Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Skatter Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri og Fangst Høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutlov om Fiskeri Departementet for Finanser og Skatter (AAN) har modtaget forslag til Inatsisartutlov om fiskeri til EM2017 i høring den 14. august 2017. Departementets bemærkninger dertil er opdelt i dels bemærkninger af generel karakter, dels i forhold til enkelte afsnit i henholdsvis bemærkningerne til lovforslaget og til enkelte bestemmelser deri. AAN har anmodet Skattestyrelsen (AKA) om også at bidrage til nærværende høringssvar. AKA har fremsendt en række bemærkninger, der vedlægges som en del af nærværende høringssvar. AAN har søgt at undgå at gentage forhold, som AKA allerede har kommenteret, med henblik på at begrænse længden af nærværende høringssvar. 20-09-2017 Sags nr. 2017-19549 Akt-id. 6091765 P. O. Box 1037 3900 Nuuk Tel. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 34 63 50 E-mail: oed@nanoq.gl www.naalakkersuisut.gl Henset til områdets kompleksitet og erhvervets store samfundsmæssige betydning må Departementet for Finanser og Skatter i sagens natur tage forbehold for at kunne at fremsætte yderligere bemærkninger på senere tidspunkt i forhold til materialet, særligt såfremt det videre lovforberedende arbejde, herunder indarbejdelse af indkomne høringssvar giver anledning til større ændringer i forslaget. AAN skal derfor venligst anmode om mulighed for at kommentere også på næste udgave af lovforslaget. Generelle bemærkninger AAN skal indledende anerkende det store arbejde, som er lagt i forslaget til ny fiskerilov. Det har utvivlsomt krævet et stort arbejde af APN at skabe overblik over de mange lovændringer samt tilhørende bekendtgørelser og praksis er til den hidtidige fiskerilov som et nødvendigt grundlag for de nye tiltag, som er en del af lovforslaget. I den forbindelse bemærker AAN, at det i lovforslaget forekommer vanskeligt at gennemskue, hvilke bestemmelser der findes allerede i den eksisterende fiskerilov henholdsvis, hvad der er nyt, udover de 5 hovedpunkter der beskrives i starten af de almindelige bemærkninger. Der kan med fordel inden fremlæggelsen til Naalakkersuisut og efterfølgende Inatsisartut udarbejdes et oversigt over hovedpunkterne i de enkelte ændringer i forslaget. Lovforslaget giver ganske mange muligheder for det politiske niveau til at kunne dispensere fra loven. Dette valg giver godt nok stor indbygget fleksibilitet, men mindsker samtidig lovens gennemsigtighed og brugervenlighed for lovgiver, som dermed får vanskeligere ved at danne sig indtryk af den konkrete retstilstand på 1
området. Til gengæld kan dispensationsadgangene i visse tilfælde givetvis medvirke til at fiskeriets deltagere i højere grad søger en lovliggørelse af konkrete forhold, såsom flytning af kvoter mellem fartøjer, end det ellers ville være tilfældet. Lovforslaget skal her finde en balance. En forkert balance kan bidrage til at skabe usikkerhed og en kortsigtet investeringshorisont for fiskerierhvervet, som kan give anledning til en dårligere kapacitetsudnyttelse og et lavere samfundsøkonomisk udbytte. Det foreslås derfor, at lovforslaget gennemgås med denne balance for øje med henblik på en eventuel opstramning i forhold til, hvad der er endeligt lovfastsat, og hvad der kan reguleres nærmere via bekendtgørelser og dispenseres fra med et udgangspunkt om at skabe gode og sikre rammebetingelser for fiskeriet, i sidste ende til gavn for samfundet i form af varig beskæftigelse og høj indtjening. I lovens indledning omtales metoder for, hvordan TAC og kvoter fastættes. Sådanne metoder og principper kan ændre sig, hvilket kan siges at tale for at disse forhold ikke reguleres i selve lovteksten. Men i det omfang TAC og kvoter hæves ud over det bæredygtige niveau kan det få negative konsekvenser for fiskerene og samfundet, blandt andet i form af lavere eksportpriser, specielt hvis Grønland mister sin MSC certificering af rejer og hellefisk. Dette kunne samlet tale for, at der i loven indføjes adgang til at regulere sådanne metoder og principper ved bekendtgørelser, hvorved begge ovenstående hensyn kan tilgodeses. På samme vis kan med fordel præciseres principper for tildeling af kvoter og fangstlicenser, så de så vidt muligt har flerårig virkning og ud fra politisk vedtagne principper kan uddeles efter loven på forvaltningsniveau. Endvidere foreslås præciseret som bærende princip i loven, at ny kapacitet (netto) til fiskeri efter en bestemt art ikke tillades, hvis der i forvejen er en kapacitet svarende til kvoter eller endog overkapacitet i det pågældende fiskeri. Indsættelse af eventuel overkapacitet har negativ effekt på rentabiliteten i fiskeriet. Et sådant princip forhindrer ikke, at der politisk kan besluttes en ændring af flådestrukturen inden for et givent fiskeri, blot at dette ikke samtidig fører til en overudnyttelse af ressourcen. I forhold til fiskeripolitikken og fiskeriloven kan der være god grund til at få afdækket og i relevant omfang fremmet mulighederne for at forbedre konkurrencesituationen. Herunder bør det overvejes i højere grad at give de kystnære fartøjer mulighed for at søge tilladelse til egen produktion til at øge værdien af deres fangster. Ligeledes bør størrelsesbegrænsinger på fartøjer i det kystnære fiskeri inden for tre sømilsgrænsen uden dispensation overholdes. For eksempel er en af de største fabrikstrawlere i Grønland defineret som kystnært fartøj og har tilladelse til at fiske op til kysten. Generelt finder AAN, at kvoter og licenser bør overvejes tildelt til det enkelte fartøj fremfor rederiet. Ligeledes bør det overvejes om det med fordel kun kan tildeles kvoter til rederier, som enten har et fartøj eller kan påvise, at de har indgået aftale om køb af fartøj med tilhørende finansiering. Loven bør også give fartøjsejere fleksibilitet til indenfor nærmere fastsatte begrænsninger at handle med kvotemængder for at sørge for, at kvoterne bliver opfisket og optimere det økonomiske udbytte. 2
Endeligt skal generelt bemærkes, at lovforslaget synes at have behov for en generel lovteknisk gennemgang samt en generel sproglig korrekturlæsning særligt af den grønlandske udgave. Økonomiske konsekvenser AAN finder, at et gennemgribende nyt fiskerilovsforslag bør bygge på en egentlig kvantitativ analyse samt indeholde en nærmere analyse af de samlede økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet og det offentlige. Herunder ønskes også en vurdering af de kumulative effekter af disse samt af risikoen ift. mulige rejste erstatningssager. AAN er bekendt med, at Kammeradvokaten har udtalt sig om dette spørgsmål, men AAN er ikke bekendtgjort med dette responsum. Det kumulative element følger af, at flere forskellige bestemmelser indskrænker rederiernes rettigheder, og at man skal vurdere disse samlet under hensyntagen til, at der ikke sker en tydeliggørelse af, hvorledes det fremtidige forvaltningsregime skal udformes. Grønlands Selvstyre påtager sig derfor en betydelig finansiel risiko, som ikke er klarlagt i det fremlagte forslag til fiskerilov. Eventuelle større erstatningsbeløb vil kunne påvirke selvstyrets økonomiske handlefrihed og dermed muligheder for at forbedre den offentlige service og infrastruktur. Det skal for god ordens skyld understreges, at størrelsen på sådanne erstatningsbeløb næppe lader sig ansætte på forhånd. Henset til fiskerierhvervets store betydning for landets økonomi og det forhold, at det er meget kapitalintensivt, er det særligt vigtigt at større forslag til ændringer på området er tilstrækkeligt belyst. Eksempelvis savnes en beskrivelse af konsekvenser i forhold til såvel, hvorvidt de netop besluttede investeringer i 5 nye fabrikstrawlere forventes at blive påvirket af de foreslåede punkter til ny fiskerilov. Desuden savnes en vurdering af, i hvilket omfang de foreslåede ændringer i fiskeriloven påvirker konsolideringen af et stabilt og gunstigt investeringsklima i fiskerierhvervet og andre væksterhverv. AAN noterer, at et overordnet sigte med lovforslaget har været at mindske uligheden i samfundet. Den generelle økonomiske ulighed i samfundet kan hensigtsmæssigt udjævnes gennem initiativer inden for skatte- og velfærdssystemet, herunder via indretningen af ressourcerenteafgifter og den generelle skattelovgivning samt ved succesfulde uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Fiskeriloven bør principielt have det overordnede formål på bæredygtig måde at optimere økonomien for både fiskerierhvervet og samfundet. Dette afskærer naturligvis ikke det politiske niveau fra at søge at udbrede ejerskabet til kvoter til flere end tilfældet er i dag. I det omfang der ønskes fordelingspolitisk funderede justeringer i ejerskab- og flådestruktur med fiskerilovsforslag, er det væsentligt, at der forinden er udarbejdet nærmere analyser til belysning af virkningerne deraf og er opstillet realistiske og holdbare løsninger for den eksisterende struktur. Dette for at sikre, at strukturændringer i videst mulig udstrækning dels kan finansieres uden om de offentlige kasser, dels ikke har negativ virkning på samfundsøkonomien eller på de offentlige indtægter. AAN deltager gerne i et sådant kommende arbejde. 3
Afslutningsvis anbefaler AAN at der sker en yderligere inddragelse af fiskerierhvervet og den finansielle sektor ved tilrettelæggelsen af et holdbart forslag til den ønskede større reform af fiskeriloven i lyset af, at fiskerierhvervet er vores vigtigste erhverv. Sker dette ikke, risikerer Naalakkersuisut alvorlig kritik ved behandlingen af lovforslaget i Inatsisartut, lige som inddragelse af erhvervet kan bidrage til at begrænse økonomiske tab såvel for erhvervet som det offentlige ved gennemførelse af reformen. Det er AAN s forståelse, at der i regi af APN inden kodificeringen af det foreliggende lovforslag igennem mere end et år var nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse fra fiskeriets parter. AAN skal foreslå at det overvejes, at denne arbejdsgruppe i udvidet form genindkaldes med henblik på det videre arbejde. Det må endelig anses for særdeles vigtigt, at der som led i forslag til ny lovgivning om opsigelse af de omsættelige kvoter samtidig fremsættes et gennemarbejdet og hensigtsmæssigt forslag til et nyt system for at undgå usikkerhed, tab af værdier og reelt stop for nye investeringer i fiskeriet, som fortsat er landets vigtigste eksporterhverv. Bemærkninger til økonomiske konsekvenser AAN finder at der må forventes negative økonomiske konsekvenser for erhvervet, det offentlig og samfundet med en eventuel vedtagelse af forslaget i den foreliggende form. Dette er i modstrid med Naalakkersuisuts helt overordnede politik om at arbejde imod økonomisk selvstændighed og bestræbelserne på at skabe holdbarhed i den økonomiske politik for at sikre fremtidens velfærd. AAN vurderer, at de beskrevne økonomiske effekter i lovslaget er behæftet med betydelig usikkerhed. Der savnes uddybning og beskrivelse af forudsætninger og metode anvendt i de økonomiske konsekvensvurderinger. Lovforslaget bør forsynes med en tabel, som viser disse konsekvenser på kort sigt, såsom f.eks. 5 år, og på langt sigt, såsom f.eks. 20 år. Ligeledes bør der, udover BNP effekter også beskrives de driftsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet samt hvordan skatte- og afgiftsprovenu forventes at blive påvirket. Såfremt sådanne konsekvenser ikke kendes i detaljer kan der med fordel igangsættes et modelarbejde, således det politiske niveau kan forholde sig til sandsynlige scenarieberegninger i forbindelse med vedtagelse af lovforslaget. Stabile rammevilkår, gennemsigtig og fleksibel lovgivning samt minimering af politisk risiko er et generelt grundlag for at fremme og tiltrække store investeringer i og til landet. Det gælder ikke kun for fiskeriområdet, men generelt. Derfor savnes der også en kvalitativ beskrivelse af, hvordan de nye lovforslag kan forventes at påvirke fremtidige investeringer. Ikke kun i fiskerisektoren men også i andre sektorer, herunder særligt råstof- og turismesektoren. Det er anført i bemærkningerne til udkastet til lovforslag, at der forventes nogle direkte økonomiske konsekvenser for miljø eller borgerne. AAN finder denne beskrivelse utilstrækkelig. En større spredning af kvoterne risikerer at føre til et øget antal fartøjer og til at fastholde en forældet fiskeflåde med mulig negativ påvirkning af miljøet. Den i 4
forslaget beskrevne faldende rentabilitet i fiskeflåden, reduktion i offentlige indtægter og bruttonationalproduktet vil indirekte komme til at påvirke borgerne, blandt andet gennem muligheden for at opretholde velfærden. Der savnes derfor en uddybende beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for miljøet og borgerne. Bemærkninger til de enkelte paragraffer og tilhørende bemærkninger: 2. Lovforslaget fastslår, at ved administrationen af denne Inatsisartutlov skal der lægges vægt på økonomiske og sociale hensyn for samfundet, fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv i nr. 3 samt formuleringen i de tilhørende bemærkninger reguleringen skal i det hele taget foregå, således at det største sociale og økonomiske afkast sikres, dog med respekt for kravene i nr. 1 og 2 (bæredygtig udnyttelse). Formuleringen er meget bred og ikke særligt klar, og giver derfor på den ene side anledning til meget brede fortolkningsmuligheder og gør det på den anden side til dels meget vanskeligt at måle effekten af administrationen af fiskeriloven. Dette gælder særligt at kunne måle på det i bemærkningerne anførte sociale afkast på de beskrevne områder, jf. også AAN s kommentarer til de manglende konsekvensbeskrivelser i bemærkninger til virkningen af lovforslaget for borgerne. Det kan med fordel derfor overvejes, at nr. 3 udskiftes med: opnå det maksimale langsigtede samfundsøkonomiske udbytte af de fiskbare ressourcer. Omfordeling af samfundets indtægter bør som anført tidligere især ske igennem skatteog socialsystemet og skabelse af større indtægter, der kommer flere borgere til gavn via en succesfuld uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Det gælder også for fiskerierhvervet, hvor der kan konstateres et fortsat behov for at importere både ufaglært og faglært arbejdskraft både til fiskerindustrien og til det havgående fiskeri. Der er antageligt et ikke ubetydeligt potentiale, som tidligere er påpeget i eksempelvis Redegørelse til Landstinget om Landsstyrets strukturpolitisk for fiskeriet og særligt i den tilhørende baggrundsrapport om Fiskerisektoren & kompetenceudviklingen fra 2004. Selv om rapporten har en del år på bagen har den fortsat grundlæggende aktualitet. AAN er ved at opdatere datagrundlaget for at kunne påvise dette nærmere. 7. Stk. 3, nr. 2. Det kan med fordel overvejes at hæve andelen, der kan ejes af udenlandske investorer, til i hvert fald minimum 40 pct. Det burde også tillades udenlandske investeringer i rejefiskeriet. Dette for at tiltrække udenlandsk kapital til at videreudvikle fiskeriet samt for at finansiere kommende generationsskifter. Men også i forsøg på at reducere udenlandske investeringer igennem stråmandsvirksomheder. Såfremt der åbnes op for højere andel af udenlandsk ejerskab, vil eksempelvis et IBA-lignende instrument, 5
som er kendt fra råstoflovningen kunne bruges til at sikre bredere samfundsmæssige hensyn omkring lokal beskæftigelse mv. 12. Det er uklart, hvilket 2. punktum, der henvises til i bemærkningerne til 12. Menes der derimod 1, nr. 2, bør dette fremgå klarere af bemærkningen. 15. AAN vurderer, at tidsbegrænsede licenser med fordel kan udstedes for 5 til 10 år ad gangen. Dette for at sikre fiskerierhvervet stabile og forudsigelige vilkår for deres drift, eller en anden årrække der gør det muligt at foretage kommercielle investeringer der kan forrentes og afskrives på passende vis. Selv om stk. 2 kun giver mulighed for at opsige de tidsubegrænsede licenser med et varsel på mindst 5 år vil det antageligt bidrage til en øget usikkerhed vedrørende nyinvesteringer i både fiskeriet og i andre erhverv, hvor landet ønsker at tiltrække investeringer for at skabe en mere selvbærende økonomi. Som anført indledningsvist er det afgørende, at der som led i forslag til ny lovgivning om opsigelse af de omsættelige kvoter samtidig fremsættes et gennemarbejdet og hensigtsmæssigt forslag til et nyt system for at undgå stor usikkerhed, tab af værdier og reelt stop for nye investeringer i fiskeriet, som fortsat er landets vigtigste eksporterhverv. I forhold til, hvorvidt aktuel opsigelse af de tidsubegrænsede licenser vil udgøre et ekspropriativt indgreb forventes der stadig være en procesrisiko. Det økonomiske varsel er noget helt andet end den juridiske vurdering af varsel på 5 år. Specielt når investeringerne er så store som de er i rejefiskeriet. Der er derfor behov for en mere grundig kvantitativ økonomisk analyse med realistiske forudsætninger samt en realistisk vurdering af, hvor langt varsel det skal gives. Det kan med fordel overvejes, hvorvidt et varsel på 15 år, som svarer nogenlunde til afskrivningsperioden på en trawler, vil være passende.en arbejdsgruppe nedsat af det islandske fiskeriministerium i 2010 konkluderede at det bør som minimum give varsel på 15-30 år ved opsigelse af utidsbegrænsede omsættelige fiskekvoter i Island. 17. Der er uoverensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne, idet der i bemærkningerne til 17 er inkluderet bemærkningerne til stk. 2 og stk. 3, selvom disse ikke fremgår af lovteksten. 22. Den årlige totale tilladte fangstmængde for de enkelte arter bør overvejes at være af teknisk-administrativ karakter og træffes efter loven på forvaltningsniveau og ikke på politisk niveau. Særligt bør det fremgå af loven, at kvoter for alle arter senest skal offentliggøres på Naalakkersuisuts hjemmeside den 1. januar hvert år. Ligeledes bør det 6
fremgå af loven, at den totale tilladte fangstmængde ikke må overstige den biologiske rådgivning. Dette vil være i overensstemmelse med lovens 2, 2) om at fiskeressourcerne skal holdes på bæredygtigt niveau og fremtidssikre beskæftigelse og økonomisk udbytte fra fiskeriet. 23. Den årlige fordeling af kvoter og årskvoter for de enkelte arter foreslås også at være af teknisk-administrativ karakter og træffes efter loven på forvaltningsniveau og ikke på politisk niveau. Ligeledes bør det, for at fremme gennemsigtighed, fremgå af loven at det offentliggøres på Naalakkersuisuts hemmeside den 1. januar hvert år, hvilke rederier og fartøjer, der har fået tildelt kvoter samt hvor meget. Dette vil give en øget transparens i fiskeriforvaltningen. I stedet for at Naalakkersuisut skal eventuelt omfordele kvoter, som ikke er fisket op senere på året, foreslås det, at fartøjerne tillades direkte at overføre kvoter til hinanden. Dette vil mindske administration hos Fiskeridepartementet samt bedre sikre fuld udnyttelse af kvoter. De enkelte bemærkninger indeholder desuden ikke en beskrivelse af stk. 5. 24. I de seneste år har været tendens til, at det havgående rejefiskeri har overført kvoter til det kystnære fiskeri. Det har bidraget til rejefangsterne har fordelt sig næsten lige mellem det kystnære og havgående fiskeri. Det er primært Polar Seafood og Royal Greenland, som har overført kvoter til sine egne virksomheder i det kystnære rejefiskeri. Dette kan ikke udelukkes, at dette også er gjort for at undgå at betale rejeafgiften, som pålægges ved direkte eksport fra det havgående rejefiskeri og dermed flytte overskuddet i landproduktionen. Ved en varig ændring af kvotefordelingen i rejefiskeriet fra 57 pct. til det havgående og 43 pct. til det kystnære til 50 pct./ 50 pct. vil de 7 pct., som overføres fra det havgående til det kystnære rejefiskeri, fordeles til samtlige rederier i forhold til deres kvoteandel. Skattestyrelsen har i sit høringssvar, under de samme forudsætninger, der bruges i dag til vurdering af provenu fra rejeafgift, beregnet brutto provenutab til ca. 58,6 mio. kr. ved at ændre den nuværende fordeling til en 50/50 fordeling. AAN er enig med AKA og vurderer, at forslaget forventes at reducere rentabiliteten i rejefiskeriet samt reducere provenuet fra afgifter og skatter. Det er dog usikkerhed knyttet til størrelsen af de forventede konsekvenser. 26. Det bør fastsættes i loven, hvornår en aktør kan påbegynde fiskeri af næste års kvoter og hvornår overførsel af kvoter fra indeværende år til det efterfølgende år skal være opfisket. Dette bør gælde både for kvoteandel, kvoteandelsmængde og årskvoter. Det 7
forventes at øge effektiviteten i fiskeriet, mindske administrationen og øge gennemsigtighed. 28. Stk. 3 beskriver at Naalakkersuisut skal godkende overdragelse af kvoteandele. Idet rederierne så vidt det kan konstateres fortsat har ejerskab til kvoteandele bør det tydeliggøres hvilke hensyn Naalakkersuisut forventes at varetage ved en sådan godkendelse. Umiddelbart er det vanskeligt at få øje på et behov for en politisk godkendelse i regi af Naalakkersuisut, hvis overdragelsen overholder lovgivningen. Til gengæld bør der skabes fuld transparens om handelspriser og andre vilkår i forbindelse med handler med kvoteandele. 29 og 30. En del rederier i det kystnære rejefiskeri har for at sikre deres finansiering haft en egeninteresse i at sælge andel af deres virksomheder til de større fiskeriselskaber. Det fordi mange af rederierne i det kystnære rejefiskeri generelt ikke har været særligt solide. Sidstnævnte (Royal Greenland og Polar Seafood som de eneste ejere af rejefabrikker i landet) har gennem dette medejerskab antageligt kunnet opnå en fordel via investeringer i det kystnære rejefiskeri ved at kunne forpligte disse virksomheder til at lande til sine fabrikker. Det kan have en negativ effekt ift. konkurrencesituationen på indhandlingssiden. Begge forhold bør indgå i de videre overvejelser. AAN finder, at beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser af denne del af forslaget er mangelfuld. Det præsenteres kun en skønnet BNP effekt uden nærmere beskrivelse af, hvordan man er kommet frem til tallet. Forslag til punkter AAN mener der bør analyseres som led i beslutningsgrundlag før fremlæggelse af forslaget: - Som det første er der behov for at udarbejde en nærmere opgørelse over hvilke virksomheder der overskrider ejergrænserne i forhold til den nye lov og de deraf afledte økonomiske konsekvenser for disse. - Det foreslås, at der foretages en nærmere vurdering af de økonomiske forudsætninger for mulige købere af kvoteandele. Gennem årene har rentabiliteten i det kystnære rejefiskeri været lav på grund af lave indhandlingspriser samt at en del af fartøjerne har ikke haft kvote nok til at generere overskud. Det forventes derfor ikke at stå investorer og finansieringskilder i kø for at skyde egen- og fremmedkapital ind i det kystnære rejefiskeri. Det er væsentligt for landskassen, at reformen tilrettelægges på en måde, så det bliver muligt fortsat at kunne finansiere rejefiskeriet uden yderligere økonomisk belastning af selvstyret. - I det tilfælde, at havgående eller kystnære rejerederier skal sælge kvoteandele, forventes det ikke alene at kunne sprede ejerskabet. Det forventes også at reducere det samlede rentabilitet i flåden. Det er derfor behov for en grundig økonomisk analyse af de forventede samfundsøkonomiske konsekvenser og de økonomiske konsekvenser for det offentlige. 8
- Der savnes en nærmere vurdering af og begrundelse for valg af tidshorisonten på 10 år for frasalg af kvoter hvis ejerandelen overstiger den maksimale tilladte ejergrænse. - Det savnes en klargøring af, hvordan bestemmende indflydelse skal defineres. På et så væsentligt punkt skal lovgivningen være udtømmende og ikke give anledning til efterfølgende politisk eller forvaltningsmæssig fortolkning. Hvis forslaget skal gennemføres kan der muligvis være behov for at tillade øget udenlandsk ejerskab i fiskeriet for at sikre adgang til risikovillig kapital, know-how og øget konkurrence. Dette spørgsmål bør også belyses nærmere i en analyse. 31 og 32. Uanset om det er eksisterende aktører eller nye aktører, bør det meddeles inden eller samtidig med overdragelse af kvoteandele, hvilket fartøj eller fartøjer, der skal anvendes til fiskeriet. Det vil ellers give mulighed for økonomisk spekulation i udnyttelsen af kvoterne uden større risiko i perioden, hvor de ikke er pligtig til at knytte fartøj til kvoteandele. Ligeledes kan det risikeres at kvoterne ikke bliver fuldt udnyttet. Der bør sikres fuld transparens derom. 33. Det bør tilføjes i 4), i overensstemmelse med 3, 2), at spredning af ejerskab af kvoteandele og årskvoter kun bør ske i de tilfælde, hvor der er mangel på fiskerikapacitet efter den pågældende art. Hvis ejerskabet spredes når fiskerikapacitet svarer til eller er højere end højest tilladte fangstmængder, vil det kun bidrage til reduktion af rentabiliteten i fiskeriet og få tilsvarende negative effekter på landskassen og samfundsøkonomien. 34. Det har været i en årrække været tilladt at sælge og overdrage kvoteandelsmængder for at give fiskeriet fleksibilitet til at optimere udnyttelsen af kvoter og økonomiske ressourcer. Det anses for væsentligt at fastholde disse muligheder, fordi de bidrager til at sikre rentabiliteten i fiskeriet, offentlige indtægter og samfundsøkonomien. Samtidig flytter bestemmelsen rent forretningsmæssige dispositioner fra virksomhederne til det politisk-administrative system. Denne paragraf foreslås helt at udgå. Bemærkningerne til stk. 2 og 3 i bemærkningerne skal tilsyneladende i stedet være til stk. 3 og 4. 38 Det bør overvejes om bestemmelsen bør udgå, idet den kan medvirke til at begrænse konkurrencen på indhandlingssiden til skade for prisdannelsen i fiskeriet. Rent forretningsmæssige overvejelser om at åbne, lukke eller omstille anlæg bør derfor foretages i privat regi; ikke politisk-administrativt. 9
Det anbefales, at man overvejer en formulering af bestemmelsen, der lægger sig op af 22a i ændringslov nr. 24 af 18. december 2003. Bemærkningerne indeholder desuden beskrivelse af 38, stk. 1, nr. 1 og 2, men disse eksisterer ikke i lovteksten. Det kan givetvis være fordi, der i stedet skal være tale om forklaring af 1. og 2. punktum, men dette bør tydeliggøres i bemærkningerne. 44. Det kan være omkostningstungt for fiskeriet at deltage i erhvervsmæssigt forsøgsfiskeri. Specielt når det er stort havområde, der skal dækkes, og hvor forekomster er små. AAN finder derfor, at det er et positivt forslag, at aktører, som har deltaget i et givent forsøgsfiskeri, fremfor eneret får på forhånd kendt fortrinsret til forsøgsfiskeriet i en begrænset periode på tre år. Forsøgsfiskerier bør dog kun foregå i nye fiskeområder og efter fiskeri af nye arter. Dette kan give aktører incitament for at deltage i forsøgsfiskeriet, hvilket kan på sigt forbedre økonomien i fiskeriet og for samfundet. 46. Lovteksten og bemærkninger stemmer ikke overens, da der ikke bliver kommenteret på stk. 4, samt, at bemærkningerne til stk. 2, nr. 1 og 2, i stedet bør være til stk. 1, nr. 1 og 2. 47. Der er ikke bemærkninger til 47, stk. 2, om oplysningspligt. 49. Der henvises i bemærkningerne til 49, stk. 2, nr. 3, til 14, stk. 5, som ikke er at finde i lovteksten. 67, stk. 4 Der savnes en nærmere begrundelse for den foreslåede overgangsperiode på 5 år for bestemmelsens ikrafttræden. Der synes i øvrigt at være en henvisningsfejl. Der skulle givetvis have været henvist til 24; ikke til 25. Afsluttende bemærkninger Det skal for en god ordens skyld afsluttende bemærkes, at der i finanslovsforslaget for 2019 sammenhæng skal findes en finansiering af forslaget til fiskerilov, idet dette ikke er indarbejdet i overslagsårene i forslaget til finanslov for 2018. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Nikolai S. Christensen 10