Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Relaterede dokumenter
Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Selvkompakterende Beton (SCC)

Betoncentret

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Nulspildsprojektet. Resultatopsamling

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Produktion af færdigblandet SCC

Nedknust beton til bærende konstruktioner

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner

D1 1 Partikelformede bjergarter

YDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato

Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton

YDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato

Anvendelse af nedknuste betonaggregater i ny beton

10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering

Vejledning Knust beton og tegl

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

Vejledning Knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Center for Grøn Beton

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Bedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Ydeevnedeklaration 4/8 Betontilslag, Løgtved grusgrav,

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

NOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER

HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD

Definitioner. Aggressivt miljø:

3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1

Beton er miljøvenligt på mange måder

Temperatur og hærdning

Overflader på betonsten og fliser

Håndbog for sammensætning af SCC

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

Værd at vide om Leca letklinker

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Overflader på betonsten og fliser

GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE

DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN

SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag

Ældning af synlige betonoverflader

Farvevariationer for nystøbt beton

En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL

Koster Crop Tester Tørstofmåler til foder

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Genvinding af resourcer i slagge fra

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Deklaration af præstation I henhold til CPR, regulativ (EU)N 305/2011. Soudal Akryl Prof. Revideret: 29/07/2014 Side 1 Af 3

STYRKEFUGER TIL UDENDØRS BELÆGNINGER

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

Vand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

FORORD. Aalborg, august Flemming Lapertis NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S

Transkript:

Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1

Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4. Absorption af knust beton 5. Måling af absorption 2

Hvad er absorption? Absorption: Hvor meget vand, der kan være i de åbne porer Mere korrekt: Vandabsorption Siger noget om porøsitet (og kvalitet) af tilslag Tilslag med høj absorption vil ofte (men ikke altid) være: Lette Svage Frostfarlige Alkalikiselreaktive 3

Hvad er absorption? AAAAAAAAAAAAAAAAAAAA = MM VVVVVV MM TTTTT MM TTTTT Absorption er knyttet til begrebet vandmættet overfladetør (VOT): svarer til kornenes tilstand i frisk beton Absorberet vand: Betragtes som en del af tilslaget Er ikke frit vand Det skal ikke regnes med i v/c Det bidrager ikke til bearbejdelighed Tør VOT Korrektion af vandindhold: Forskellen mellem absorption og fugt i tilslag Normalt indeholder tilslag overfladevand (frit vand) trækkes fra vandtilsætning Nogle gange er tilslaget mere tørt end VOT lægges til vandtilsætning Våd Kilde: Betonhåndbogen 4

Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand 150 Sand 800 Sten 1100 VOT 5

Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand 150 Sand 800 Sten 1100 Fugt - - 3,0 % / 24 l/m 3 2,0 % / 22 l/m 3 VOT 6

Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand 150 Sand 800 Sten 1100 Fugt - - 3,0 % / 24 l/m 3 2,0 % / 22 l/m 3 Absorption - - 0,5 % / 4 l/m 3 1,0 % / 11 l/m 3 VOT 7

Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Fugt Absorption Korr. mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand 150 - - - - 300 119 Afvejet Sand 800 3,0 % / 24 l/m 3 0,5 % / 4 l/m 3 820 Sten 1100 2,0 % / 22 l/m 3 1,0 % / 11 l/m 3 1111 VOT 31 l/m 3 frit vand fra tilslag 8

Typiske værdier for absorption P M A E Sand 0-4 mm 0,6 % - 0,3 % 0,3 % Sten 4-8 mm 3 % 2 % 1 % 0,2 % Sten 8-16 mm 3 % 2 % 1 % 0,2 % 9

Indflydelse af variationer i absorption Ofte deklareres materialers absorption med et vationsbånd på ±0,3 %-point Mængde [kg/m 3 ] Absorption [%] Absorptionsvand [kg/m 3 ] Cement 300 - - Vand 150 - - Sand 800 0,5 4 Sten 1100 1,0 11 Total 2350-15 v/c 0,500 - - Styrke 40,5 MPa - - Mængde [kg/m 3 ] Absorption [%] Absorptionsvand [kg/m 3 ] Cement 300 - - Vand 156 - - Sand 800 0,2 2 Sten 1100 0,7 7 Total 2354-9 v/c 0,519 - - Styrke 38,5 MPa - - Variationsbånd giver her ± 2 MPa i forskel i trykstyrke 10

Hvordan ser porerne ud i søsten? 11

Hvordan ser porerne ud i knust granit? 12

Knust beton som tilslag Knust beton har høj absorption Ofte 10 gange højere absorption end alm. sand og sten Pastaen må have enorm absorption? Nulspildsprojektet (Dansk beton projekt 2018) Huldæksbeton Fabriksbeton Belægningssten 0-4 mm 11 % 8 % 6 % 8-16 mm 6 % 4 % 3 % Concrete International artikel 1983* Beton med v/c = 0,40 0-4 mm 10 % 8-16 mm 5 % *Kilde: Strength of recycled concrete made from crushed concrete coarse aggregate, Hansen, T.C. og Narud, H., Concrete International 1983 13

Hvordan ser porerne ud i knust beton? 14

Knust beton vs knust granit 15

Måling af absorption (iht. DS/EN 1097-6) Sand: Vask på 0,063 mm Vandmætning Tørring Test For vådt For tørt Lige tilpas Sten: Absorptionsmåling: Vask på 4 mm Vandmætning For vådt Lige tilpas 1. Fjern finstof 2. Vandmæt 3. Find VOT 4. Tør v. 110 ⁰C 16 Kilde: DS/EN 1097-6

Problematikker ved absorptionsmåling Absorption måles på sigtede renvaskede partikler Stenmel fjernes fra skærver Ler fjernes fra sand Finstof fjernes fra knust beton Måling på knust beton - sandfraktion Partiklernes kantethed og overfladekarakter låser ved måling af sætmål Fører sandsynligvis til for høje absorptionsværdier Måling på knust beton - stenfraktion Mørteldelens ru og porøse overflade kan næppe aftørres med et klæde Fører sandsynligvis til for høje absorptionsværdier 17 Kilde: DS/EN 1097-6

Absorptionspotentiale for knust beton Beton vol-% Pasta vol-% Kapillarporer 7 % 30 % Pasta Kapillarvand 12 % Fordampeligt vand = 40 vol-% af pasta Gel vand 21 % 30 % Sand Powers stofomsætning Gel faststof 56 % 40 % Sten Uhydratiseret 4 % v/c = 0,50 hydratiseringsgrad 90 % 18

Absorptionspotentiale for knust beton Beregningseksempler for beton med 150 liter vand pr. m 3 Beton med v/c 0,4 0,5 0,6 0,7 Absorptionspotetiale 3,6 % 4,2 % 4,7 % 4,9 % Vurdering af reel absorption 2,4 % 3,6 % 4,1 % 4,4 % Vurdering af reel absorption For v/c < 0,60 bliver kapillarporøsiteten diskontinuert nogle porer vil være lukkede (1/3-del antages at utilgængelige) Alt gelvand når næppe af frigives ved 110 ⁰C i løbet af et døgn (1/3-del antages af være tilbage) Målte værdier ligger næsten altid væsentligt højere! 19

Absorptionspotentiale Sammenligning med målinger i litteraturen* v/c 0,4 0,7 Cement 410 kg/m 3 215 kg/m 3 Vand 165 kg/m 3 151 kg/m 3 Målt abs på 8-16 mm 5,0 % 5,4 % Vurdering af reel abs 2,7 % 4,5 % Væsentligt højere målt absorption end beregnet reel absorption *Kilde: Concrete International, vol 5, no.1, jan 1983 20

Alternativ metode til måling af absorption Desorptionsisoterm metode* Tørring ved 105 ⁰C og kontinuert vejning Giver ca. samme værdier som DS/EN 1097-6 for alm. Tilslag Giver væsentligt lavere værdier for knust beton Metoden: Vægt 105 ⁰ C Absorptionsresultater fra Miljøstyrelsens projekt* Fraktion DS/EN 1097-6 Desorptionsmetode MM VVVVVV MM TTTTT 0-4 mm 9 % 4 % 4-8 mm 8 % 2 % 8-25 mm 4 % 1 % AAAAAAAAAAAAAAAAAAAA = MM VVVVVV MM TTTTT MM TTTTT Tid *Kilde: Bestemmelse af nedknust betons densitet, vandabsorption og mørtelindhold, Miljøstyrelsen 1986 21

Hvorfor bekymre sig om det? Beton med knust beton som tilslag: Der er eksempler på problemer med frostbestandighed Der er eksempler på problemer med styrkevariationer Hvis absorption måles dobbelt så høj som reel værdi: Ved 100 % erstatning af sand og sten giver det over 50 liter ekstra frit vand! DS/EN 206 tillader normalt 10/20 % erstatning potentielt over 10 liter ekstra frit vand (ændret v/c ~ 0,03) Husk særlig fokus på absorptionsværdi, hvis der dispenseres til 100 % erstatning Alternativ metode er besværlig burde man blot reducere værdier fra alm. metode med en faktor? 22

Konklusion Pas på med variationsbånd for absorption over ± 0,3 %-point Absorptionen af knust beton er tilsyneladende ca. 10 gange højere end for alm. tilslag Målemetoder til absorption Velegnede til typiske danske naturlige tilslag Tvivlsomme resultater for knust beton 1 % luft reduktion Knust betons absorption Er sandsynligvis væsentligt lavere end DS/EN 1097-6 målinger viser Bør der indføres ny målemetode til knust beton? 23

Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 24