Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Relaterede dokumenter
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

Færre døde og behandlede grise

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

MAVESUNDHED HOS POLTE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvorfor vaccinerer vi?

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Kan man bruge big data diagnostisk?

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Udvidet Behandlingsvejledning VET-TEAM

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Information om koloskopi

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Information om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

The effects of vaccination with simultaneous use of Porcilis PRRS Vet and Porcilis M. Hyo Vet in pigs

Information om koloskopi i bedøvelse

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Information om sigmoideoskopi og gastroskopi

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

PED situationen i Europa

Det lugter lidt af gris

SAMMENHÆNG MELLEM KONSISTENS AF MAVEINDHOLD OG SCORE FOR MAVESÅR HOS SLAGTESVIN

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

PIG IT-dataindsamling

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej Haderslev Dyrlægeaften, KHL, Dyrlægeaften, KHL,

1 cm information til BORGEREN. 2cm

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

Vejehold Trimmer produktionen

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

BETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Studietur til Letland

Fodring af søer, gylte og polte

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation.

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Beretning Nr Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Mikrobielle transplantationer mellem svin. Af Małgorzata Choma, Thea Ravnsbæk Bode og Karoline Haugaard Nordborg Slots Efterskole 16/17

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

FOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE

Hvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Transkript:

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion

Side

Side

Side

Side

Side

Den politiske vinkel: Veterinærforlig II Niveau Grønt Niveau Gult Niveau Rødt Niveau Incitament Sundhedsrådgivnings kategori Almindelig rådgivning Ekstra rådgivning Skærpet rådgivning Interval mellem sygebesøg (Højst) Interval mellem Laboratorieundersøgelser (Højst) 35 dage 12 måneder 14 dage 8 måneder 14 dage 4 måneder Side

1. Akut dødelighed 2. Utrivelighed 3. Nedsat foderudnyttelse Side

Akutte dødsfald Ondartet lungesyge Universel tarmblødning Mavesår Blodforgiftning.(halebid) Obduktioner på stedet

Var rask i morges

Skrantet et par dage..

Akut massiv dødelighed Side

1100 grise dør eller aflives i løbet af 10 dage Side

Side

Side

Side

Side

Side

Side

Ondartet lungesyge Side

Ondartet lungesyge Side

Side

Side

Side

Side

Side

Side

Side

Universel tarmblødning: Årsag uvis (men obs foderhygiejne/sammensætning) Tyndt blod i tyndtarm. Grødet, gråligt indhold i tyktarm Regional tarmblødning: Årsag: Lawsonia Størknet blod i tyndtarm Tjæreagtigt indhold i tyktarm (melæna) Side

Side 30

Side 31

Side 32

Side

Side

Side

Side

Side

Side

1. Akut dødelighed 2. Utrivelighed 3. Nedsat foderudnyttelse Side

Utrivelighed Lawsonia PCV-2 - (PMWS..) Lungeinfektioner (mycoplasma..) Foder, vand, Belægning, ædepladser

Tydeligt utrivelig (syg..)

Daglig inspektion

..mere inspektion..

Foder og vand..

Gødningskonsistens..

Og udseende..

Sygestier / aflastning Skal bruges systematisk Blød bund i sygestier Restriktiv fodring Medicin registrering

Sti med gummimåtte

Hygiejne..

Halebid / Endetarm..

Altid behandling..

Side

Side

Side

Side

Side

Normal tarm: Tyndvægget, blank Kronisk syg tarm: Tykvægget, mat Side

Side

Side

Side

Side

Side

Side

1. Akut dødelighed 2. Utrivelighed 3. Nedsat foderudnyttelse Side

Dårlig foderudnyttelse Gennemgang af E-tal Foder, vand, evt. mølleri Stald inspektion Er der tegn på sygdom (diarré) Grisenes adfærd Spredning i stierne Avlsindex Kvalitet ved ankomst Ventilation

Råvarekvalitet..

Traditionel stald

Storstier med vægt

Evt. udeareal

Den usynlige utrivelighed (nedsat produktivitet) En diagnostisk udfordring Hvad ved vi - Hvad kan vi Side 74

Den usynlige utrivelighed (nedsat produktivitet) En diagnostisk udfordring Hvad ved vi - Hvad kan vi 1. Orm 2. Lawsonia 3. PCV 2 4. Alm. lungesyge 5. Mavesår Side 75

Orm? Side 76

Orm? Spoleorm Knudeorm Side 77

Orm? Spolorm Knudeorm 3 (-5) % Foderudnyttelse Side 78

Diagnostik: Tælling af orme-æg i gødning ½-1 årlig overvågning Gødning pooles sektionsvis Side 79

Lawsonia infektion Diarre Nedsat tilvækst Side 80

Side

Side

Side

Side

PCV 2 Rask gris + Massiv udskillelse = Nedsat tilvækst/foderudnyttelse Side

Side

Side

Side

Side

Side

Tilvækst - maveforandringer Gennemsnit Tilpasset kurve Gennemsnitlig daglig tilvækst, g 1100 1050 1000 950 900 850 800 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Maveindeks Side

Tilvækst - maveforandringer Gennemsnit Tilpasset kurve Gennemsnitlig daglig tilvækst, g 1100 1050 1000 950 900 850 800 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Maveindeks Side

USK Dyrlæge aftaler med slagteri > 15 grise undersøges Organer indsendes til Kjellerup Ex : Lunger, Maver

USK Mavesår Lunge Side 94

Side

Side

Side

Side

Side

Side

Aktuel index 2 Total index 10 Index 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Forhorning 1 2 3 Erosion 1 2-3 Sår 1 2 3 Ar 1 2 3 Striktur ~10 mm ~3 mm Side

Dyr nr. Forhorning Erosion Sår, hvide del Ar, hvide del Diameter spiserørsåbning, mm Totalt mavesårs index Aktuelt mavesårs index 1 2 3 10 9 2 2 2 1 3 8 6 3 2 1 3 8 4 4 2 2 2 1 7 7 5 3 2 2 7 5 6 3 2 2 7 5 7 2 2 2 7 5 8 2 2 1 6 5 9 3 1 1 6 5 10 2 2 1 6 5 11 2 1 1 6 4 12 2 1 6 2 13 2 1 6 2 14 2 1 6 2 15 1 1 6 1 16 2 1 4 4 17 2 2 2 18 2 2 2 19 2 2 2 20 2 2 2 21 1 1 1 22 1 1 1 23 1 1 1 24 1 1 1 Gennemsnitligt mavesårs index på de undersøgte ventrikler 4,9 3,2 Gennemsnitligt mavesårs index på ventrikler med væsentlige forandringer 6,7 6,5 Side

Dyr nr. Forhorning Erosion Sår, hvide del Ar, hvide del Diameter spiserørsåbning, mm Totalt mavesårs index Aktuelt mavesårs index 1 2 3 10 9 2 2 2 1 3 8 6 3 2 1 3 8 4 4 2 2 2 1 7 7 5 3 2 2 7 5 6 3 2 2 7 5 7 2 2 2 7 5 8 2 2 1 6 5 9 3 1 1 6 5 10 2 2 1 6 5 11 2 1 1 6 4 12 2 1 6 2 13 2 1 6 2 14 2 1 6 2 15 1 1 6 1 16 2 1 4 4 17 2 2 2 18 2 2 2 19 2 2 2 20 2 2 2 21 1 1 1 22 1 1 1 23 1 1 1 24 1 1 1 Gennemsnitligt mavesårs index på de undersøgte ventrikler 4,9 3,2 Gennemsnitligt mavesårs index på ventrikler med væsentlige forandringer 6,7 6,5 Side

Dyr nr. Forhorning Erosion Sår, hvide del Ar, hvide del Diameter spiserørsåbning, mm Totalt mavesårs index Aktuelt mavesårs index 1 2 3 10 9 2 2 2 1 3 8 6 3 2 1 3 8 4 4 2 2 2 1 7 7 5 3 2 2 7 5 6 3 2 2 7 5 7 2 2 2 7 5 8 2 2 1 6 5 9 3 1 1 6 5 10 2 2 1 6 5 11 2 1 1 6 4 12 2 1 6 2 13 2 1 6 2 14 2 1 6 2 15 1 1 6 1 16 2 1 4 4 17 2 2 2 18 2 2 2 19 2 2 2 20 2 2 2 21 1 1 1 22 1 1 1 23 1 1 1 24 1 1 1 Gennemsnitligt mavesårs index på de undersøgte ventrikler 4,9 3,2 Gennemsnitligt mavesårs index på ventrikler med væsentlige forandringer 6,7 6,5 Side

Dyr nr. Forhorning Erosion Sår, hvide del Ar, hvide del Diameter spiserørsåbning, mm Totalt mavesårs index Aktuelt mavesårs index 1 2 3 10 9 2 2 2 1 3 8 6 3 2 1 3 8 4 4 2 2 2 1 7 7 5 3 2 2 7 5 6 3 2 2 7 5 7 2 2 2 7 5 8 2 2 1 6 5 9 3 1 1 6 5 10 2 2 1 6 5 11 2 1 1 6 4 12 2 1 6 2 13 2 1 6 2 14 2 1 6 2 15 1 1 6 1 16 2 1 4 4 17 2 2 2 18 2 2 2 19 2 2 2 20 2 2 2 21 1 1 1 22 1 1 1 23 1 1 1 24 1 1 1 Gennemsnitligt mavesårs index på de undersøgte ventrikler 4,9 3,2 Gennemsnitligt mavesårs index på ventrikler med væsentlige forandringer 6,7 6,5 Side

Side

Side

Side

Lunger i alt 29 Lunger med forandringer Antal % Udbredelse af forandringer Gennemsnit for forandrede lunger % Katarrhalsk bronchopneumoni, ukompliceret A 12 41,4 17,5 ( 1 ) Katarrhalsk bronchopneumoni, kompliceret B 1 3,4 35,0 ( 1 ) Ar-indtrækninger A 4 13,8 4,3 ( 1 ) Mindst 1 mycoplasmalignende forandring 14 48,3 Pleuropneumoni, akut C 0 ( 1 ) Pleuropneumoni, kronisk C 5 17,2 18,0 ( 1 ) Pleuritis, akut 0 ( 2 ) Pleuritis, caudodorsal, kronisk C 26 89,7 26,3 ( 2 ) Pleuritis, cranio-ventral, kronisk 15 51,7 18,7 ( 2 ) Pleuritis, kronisk, i alt 27 93,1 Lunger uden forandringer 1 3,4 Hjerter med pericarditis 7 24,1 Side

Lunger i alt 29 Lunger med forandringer Antal % Udbredelse af forandringer Gennemsnit for forandrede lunger % Katarrhalsk bronchopneumoni, ukompliceret A 12 41,4 17,5 ( 1 ) Katarrhalsk bronchopneumoni, kompliceret B 1 3,4 35,0 ( 1 ) Ar-indtrækninger A 4 13,8 4,3 ( 1 ) Mindst 1 mycoplasmalignende forandring 14 48,3 Pleuropneumoni, akut C 0 ( 1 ) Pleuropneumoni, kronisk C 5 17,2 18,0 ( 1 ) Pleuritis, akut 0 ( 2 ) Pleuritis, caudodorsal, kronisk C 26 89,7 26,3 ( 2 ) Pleuritis, cranio-ventral, kronisk 15 51,7 18,7 ( 2 ) Pleuritis, kronisk, i alt 27 93,1 Lunger uden forandringer 1 3,4 Hjerter med pericarditis 7 24,1 Side

Lunger i alt 29 Lunger med forandringer Antal % Udbredelse af forandringer Gennemsnit for forandrede lunger % Katarrhalsk bronchopneumoni, ukompliceret A 12 41,4 17,5 ( 1 ) Katarrhalsk bronchopneumoni, kompliceret B 1 3,4 35,0 ( 1 ) Ar-indtrækninger A 4 13,8 4,3 ( 1 ) Mindst 1 mycoplasmalignende forandring 14 48,3 Pleuropneumoni, akut C 0 ( 1 ) Pleuropneumoni, kronisk C 5 17,2 18,0 ( 1 ) Pleuritis, akut 0 ( 2 ) Pleuritis, caudodorsal, kronisk C 26 89,7 26,3 ( 2 ) Pleuritis, cranio-ventral, kronisk 15 51,7 18,7 ( 2 ) Pleuritis, kronisk, i alt 27 93,1 Lunger uden forandringer 1 3,4 Hjerter med pericarditis 7 24,1 Side

Lunger i alt 29 Lunger med forandringer Antal % Udbredelse af forandringer Gennemsnit for forandrede lunger % Katarrhalsk bronchopneumoni, ukompliceret A 12 41,4 17,5 ( 1 ) Katarrhalsk bronchopneumoni, kompliceret B 1 3,4 35,0 ( 1 ) Ar-indtrækninger A 4 13,8 4,3 ( 1 ) Mindst 1 mycoplasmalignende forandring 14 48,3 Pleuropneumoni, akut C 0 ( 1 ) Pleuropneumoni, kronisk C 5 17,2 18,0 ( 1 ) Pleuritis, akut 0 ( 2 ) Pleuritis, caudodorsal, kronisk C 26 89,7 26,3 ( 2 ) Pleuritis, cranio-ventral, kronisk 15 51,7 18,7 ( 2 ) Pleuritis, kronisk, i alt 27 93,1 Lunger uden forandringer 1 3,4 Hjerter med pericarditis 7 24,1 Side

1. Akut dødelighed 2. Utrivelighed 3. Nedsat foderudnyttelse Side