Frivillige kan også få erstatning Hvis man kommer til skade, imens man arbejder frivilligt, kan man godt være berettiget til erstatning. En ulykke er omfattet af arbejdsskadeloven, når ulykken sker, mens man udfører arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdet kan være ulønnet, og frivilligt arbejde kan derfor også være omfattet af arbejdsskadeloven. Europæisk år for frivilligt arbejde 2011 l år er det Europæisk år for frivilligt arbejde. Formålet er at få flere borgere til at engagere sig i frivilligt arbejde. l december 2010 udtalte socialminister Benedikte Kiær, at hendes målsætning var, at hver anden dansker skal være frivilligt engageret i 2020. Mulighederne for frivilligt arbejde er mange. Det kan fx være at arbejde i en cafe for hjemløse, være spejderleder, være træner i sine børns fodboldklub, samle midler ind til en velgørende forening eller hjælpe skoleelever i en lektiecafe i beboerhuset. Arbejdsskadeloven og det frivillige arbejde Ankestyrelsen har i en række Principafgørelser taget stilling til, om frivilligt arbejde er arbejde i arbejdsskadelovens forstand, eller en fritidsaktivitet, der ikke er omfattet af arbejdsskadeloven Når Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen behandler sager, om en skade, der er sket under foreningsarbejde eller ved frivilligt arbejde, er det relevant at foretage denne sondring. 1
Arbejde i lovens forstand l sager, hvor AST/ASK skal afgøre, om der er tale om arbejde i arbejdsskadelovens forstand, foretage AST/ASK altid en konkret vurdering. De har dog igennem de seneste år fået fastlagt nogle kriterier, som indgår ved deres vurdering: Har den ene part beføjelser til at instruere om arbejdets udførelse? Er der tale om en arbejdsindsats, eller er der tale om normal foreningsaktivitet for et medlem? Er der tale om en arbejdsindsats i foreningens interesse i modsætning til egeninteresse? Er der tale om en indsats af professionel karakter? Er alternativet til indsatsen, at der skal hyres en professionel til at udføre arbejdet? Arbejdsskadelovens område Personer, der af en arbejdsgiver er antaget til at udføre arbejde i Danmark, er omfattet af arbejdsskadeloven. Det er alene et krav, at der er etableret et arbejdstagerog arbejdsgiverforhold, samt at der skal præsteres en arbejdsindsats. Der er ikke krav til arbejdets varighed, ligesom arbejdets art er uden betydning. Arbejdet kan være både lønnet og ulønnet. Arbejdstager- og arbejdsgiverforhold Et antagelsesforhold er typisk kendetegnet ved, at arbejdsgiveren har en vis instruktionsbeføjelse over for arbejdstageren, når arbejdet skal udføres. Arbejdsgiveren har en bestemmelsesret med hensyn til arbejdets udførelse og ret til at føre tilsyn med arbejdstageren. Arbejdstageren skal stille sin arbejdskraft til rådighed og tåle at modtage instruktioner om arbejdets udførelse og at blive kontrolleret. Antagelsesforholdet kan være stiltiende og behøver ikke at være indgået direkte med arbejdsgiveren. Antagelsesforholdet kan også være indgået med en person, der handler på arbejdsgiverens vegne og i arbejdsgiverens interesse. 2
Spejder, foreningsmedlem eller bestyrelsesmedlemarbejdets karakter er afgørende Når AST/ASK skal vurdere, om en ulykke er omfattet af arbejdsskadeloven, eller om der er tale om en privat skade, foretager de altid en konkret afvejning. Det er omfanget af arbejdet og arbejdets karakter, der har afgørende betydning. Der skal mere end sædvanligt foreningsarbejde til, før en skade er omfattet af loven. De afvejer, hvem der har interesse i det udførte arbejde. Der er mange former for frivilligt foreningsarbejde. Derfor har de igennem mange år udviklet en stor praksis på området. De har ikke megen praksis, når det handler om frivilligt arbejde, hvor skadelidte ikke er medlem af en forening. De forventer dog, at behandle og afgøre flere principielle sager, hvis der sker en stigning i det frivillige arbejde. Menige foreningsmedlemmer Almindelige medlemmer af en forening er som udgangspunkt ikke i et antagelsesforhold til foreningen, da de er medlemmer af foreningen på grund af en egeninteresse. Det er fx tilfældet i idrætsklubber, hvor medlemmerne dyrker sport i egen interesse. Dette udgangspunkt gælder, når medlemmet deltager i foreningens virksomhed til fremme af dens formål, eller i overensstemmelse med foreningens formål. l praksis betyder det, at almindeligt foreningsarbejde ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Et medlem af en motocrossklub var fx ikke omfattet af loven, da han kom til skade som flagpost under et motocrossløb. Der var tale om et løb, som blev afviklet ved hjælp af frivillig arbejdskraft ydet af klubbens medlemmer. Medlemmet havde køre licens, og det var sædvanligt for klubbens medlemmer, som var fyldt 16 år og havde kørelicens, at de fungerede som flagpost under motocrossløb. Principafgørelse l en sag, hvor en spejderleder beskadigede sine briller under et natløb på en sommerlejr, vurderede AST, at hans funktioner ikke kunne sidestilles med arbejde. Han modtog ikke løn for sin indsats på lejren, men fik kost og logi. AST begrundede deres afgørelse med, at der var tale om aktiviteter, der faldt inden for spejderkorpsets formål. Der var derfor overensstemmelse med den interesse, der begrundede spejderlederens medlemskab af korpset Medlemmer af en spejderorganisation, også spejderledere, der arbejder frivilligt, er sædvanligvis ikke omfattet af loven. Det skyldes, at arbejdsindsatsen her er begrundet i egen interesse. 3
Menige foreningsmedlemmer kan være omfattet af loven Der kan være tale om et antagelsesforhold mellem en forening og et medlem. l disse tilfælde kan et medlem være omfattet af arbejdsskadeloven. Efter praksis kræver det, at medlemmet påtager sig særlige hverv inden for foreningen, og at der er tale om en arbejdsindsats, der går udover, hvad der er normalt for et medlem af en forening. l Principafgørelse U-2-87 kom et medlem af en andelsboligforening til skade, da han udførte reparationsarbejde på ejendommen. Det udførte arbejde gik udover, hvad man med rimelighed kan forvente af et medlem af en andelsboligforening. AST vurderede derfor, at medlemmet var omfattet af loven. Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsesmedlemmer er som udgangspunkt heller ikke omfattet af loven. Dette udgangspunkt gælder, når bestyrelsesmedlemmet udfører funktioner, der er knyttet til hvervet som bestyrelsesmedlem eller til medlemskabet i foreningen. Hvis der er tale om arbejde udover, hvad der med rimelighed kan forventes af et bestyrelsesmedlem, vil bestyrelsesmedlemmet være omfattet af loven. Efter AST s praksis forventer de en større arbejdsindsats af et bestyrelsesmedlem, og endnu mere af formanden, end af et menigt medlem. Principafgørelse U-40-01 handler om en instruktør i en gymnastikforening, der samtidig var medlem af foreningens bestyrelse. Foreningen havde indkøbt et nyt gymnastik-redskab, og foreningens instruktører og bestyrelsesmedlemmer deltog ved en introduktion af redskabet. Medlemmet afprøvede redskabet og kom i den forbindelse til skade. AST vurderede, at skadelidte var omfattet af loven, da han afprøvede redskabet i sin egenskab af instruktør. Afprøvningen lå udover, hvad der normalt kræves af et bestyrelsesmedlem. Principafgørelse Et bestyrelsesmedlem (næstformand) fik under en arbejdsweekend en rygskade. Bestyrelsen og omkring 25 frivillige medlemmer deltog i arbejdsweekenden. AST vurderede, at der var tale om almindelig deltagelse i foreningsarbejde, og at der ikke var tale om et tilfælde omfattet af loven. 4
En indsats udover almindeligt foreningsarbejde For at fravige udgangspunktet om, at et (bestyrelses)medlem ikke er omfattet af loven kræver det, at der er tale om et egentligt arbejde af et vist omfang, og at arbejdet udføres i foreningens interesse. l Principafgørelse U-2-07 kom en partreder til skade, mens han sejlede en færge for turister. Der var en fast og kendt vagtplan, og partrederen indgik i sikkerhedsbemandingen. Han var desuden godkendt som skipper af Søfartsmyndighederne. Der var ikke en fortjeneste i rederiet, men et mindre antal af parterne sejlede og sørgede for færgen på frivillig basis. AST vurderede, at partrederen udførte en arbejdsmæssig indsats ombord på færgen, og at han derfor var omfattet af loven. AST fraveg dermed hovedreglen om, at en ulykke under en aktivitet, der er udført som led i foreningens virke, ikke kan anerkendes. Frivilligt arbejde for velgørende organisationer AST har i to sager taget stilling til spørgsmålet om frivilligt arbejde for velgørende organisationer. l Principafgørelse 130-09 kom en frivillig indsamler fra Kræftens Bekæmpelse til skade under en indsamling. Indsamlingen foregik ved hjælp af frivillige medhjælpere, der ikke var medlem af foreningerne. Indsamlerne var underlagt instruktionsbeføjelse i forbindelse med den praktiske afvikling af indsamlingen. AST vurderede, at der var et antagelsesforhold mellem indsamleren og Kræftens Bekæmpelse. Indsamlingen var hovedsagligt i Kræftens Bekæmpelses interesse, og den kunne derfor sidestilles med arbejde. l Principafgørelse U-3-96 vurderede AST, at en besøgsven for Dansk Røde Kors ikke var omfattet af loven, da der ikke var tale om en arbejdsindsats. Besøgsvennen var underlagt spilleregler, som var opstillet af Dansk Røde Kors, og der var tilknyttet en besøgsleder, der sørgede for de praktiske forhold, fx kontaktformidlingen. AST vurderede, at besøgsvennen stillede sig til rådighed som ulønnet hjælper for at støtte/opmuntre den, der skulle besøges. Besøgsvenner kommer på besøg som personlige venner, og ikke som professionelle hjælpere. De er et supplement til offentlig bistand. Der var derfor tale om en social humanitær aktivitet, og ikke et arbejde. Hvad gør man? Da alt frivilligt arbejde som udgangspunkt netop er frivilligt, og som udgangspunkt sker i den frivilliges egen interesse, bør de frivillige gøres opmærksomme på, at de selv har pligt til at påse, at deres forsikringsforhold er relevante. De bør selv vurdere, om der skal tegnes en ulykkesforsikring. Der er mulighed for at tegne både fritids- og heltidsulykkesforsikringer. Bliver l spurgt, bør l anbefale de frivillige at tegne heltidsulykkesforsikringer, da fritidsulykkesforsikringer ikke dækker skader der skyldes hændelser, der kunne være udført af professionelle. De frivillige bør også sikre sig, de har en familieforsikring, der dækker deres privatansvar. 5
Medlem af forening Medlemmer af foreninger, herunder bestyrelsesmedlemmer, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når de deltager i foreningens virksomhed til at fremme foreningens formål. Medlemskab af foreninger betragtes hverken som borgerligt eller kommunalt ombud, idet medlemskab som udgangspunkt er frivilligt. Eksempler på personer som er dækket af arbejdsskadeloven i forbindelse med arbejde for en forening Frank var medlem af en bokseklub og kom til skade, da han sammen med medlemmer af bestyrelsen skulle nedtage en boksering efter en kamp. Sagen blev afvist, da nedtagningen var en almindelig del af bokseklubbens aktiviteter. Rikke var bestyrelsesmedlem i en gymnastikforening og havde til opgave at holde opsyn og gøre rent i foreningens gymnastiksal. Arbejdet var ulønnet, og et andet bestyrelsesmedlem skulle udføre arbejdet, hvis Rikke ikke kunne. Rikke kom til skade under rengøring af gymnastiksalen. Sagen blev anerkendt, fordi arbejdet lå ud over de forpligtigelser, man normalt havde i foreningen. Undersøgelse af sagen ASK vil normalt spørge tilskadekomne og foreningen om følgende: Hvilket arbejde blev der udført? Hvem havde interesse i, at arbejdet blev udført? Var det sædvanligt for medlemmer eller bestyrelsesmedlemmer at udføre det pågældende arbejde? Hvem skulle ellers have udført arbejdet? 6
Idrættens forsikringer Alle foreninger under DlF er automatisk dækket af den kollektive forsikring hos Tryg. DlF, DGl og Tryg samarbejder om at skabe trygge rammer for idrætten i Danmark. Det betyder, at Tryg leverer forsikringer til DlF, DGl og deres medlemmer. DlF og DGl har udvalgt en række kollektive forsikringer, som alle foreninger, der er medlem af et specialforbund- og ad den vej også af DlF automatisk er dækket af. Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig, de andre er blot alment gyldige. Arbejdsskadeforsikring i foreninger Arbejdsskadeforsikringen består af en lovpligtig og en frivillig del. Den lovpligtige del dækker personer, der er ansat af foreningen. Forsikringen dækker foreninger og forbund i de situationer, hvor der skal ydes erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Den frivillige arbejdsskadeforsikring dækker foreningens faste frivillige ledere, dvs. bestyrelses- og udvalgsmedlemmer samt holdledere, der formelt er valgt eller udpeget af foreningens bestyrelse. Den frivillige arbejdsskadeforsikring dækker også de (typisk ikke faste) frivillige hjælpere, som foreningens ledelse har bedt hjælpe til med at løse en konkret opgave for foreningen. Der er to hovedområder i lovgivningen om arbejdsskader, og de er forsikret i hvert sit selskab: Arbejdsulykker - er forsikret i Tryg. Erhvervssygdomme - er forsikret i AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms Sikring), som er et selskab, der administreres af ATP. Hvis skaden er sket Arbejdsskade Forsikringens policenummer: 655-162.157 Ikrafttrædelsestidspunkt: l. januar 2011 Forbund og foreninger, der er medlem af Dl F og/eller DG l, er omfattet af de to organisationers fælles, kollektive arbejdsskadeforsikring. Arbejdsulykker, der medfører personskade Kommer en person til skade under udførelse af arbejde for et forbund eller en forening, er personen omfattet af den kollektive arbejdsskadeforsikring. 1. Arbejdsgiver (foreningen) har et CVR-nr. Normalt vil det være skadelidtes arbejdsgiver (forening), som anmelder en arbejdsulykke, der har medført personskade. Fra 1. juli 2010 har det været obligatorisk at gøre dette digitalt via EASY, som er Arbejdsskadestyrelsens elektroniske system til registrering af arbejdsulykker. 2. Arbejdsgiver har ikke et CVR-nr. Har arbejdsgiveren ikke et CVR-nr. kan anmeldelse ske via særlig blanket, der kan hentes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside via nedenstående link:? Sådan anmelder du selv en skade 3. Skadelidte anmelder arbejdsulykke Hvis skadelidte selv vil anmelde skade til Arbejdsskadestyrelsen, kan dette ske efter samme procedure som beskrevet under pkt. 2. 7
Brilleskader Alle brilleskader skal anmeldes til Tryg enten elektronisk eller ved fremsendelse af en udfyldt skadesanmeldelse til forsikringsselskabet. Ansvarsforsikring Erhvervs- og produktansvarsforsikringen dækker det erstatningsansvar, foreninger, de ansatte og medlemmerne kan pådrage sig, når de arbejder for foreningen, ligesom der er dækning for arrangøransvar, når arrangementerne er af rent underholdende art, f.eks. sommerfester, bankospil mv. Forsikringen dækker også foreningens erstatningsansvar som ejer eller bruger af bygninger eller grundareal, hvor aktiviteterne foregår Når medlemmer deltager i foreningens aktiviteter, vil skader, som et medlem forvolder, som udgangspunkt skulle anmeldes til medlemmets private ansvarsforsikring. Eksempler på skader omfattet af forsikringen: En instruktør begår en fejl eller forsømmelse, som er årsag til, at en idrætsudøver kommer alvorligt til skade. En forenings udstyr og materiel er dårligt vedligeholdt, hvorved et medlem kommer alvorligt til skade. Produktansvar ved salg af sportstøj samt ved kiosk- og cafeteriadrift (dog ikke når dette er bortforpagtet). Motoransvar for motorkøretøjer under 20 HK, når føreren af køretøjet virker/arbejder for foreningen. Eksempler på undtagelser: Skade på foreningens egne ting. Skade på lånte eller lejede ting/lokaler. 8
ANSVARSFORSIKRING Hvorfor forsikring Der er ikke noget lovkrav om at tegne en ansvarsforsikring. En forening kan dog blive erstatningsansvarlig for de skader, der opstår i forbindelse med foreningens aktiviteter. Det kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser for foreningen. Derfor har DlF og DGl tegnet en fælles (kollektiv) ansvarsforsikring, som alle foreninger under de to organisationer automatisk er dækket af. Hvornår er der erstatningsansvar Kan det bevises, at en skade skyldes en fejl eller forsømmelse hos foreningen eller dens hjælpere, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, trænere, personer der passer baneanlæg eller andre, der handler på foreningens vegne, er foreningen erstatningsansvarlig. 9