Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn, vi har spist en masse mad sammen, vi har bedt for hinanden, og så har vi hørt en masse gode ord om Gud, livet med ham, og vores tro. Først lige lidt tal for det seneste år: 22 IMU møder - 6 uden taler 8 cellegruppeaftner 7 Fællesaftner + 1 møderække 1 Sankt hans fest Derudover forskellige kreds- og sociale arrangementer. Det er meget lig sidste år. Aalborg IMU er mulighedernes sted. Et sted hvor en masse herlige mennesker samles hver uge, for at være sammen, for at høre Guds ord. Det er mulighedernes sted fordi alle disse mennesker har en masse evner, talenter og nådegaver, og så er det mulighedernes sted fordi Gud er her, og hvor han er, der kan ting ske. Ja, jeg lægger meget positivt ud med denne formandsberetning, fordi vi har rigtig meget at glæde os over og et solidt fundament at bygge på. Aalborg IMU er et kristent fællesskab, to meget vigtige ord, både sammen og hver for sig. Med kristent viser vi, hvad der er det helt centrale her, hvorfor vi mødes, og hvad vi gerne vil fremme. Vi vil at unge skal møde Jesus her, både de der har kendt ham længe, og de der er nye i troen. Vi ønsker, forud for alt andet, at sætte Jesus i centrum, og at have en klar og tydelig forkyndelse om Jesus som død og opstået igen, og dermed som vores frelser, og den eneste vej til evigt liv. Det er vores grundlag, og det vil vi ikke gemme væk bag kaffe, hygge og god aftensmad. Ordet fællesskab er også meget vigtigt her. Vi ønsker at Aalborg IMU er et sted, hvor der er rart at være, hvor man kan være sig selv og bliver respekteret for den, man er, og et sted hvor alle føler sig
velkomne. Det er klart, at dette er store ord, og det er nok trods alt de færreste, der hver eneste gang de går hjem herfra, har disse følelser. Men det er det vi stræber efter, det er vores mål. Lad mig dvæle lidt ved fællesskabet (det lyder meget taleragtigt, dvæle, men I ved, hvad jeg mener ). Før sommerferien havde vi stort fokus på, at nu skulle vi tage godt imod de nye, der kom efter ferien. Det snakkede vi en del om, og særligt velkomstudvalget gjorde en stor indsats for at de nye skulle føle sig velkomne. Og det er med stor glæde, at jeg efterhånden har hørt fra en del, at de der kom til Aalborg IMU efter sommerferien 08, følte sig meget velkomne og godt taget imod. Det betyder ikke nødvendigvis at alle har haft denne følelse, men jeg har i alt fald fået positive tilbagemeldinger. Det er bare rigtig dejligt at høre, og derfor vil jeg gerne rette en stor og varm tak til alle I gamle, der var med til at tage imod de nye. Jeg vil fremhæve velkomstudvalget for deres indsats, men samtidig også pointere, at det er altafgørende at vi alle gør vores for, at de nye føler sig velkomne. Samtidig vil jeg minde om, at det altid vil være en opgave, der skal løses, at tage godt imod nye i vores fællesskab. Fordi det er gået godt denne gang, betyder det ikke nødvendigvis, at det gør det næste gang. Det kræver en indsats hvert år, men skal vi ikke gentage succesen i år og fremover? I forhold til fællesskabet, så tror jeg, at vi skal blive bedre til at have kærlighed til hinanden. Kærlighed er et stort ord, det ved jeg, og vi behøver heller ikke gå rundt og sige 'Jeg elsker dig', til hinanden. Den sætning vil jeg i alt fald personligt gerne reservere til en enkelt person Men kærlighed til hinanden i IMU betyder at have omsorg for hinanden, at interessere sig for hinanden, og grundlæggende se hinanden som gode personer, det er rart at være sammen med. Vores indstilling til at være sammen med mennesker, betyder rigtig meget. Hvis vi hjemmefra har besluttet at Peter er træls og kedelig, ja så er chancen for en god snak med ham nok også lille. Så jeg vil kraftigt opfordre os alle til at arbejde på at få mere kærlighed til hinanden, på kryds og tværs i IMU og ikke bare i forhold til de, vi plejer at snakke med. I efteråret havde vi tre aftner hvor vi arbejdede med fællesskabet i Aalborg IMU. De tre aftner var afslutningen på vores halvårstema omkring det kristne fællesskab. Jeg oplevede de tre aftner som en rigtig god oplevelse, hvor vi alle arbejdede med, og var engageret i en opgave. Det var rigtig fedt at mærke jeres engagement, og høre alle jeres gode ideer, og der kom en del konkret ud af disse aftner. Bl.a. et hæfte til mødelederne, og et til cellegruppelederne, nogle tiltag om bøn, det sociale osv. Det
var bare godt at opleve, at vi her var sammen om nogle forskellige opgaver, og at opleve, at I gerne ville være med til at gøre Aalborg IMU til et endnu bedre sted at være. Tak for det! I år har vi valgt at have fokus på tekster fra Biblen i vores program. Det har vi gjort, fordi vi de seneste år primært har haft forskellige emner på programmet. Det har ikke betydet, at Bibelen ikke har været med, men så har talerne ofte plukket bibelsteder ud som passede til deres emne. Nu har vi i stedet valgt at tage udgangspunkt i en bibeltekst, og så må vi se, hvad talerne får ud af det. Vi håber, at dette vil være med til at give os alle et større indblik i Biblen, og lyst til at gå hjem og læse mere. Vi har fået en dramagruppe i Aalborg IMU. Gennem drama kan man på en anden måde forkynde budskabet, og være med til at sætte tanker i gang. Forhåbentlig kan dramastykkerne være med til i højere grad at få os til at tænke selv, i alt fald tror jeg, at nogle vil have lettere ved at fange en tanke fra et dramstykke end fra en tale. Vi lærer forskelligt, og for nogle er taler måske en lidt tung for at lære på. Her er drama, ligesom f.eks. lovsang, en anden mulighed for at lære. Dramagruppen vil medvirke til møder af og til, men ikke hver gang. I årets løb er vi blevet færre her i IMU, fordi en del er stoppet med at komme her. Det kan der være mange grunde til, og dem vil jeg ikke fokusere på her, blot konstatere, at et fællesskab som vores altid går op og ned i størrelse. Det er ikke nødvendigvis skidt, jeg tror at den nye situation her har gjort, at vi er blevet mere opmærksomme på, hvad der var godt og skidt i IMU, og også mere opmærksomme på hinanden. Og det er bestemt positivt. Et af de store ønsker vi havde da året gik i gang, var at sætte mere fokus på forbøn og sjælesorg. Vi fandt dog ret hurtigt ud af, at vi skulle satse på at få gang i forbønnen først, og så kunne sjælesorgen komme senere. Status er nu, at der har været mulighed for at gå til forbøn til mange IMU møder og snart bliver der også mulighed for at blive tilknyttet en forbeder. Forbederen vil man kunne gå til, når man har noget konkret, man gerne vil have bedt for. Vi tror på, at bøn virker, og at det er en rigtig god og meningsfuld måde at kommunikere med vores Gud og far på. Fremover vil vi fortsætte med at give bønnen en stor plads i IMU, og der tænkes hele tiden tanker om, hvordan vi bedst gør det. Mht. sjælesorg, så er vi lige nu i gang med at tilknytte nogle lidt ældre personer her fra Bethesda til IMU, som stiller sig til rådighed som sjælesørgere. Tanken er, at vi finder fire forskellige muligheder, i forskellige aldersgrupper, som man kan kontakte hvis man ønsker
sjælesorg. De vil også på skift komme til et IMU møde af og til, så man kan gå til sjælesorg her. Når dette starter op, planlægger vi en introduktion til, hvad sjælesorg er. Man kan måske tro, at det kræver nogle store problemer, for at gå til sjælesorg, men det er slet ikke tilfældet. Det kommer der mere info om senere. Til møderne har vi indført det vi har kaldt 'De åbne fem minutter'. Det er en mulighed hvor vi kan dele gode oplevelser, tanker, bibelvers, forbønsemner osv. med hinanden. Tanken er at vi på den måde giver plads til hinanden i fællesskabet, lærer af hinandens erfaringer, bliver opmuntret, og så håber vi også, at det betyder, at vi får mere lyst til at snakke med hinanden. Det har været rigtig godt at opleve, at der, uden undtagelse tror jeg, hver eneste gang har været en eller flere oppe at sige noget. Ikke at det nødvendigvis er et mål i sig selv, men jeg synes vi har hørt mange gode vidnesbyrd, og det håber jeg, bliver ved. Når du ved, at der så godt som hver gang til IMU er mulighed for at komme med et vidnesbyrd, så har du også mulighed for at overveje i løbet af ugen, om der er noget, du skal fortælle. Vi havde planer om et evangelisationsudvalg, og arbejdede på at finde folk til det. Det lykkedes desværre ikke, så vi besluttede at droppe det igen. Vi var enige om, at det ikke skulle være en sur pligt, at sidde i et udvalg, så hvis ingen havde lyst til dette, ja så skulle vi nok ikke starte det op nu. Det skal vi måske senere, og jeg håber da, at nogle en dag vi få lyst til at være en del af det. At udvalget ikke kom i gang, betyder dog ikke, at der ikke foregår evangelisation ud fra Aalborg IMU, men vi har ikke fået sat det samme fokus på det, som vi gerne ville. Men evangelisation er mange ting, f.eks. teenklub, børneklubber og den form for evangelisation som vi hver især udfører i vores hverdag på studiet, arbejdet og andre steder. Og så er det natevangelisation, et område som fungerer rigtig fint, og hvor flere IMUere er kommet med i løbet af de seneste måneder. De fortæller om mange gode oplevelser af at snakke med folk på gaden, og de møder stor åbenhed. Der er altid plads til at flere går med der, så overvej, om ikke det var en måde du skulle udfordre dig selv og din tro på. Fællesspisning er et andet nyt område i Aalborg IMU. En gang om måneden mødes vi og spiser sammen, og det har jeg personligt oplevet som noget meget positivt, og jeg har hørt en del andre sige det samme. Fællesspisningen er en god mulighed for at få snakket med hinanden, da der så er bedre tid en til et almindeligt IMU møde. Så det vil vi fortsætte med.
Rigtig mange af jer og os der sidder her, gør et stort stykke arbejde her i IMU. Det er rigtig godt og vigtigt, at have en eller flere tjenester her, og dermed også være en del af Aalborg IMU på den måde. Men det er vigtigt, at vores opgaver her ikke bliver en sur pligt, noget vi bare gør fordi vi skal. Ingen opgaver er lige sjove altid, men generelt set skulle vi gerne alle være glade for vores opgaver her. Noget der kan være med til at øge glæden ved at have en opgave er, når man får anerkendelse for det. Anerkendelse er at vi husker, at takke hinanden for det arbejde, vi ligger her. Et klap på skulderen, et rosende ord, et kram og en tak alt sammen er det med til at give frimodighed og glæde i tjenesten. Naturligvis skal det ikke blive kunstigt, og man skal ikke fuldstændig betingelsesløst rose andre, men der foregår rigtig mange gode ting her, og et par rosende ord, eller en tak, er der mange i Aalborg IMU der fortjener! Så min opfordring her skal lyde, at vi husker at rose og takke hinanden. Hvis ikke du mener, at der er grund til at rose en person for en konkret opgave, så var det måske en ide i stedet at komme med lidt konstruktiv kritik. Altså sige 'tak for din indsats, har du overvejet at gøre sådan eller sådan'. At vi også kan hjælpe hinanden med at udvikle os. Endeligt vil jeg opfordre til, at vi beder for hinanden og de tjenester vi står i her i IMU. Som sagt, så har rigtig mange allerede en eller flere tjenester eller opgaver her i IMU, og der er gang i en del forskellige tiltag som fungerer. Der er folk der står for møderne, musikken, forskelligt praktisk, cellegrupper og en masse mere. Så vi har en solid basis, hvor der er godt styr på de basale ting i IMU. Men som et kristent fællesskab skal vi også gerne udvikle os med bl.a. nye tiltag. I bestyrelsen forsøger vi hele tiden at tænke nyt og overvejer, om vi kan gøre nogle ting anderledes og bedre. Men nytænkningen skal slet ikke kun komme fra os i bestyrelsen, men fra os alle sammen i IMU. Derfor er det vigtigt, at vi ser det her som en fælles opgave, at få de gode ideer og føre dem ud i livet. Det er rigtig vigtigt, at de opgaver der er her i IMU bliver båret af entusiasme, interesse og glæde blandt de, der udfører opgaverne. For at opnå denne entusiasme, er det vigtigt, at man brænder for sin opgave. Derfor mener jeg, det er en kæmpe fordel, hvis man selv får en ide, og så er med til at føre den ud i livet, frem for at man bliver spurgt om en opgave, og så siger ja til den. Ikke fordi der er noget galt i at spørge folk, og det vil vi fortsat frimodigt gøre, men det er bare rigtig fedt, når nogle af jer får en fed ide her i IMU, og så selv er med til at føre den ud i livet. Derfor vil
jeg opfordre jer alle til at overveje, om der er noget, du særligt brænder for, og som vi måske skal have gang i ud fra IMU. Og så er det meget vigtigt, at vi giver os selv lov til at tænke stort. Vi kan så let begrænse os selv og hinanden, og dermed lynhurtigt slå en god ide ihjel. Men hvis du får en god ide, så kom endelig og fortæl den til en fra bestyrelsen, og lad os sammen se på, om det er noget, vi skal have gang i. Selv en vild og tilsyneladende utopisk ide kan blive til virkelighed, hvis engagementet er til stede. Og så må vi bede Gud om hjælp til at føre de gode ideer ud i livet. Her i weekenden var vi en god flok fra IMU af sted på fælleslejr sammen med resten af Bethesda. Det var rigtig fedt at opleve, at så mange havde lyst til at tage med. Og jeg fornemmede, at det var en god og hyggelig oplevelse for os, at være af sted. Det bliver så også umiddelbart den eneste lejr her i foråret, for vi har valgt at droppe forårets IMU lejr, for i stedet at bakke op om fælleslejren, og den mission ser ud til at lykkedes. Til september har vi vores egen IMU lejr, og der kan jeg da lige fortælle, at vi i år skal være på soldaterhjemmet i Vorup. Mere info om det senere på året. Fællesmøderne her i Bethesda bliver nu arrangeret af et fællesudvalg, med repræsentanter fra både IMU og IM. Vi har klare forventninger om, at dette kommer til at betyde mere kontakt mellem os IMUere og de ældre her i huset, og vi håber, at man vil få lyst til at blande sig mere med hinanden på tværs af alder til fællesmøderne. Og nu kan jeg så fortælle om en vaskeægte nyskabelse, der er på vej. Vi er nemlig i gang med at planlægge en helt ny type aftner, som bliver for de ældste i IMU og de yngste i samfundet. Disse aftner kommer nok til at ligge en fredag aften, 4-6 gange om året. Det er tanken, at disse aftner skal være med til at skabe et større sammenhold med de yngste i samfundet. Samtidig vil det give mulighed for den ældre del af IMU at være sammen med nogle, der er lidt ældre. Flere har efterlyst nogle lidt ældre kristne at diskutere med, spejle sig i osv., og det vil der blive mulighed for til disse aftner. Vi har store forventninger til dette, og håber, at de, udover den umiddelbare gevinst ved at være sammen, også vil gøre det lettere at gå fra IMU til IM her i Aalborg. De sidste par år er det løbende blevet diskuteret, om der fortsat skulle være cellegruppeaftner på programmet. Vi har nu valgt, at vi fra efteråret ikke længere har cellegruppeaftner i programmet. Det betyder flere aftner med forkyndelse her i IMU, og giver os mulighed for at få flere spændende talere til at komme. Til gengæld betyder det også, at cellegrupperne nu selv får det fulde ansvar for
at finde en dag, hvor de mødes. Flere af de nuværende cellegrupper mødes fast en ugedag hver anden uge, uanset om cellegrupper står i IMU programmet eller ej. Det viser, at det fint kan lade sig gøre, at have en velfungerende cellegruppe uden at aftnerne er programsat. Vi håber og tror på, at dette ikke vil betyde, at cellegrupperne mødes færre gange. Hvis det viser sig, at det ikke fungerer godt på denne måde, er der mulighed for at indføre cellegruppeaftner i programmet igen senere. Vi har indført nogle aftner vi har kaldt 'Interne aftner'. Tanken her er at det skal være aftner, der er anderledes end de normalt. De kan fint indeholde en form for forkyndelse, bare den er anderledes end normalt, men det kan også være en social aften. Har du forslag til, hvad vi skal lave til en intern aften, så sig endelig til. Et par ord om økonomien skal der også lige med. For godt et år siden, valgte bestyrelsen at sætte 60.000 kr. til side til særlige projekter. Disse penge har vi brugt til forskellige gode formål. 40.000 har vi givet til andagtsbogsprojektet, som I nok har hørt om. Da vi fik ideen til at lave en andagtsbog, blev vi hurtigt enige om, at det skulle være et projekt på kredsplan, da det ville blive en for stor opgave for Aalborg IMU. Der blev så samlet et udvalg med repræsentanter fra forskellige IMU afdelinger i Nordjylland, der nu står for det projekt. De 40.000 har vi skudt ind i projektet som startkapital. Det lyder til, at det skrider godt fremad med andagtsbogen, så det er rigtigt spændende at være en del af. I december arrangerede vi en koncert med The Dawn og lagde den sammen med ChristmasPraise. Det var en let måde for os at gøre det på, da der i forvejen var en hal og en scene, samt en masse mennesker samlet. Vi har haft udgifter på ca. 12.000 til den koncert, fratrukket entreen og et tilskud fra Aalborg Stiftsråd. Vi valgte at arrangere koncerten som et evangeliserende projekt, både fordi vi på den måde blev sponsor på The Dawns kommende cd, og derigennem støtter et kristent og klart evangeliserende band på vej frem, og så ønskede vi at give mulighed for at invitere ikke-kristne venner med. Derfor trykte vi en stak fribilletter, men det blev desværre ikke den store succes. Selve koncerten var dog en fed oplevelse, med fuld knald på og et klart fokus på Jesus. Og så vil jeg lige nævne, at der i årets løb er kommet flere faste givere, og det er bare super godt! Det er dejligt, at vi også økonomisk kan stå sammen om at bære Aalborg IMU, og endda give så meget, at der også er penge at give ud af til forskellige spændende projekter. Udover bidragene fra de faste givere, har det dog stået lidt sløjt til med indsamlingen i Aalborg IMU på det seneste, fordi
indsamlingsudvalget har ligget ret stille, og mangler folk. Så hvis du kan se en mening i at være med til at samle ind til nogle gode formål, og i øvrigt selv være med til at bestemme, hvem pengene skal gå til fremover, så overvej at melde dig til indsamlingsudvalget. Det var hvad jeg har valgt at fokusere på i årets formandsberetning. Mange andre emner kunne være trukket frem, men vi skal jo også hjem i aften. Hvis der er noget, du gerne vil høre mine og bestyrelsens tanker om, så er der senere i aften mulighed for at diskutere formandsberetningen og andet i Aalborg IMU. Nu begyndte jeg jo formandsberetningen i en optimistisk tone, og sådan vil jeg også slutte. Vi er Guds børn! Gud der har skabt jorden og har al magt, ham må vi kalde vores far. Hvis det ikke giver os grund til optimisme, ja så er det vist ikke let at opnå. Lad os sammen udvikle Aalborg IMU til et sted hvor kærligheden og omsorgen blomstrer mellem os, og hvor Jesus og Guds ord har en klar førsteplads! Jacob Bøytler Rahbek