Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Transkript

1 Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion

2 Sådan opnår du topresultaterne Alle søerne skal producere Mange døde og aflivede søer er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt Mange søer med skader er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt Fejl/mangler ved foderhåndtering og fodertildeling forklarer mange problemer Alle søerne og fodringsanlægget skal fungere for at opnå succesfulde besætninger med en høj produktivitet

3 Fodersammensætning Aminosyre-, vitamin- og mineralnormer skal overholdes Højt indhold af korn Tilsætning af fedt (2 3 pct.) Tørfoder: FEso pr. 100 kg foder Vådfoder: FEso pr. 100 liter foder

4 Indhold Fodringsanlæg Huldstyring Mavesår Benproblemer Foderstrategier søer

5 Pct. af planlagt Tildeling af vådfoder i farestalden 150% 2,0 FEso 3,0 FEso 125% 100% 79% 83% 118% 109% 91% 114% 75% 50% 25% 0% Ventilnr. Eftermiddag Aften Morgen Samlet

6 ESF- dosering via elektroniske foderstationer Besætning 1: 14 til 41 pct. mere end forventet Besætning 2: 9 til 30 pct. mindre end forventet Driftsleder justerer efter huld! ja, men stationens kapacitet? effekt på søernes adfærd?

7 Foderhygiejne Faste regler for kontrol af siloer Foderblander kondens Vådfodertanke Restløs udfodring Foderkasser/nedløbsrør mv. Modtagekontrol af foder

8 Husk at analysere dine Afblanding! råvarer Pillens store styrke Melfoder - Partikelstørrelse og vægtfylde Foderstrengslængde? Transport af melfoder? - til færdigvaresilo Ikke blæse med melfoder!

9 Hvad er det rigtige huld? Mærk på søerne

10 Huldvurdering efter løbning, efter 30 dage, efter 70 dage og ved faring

11 Energibehov til søer Vedligehold Gødning og urin Foderindtag Mælk Fosterproduktion

12 Rygspæktykkelse på faringstidspunktet Gruppe Tynde søer får flere dødfødte grise og flere skuldersår Rygspæktykkelse Mindre end 15 mm Mellem 15 og 19 mm Mere end 19 mm Kuldnummer > > >5 Søer med skuldersår, pct. Antal dødfødte grise pr. kuld 10 9,2 9,1 4,0 3,6 4,0 2,0 1,5 1,1 1,3 1,9 2,4 1,2 1,7 1,9 1,1 1,5 1,8

13 Rygspæktykkelse på fravænningstidspunktet Mindre vægttab i diegivningsperioden giver Gruppe flere grise i næste 1 kuld 2 3 Rygspæktykkelse Kuldnummer Mindre end 12 mm Mellem 12 og 15 mm Mere end 15 mm > > >5 Antal Søer Antal totalfødte grise pr. kuld 16,1 16,7 17,2 16,0 17,0 17,2 16,4 17,3 16,9

14 Foderbehov i drægtighedsperioden Tilvækst i gennemsnit 15 kg pr. drægtighed Unge søer bruger 3,0 FEso og ældre søer bruger 4,0 FEso ekstra pr. kg tilvækst Kompensation for klima: - temperatur i stalden - træk og fugt Kun søer i tilfredsstillende huld sættes i løsdrift maks. 3,8 FEso pr. dag Ved indsættelse i løsdrift gives gylte og rangsvage søer 1 FEso ekstra pr. dag

15 Fodringsanlæg styring i drægtighedsstalden Individuel fodring ESF/ædeboks pr. so Flere foderkurver Tildeling af ekstra foder Gulvfodring/langkrybbe kun ensartede dyr i samme hold En daglig fodring + halm

16 Diegivningsperioden Fravænningsvægten stiger fra 90 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt Skuldersårsfrekvensen falder fra 20 til 11 procent, når søerne fodres hyppigt. Huld ved indsættelse Søerne skal ikke tage på i diegivningsperioden Der skal tømmes krybber Antal fodringer (4 5 gange)

17 Maveforandringer hos søer Piller Melfoder Antal maver, stk Ingen betydning, % Lidt betydning, % Betydning, % Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p < 0,001).

18 Mavesår Hvide del Kardia (slim) Fundus (slim, saltsyre, enzymer mv.) Pylorus (slim)

19 Afgangsårsager Gruppe Piller Melfoder Gennemsnitligt kuldnummer ved afgang 4,6 5,0 Gennemsnitligt kuldnummer for slagtesøer 5,0 5,3 Selvdøde og aflivede, stk Gennemsnitligt kuldnummer for selvdøde og aflivede søer 3,6 3,9

20 Formalingsgrad er det bedste indsatsområde Polte og søer: 3% 12 % 35 % 50 % Polte: Mellemgroft formalet foder anvendes fra cirka 70 kg Søer: Mellemgroft formalet foder anvendes i hele cyklus Indkøber: Anvend pct. groft formalet byg ved sammen med pillerne

21 Benproblemer Knoglestyrke = Knogler. Benstyrke = Led, ledbånd og knogler. Hvad påvirker knoglestyrken? = Omsætningen af calcium og fosfor i rørknoglerne. Hvad påvirker benstyrken? = Væksthastighed, osteokondrose, mykoplasma, overbelastninger og skridsikkerhed af underlaget. Calcium/fosfor?

22 Årsagsundersøgelse Vi har kontakt til 21 besætninger, hvor deres rådgiver melder om ømbenede dyr, halebid, øresår mv. og der er mistanke om at det skyldes, at normerne for fordøjeligt fosfor er for lave og at fytase ikke virker. Der analyseres tre prøver fra hver besætning. Fejlblandinger giver problemer. I de afsluttede sager er fosformangel ikke problemet.

23 Afslutning Kontrol af udstyr til fodertildeling og foderhygiejne skal sættes i system, så det bliver gjort med faste mellemrum Huldstyring er det vigtigste Fokus på alle søerne ikke kun de 98 procent Fokus på antal og årsag til døde og aflivede søer