sundet for at komme på arbejde. Erhvervslivet er optaget af at kunne hente arbejdskraft fra et større område, når broen beskærer transporttiden mellem Skåne og Sjælland. De satser på, at regionen bliver et velfungerende og sammenhængende marked for arbejdskraft. 14 pct. af selskaberne forventer to år før broen, at de helt sikkert vil søge arbejdskraft på den anden side af Øresund, når forbindelsen er etableret. Det er først og fremmest de faglærte og personer med en videregående uddannelse, der vil få glæde af det nye større arbejdsmarked. Kun knap 5 pct. af virksomhederne svarer, at de helt sikkert vil søge ufaglært arbejdskraft på den anden side. Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft vil være langt større. 37 pct. af panelet regner helt sikkert med at søge efter personer med en erhvervsfaglig uddannelse på den anden side af Sundet, når den faste forbindelse er etableret i år 2000. Og 45 pct. vil være på jagt efter perso- 4 Nr. 23 15. juni 1998

Figur 4: Virksomheder i Øresundsregionen vil hurtigt orientere sig mod det nordtyske område, hvis de ikke får opfyldt deres forventninger til Malmø-København. ner med en videregående uddannelse. Se figur 3. Det er særligt virksomheder, som arbejder inden for medico/sundhed, informationsteknologi og telekommunikation, der allerede nu har sådanne planer. Firmaernes størrelse er den absolut væsentligste faktor, når det gælder erhvervslivets vilje til at integrere arbejdsmarkedet. Jo større virksomhederne er, des mere tilbøjelige er de til at ville søge efter arbejdskraft på den anden side af Øresund. Markante barrierer for vækst Panelet har en positiv indstilling til mulighederne for at skabe øget vækst og beskæftigelse ved et bredt samarbejde på tværs af de nationale tilhørsforhold. Men panelet udpeger også en række barrierer for et tættere samarbejde. Virksomhederne angiver f.eks., at det primært er sproglige og kulturelle forskelle, der afholder dem fra at søge ufaglært arbejdskraft på den anden side af Sundet. Barrierer for at ansætte faglærte og personer med en videregående uddannelse er derimod forskelle på uddannelser, lønniveau og skattesystem i Sverige og Danmark. De danske og svenske selskaber peger på, at der samlet set er tre større hurdler for, at Øresundsregionen blive én integreret region:! Mangel på samarbejde om international markedsføring i regionen.! Forskelle i reglerne for dansk og svensk indkomst- og virksomhedsskat.! Sprog-, kultur- og samarbejdsbarrierer. Det er bemærkelsesværdigt, at den vigtigste barriere også er den, som det på papiret er nemmest at gøre noget ved. De svenske og danske politikere har nemlig endnu ikke afsat særlig mange penge til en international profilering af Øresundsregionen. Det langt mere komplicerede problem om forskellene i de danske og svenske skatteregler bliver derimod i øjeblikket behandlet i regeringens Øresundsudvalg. Se også den efterfølgende artikel om forskellen mellem landenes selskabsskatter De sproglige og kulturelle forskelle opfattes som det største problem på den svenske side af Sundet. Svenske virksomhedsledere er tilbøjelige til at slå over i engelsk, når deres forståelse af dansk ikke slår til. Danskerne opfattes som en kende for uformelle og skødesløse, mens svenskerne med danske briller er for selvhøjtidelige og alvorlige. Øresundsregionen Hamburg/ Lübeck Metropolernes tiltrækningskraft Berlin Stockholm Sankt Petersborg Helsinki/ Tallinn 0 1 2 3 4 5 Vigtigste ( by Mindst vigtigste by Note: Spørgsmål: Hvilken by/hvilket byområde vurderer du på længere sigt vil blive den vigtigste i Østersøregionen? (skala fra 0-5) Score ; København har hård konkurrence Panelet har høje forventninger til, at Øresundsregionen kan blive centrum i Østersøområdet. Et flertal betragter København som Østersøens naturlige centrum. De er ikke i tvivl om byens tiltrækningskraft og potentiale. Og det bliver opfattet som særdeles attraktivt at placere sin virksomhed i København. Næsten halvdelen af deltagerne i panelet mener, at København er ved at styre fri af stagnation og i færd med at udvikle sig til centrum for hele regionen. De fleste virksomheder finder, at Københavns høje prisniveau opvejes af de naturlige fordele, der er forbundet med at etablere sig i København. De svenske virksomheder er endda generelt mere positivt stemt over for København end de danske. Undersøgelsen fastslår imidlertid, at Øresundsregionen ligger i en skarp konkurrence med andre nordeuropæiske byområder. Virksomhederne vil hurtigt orientere sig mod andre byer, hvis de ikke får opfyldt deres forventninger til Malmø-København. Virksomhederne har stor interesse for Hamburg og Lübeck som et alternativ til Malmø-København. Se figur 4. Nr. 23 15. juni 1998 5

De svenske virksomheder har i særlig grad øjnene åbne for mulighederne i det nordtyske område. Mange danske virksomheder regner derimod med, at Stockholm bliver Østersøens hovedstad, hvis Øresundsregionen ikke kan løfte opgaven. 6 Nr. 23 15. juni 1998