Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17

Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17 Sundhed og Ældre december 2012

Indhold Indledning... 4 1. Udfordringer på ældreboligområdet... 5 1.1 Borgeren... 5 1.1.1 Demografi... 5 1.1.2 Bevarer funktionsevnen længere... 5 1.1.3 De ældres boligønsker... 6 1.1.4 Kommentarer fra Workshop I... 7 1.1.5 Konklusion... 8 1.2 Boligen... 8 1.2.1 Trivsel... 8 1.2.2 Teknologi... 8 1.2.3 Kommentarer fra Workshop II... 9 1.2.4 Konklusion... 10 1.3 Specialisering... 10 1.3.1 Borgere under 65 år... 10 1.3.1.1 Besøg på Toftegården i Viborg Kommune... 10 1.3.1.2 Borgere under 65 år på ældrecentre i Randers Kommune... 11 1.3.1.3 Kommentarer fra Workshop III... 12 1.3.2 Demens... 13 1.3.2.1 Studietur til Liselund Demenscenter... 13 1.3.2.2 Kommentarer vedrørende demensområdet... 13 1.3.3 Konklusion... 13 2. Ældreboligområdet i dag... 14 2.1 Ældreboligtyper... 14 2.1.1 Plejeboliger... 14 2.1.2 Ældreboliger med kald... 14 2.1.3 Aflastnings- og korttidspladser... 16 2.1.3.1 Døgngenoptræning... 16 2.1.3.2 Tryghedshotel... 16 2.1.3.3 Hospice... 17 2.1.4 Ældre-/handicapvenlige boliger... 17 2.1.5 Seniorboliger og andre ældre-/handicapegnede boliger uden for kommunalt regi... 17 2.2 Boligernes størrelse og værelsesantal... 18 2.2.1 Fremtidig udvikling... 19 2.3 Antallet af plejeboliger sammenlignet med andre kommuner... 19 2.4 Ejerforhold... 20 2.5 Husleje... 20 2.6 Plejeboliggaranti... 21 2.7 Udlejning... 21 2.8 Nedlæggelse af plejeboliger og ældreboliger med kald hvilke muligheder er der?... 22 3. Svar på udfordringerne... 23 3.1 Borgeren... 23 3.2 Boligen... 23 3.3 Senhjerneskadede... 23 3.4 Demens... 24 3.5 Tiltag i forhold til konkrete boliger... 24 3.5.1 Dragonparken... 24 3.5.2 Gudenåcentret... 25 3.5.3 Bredgade 8 i Langå... 26 3.5.4 Præstegårdsvej i Øster Velling... 26 3.5.5 Gjerlev Ældrecenter... 27 2

3.5.6 Kirkevej og Østerbro i Havndal... 27 3.5.7 Ombygning af 28 plejeboliger på Kollektivhuset... 27 4. Indstillinger... 29 3

Indledning Den hidtidige ældreboligplan fra 2009 var baseret på en ingeniørgennemgang af alle kommunens pleje- og døgnbemandede boliger, hvor det blev undersøgt, om boligerne var tidssvarende. Planen indeholdt en række anbefalinger om ombygning eller nedlæggelse af konkrete utidssvarende boliger. Planen er i dag stort set effektueret. Byrådet besluttede ved budgetforhandlingerne 2011-2014, at der skulle udarbejdes en ny ældreboligplan for Randers Kommune. Forvaltningen udarbejdede på denne baggrund en status over forholdene på ældreboligområdet. Elementer af denne status indgår i ældreboligplanen. På Sundheds- og Ældreudvalgets møde d. 24. november 2011 blev det besluttet, at det videre indhold i ældreboligplanen skulle udarbejdes efter en proces med udvalget som omdrejningspunkt. Formålet var at få en bred drøftelse af udfordringerne på ældreboligområdet ud fra de overordnede temaer borgeren, boligen og specialisering. Processen kom til at bestå af tre workshops samt en ekskursion til et demenscenter. Alle fire arrangementer blev afholdt i foråret 2012 med deltagelse af repræsentanter fra Byrådet, Ældrerådet, fællestillidsrepræsentanter, Visitationsenheden og ældreområdets områdeledere. Drøftelserne fra denne proces indgår i ældreboligplanens afsnit om udfordringer på ældreområdet. Udover de tre temaer om borgeren, boligen og specialisering, der handler om udfordringerne på ældreboligområdet i de kommende år, og status på de eksisterende boliger, peger ældreboligplanen på konkrete handlinger, der bør gennemføres i planens løbetid. En del af disse handlinger har karakter af generelle anbefalinger, mens andre er knyttet til konkrete ældreboliger. Forvaltningens indstillinger i forbindelse med ældreboligplanen har været drøftet på et temamøde med byrådet d. 15. november og kommentarerne er indarbejdet i planen. De økonomiske aspekter af planen vil blive fremsendt som budgetønsker. 4

1. Udfordringer på ældreboligområdet Ældreområdet står over for udfordringer i de kommende år, og disse udfordringer afspejler sig også på boligområdet. På den ene side bliver der flere ældre, men samtidig er borgerne i bedre fysisk form end tidligere. De ældre stiller også større krav til boligen, og vil grundlæggende helst blive boende i eget hjem så længe som muligt. Derudover er der på Randers Kommunes ældrecentre en gruppe af beboere, der er under 65 år, samt beboere med særlige behov, f.eks. i relation til demens eller senhjerneskade. Disse udfordringer blev i foråret 2012 taget op i en proces med Sundheds- og Ældreudvalget som omdrejningspunkt. Der blev afholdt to workshops, der behandlede temaerne Borgeren og Boligen. Derudover blev temaet Specialisering behandlet på en workshop om beboere under 65 år på plejehjem samt en ekskursion til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune. 1.1 Borgeren 1.1.1 Demografi Den demografiske udvikling medfører, at antallet af ældre vil stige i de kommende år. Som det fremgår af tabel 1, der viser Randers Kommunes befolkningsprognose frem til 2022, vil antallet af ældre borgere stige betydeligt i løbet af de næste ti år. Tabel 1: Befolkningsprognose for Randers Kommune frem til 2022. Antal fordelt på aldersgrupper samt ændring i procent. 2012 2017 2022 Ændring 2012-2022 65-69 år 5.977 5.872 5.580-6,64% 70-74 år 4149 5447 5396 30,06% 75-79 år 2912 3539 4686 60,92% 80-84 år 2130 2219 2755 29,34% 85-89 år 1286 1350 1468 14,15% 90-94 år 546 597 667 22,16% 95-99 år 157 190 234 49,04% Kilde: Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 1.1.2 Bevarer funktionsevnen længere En undersøgelse fra AKF tyder på, at flere ældre kan klare sig selv i længere tid. Således er der fra 1997 til 2007 sket en stigning i andelen af ældre i alderen 62-77 år, der for det meste selv klarer de praktiske opgaver i husholdningen, og et fald i andelen af ældre, der modtager offentlig hjælp. Denne udvikling hænger sammen med, at de ældres vilkår har ændret sig færre ældre bor alene, færre har en funktionsnedsættelse i forhold til daglige aktiviteter og en større andel vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred 1. Dermed er flere i stand til selv at mestre hverdagens opgaver. Som det fremgår af tabel 2 har en undersøgelse foretaget blandt 70-90-årige vist, at ca. 80 procent af de ældre føler sig raske og ikke har haft sygedage den sidste måned, mens kun 13% har haft mere end 10 sygedage i samme periode. 1 AKF, Anvendt KommunalForskning, Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007, 2012, s. 30 5

Tabel 2: Antal sygedage i løbet af den sidste måned, fordelt på alder. Procent Alle 70-74 år 75-80 år 80-89 år Ingen dage 80 % 86 % 80 % 74 % 1-2 dage 3 % 4 % 2 % 4 % 4-6 dage 2 % 1 % 2 % 3 % 6-10 dage 2% 1 % 2 % 2 % Flere end 10 dage 13 % 7 % 13 % 17 % Kilde: Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011 tabel 10.1 og 10.2 Tilsvarende viser tabel 3, at en stor andel af de ældre kan klare almindelige rengøringsopgaver uden at blive forpustet. Jo ældre, man bliver, desto sværere får man ved at klare rengøringsopgaverne, og desto flere sygedage har man 2. Tabel 3: Kan du klare almindelige rengøringsopgaver uden at blive forpustet. Fordelt på alder. Procent. Alle 70-74 år 75-80 år 80-89 år Ja 72 % 83 % 72 % 62 % Nej 28 % 17 % 27 % 38 % Ved ikke 1 % 0 % 1 % 1 % Kilde: Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011 tabel 10.5 og 10.6 Der er altså en stor andel af de ældre, der er raske og rørige højt oppe i alderen. Samtidig er der en relativt stor minoritet, der har mange sygedage og har svært ved at klare de huslige opgaver. 1.1.3 De ældres boligønsker Boligøkonomisk Videncenter udgav i oktober 2011 rapporten Ældres Boligforhold, hvor der spørges ind til boligsituationen for borgere i alderen 70-90 år. Rapportens resultater blev fremlagt af Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter på Sundheds- og Ældreudvalgets workshop vedrørende ældreboligplanen på Laksetorvet i Randers den 8. marts 2012. Baggrunden for undersøgelsen var, at antallet af ældre stiger så kraftigt, at det ikke er realistisk at imødekomme boligbehovet ved at bygge nye ældreboliger, og følgelig er de ældre nødt til at blive boende i almindelige boliger. Derfor kortlægges det, hvor godt de ældre klarer sig i deres nuværende boliger, og om eventuelle problemer er knyttet til boligens indretning, boligtypen eller til det område, hvor boligen ligger. Undersøgelsen viser, at mere end 90% af de ældre er tilfredse med henholdsvis værelsesfordelingen i deres bolig, den vej eller ejendom, hvor boligen befinder sig, og det område, de bor i. 22% har dog også rum i boligen, som de ikke bruger, og 10% har trapper, som de har svært ved at komme op eller ned af. For nogle af de ældre findes der altså mere egnede boliger. 20% ville da også gerne have en mindre bolig: 39% af de borgere, der bor i en bolig i flere plan, ville gerne have en bolig i ét plan, mens 43% af parcelhusejerne gerne ville have en mindre have. 2 Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011, s..20-21 6

27% af de ældre overvejer at flytte inden for de næste fem år. De primære årsager er, at de ønsker at få en mindre bolig (43%), ønsker at slippe for havearbejde (11%) eller overvejer at flytte på grund af dårligt helbred (18%). Samtidig overvejer 68% af de ældre ikke at flytte inden for de næste 5 år altovervejende fordi de ikke ønsker at flytte fra de nuværende omgivelser 3. 1.1.4 Kommentarer fra Workshop I Curt Liliegreens oplæg blev fulgt op af en debat blandt workshoppens deltagere. Der var generelt opbakning til det synspunkt, at de ældre helst vil blive boende i deres eget hjem så længe som muligt. Derfor skal Randers Kommune støtte op om borgerne, så de kan blive længst muligt i eget hjem f.eks. gennem hverdagsrehabilitering, boligindretning og mulighed for midlertidige tryghedsophold på kommunens ældrecentre. Desuden skal der fokuseres mere på plejeboliger end på ældreboliger, for de ældre efterspørger først kommunens boliger, når de af fysiske eller mentale årsager ikke længere kan klare sig i eget hjem. Nogen har brug for særlig hjælp i perioder med særlige behov, før de kan komme hjem i egen bolig og klare sig selv. Det giver tryghed at vide, at man kan få hjælp, og derefter komme tilbage i egen bolig. De ældre ser i tide, at deres bolig ikke er god at blive gammel i, og derfor flytter de de udviser rettidig omhu. Hverdagsrehabilitering klæder mennesker på til at håndtere livet og tage ansvar for eget liv. Dem, der bor på plejehjem, er sikkert glade for at bo der, og der er godt personale, men de er flyttet af nødvendighed og ikke af lyst. Det er det mest sunde at kunne selv i stedet for at overgive sit liv til samfundet. Tryghed afhænger af, hvor man bor. I Randers er det den nære kontakt, der giver tryghed. På landet er det gode naboer, som man kan tale med og henvende sig til, når man har brug for det, der giver tryghed. Det er demens, der kommer til at fylde i fremtiden. Byg plejeboliger ikke ældreboliger At komme på plejehjem er ikke noget, man ønsker, men den dag, man har behovet, skal muligheden være der Når man er i midt i 60 erne finder man måske ud af, at eget hjem ikke er parcelhuset, hvor man havde børn, og køber af egen kraft en lejlighed. Man låser sig ikke fast på, at man skal bo i parcelhuset, til man dør. Man har i dag mere fokus på at træffe valg, der gør, at man kan klare sig selv, mens man stadig selv kan bestemme. Tænker over og tilrettelægger sit otium/sin 3. alder i højere grad end tidligere. Kan man klare sig selv, bliver man boende, hvor man bor 3 Boligøkonomisk Videncenter, Ældres boligforhold en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år, 2011 7

1.1.5 Konklusion Den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere ældre, men der er tydelige tegn på, at de ældre bliver boende i deres egen bolig i længere tid både på grund af forbedrede levevilkår, og fordi de indretter deres bolig, så den egner sig til at blive gammel i. Størstedelen af de ældre overvejer da heller ikke at flytte inden for de næste fem år, idet de ikke ønsker at flytte fra deres nuværende omgivelser. Samtidig er der dog også en betydelig minoritet, der har relativt dårligt helbred, og som (måske) har behov for en plejebolig. Deltagerne på workshoppen gav udtryk for, at de ældre så vidt muligt skal støttes i at blive boende i eget hjem, og at der derfor primært er behov for plejeboliger til de borgere, der ikke magter at klare sig selv i hjemmet. 1.2 Boligen De fleste, der flytter i en plejebolig, gør det på baggrund af en krise i deres liv det kan være sygdom, et sygehusophold, en mistet ægtefælle eller andet, der gør, at de ikke længere føler, at de kan blive boende i hjemmet. Plejecentrene skal derfor indrettes, så overgangen til den nye livsfase bliver så lempelig som muligt. Inspirationen til emnet boligen blev hentet hos Ålborg Kommune, der har påbegyndt byggeriet af Fremtidens Plejehjem 4. Områdechef Lars Nøhr fra Ålborg Kommune deltog med et oplæg omkring projektet på Sundheds- og Ældreudvalgets anden workshop vedrørende ældreboligplanen på Laksetorvet i Randers den 26. april 2012. 1.2.1 Trivsel Lars Nøhr fortalte, at den nye generation af ældre som han omtaler som den næste generation, da den allerede er på vej ind på centrene har haft helt andre muligheder i deres liv end de tidligere generationer. Mange har derfor populært sagt levet et liv med rejser og rødvin. Derfor vil såvel beboere som pårørende stille andre krav end tidligere. I stedet for at betragte plejehjemsbeboerne som syge, gamle og lidt demente borgere, der skal vartes op, skal man forsøge at finde ressourcerne i den enkelte og forvente noget af dem. Plejecentrene bør indrettes, så de stimulerer sanserne, og så de pårørende også har lyst til at komme på besøg. Hvis dele af centeret indrettes forskelligt, vil det motivere beboerne til at bevæge sig for at få nye oplevelser. På Fremtidens Plejehjem bygges der derfor bl.a. et orangeri, et køkken, der også kan bruges som træningskøkken samt bibliotek og forskellige temarum. 1.2.2 Teknologi Fremtidens Plejehjem indrettes med en række velfærdsteknologiske løsninger: Sensorer i gulvet i værelser og opholdsrum, så medarbejderne får besked, hvis beboerne går op om natten Skærme, der guider beboerne, så de kan finde rundt på centeret Trivselsskærme i lejlighederne, så beboerne f.eks. kan bestille mad, regulere lys og varme, trække gardiner for, se kalenderen osv. Toiletter med skylle-/tørrefunktion samt mere avancerede toiletter enkelte steder. Badeværelsesindretning med svingbar vask og integrerede greb Skraldesug Støvsugerrobotter, gulvvaskerobotter, vaskerobot, spiserobot, stemmebetjening, sensorbetjening 4 http://www.fremtidensplejehjem.dk/ 8

1.2.3 Kommentarer fra Workshop II Lars Nøhrs oplæg blev fulgt op af en debat blandt workshoppens deltagere. I forlængelse af oplægget blev der talt om, at det ikke kun er fremtidens ældre, der stiller andre krav, men at denne tendens allerede ses i dag. Der blev ikke umiddelbart udtrykt ønske om, at Randers Kommune bygger et Fremtidens Plejehjem, men i højere grad, at der tages udgangspunkt i de eksisterende bygninger og lægges en plan for, hvordan de i indretning og ved brug af velfærdsteknologi kan bringes tættere på fremtidens behov. Et andet stort tema var, om man i fremtiden skal bygge på landet eller i byen. Der ses en svag tendens til, at de ældre flytter fra land til by, hvor der er flere muligheder for aktiviteter og kulturelle oplevelser. Omvendt kan der være fordele ved at bygge på landet, da f.eks. grundpriserne er lavere, og der er mulighed for at være tæt på naturen. Da der ikke aktuelt er behov for at bygge nye boliger, var det dog ikke nødvendigt at nå til enighed på dette punkt. Idéerne lyder spændende, og jeg vil gerne have, at nogen af idéerne føres ud i eksisterende plejehjem Fremtidens plejehjem er bygget det er i hjemmet med inddragelse af velfærdsteknologi Find ud af, hvordan det optimale plejehjem ser ud, og se på de eksisterende plejehjem i forhold til det optimale. Der er plejehjem, der ikke vil være tilfredsstillende, selvom de gennemgår endnu en runde renoveringer. Find ud af, hvad man vil have og derefter hvad der skal til. Jeg er uenig i, at man skal bygge på landet. De ældre på plejehjem er så svage, at de alligevel ikke kan opsøge lokalsamfundet. Virkeligheden er, at borgere, der er født og opvokset på landet, søger ind til byen. Jeg kan se, at der er mere liv på centrene i byerne. Jeg tror, at mange har det på samme måde. Nogle vil blive på landet, men mange vil flytte. Den offentlige transport er kardinalpunktet pårørende skal kunne komme på besøg. Hvorfor skal man flytte de ældre ind til byen byg i stedet prægtigt på landet og sørg for, at de kan tage bussen ind til byen. Mange kan alligevel ikke gå de 500 meter fra et bynært center og ned til byen Vi taler om det, som om det er fremtiden, men det er jo nutiden. Ingen tager på plejehjem, så længe der er andre muligheder. Skal ikke på plejehjem, fordi man er utryg, men der er enlige, der har brug for et sted, hvor de føler sig mere trygge f.eks. ældreboliger med kald Vi er nødt til at forholde os til, at der ikke bliver flere penge, så virkeligheden bliver, at man støtter de svageste. På sigt vil man nok søge mere mod byen har en anden måde at leve på, f.eks. med kulturelle oplevelser. Ældreboliger med kald: Borgerne kunne lige så godt bo i egen bolig, for det giver den samme service. Mange ældreboliger med kald tæt på centeret kunne med enkle midler blive til plejeboliger. 9

1.2.4 Konklusion Der ligger interessante tanker bag Fremtidens Plejehjem i Ålborg f.eks. at beboernes sanser stimuleres via centerets indretning, og at velfærdsteknologi kan give beboerne større livskvalitet og mindske ressourceforbruget. Inspirationen fra oplægget kan tages videre i indretningen af de eksisterende plejecentre i Randers Kommune. 1.3 Specialisering Ved at specialisere indsatsen for særlige grupper på et eller få plejecentre, kan medarbejderne oparbejde viden og erfaringer, der sikrer en højere faglighed til glæde for såvel borgere og pårørende som personale. Omvendt risikerer plejecentre, der udelukkende har beboere med specialiserede behov, at blive adskilt fra lokalsamfundet, fordi de almindelige ældre flytter ind andre steder i kommunen. Dette forstærkes af, at de pårørende ikke nødvendigvis bor i lokalsamfundet. Endelig er der det aspekt, at det stigende antal ældre også medfører en stigning i antallet af f.eks. demente, og at plejeboligerne derfor fremover primært kommer til at rumme borgere med demens. I processen omkring ældreboligplanen er specialisering blevet behandlet fra to vinkler: En workshop om beboere under 65 år (primært senhjerneskadede) på plejehjem, der blev afholdt på plejecenteret Rosenvænget den 30. maj 2012, og en bustur til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune den 11. juni 2012. 1.3.1 Borgere under 65 år Workshoppen om borgere under 65 år på plejehjem bestod dels af et oplæg ved Susanne Drost fra Toftegården, Viborg Kommune, og dels af oplæg og korte film fra tre af Randers Kommunes plejecentre, hvor der bor borgere under 65 år. 1.3.1.1 Besøg på Toftegården i Viborg Kommune Toftegården er et relativt stort center, der ligger ca. 20 km. fra Viborg. Da der i en periode var mange ledige pladser, besluttede man at oprette et afsnit med 15 pladser for senhjerneskadede. Derudover er der på Toftegården et videnscenter, hvor kompetencerne på senhjerneskadeområdet samles. På Toftegården forsøger man at give senhjerneskadeafsnittet et moderne præg det har f.eks. sin egen indgang, kaldes Center for Neurorehabilitering, bruger farver i indretningen og er fysisk adskilt fra plejeboligerne. I den pædagogiske indsats lægger man vægt på, at det er medarbejderne, der skal ændre sig, for borgerne kan ikke selv ændre sig. Dagene er stramt strukturerede, så beboerne får forudsigelighed i hverdagen. Derudover er der vægt på aktiviteter for yngre beboere, f.eks. mange ture ud af huset. Medarbejderne skal have lyst til at arbejde med de senhjerneskadede og være gearet til at påtage sig opgaven. Medarbejderne har mange svære samtaler med de pårørende. Man skal kunne håndtere, at beboernes sprog og kultur kan stride imod medarbejdernes, og de skal kunne variere indsatsen i forhold til den enkelte, hvis borgeren f.eks. er beruset. De mange udfordringer kræver vedvarende kompetenceudvikling. Boligerne på Center for Neurorehabilitering er midlertidige, fordi det er målet, at borgerne skal videre til andre tilbud, når de er klar til det. 10

1.3.1.2 Borgere under 65 år på ældrecentre i Randers Kommune I maj 2012 boede der 35 borgere under 65 år i Randers Kommunes plejeboliger og 42 borgere i ældreboliger med kald. Som det fremgår af tabel 4 og 5 bor de relativt spredt, så der er få på hvert plejehjem. Tabel 4: Borgere under 65 år i plejebolig, maj 2012. Antal Tabel 5: Borgere under 65 år i ældrebolig med kald, maj 2012. Antal Center Antal Center Antal Borupvænget 3 Borupvænget 1 Kildevang 5 Fårup 1 Kollektivhuset 2 Bakkegården 11 Asferg 6 Rosenlund 2 Rosenvænget 1 Møllebo/Rækkehusene 19 Møllevang 2 Dronningborg 1 Spentrup 2 Åbakken 1 Dronningborg 1 Dragonparken 3 Kristrupcenteret 3 Thors Bakke 3 Tirsdalen 2 I alt 42 Lindevænget 1 Vorup 3 Gudenåcenteret 4 I alt 35 De borgere under 65 år, der i dag bor på ældrecentrene, er der af en række forskellige årsager, men primært på grund af skader efter alkoholmisbrug, psykiske lidelser eller senhjerneskade. På workshoppen fortalte medarbejdere og beboere fra hhv. Møllebo/Rækkehusene, Asferg Ældrecenter samt Bakkegården om deres arbejde og viste en film fra stedet. Nogle af beboerne har brug for rammer og kontinuitet omkring sig, fordi de har svært ved selv at tage initiativ, og derfor arbejder man meget med gentagelsestræning. Andre har en sprogbrug, der kan virke voldsom, og det skal medarbejderne lære at håndtere. Et fællestræk er, at medarbejderne har fokus på at forandre sig selv, hvis hverdagen ikke fungerer, for beboerne er på grund af deres sygdom ikke i stand til at ændre sig. Det er med andre ord medarbejderne, der skal ændre adfærd, hvis borgerne skal forandre sig. Oplevelsen er også, at de øvrige beboere på centrene generelt er rummelige og åbne i forhold til de borgere, der har det svært. På Møllebo har man oplevet, at flytningen fra højhuset Flyvervej 5 til Møllebo har betydet, at beboerne trives bedre. Der er nu liv, så snart man træder ud af sin egen dør, og det betyder, at beboerne aldrig føler sig alene. Samtidig er der nicher, hvor man kan trække sig tilbage, hvis det er dét, man har brug for. For mange er det også en fordel, at centeret er placeret tæt på indkøbs- og underholdningsmuligheder, så beboerne har noget at bevæge sig ud efter. Der skal være mulighed for på centrene at afskærme beboere, der har mistet alle sociale kompetencer. Det væsentlige er dog ikke at specialisere et helt plejecenter, men at have medarbejdere, der er kvalificerede og har lyst til at tage vare på beboere med særlige behov. Medarbejderne skal uddannes, så de kan magte opgaven. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne til stadighed bruger deres særlige kompetencer på området, hvilket kan betyde, at der skal findes en anden løsning for borgerne, når de bliver så gamle, at behovene altovervejende handler om almindelig pleje. 11

På Asferg Ældrecenter ønsker man at oprette en mindre skærmet enhed til udadreagerende beboere, så man kan udnytte personaleressourcerne bedst muligt. Visitationen skal ske i et samarbejde mellem visitationsenheden og centerets medarbejdere og ud fra adfærd frem for diagnose, så man kan give borgerne det bedst mulige tilbud. Beboerne skal bo i enheden så længe, de har brug for det, og derefter skal de have et andet tilbud. Asferg ældrecenter På Bakkegården bor der psykisk sårbare unge i 10 af lejlighederne. Det giver dem både glæden ved at bo i en opgang ligesom andre unge og et fællesskab med andre i samme situation. Samtidig kan det være en fordel, at de også bor sammen med ældre mennesker, da det giver større ro omkring dem. Medarbejderne brænder for psykiatrien og støtter beboerne i at skabe struktur omkring deres liv, arbejder med social rehabilitering og støtter op om de sociale relationer. Diagnoser er ikke længere et stempel for livet, så for nogle beboere er Bakkegården kun et skridt på vejen til at kunne bo i en almindelig bolig. 1.3.1.3 Kommentarer fra Workshop III I forbindelse med de fire oplæg var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål og komme med kommentarer. Der var stor ros til medarbejdere og ledelse. Derudover var der bred enighed om, at det er vigtigt at have et specialiseret tilbud til de yngre både for at sikre fagligheden og for at tilbuddet skal matche behovet. Omvendt var der også efter en del debat enighed om, at en specialisering af indsatsen ikke er ensbetydende med, at der skal oprettes deciderede specialplejehjem. God idé at specialisere indsatsen for de senhjerneskadede, for mange er yngre og vil hellere have en specialiseret indsats end at sidde på et plejehjem. Der er basis for at samle borgerne for at give et godt tilbud. Det er ikke mursten, der gør det alene nye bygninger er ikke nok, hvis kompetencerne ikke er der. Rummelighed vi skal sikre, at der er boliger for de yngre, der ikke passer ind på et plejehjem med lange gange. Boliger, hvor man kan bo for sig selv, men også et sted at søge hen for at få et fællesskab. Det taler lige til hjertet, at man går ind med en holdning og at man vil noget. Hvis der er en holdning, breder det sig som ringe i vandet blandt personale og beboere. Det giver tilfredshed med arbejdet og med måden at bo på. Det er skønt at se engagementet hele vejen rundt. Engagerede medarbejdere og ledere smitter af på beboerne. Vi skal have noget for de yngre senhjerneskadede en specialafdeling for dem, der ikke hører til på plejehjem. En fordel, at gamle og unge blandes det giver tryghed, at det ikke kun er unge, for så kører det på de høje nagler hele tiden. De har også brug for fred og ro. Dejligt at se fagligheden, der skinner igennem. Den faglige tilgang kan flytte bjerge. Det er et absolut højdepunkt, hvis folk kan stabiliseres og få kvalificeret hjælp, så de bliver herre i eget liv. 12

1.3.2 Demens 1.3.2.1 Studietur til Liselund Demenscenter I processen blev der indhentet viden om plejehjem for demente gennem en studietur til Liselund Demenscenter i Viborg Kommune den 12. juni 2012. Liselund Demenscenter er et plejecenter udelukkende for demente borgere. Centeret er opbygget med tre afdelinger, der hver især omkranser en lukket gårdhave. Dermed har beboerne mulighed for at gå ud uden at være til fare for sig selv. I hver afdeling er der endvidere et fællesrum med eget køkken, som man kan se fra hver dør i afdelingen, så beboerne kan se, hvor der er liv, og bevæger sig mod fællesskabet. Køkkenerne er indrettet, så beboerne kan deltage i madlavningen, f.eks. hjælpe med at bage småkager. Der er ansat en medarbejder til udelukkende at tage sig af køkkenet, så medarbejderen ikke bliver kaldt væk til plejeopgaver, men kan fokusere på madlavningen. Derudover er der en række fællesrum som f.eks. slyngelstue og værksted, men ikke alle disse fællesfaciliteter er i brug. Formålet med det specialiserede plejehjem er, at borgerne kan få det bedst mulige tilbud, og at medarbejderne kan trække på hinandens ressourcer og kompetencer. Indtrykket var dog, at de tre enheder fungerer mere som tre adskilte satellitter end som en samlet enhed. 1.3.2.2 Kommentarer vedrørende demensområdet Der var ikke en decideret diskussion af demensområdet som opfølgning på besøget på Liselund Demenscenter, men emnet har været nævnt på de tidligere workshops. Den generelle holdning var, at det vigtigste er at give et fagligt kvalificeret tilbud til de demente, og at der kan være fordele ved at samle borgerne, så medarbejderne får stor erfaring og viden om demens. Samtidig taler forhold som f.eks. at demens er en glidende overgang for, at der i stedet arbejdes med skærmede enheder på de eksisterende plejecentre. De tanker, der ligger bag indretningen af Liselund Demenscenter, og den viden, der findes om indretning af demensafsnit kan anvendes på alle skærmede enheder. De Gamles By i København var før i tiden en ghetto, og det skal man ikke hen til. Men økonomi og personale tilsiger stordriftsfordele. Maling efter de erfaringer, der findes omkring farver og demens, vil gøre underværker. En dement har f.eks. svært ved at se et hvidt toilet, hvis væggen bagved er hvid. Opret skærmede enheder på store plejehjem - Normalbegreb: Det er lettere at sige, at ens mand bor på Lindevænget frem for et specialplejehjem - Personalet kan blive for specialiseret har brug for inputs fra andre medarbejdere - Demens er en glidende overgang 1.3.3 Konklusion I Randers Kommune skal der være specialiserede tilbud til beboere under 65 år, der bor på plejecentrene, og til borgere med demens. Der skal dog ikke bygges eller indrettes deciderede specialplejehjem til disse målgrupper, men i stedet satses på skærmede enheder på de eksisterende plejecentre. Det vigtigste er, at medarbejderne har en høj faglighed, er motiverede for at arbejde med området og har adgang til relevant efteruddannelse. Derudover skal de eksisterende plejecentre indrettes, så de bedst muligt tilgodeser borgernes behov. Der skal endvidere foretages en analyse blandt de nuværende beboere under 65 år med henblik på at afdække deres ønsker til fremtiden herunder til at bo sammen med andre yngre. 13

2. Ældreboligområdet i dag 2.1 Ældreboligtyper Ældreboligplanen omhandler de boliger, der er omfattet af ældreområdets kvalitetsstandarder, og som kommunens visitationsenhed disponerer over. Randers Kommune har i oktober 2012 1.775 ældreboliger fordelt på fire boligtyper, der er beregnet for forskellige målgrupper: Plejeboliger, ældreboliger med kald, aflastnings- og korttidspladser samt ældre- /handicapvenlige boliger. Ældreboligernes fordeling på boligtyper fremgår af tabel 6. Tabel 6: Ældreboliger fordelt på boligtyper oktober 2012. Antal Boligtyper Antal Plejeboliger Almindelige plejeboliger 594 Demensboliger 148 Ældreboliger med kald 561 Aflastnings- og korttidspladser Almindelige aflastningspladser 27 Døgngenoptræning 13 Tryghedshotel 15 Hospice 5 Ældre-/handicapvenlige boliger 412 I alt 1775 Derudover er der i Randers Kommune en del seniorboliger og ældre-/handicapvenlige boliger, som kommunen ikke disponerer over. Se i øvrigt afsnit 2.1.5 2.1.1 Plejeboliger Plejeboliger er beregnet til borgere med et stort behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg og med brug for, at der er personale til stede døgnet rundt. En del af plejeboligerne er særligt beregnet til personer med svær demens. Plejeboligerne er altid placeret på et plejecenter. Boligernes funktion svarer til det, der tidligere hed plejehjem. 2.1.2 Ældreboliger med kald Ældreboliger med kald er beregnet til borgere med behov for nogen fysisk pleje og omsorg, som har brug for at kunne komme i kontakt med personale døgnet rundt. I forhold til plejeboligerne er beboerne i ældreboliger med kald generelt mere selvhjulpne. Derfor er omfanget af personale også mindre her end i plejeboligerne. Ældreboliger med kald er placeret tæt på et plejecenter, og det er centerets personale, der sørger for den praktiske hjælp og personlige pleje og som kommer, når borgeren bruger kaldeanlægget. Ældreboliger med kald er en lokal betegnelse, som anvendes i Randers Kommune og enkelte andre kommuner. Boligernes funktion svarer til det, der tidligere hed beskyttede boliger. 14

Figur 1: Plejecentrenes placering i Randers Kommune 15

2.1.3 Aflastnings- og korttidspladser Boligerne er beregnet til borgere, der i en periode har et særligt pleje- og omsorgsbehov, som ikke kan løses i eget hjem. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udskrivning fra sygehus, ved sygdom eller for at aflaste pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgeren bor kun i boligen i en afgrænset periode og har samtidig en permanent bolig andetsteds i kommunen. Opholdets længde aftales ved indflytning og kan være op til 3 måneder med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Borgeren betaler ikke husleje, men skal selv betale for kost plus eventuel vask under opholdet Alle former for aflastnings- og korttidspladser er placeret på eller tæt på et plejecenter, så der altid er personale i nærheden. Udover de almindelige aflastnings- og korttidspladser har Randers Kommune døgngenoptræningspladser, et tryghedshotel samt et hospice. Placeringen af de almindelige aflastnings- og korttidspladser samt de særlige tilbud fremgår af tabel 7. I oktober 2012 var der 60 korttidspladser i kommunen, hvilket anses som tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Forvaltningen arbejder dog løbende videre med at tilpasse antallet af korttidspladser til behovet herunder mulighederne for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. I perioder med stort pres på korttidspladserne inddrages tomme plejeboliger eller ældreboliger med kald midlertidigt. Visitationen til tryghedshotel, hospice og døgngenoptræningen foretages som udgangspunkt af den koordinerende sygeplejerske/terapeut det pågældende sted. Visitationen til de almindelige korttidspladser foretages af enten visitationsenheden eller det pågældende center. Tabel 7: Aflastnings- og korttidspladsernes placering, oktober 2012 Område Syd Antal Område Nord Antal Område Vest Antal Selvejende Antal Tirsdalen 2 Åbakken 3 Asferg 3 Solbakken 1 Svaleparken 14 a Dronningborg 1 Kollektivhuset 15 c Vorup 1 Aldershvile 1 Kildevang 6 Dragonparken 1 Spentrup 1 Thors Bakke 2 Møllevang 1 Lindevænget 5 b Rosenvænget 3 Note: I alt 60 korttidspladser a) Heraf 13 døgngenoptræningspladser b) Alle fem er hospice-pladser c) Heraf fire selvindskrivningspladser og fem hospitalsforebyggende pladser 2.1.3.1 Døgngenoptræning Døgngenoptræningspladserne er beregnet til borgere, der har behov for omfattende genoptræning efter alvorlig sygdom. Randers Kommune har 13 døgngenoptræningspladser på plejecenteret Svaleparken i Assentoft- 2.1.3.2 Tryghedshotel Tryghedshotellet er primært beregnet til borgere i alderen 65+ og har følgende tre målgrupper. Der er seks almindelige aflastningspladser for borgere, der i en periode har et særligt pleje- og omsorgsbehov. Borgerne skal visiteres af kommunens visitatorer for at kunne benytte aflastningspladserne. 16

Derudover er der fire selvindskrivningspladser, hvor borgerne selv kan henvende sig uden forudgående visitation, hvis de f.eks. har behov for rekreation og aflastning i en kortere periode. Endelig er der fem pladser, som bruges til forebyggelse af hospitalsindlæggelser, f.eks. hvis en kronisk lidelse blusser op, ved behov for observation ved infektioner eller ved behov for observation i forhold til svækket almen tilstand. Borgerne visiteres af egen læge eller vagtlægen. Tryghedshotellet er placeret i lejede lokaler på Randers Kollektivhus ud mod Viborgvej. Randers Kollektivhus 2.1.3.3 Hospice Hospice er beregnet til uhelbredeligt syge og døende og tilbyder omsorg og livskvalitet, som giver en værdig og respektfuld afslutning på livet. Randers Kommune har et kommunalt hospice med fem pladser på plejecenteret Lindevænget. Det kommunale hospicetilbud svarer funktionsmæssigt til de øvrige hospicer i Danmark, men Region Midtjylland har hidtil af budgetmæssige årsager afvist at godkende pladserne som hospice. Driften er derfor en ren kommunal udgift. 2.1.4 Ældre-/handicapvenlige boliger Ældre-/handicapvenlige boliger er beregnet til borgere, der har brug for særlige fysiske rammer, f.eks. brede døråbninger og lignende, for at kunne klare sig selv. Der er ikke knyttet fast personale til boligerne, så eventuel hjælp ydes af hjemmeplejen i lokalområdet. Boligerne er udvalgt på grund af deres handicapvenlige beliggenhed eller indretning. Der er ofte tale om enkelte boliger i større almene bebyggelser. De befinder sig over hele kommunen og er altså ikke knyttet til et plejecenter. 2.1.5 Seniorboliger og andre ældre-/handicapegnede boliger uden for kommunalt regi Det er ikke kun de ældreboliger, som Randers Kommune har visitationsretten til, som er egnede for ældre borgere. Når der bygges nye boliger i dag, er det generelt med større badeværelser og større køkkener end tidligere, så boligerne er lettere at komme rundt i, og mange boliger kan indrettes mere ældrevenligt ved f.eks. at fjerne dørtrin. Derudover er der i Randers Kommune flere eksempler på, at de ældre borgere flytter ind i Seniorboliger for borgere i alderen 55+ uden hjemmeboende børn. Boligerne er enten bygget som almennyttige boliger eller som andelsboliger. 17

Eksempler på dette er nybyggeriet på Thors Bakke, Seniorandelsboligforeningen Brynhildsparken og boligerne på Husarvej. RandersBoligs nybyggede seniorboliger på Thors Bakke var klar til indflytning pr. 1. oktober 2012. Boligerne har bl.a. fælles gårdhave. Seniorandelsboligforeningen Brynhildsparken, der tidligere blev kaldt Mælkecentralen, ligger på Mariagervej/Brynhildsvej i Randers. Beboerne deler en lang række fællesfaciliteter og arrangerer fællesspisning og andre fællesaktiviteter. Seniorboliger på Thors Bakke RandersBoligs Seniorboliger på Husarvej blev bygget på initiativ af en gruppe af borgere, der henvendte sig til Randers Kommune og anmodede om hjælp til etableringen af boliger, hvor de kunne få et fællesskab. I bebyggelsen er der derfor et fælleshus, som kan bruges til fællesarrangementer. Randers Kommune tog del i processen ved bl.a. at holde møder med de interesserede, arrangere en ekskursion til lignende byggerier i andre kommuner, finde en egnet grund og sætte projektet i udbud i samarbejde med brugergruppen. Derfra overtog boligforeningen projektet. Da der altså også er andre boligmuligheder for borgere, der primært søger en ældre-/handicapegnet bolig, eller søger fællesskabet med andre i samme aldersgruppe, anbefales det, at Randers Kommune i fremtiden alene fokuserer på de svageste borgere, der har brug for en plejebolig eller en ældrebolig med kald. 2.2 Boligernes størrelse og værelsesantal Boligernes størrelse kan opgøres i henholdsvis bruttoareal og nettoareal. Bruttoarealet beregnes som arealet af selve boligen plus fællesboligarealet, der omfatter en andel af fælles opholdsstuer og gangarealet. Bruttoarealet er den boligstørrelse, der er angivet i lejekontrakten, og som anvendes ved beregning af boligstøtte. Kommunens plejeboliger og ældreboliger med kald har typisk en størrelse på 60-90 m 2 brutto. Boligernes nettoareal, også kaldet tæppearealet, er betydeligt mindre end bruttoarealet og ligger i intervallet 40-45 m 2 for de mindste boligers vedkommende. Forskellen på brutto- og nettoareal er mindst i ældreboliger med kald, fordi der er færre fælles lokaler. Endelig er der på plejecentrene servicearealer, som anvendes til funktioner, der normalt ikke foregår i den enkelte bolig. Det drejer sig om lokaler til træning, vagtrum, kontorer, rengøringsrum, cafe og lignende. Det er Randers Kommune, der betaler udgifterne i forbindelse med opførelse og drift af servicearealerne. Servicearealerne indgår ikke i beregningen af boligernes størrelse. 18

Hovedparten af plejeboliger og ældreboliger med kald i Randers Kommune er to-rumsboliger, men ca. 10% af disse boligtyper er et-rumsboliger. Et-rumsboligerne anvendes typisk som aflastnings- og korttidspladser eller som permanent bolig til svært demente. Derudover er der en række et-rumsplejeboliger, der er udstyret med en flytbar væg, der gør det muligt at indrette boligen, som om der var to rum. 2.2.1 Fremtidig udvikling Den almindelige velstandsstigning i samfundet spiller også ind i forhold til de ældres boligvalg. Der har i de senere år været en stigende tendens til, at små boliger og et-rumsboliger er blevet svære at leje ud. Det gælder dog ikke alle et-rumsboliger, idet der er enkelte et-rumsboliger, der er større end torumsboligerne. For at imødekomme efterspørgselen efter store boliger, har Randers Kommune de senere år øget andelen af store boliger ved nybyggeri, senest ved byggeriet af ældreboligerne på Thors Bakke, hvor seks ud af i alt 49 boliger er tre-rumsboliger på knap 90 m 2. Derudover vil Randers Kommune, når det bliver økonomisk muligt, ombygge eksisterende plejeboliger, så de får flere kvadratmetre både for at tilgodese de ældres forventninger og af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. 2.3 Antallet af plejeboliger sammenlignet med andre kommuner I forhold til de fem største byer i Danmark, har Randers Kommune relativt mange plejeboliger pr. borger over 65 år. Dette fremgår af tabel 8, der viser antallet af plejeboliger mv. pr. 1.000 65+-årig for de seks kommuner i 6-by samarbejdet i 2011. Tabel 8: Plejeboliger, beskyttede boliger og aflastningspladser i 6-byerne, 2011. Antal pr. 1.000 65+-årig. Antal boliger pr. 1.000 65+-årig København Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers Plejeboliger 50 43 44 49 46 71 Beskyttede boliger 14 1 0 0 0 0 Aflastningspladser 6 2 2 4 5 2 I alt 70 46 46 53 51 73 Kilde: 6-by Nøgletalsrapporten 2011 Note: Plejeboliger omfatter også ældreboliger med kald. Note: Socialforvaltningen disponerer over en del af boligerne At Randers Kommune tilsyneladende har så høj dækning med plejeboliger skyldes, at Randers Kommunes ældreboliger med kald i statistikmæssig sammenhæng kategoriseres som plejeboliger en boligtype, som de øvrige kommuner på nær København har nedlagt. Randers Kommune har valgt at fastholde boligtypen ældreboliger med kald, fordi de er et godt tilbud til den gruppe borgere, der i et vist omfang kan klare sig selv, men som har brug for at kunne komme i kontakt med personale døgnet rundt. Borgerne bor i nærheden af et center, og får således både tryghed og mulighed for at danne sociale netværk med de øvrige beboere. Ved at samle boligerne bruger medarbejderne desuden mindre tid på vejene og mere tid sammen med borgerne. Behovet for en decideret plejebolig stiger med alderen. Det, at ældreboliger med kald også er omfattet af statistikken, betyder, at der i Randers Kommunes plejeboliger bor relativt flere borgere under 80 år, fordi 19

de yngre borgere generelt er mere velfungerende end de ældre. Aldersfordelingen i 6-byernes plejeboliger fremgår af tabel 9. Tabel 9: Aldersfordelingen i plejeboliger i 6-byerne, 2011. Procent Procent pr. København Århus Odense Aalborg Esbjerg Randers aldersgruppe 0-64 årige 5 12 8 7 5 9 65-79 årige 21 23 22 22 26 28 80 årige og 75 65 70 72 68 63 derover I alt 100 100 100 100 100 100 Kilde: 6-by Nøgletalsrapporten 2011 I forhold til de øvrige kommuner i 6-by samarbejdet har Randers Kommune relativt mange boliger pr. borger over 65 år. Det tyder på, at Randers Kommune ikke har det samme behov som de øvrige byer for at øge antallet af boliger ved nybyggeri. 2.4 Ejerforhold Hovedparten af kommunens plejeboliger og ældreboliger med kald er opført som støttet byggeri og mærket som almene ældreboliger efter den almene boliglov eller ældreboligloven. Randers kommune ejer selv ca. 2/3 af boligerne, som alle er opført og drives efter den almene boliglovgivning. De resterende almene plejeboliger og ældreboliger med kald ejes af selvejende institutioner (Randers Kloster, Randers Kollektivhus, Solbakken og Bakkegården) samt kommunens boligforeninger. På Bakkegården ejer kommunen fortsat to boligblokke samt fælleshuset (Bakkehuset). Plejecentrene Gudenåcentret og Dragonparken er ikke almene byggerier, men ejes af pensionskasser. Randers Kommune har lejet centrene i en nærmere aftalt årrække og fremlejer boligerne til beboerne. Bakkegården Ejerforholdene for de enkelte boliger fremgår af bilag 1. De ældre- og handicapvenlige boliger, som kommunen kan visitere til, ejes stort set alle af boligforeningerne i kommunen. 2.5 Husleje Hovedparten af Randers Kommunes plejeboliger og ældreboliger med kald er opført og finansieret som almene boliger med et kommunalt grundkapitalindskud på 14%, et beboerindskud på 2 % og lån med 20